Nyhedsbrev – marts 2022

Med dette nyhedsbrev får du indkaldelse til generalforsamling, nyt om vores formidlingspulje, hvor alle medlemmer kan søge støtte. Du får også et link til Aiah Noacks lækre videoer om permakultur, og hvis du ikke allerede har gjort det, kan du stadig nå at tilmelde dig nordisk træf, senest den 4. marts. Til sidst er der som altid lidt om kurser og events rundt i landet.

Læs nyhedsbrevet som pdf-fil

 

 

 

 

 



Lille Japankvæde (Chaenomeles japonica) har stået i knop siden starten af februar.

Indkaldelse til generalforsamling

Er du medlem af foreningen er det nu du kan være med til at træffe vigtige beslutninger til årets generalforsamling den 8. maj 2022. Vi har altid brug for flere aktive og engagerede medlemmer
Læs indkaldelse her. 

Formidlingspulje

Permakultur Danmark har afsat midler til at støtte projekter, der på den ene eller anden måde formidler permakultur til en bredere kreds. Du skal blot være medlem af foreningen og finde et LAND-center, der vil være med. Læs mere her.

Bliv medlem

Hvis ikke du allerede er medlem, men gerne vil være med eller støtte vores kamp for en mere bæredygtig verden, så tilmeld dig her. Alle er velkommen uanset forudsætninger. Du får to magasiner om året og bliver inviteret til vores events og netværk.
Tilmeld dig Permakultur Danmark
(Klik her og find tilmelding nederst på siden)

Nordisk træf

Allerede i slutningen af marts inviterer vores norske venner til nordisk træf på Holt Gård nær Tønsberg. Det sker fra fredag den 18. marts til søndag den 20. marts. Se det foreløbige program her. 

Du kan stadig nå, at tilmelde dig, hvis du er hurtig, senest den 4. marts.
Registrer dig her. 

Udfyld også dine ønsker i forhold til mad og overnatning her.

For at finde vejen til Holt Gård, kan du besøge deres hjemmeside. Den nærmeste togstation er Tønsberg. https://www.holtgard.no/

Den Norske Permaculture Association sørger for mad og sted. Du betaler selv for overnatning på Holt Gård, som betales ved ankomst.

 

10 videoer om permakultur i haven

Aiah Noack fra Naturplanteskolen, har med økonomisk tilskud fra blandt andet Permakultur Danmark, lavet 10 lækre videoer om, hvordan du får permakultur ind i din have. Det handler om jord og frø, insekter, spiselige grøntsager om meget mere. Du er velkommen til at linke til dem, så de kan komme ud i verden og leve.
Se dem her

Nye PDC-kurser

PDC kursus på Himmelbjerggården ved Ry 20. marts – 1. april
For første gang holder Himmelbjerggården i samarbejde med foreningen EarthWays et Permakultur Design Certifikat kursus. Jesper Saxgren og Marie Bunker Jensen underviser. Læs mere her.

Kom på PDC og Permakultur skovlandbrugskurser på Permakulturgården v. Mira Illeris og Esben Schultz
Lær i den store skovhave med diversitet i kronlaget og gode blandingskulturer af flerårige grønsager til selvforsyning og salg, selvfodrende hønseskov og nødde-/pawpaw-plantage med geder, dam med spiselige vandplanter, produktive læhegn og gravefri dyrkning. Se off-grid halmhuset bygget af lokale naturmaterialer og designet med bevokset tag og passiv-solvarme, komposttoilet, spildevandsdrivhus, solfanger og eget elsystem med gengasgenerator og solceller.  Huset ligger i klyngen Skovvirke, hvor 4 andre permakulturgårde og -huse er under etablering. Et unikt sted at lære

Læs mere her, hvor du også kan læse om Permakulturgårdens øvrige kurser i Skovlandbrug.

Kalender

Der er altid forskellige kurser og events rundt omkring i landet på vores LAND-centre. Hold øje med vores kalender.

Foredrag på Køge Fællesjord
På Køge Fællesjord har foreningen støttet en foredragsrække om jordens liv, flerårige grøntsager og en sanketur. Der er rabat til medlemmer af Køge Fællesjord og Permakultur Danmark
Læs mere her.

Klimatræer i Bubbelhaven 12. marts kl. 14-16
For dig som er interesseret i at se og møde det hurtigt voksende Paulowniatræ er der åbent hus i Bubbelhaven. Bubbelhaven vil gerne præsentere træet og skabe samarbejde og eventuelt fælles indkøb mellem nogle af de mindre gårde, permakulturcentre og skovlandbrug. Så hvis du er nysgerrig eller gerne vil være med til at afprøve det hurtigt voksende og proteinholdige træ Paulownia her i Danmark, så meld dig til denne spændende dag. Det foregår i Bubbelhaven, Bubbelgårdvej 5, 5592 Ejby.
For tilmelding skriv til kontakt@klimatraeet.dk og ellers ring 71797270
Vil du allerede nu vide mere om træet så læs mere på www.paulownia.dk eller www.klimatraeet.dk.

Kurser i Permakulturhave Myrrhis
Permakulturhaven Myrrhis holder forårskurser i flerårige grøntsager, skovhaven og gravefri dyrkning af enårige, og selvfølgelig certifikatkurser til sommer.
Se permakulturhaven.dk. 

Mange spændende kurser på Naturplanteskolen
Fra havevandringer, kompost, gravefri dyrkning og flerårige grøntsager til kreative kurser og spændende temadage om fx vild have på den pæne måde.
Følg med i Naturplanteskolens bugnende kursuskalender.

Velkommen til foreningen Permakultur Danmarks hjemmeside!