Første dag på festivallen: Der er travlt på Friland! Gæsterne strømmer ind og sætter telt blandt sol og byger.
De frivillige har været i gang i flere dage, nogle i flere måneder! Forberedelserne har mundet ud i et effektivt mobilt køkken foran fælleshuset Ravnen i et telt.
Den store opbakning til Danmarks største permakulturprojekt gør det sjovt at være frivillig.
Karoline Nolsø Aeen, som er hovedorganisator på festivallen, smiler begejstret.
”Jeg er meget imponeret af at alle har været så hjælpsomme og alt er lykkedes fordi så mange har givet en hånd med i forberedelserne, i køkkenet, holder workshops og er giver festivallen positiv energi.”
Tove Bang, som er køkkenleder, er stolt af køkkenet.
”Vi har en masse gode folk til at hjælpe her i køkkenent, så det er en ren fest!”, siger Tove.
Der er to store røde og hvide cirkustelte. Det ene er til at huse de 150 spisende gæster, musikken og hyggen. Det andet er til workshops, når vejret ikke egner sig til udendørs aktivitet. Derudover er Ravnen i brug og der er aktiviteter rundt omkring hos Frilænderne.
Dagens workshops har budt på:
- Potatoes in mulch
- Introduktion til Permakultur – etik og principper
- Permakultur og meditation
- Rundvisning på Friland
- Byg et hus med jordsække
- Gift economy




