Nyt fra Naturplanteskolen

Naturplanteskolen er planteskole med vægt på skole
Af Aiah Noack, fotografier Cathrine Dolleris
DSC00050I foråret blev vi anerkendt som LAND center og vi har i hele sæsonen gjort os umage for at række ud til vores medlemmer, kunder og netværk for at formidle noget af al den gode viden som gør at man “kan, tør og vil” sit havearbejde på en ny og mere bevidst og fri facon.

Vi formidler – i tilfældig rækkefølge – viden og ideér til at bruge ukrudt og andet grønt haveaffald som naturgødning; hvordan man fermenterer grønt, frø, bær, mv; eksempler på germegrøntsager og spiselige stauder, og holder skovhavedesign kurser. Snart inviterer vi til le slåningskursus og på have crawl.
DSC00053Det er interessant at se hvordan interessen øges fra gang til gang, vi sætter et kursus eller en workshop op. Vi vælger aldrig at aflyse, selv to eller tre deltagere er nok for os de første par gange. Det vigtigste er at komme i gang og selv lære hvordan formidlingen forløber og hvad responsen er. Fx er det tredje gang på to sæsoner at vi har holdt værksted om fermentering. Første gang kom der fem deltagere, anden gang tre deltagere og senest 16 deltagere. Så vores erfaring er at blive ved med at tro på det og afholde arrangementet også selvom der kun kommer få, samt at holde det samme arrangement flere gange, hvis emnet er alsidigt nok til at mange kan få glæde af det.
Eksemepler på kommende events er:
– Mini workshop om spiselige stauder og permagrøntsager på Naturplanteskolen i Hedehusene d. 4. september
 – Skovhavedesign kursus på Naturplanteskolen i Hedehusene d. 26 – 27 september.
Vi supplerer ofte kurserne med at gå en tur i planteskolen og snakke om konkrete planter der kan bruges til formålet og det fungerer godt både for brugere og oplægsholdere 🙂
DSC00078