Kursus på Inspiratoriet, Samsø

Af Jens Hansen

???????????????????????????????
Udsnit af designet til Inspiratoriets skovhave.

Der er gang i permakulturen på Samsø, med to forskellige LAND-centre, flere bosætninger og  kursussteder. Det ene af LAND-centrene hedder Inspiratoriet, og er et kursuscenter med en stor skovhave og andre seværdigheder.

I år afholder Cecil Rye Olsen kurser på Inspiratoriet! Kurset kan findes på kalenderen i højre side af denne side, og hedder “Learning from Nature” – kurset er på engelsk, hvis der er deltagere der ikke forstår dansk, men ellers på dansk.

Kurset varer fra den 15/8-20/8-16, og handler, som navnet siger, om hvordan permakulturens principper og etik, samt bevidsthed om vores sammenhæng med Verdensaltet, kan hjælpe os til at leve bæredygtige liv. Kurset indeholder således både meditationsøvelser, og praktisk arbejde i skovhaven. Læs mere om kurset her.