Nordisk Permakulturfestival 2016

Af Jens Hansen

PKfestival2016Fra idag, den 7/3-16, kan man købe billetter til Nordisk Permakulturfestival 2016, som løber af stablen 4.-8. august i Isnäs, Finland. Festivalen er en årligt tilbagevendende begivenhed, som de nordiske lande skiftes til at afholde, og som allerede har været holdt i Danmark, Sverige og Norge.

Festivalen er baseredet på at deltagerne skaber indholdet, og handler om at møde en masse andre permakulturinteresserede, afholde egne værksteder og lektioner og nyde godt af andres, samt at høre og lave god musik.

Festivalen har kun plads til 200 deltagere, så det er med at være ude i tide! En billet koster 110 euro frem til maj, hvor prisen stiger til 135 euro. For deltagere der afholder et værksted eller giver undervisning er prisen 80 euro. Med i billetprisen er campingplads eller soveplads i et klasseværelse, og 3 måltider dagligt fra den 4. til den 7.