HVAD ER ET PERMAKULTUR CERTIFIKAT KURSUS (PDC) ?

Det er vi blevet spurgt om nogle gange nu.
 
* Det er et internationalt standardiseret kursus, tilpasset lokale forhold, som giver et permakulturcertifikat. Certifikatet giver et godt afsæt for at arbejde videre med permakultur i praksis eller undervisning og senere få et permakultur diplom.
 
* Det er et kursus som bredt omhandler en livsstil, der regenererer naturressourcerne og modvirker klimaforandringerne, dvs. alle permakulturens områder: Skovhaver og højbede, skovlandbrug og dyrehold, holistisk afgræsning og permakulturel korndyrkning, kulstoflagrende lavenergihuse af lokale materialer, lokale energiløsninger, akvakultur og spildevand, land-by-netværk og organisation, bæredygtig økonomi og demokrati i lokalsamfund.
 
* Afslutningsvist på kurset laves et permakultur design for et selvvalgt sted… alene eller som gruppearbejde.
 
Her annonce om kurserne på Permakulturgaarden i år, men der holdes certifikatkurser andre steder i Danmark også. Vi har afholdt permakultur kurser siden 2009.
 
Status på tilmeldinger er ligenu :
Permakultur skovlandbrugskurset d.13.-15.maj er fyldt
Permakultur Skovlandbrugskurset d.21.maj har 6 ledige pladser
Permakultur Certifikatkurset i uge 26&27(27.juni-8.juli) er ca. halvt fyldt.
 
Læs mere om kurserne her og skriv, hvis du har spørgsmål – bedste hilsner Esben og Mira https://permakulturgaarden.dk/arrangementer/