Grobund Informationsmøde

Dato: torsdag 1. marts 2018
Klokken: 17:00 - 19:00

BOGRUND og OFF-Grid. – Kom til informationsmøde i Brenderup m. Steen Møller

GROBUND er et nyskabende iværksætter- og bosætningsprojekt ved Ebeltoft på Djursland. Her drømmer man om at skabe et sprudlende væksthus med bæredygtige produktionsvirksomheder, højskole, kunst og samskabelse, og dertil en eller to bosætning, med gældfrit og affaldsfrit byggeri, der opføres OFF-Grid. (Dvs. uden tilslutning)
Flere hundrede mennesker er allerede involveret i GROBUND i Ebeltoft. – og de er godt på vej til at virkeliggøre drømmene, for de er igang med at købe en hel fabrik, og de har allerede samlet mere end 3. mill hertil.
Kom og hør om deres visioner, samt vejen til at indfri dem.

Ved Brenderup højskole på Fyn står allerede et færdigt OFF-Grid hus. Hvor mærkeligt det end lyder, så er dette hus selvforsynende med strøm, uden kobling til net. Uden kloak, idet alt spildevand recirkuleres i drivhus, samt uden vandværk, idet huset selv opsamler og renser vand – Endelig er det næsten udelukkende opført af biogiske og nedbrydelige materialer. Det er med andre ord affaldsfrit.
Kom og se huset og hør om alle de kreative løsninger, som er designet af højskolens elever sammen med Steen Møller.

GROBUND kan virkliggøres, fordi der er opfundet en ny løsning til samfinansiering, i form af FONDEN GÆLDFRI.
Kom og hør hvordan GÆLDFRI er skruet sammen, og få inspiration til også at finansiere dine projekter og ideer.
F.eks arbejder en gruppe folk med planer om en fondsfinansieret OFF-GRID bosætning i Brenderup.

Steen Møller, idemanden bag GROBUND og OFF-GRID huset fortæller om GROBUND og viser rundt i huset.
Der vil også blive sagt et par ord om planerne for en bosætning i Brenderup, ligesom byggefolk fra højskolen vil være tilstede og være til rådighed for spørgsmål.

Vær med til at sprede budskabet om denne begivenhed. Del med dine venner og fortæl det vidt og bredt.

Links:
Grobunds website: https://grobund.org/

Grobund på Facebook:
https://www.facebook.com/pg/grobunddjursland/posts/?ref=page_internal

Brenderup Højskoles FB-side om OFF-GRID huset.
https://www.facebook.com/BHoffgrid/

Brenderup Højskoles website om OFF-GRID huset.
https://offgridbrenderuphojskole.com/

Odense ser rødt videoindslag om OFF-GRID huset.
https://www.facebook.com/osrtv/videos/1617856511613146/?hc_ref=ARR1ded0OS_O0f939nNOa76icHJ61wAQLOiUXbT3Oke6fQOLY1QjFfaXfMFzWElzT0M

Adresse
Stationsvej 54
5464 Brenderup
Danmark

Indlæser kort...