Ildsjæle til landbrugsomlægning på Vejrø

Af Arendse Gulløv

grise

Økologisk landbrug på Vejrø i rivende udvikling søger permakulturentusiaster!

Der er brug for en person (evt. partner) der har erfaring med landbrug og brænder for en bæredygtig omstilling.

Det lille landbrug består af marker, får og grise samt frugt- og grønthaver.  Det er i fuld gang med at forberede en omstillingsproces til mere vedvarende energi – og til udvikling af landbruget. Landbruget er uden forbindelse til fastlandet og har allerede egen vand, varme og elforsyning.  hvor det skal have mere vedvarende energi – primært sol og vind.

Håbet er at finde et par ildsjæle som har lyst til at arbejde med omlægningen og udviklingen af landbruget eller blot har lyst til at teste forskellige projekter af.

Øen Vejrø ligger i Smålandsfarvandet tæt på Femø og Fejø. I sæsonen april til og med september har vi et restaurant- og hotelteam på øen, hvor der også vil også være mange gæster på øen. Se www.vejroe.dk

I forbindelse med en ansættelse eller et ophold bliver der stillet et hus til rådighed. Nærmeste skole, læge og købmand er på naboøen, så det er hensigtsmæssig med personer, der ikke har mindre børn som skal i institution eller skole. Det vil også være meget fint, hvis du selv kan eller vil lære at sejle.

Såfremt det har din interesse eller du ønsker mere information bedes du sende en mail til adm. dir. Lea Lohse: ll@vejroe.dk

 

vejroe-fra-luften-1oekogaard-vejroefyrtaarn groentsagerstrand-fra-fyrtaarn