land forsamling 12.-14. nov. tilmelding

Invitation til LAND forsamling i Vester Vedsted

UHR-Skoven byder velkommen til LAND Forsamling den 12. – 14. november i Vester Vedsted ved Ribe. Regn med at møde masser af skønne mennesker og et inspirerende netværk, samt masser af fælles aktiviteter, der vil bringe permakultur fremad. 

I UHR-Skovens ånd vil LAND Forsamlingen være spredt ud over landsbyen Vester Vedsted med flere lokaliteter i spil – derfor medbring tøj efter vejret, samt vaders, gummistøvler og en ligekærv skruetrækker. Vi starter i Forsamlingshuset fredag med fortællinger fra LAND centrene. Traditionen tro får vi en rundvisning på stedet lørdag og mulighed for at udveksle erfaringer og planlægge for fremtiden. Lørdag aften drager vi på vaden for at plukke østers, hvis vejret tillader. Søndag besøger vi Kalleballe og Tinas permasted med skovhave og halmhus. 

Der vil være lokal privat indkvartering – shelter, telt eller hus – medbring selv sovegrej. Maden laves af Signe i årstidens bedste ingredienser. Børn er yderst velkomne – de skal medbringe udetøj, da vi laver udendørsaktiviteter. Medbring madpakkecontainer til søndag. 

Vi glæder os til at se jer allesammen!

Permahilsner

UHR-Skoven

Dorethe, Kirsten & Christian

Tilmelding i følgende formular:

https://docs.google.com/forms/d/e/1FAIpQLScywG29bpFPlz78eyKmCKZ-TYTmRIw_Vw0cQOzNL7LOsGqioA/viewform?usp=sf_link

Vi følger myndighedernes anbefalinger i forhold til corona, derfor kan ændringer forekomme.