Godt 60 diplomholdere og diplom aspiranter var forsamlet i Losehill Hall Youth Hostel i det nordlige England. Weekenden 28-30 november var fuld af inspirerende diskussioner og præsentationer.

Af Cathrine Dolleris


Fokus var på tre diplom akkrediteringer: Cathrine Dolleris, Nicole Vosper og Nim Robins. Alle tre kvinder med stærke historier og designs. Cathrines diplom designs kan du finde på permakultur-danmark.dk,
Nicoles på wildheartpermaculture.co.uk og Nims på muddyfingers.weebly.com.
vis du overvejer at tage diplom, er det inspirerende læsning!
Aranya præsentere en ”matrix af muligheder”, som styrker overskueligheden i designs, Tomas Remiarz fremlagde forskning omkring skovhaver, Joe Atkinson viste hvordan man kan modellere på computer i 3D, Andy Goldring holdt et ”Open Space” om vidensdeling, James Taylor fremlagde sine ideer om ”Designs beyond Permaculture”, Hannah Thorogood gav tips til hvad man gør, hvis man sidder fast i diplomprocessen, Stefan Geyer såede ideer omkring ”crowdfunding” og marketing, Andrew Reeves lagde op til en diskussion om design værktøjer i permakultur, Chris Warburton-Brown snakkede om Gør-det-selv forskning og Jo Barker fortalte om hvordan man sætter effektive mål.

Mange diplomaspiranter benyttede lejligheden til at få en time med en diplomtutor – enten som en design tutorial med et specifikt emne eller til at komme videre i diplomprocessen på et mere personligt plan. Alt i alt var det en forsamling fyldt med utrolig viden, målrettethed og styrke til at ændre verden til det bedre.

