Introkursus på Orø

Dato: lørdag 13. maj 2017 - søndag 14. maj 2017
Klokken: Hele dagen

Vi starter lørdag kl. 10.30 og slutter søndag kl. 15.30
Introduktion til Permakultur er et to-dages interaktivt og informationsrigt kursus, som giver dig indblik i grundlæggende Permakulturbegreber og -metoder og inspiration til at designe dit eget projekt.

Tilmeldingsskema her!

Kurset er målrettet alle med interesse for Permakultur og er et godt sted at starte, hvis du er nysgerrig på hvad Permakultur går ud på.

Kursets målsætning

Kurset er en introduktion til Permakultur og vil:

  • give overblik over Permakultur etik og udvalgte principper,
  • give indblik i Permakultur design med eksemplificering gennem design af en have,
  • bruge dine hænder og hoved i et praktisk projekt i huset eller haven,
  • styrke viden om Permakultur i Danmark og netværket af permakulturinteresserede,
  • introducere videre uddannelse i Permakultur og muligheder for mere involvering.

Undervisnings stil

IMG_7809Undervisningsstilen lægger vægt på at inddrage deltagernes egen viden. Læringen opnås dels ved at underviseren gennemgår stoffet, dels ved gruppearbejde, leg, observation, interview og arbejde med forskellige elementer (jord, vand, vind, sol) i haven.

Læringsmål

Ved afslutningen af kurset har deltagerne:

  1. Kendskab til Permakultur etik og udvalgte principper og hvordan de kan bruges i et projekt,
  2. Kendskab til Permakultur designmetoder i teori og praksis,
  3. Gennemført gruppearbejde og diskussion omkring funktionalitet, placering, zoner og sektorer, der hører til et permakulturdesign af en have,
  4. Været i nærkontakt med et permakulturprojekt,
  5. Arbejdet praktisk med at udføre permakultur i enten haven eller huset,
  6. Fået inspiration til selv at gå i gang.

Priser

Alle priser er inklusive økologiske, vegetariske måltider

1000 kr.  inklusiv seng i delt værelse og eget medbragte sengetøj/håndklæde

900 kr. inklusiv overnatning i telt eller hjemme

 

Underviser: Cathrine Dolleris

cat profilCathrine er permakultur diplomholder og tutor. Hun er uddannet geograf og har arbejdet med udvikling i lokale samfund i Sydøstasien og Nepal. Både permakultur og geografi handler om relationen mellem samfund, menneske og natur og er en helhedsorienteret tilgang til verden. Hun tog Permakultur Design Certifikat på New Zealand i 2010 og diplom i 2014 i England. Hun er især interesseret i økologisk byggeri, kommunikation og undervisning og er trænet diplom tutor i England. Siden 2011 har hun undervist i permakultur blandt andet på ”Permaculture Educators’ Course” seks gange sammen med Andy Goldring, direktør for den engelske permakulturforening, på certifikat kurser i Danmark, England og Ukraine og en række introduktionskurser. Hun sidder i Permakultur Danmarks bestyrelse og har startet LAND Danmark, som er et permakultur ”Læring, Aktivitet og Netværk Demonstrationsprojekt”.

Stedet

Kattekærstrædet 8, Orø, 4300 Holbæk

Kontakt

Tilmeldingsskema her!

Cathrine Dolleris: catshop@gmail.com   20 41 15 86

Adresse
Kattekærstrædet 8
Holbæk
Danmark

Indlæser kort...