Permakultur ambassadørernes møde

Hvad vil det sige at være ”permakulturambassadør”? En ny måde at udbrede permakulturen på, ved det personlige budskab og ved at repræsentere bevægelsen? I England skriver ambassadørerne til nyhedsbrevet, beretter om deres aktiviteter i lokalsamfundet og mødes af og til for at udveksle erfaringer og tage del i netværket.

Tekst og foto: Cathrine Dolleris

Rose Hill Community Centre lidt uden for Birmingham var omdrejningspunktet for ambassadørernes møde. Der var omtrent 30 permakulturister til stede, mest lokale fra Birmingham. Programmet var sammensat af blandt andre Wilf Richards, der faciliterede hvordan man kan være facilitator – altså guide en læringssituation.

Undertegnede forklarede hvordan vi i Danmark har undervisere og LAND centre og en bestyrelse som optræder som ambassadører af og til, foruden alle de mange som til dagligt eksemplificerer permakultur i måden at leve på. Nogen gange får vi mulighed for at mænge os på festivaller eller til møder i ministerierne og en gang imellem kommer vi i medierne.

Men måske skulle man gøre mere for at være ”Permakultur Ambassadør”. Måske har én af læserne en idé til at føre det ud i livet og tiden til at få det gjort? Skriv da gerne til bestyrelsen med et oplæg eller snak med os på Årsmødet 3-5 marts.

Rejsen var sponsoreret af Erasmus+.      

Wilf Richards som ambassadør for permakulturen fortæller her om at være facilitator.