Skovhaven Kaagaard

Af Mikkel Kaagaard
Kaagaards ænderHer et indlæg om en familie, der har købt en ejendom, og driver permakultur i praksis der:
Skovhaven Kaagaard er et 0,85 ha stort nedlagt landbrug i udkanten af Skjern Å-deltaet.
Vi købte ejendommen i 2012 og har siden da opbygget en økologisk skovhave med fokus på selvforsyning, bæredygtighed og biodiversitet.
Allerede nu har vi set blandt andet frøer, firben, agerhøns, rådyr, ræv, harer, muldvarp, pindsvin, vilde bier og sommerfugle som blodplet i haven.
Målet har ikke mindst Mikkel Kaagaards skovværet stort udbytte af mad, med en begrænset arbejdsindsats som kan forenes med familieliv og arbejde.
Derfor satser vi på frugt- og nøddetræer, bærbuske, krydderurter og flerårige grønsager. Indtil videre har vi omkring 85 forskellige arter og flere er på vej.
Vi har både traditionelle danske haveplanter og mere eksotiske. En del af udfordringen består i at strække havens udbytte over så stor en del af året som muligt.
Vi har en usædvanligt stor græsplæne for en skovhave (ca. 4.000 m2), men den fungerer som et uundværligt omdrejningspunkt for både skovhaven og vores hold af vagtler, høns, ænder, gæs og kaniner (kæledyr).Kaagaards høns
Huset opvarmes med jordvarme og brændeovn. Meget af brændet kommer fra grunden. I fremtiden håber vi at kunne inddrage regnvandsopsamling og solceller.
Allerede nu arbejder vi på at åbne haven for lokalområdet til gensidig inspiration. Skolebørn har været på besøg, og flere beboere i området finder inspiration i vores plantevalg og principper. Samtidig har vi ikke mindst gennem traditionel bytteøkonomi og gensidig hjælp kontakt til lokale økologiske landmænd som også lærer os meget om moderne økologisk landbrug.
Efterhånden som udbyttet stiger vil vi forære overskuddet af frugt og bær til den lokale børnehave og skole.”
Mikkel og familien planlægger at åbne deres projekt op for udenfrakommende i de næste par år, og overvejer derfor at blive en del af LAND-netværket, enten som LAND-spire, eller som LAND-center, da projektet allerede har udfoldet sig en del. Så følg med under fanen “LAND”, og se hvornår projektet kommer på listen!