
Kunne du tænke dig at være med i et nyt netværk for permakultur i parcelhuset?

Så er forsiden til BOGEN OM PERMAKULTUR klar.
Fra bogen: Permakultur er en helhedstankegang, der giver de teknikker og redskaber, der skal til for at genopbygge naturressourcerne og bremse de klimaforandringer, som allerede er godt på vej til at nedbryde vores naturgrundlag og kaste verden ud i en uoverskuelig og katastrofal situation.
Permakultur giver det nødvendige modspil. Med permakultur kan vi i løbet af en forholdsvis kort årrække få en co2 neutral livstil og endda nå frem til en livstil der direkte modvirker klimaforandringerne ved at lagre kulstof.
Bogen om Permakultur er permakultur tidsskriftets 10 års jubilæumsnummer og alle der i 2018 er medlemmer af Permakultur Danmark vil modtage bogen som en del af deres medlemskab sammen med det aktuelle forårsnummer, der har artikler fra hele 5 permakulturlandbrug – hvor unge mennesker er i fuld gang. Herefter vil bogen koste en del mere, så hvis du ønsker “BOGEN OM PERMAKULTUR” er det en stor fordel at melde dig ind nu.
Bogen når hele vejen rundt … ”Hvad er permakultur?” ”Skovlandbrug og dyrehold, skovhaver, højbede og permakulturel korndyrkning”, “Energiløsninger”, ”Løsninger til det kulstoflagrende passivhus af lokale materialer”, ”Akvakultur og spildevandsrensning”, ”Landby-netværker ”, ”Alternativ økonomi” mm.
Bliv medlem: https://permakultur-danmark.dk/da/bliv-medlem/
Bor du i København og du har en god idé omkring bynatur?
Nu kan du ansøge for Sharing Copenhagen puljen!!
Sharing Copenhagen understøtter byens socielle, kulturelle og bæredygtige ildsjæle.
Ansøgningsfristen er d. 30. Juli og du kan finde ansøgningsdokumentet her: https://byudvikling.kk.dk/artikel/sharing-copenhagen
Faktisk er Byhaven2200 blevet ryddet af en bulldozer.
Bulldozerens arbejde er hurtigt og iskoldt og fjerner i ét hjerteløst øjeblik al den kærlighed, som hvert et frø er blevet sået med og solens, regnens og jordens livgivende kraft.
Byhaven som den så 27. maj i år efter rydningen – og i 2016.
Byhaven2200 var ikke blevet vedligeholdt og den frivillige forening manglede kræfter til at føre LAND centeret videre. Kommunens forvaltning har derfor valgt at opsige kontrakten og rydde området. Dette på trods af kommunens strategi og målsætning omkring grønne områder og biodiversitet i København.
Det er virkelig ærgerligt at miste et permakultur projekt, et LAND center og et sted som har tiltrukket og givet liv og inspiration til de mange frivillige, der siden 2012 har været med til at skabe Byhaven2200. Byhaven2200 blev akkrediteret til LAND center i April 2014. Haven var blevet til sit eget lille økosystem, som et område kun kan blive til over tid og tilpasninger af dyr, plante og liv i jorden. Selvom planen er at oprette en ny byhave på samme sted, har vi mistet det liv, der gjorde haven til en frodig oase for Nørrebro.
Lad os passe på, at det ikke sker igen!
Her er en samling af nogle af de reaktioner, der har været på Byhaven2200 igennem tiden og på rydningen i maj.
Felix Becker udtrykker her sin sorg over den brutale rydning
Video fra tiden da Byhaven trivedes (youtube)
TVLorrys indlæg om Byhaven2200
Frits Ahlefeldts artikel og tegning: Farvel til Byhaven2200 – Goddag til Bloxhub
Den 18. januar afholder Københavns Universitet oplægs- og workshopdagen Urban Farming Master Class med kyndige Signe Wenneberg som moderator.
Master Class-programmet tæller et udvalg af Danmarks bedste forskere inden for forskellige aspekter af urban farming og en håndfuld af de mest erfarne praktikere. På dagen er der oplæg med debat og derefter workshops, hvor der vil være rig mulighed for mere hands-on aktivitet, udveksling af erfaringer, og fokus på sparring med eksperter i forhold til udvikling af ideer og projektforløb.
Til Urban Farming Master Class vil vi give svar på spørgsmål som:
Deltagere har også mulighed for at komme med på rundvisning i byhaven ØsterGRO.
Deltagelse på kurset koster 1500 kr.
Se det fulde program her, og find tilmelding og andre oplysninger her.