Kategoriarkiv: Tidsskrift

Efter mange overvejelser er vi nået frem til, at vi vil stoppe med det spændende arbejde som redaktører og udgivere af Tidsskrift om Permakultur, som vi startede op i 2009. 

Vi stopper dels fordi vi oplever, at vi har opnået det vi gerne ville, da vi startede tidsskriftet, nemlig at udbrede permakultur i Danmark, Norge og Sverige og give det en klar retning. Og dels fordi vi gerne vil have fokus på at få vores permakulturgård flot, holde kurser og har flere permakulturbøger, vi gerne vil have tid til at skrive.

Vi laver det næste efterårsnummer, og herefter vil Permakultur Danmarks meget kompetente bestyrelse være klar og forsætte tidsskriftet!

Tak til alle der gennem tiden har abonneret, skrevet artikler, taget fotos, oversat, tegnet annoncer, læst korrektur, siddet i bestyrelsernene osv. … uden jer var det aldrig lykkedes.

Mange hilsner Esben og Mira, permakulturgaarden.dk

 

 

 

 

HAR DU MODTAGET PERMAKULTUR?

HAR DU MODTAGET PERMAKULTUR?

Ellers er det gået tabt i posten eller du har glemt at melde dig ind eller genbetale til Permakultur Danmark.

Det er et tykt nummer med dybdegående artikler. 2 om nye permakulturlandbrug i Danmark, 1 artikel om CO2 udledning fra nybyggeri og om hvorfor permakulturbyggeri er nødvendigt, 2 dyrkningstekniske artikler om at dyrke i knækrug og og hvad vi gør mens træerne vokser op på permakulturlandbrugene? 1 artikel om vegansk permakultur, 1 om en ny fond der vil sikre jord til permakultur og meget mere.

Permakultur er et attraktivt alternativ til klima- og miljøkrise. Kom og vær med!

 

PERMAKULTUR TIDSSKRIFTET NR.25 KOMMER NU

Et flot stort nummer, der endnu engang bringer helt ny viden til Danmark. Og så er det tidsskrift nummer 25! Tak til alle jer permakulturister, der gennem 12 ½ år været med til at muliggøre udgivelsen, ved at skrive en artikel, lave et spænende projekt, annoncere, sidde i bestyrelsen mv.

Da vi udgav det første nummer i 2009 havde foreningen 15 medlemmer, hvor af Esben og jeg var 2 af dem. I dag modtages tidsskriftet af over 1300 danske adresser og der kommer dagligt nye medlemmer.

Meld dig ind i foreningen nu og modtag nummeret til marts. Sammen udvikler vi attraktive alternativer til overforbrug, miljø- og klimakrise.

 

 

Få dit arrangement GRATIS i kalenderen i Permakultur tidsskriftet, der udkommer til marts?
 
Det skal have permakulturel relevans… for sådan hjælper vi hinanden med at samle bevægelsen og dele erfaringer : )
 
Tidsskriftet modtages af ca. 1400 danske adresser og 450 norske og da mange adresser er biblioteker, uddannelsessteder, kollektiver, ægtepar mv … så læses det af mange flere.Indtast dit arrangement her: https://permakulturgaarden.dk/tidsskrift-om-permakultur-2/indmeld-kalender-begivenhed/
 
Send gerne videre, hvis du kender andre der laver permakultur aktiviteter
 
OBS – Det er ikke den endelig forside ; )
 
 

I næste nummer af Permakultur fortsætter vi portrætter af de permakultur steder, vi besøgte i sensommeren. Fantastisk er det, at bare siden studieturen har jeg hørt om endnu 6 nystartede permakultur gårde – det er 1½ om måneden : ) Sammen rykker vi. 

Billederne her er fra Niklas Milthers køkkenhave, der lige nu er hjertet i gården Nordhøj Permakultur, som tidsskriftet bringer en dybdegående artikel om. Her dyrker han med håndkraft blandingskulture af flere afgrøder samtidigt og efter hinanden. Grønsagerne bringer han ud i lokalområdet på sin budcykel. Men hele gårdens permakultur design med høns og frugt-, nødde- og læhegnhegns træer, buske og vinranker er tilplantet og vil med tiden skabe et produktivt og frodigt skovlandbrug. Allerede nu er lagringen af kulstof i jorden begyndt, så stedet modvirker klimaforandringerne.

Tidsskriftet udkommer til marts og modtages som medlem af den landsdækkende forening Permakultur Danmark. Meld dig ind i foreningen. Sammen udvikler og udbreder vi attraktive løsninger som alternativ til overforbrug, miljø- og klimakrise.

Indmeldelse

TILBUD PÅ MEDLEMSKAB AF PERMAKULTUR … SE DET NYE BLAD

Vi vil gerne være flere der arbejder for et attraktivt alternativ til overforbrug og klimakrise …
Derfor kan du nu blive medlem af Permakultur Danmark for resten af 2020 og hele 2021. Du får tidsskrifter og nyhedsbreve for begge år, samt alle medlemsfordelene. 320 kr frem for 480 kr.
Forsiden af næste Tidsskrift om Permakultur ses her … der er lidt meget tekst på, men det er fordi, der sker så meget i permakultur bevægelsen og det derfor er et tykt blad med mange artikler.
 
 
 

Pernille Schieldrups villahave midt i Sakskøbing på Lolland er meget mere end blot en skovhave, der bugner af mad og frodighed. Det er en samfundskritisk have, der tager afsæt i bekymringen, for hvordan vi ødelægger naturen. Og det er et lille paradis, der inviterer folk indenfor til rundvisning, foredrag og bogcafé, og viser at en hel anden vej er mulig og attraktiv … Med permakulturhaven bliver Pernille en del af den grønne omstilling, og ønsker at være sine børns helt.

Læs artiklen, om Pernilles have og gøren, som vil blive bragt i næste nummer af Tidsskrift om Permakultur, hvor der også vil komme artikler fra 6 permakulturlandbrug, en om at lave sit eget biogas og meget mere.

Tidsskriftet modtages (sammen med forårsnummeret) som medlem af Permakultur Danmark … og vi vil gerne være flere, der arbejder for grundlæggende forandringer, der modvirker klimaforandringerne og understøtter biodiversiteten i praksis. Alle er velkomne! Meld dig ind her https://permakultur-danmark.dk/da/land-2/land-centre-og-startere/indmeldelse/