Fremtid for LAND centre i Danmark

Tekst Anne Moloney, foto Cathrine Dolleris

DSC07249-001På årets generalforsamling i Permakultur Danmark var LAND centrene på dagsordenen: Hvordan er det gået i LAND´s første år, hvad har vi opnået.

Vi har:

– et digitalt kort over LAND centre og LAND startere, i alt 8 centre og 2 startere på nuværende tidspunkt

– bred opbakning på generalforsamlingen

– 270 dage med afholdte aktiviteter, kurser og arrangementer

– 1520 besøgende gæster, kursister og frivillige

Fremtiden kiggede vi på gennem en af jubilæumsdagenes workshop. Ikke mindre end 15 deltagere var, dels repræsentanter for LAND centrene, LAND koordinatoren og een fra LAND rådgivergruppen.

Vi brugte Design Web til at brainstorme på en mulig fremtid, og der fremkom mange, skønne, konkrete og realiserbare ideer – men også visioner på den lange bane som for eksempel at der er (mindst) eet LAND Center i hver kommune og at der findes (mindst) eet LAND Center inden for hver af permakulturblomstens kronblade!

Koordinator vil bearbejde alle indtryk og ideer, mere information følger!

Den konkrete implementering af ideerne i LAND netværket bliver een af mange diplomopgaver.