Kategoriarkiv: Andre nyheder

Skovhaven Kaagaard

Af Mikkel Kaagaard
Kaagaards ænderHer et indlæg om en familie, der har købt en ejendom, og driver permakultur i praksis der:
Skovhaven Kaagaard er et 0,85 ha stort nedlagt landbrug i udkanten af Skjern Å-deltaet.
Vi købte ejendommen i 2012 og har siden da opbygget en økologisk skovhave med fokus på selvforsyning, bæredygtighed og biodiversitet.
Allerede nu har vi set blandt andet frøer, firben, agerhøns, rådyr, ræv, harer, muldvarp, pindsvin, vilde bier og sommerfugle som blodplet i haven.
Målet har ikke mindst Mikkel Kaagaards skovværet stort udbytte af mad, med en begrænset arbejdsindsats som kan forenes med familieliv og arbejde.
Derfor satser vi på frugt- og nøddetræer, bærbuske, krydderurter og flerårige grønsager. Indtil videre har vi omkring 85 forskellige arter og flere er på vej.
Vi har både traditionelle danske haveplanter og mere eksotiske. En del af udfordringen består i at strække havens udbytte over så stor en del af året som muligt.
Vi har en usædvanligt stor græsplæne for en skovhave (ca. 4.000 m2), men den fungerer som et uundværligt omdrejningspunkt for både skovhaven og vores hold af vagtler, høns, ænder, gæs og kaniner (kæledyr).Kaagaards høns
Huset opvarmes med jordvarme og brændeovn. Meget af brændet kommer fra grunden. I fremtiden håber vi at kunne inddrage regnvandsopsamling og solceller.
Allerede nu arbejder vi på at åbne haven for lokalområdet til gensidig inspiration. Skolebørn har været på besøg, og flere beboere i området finder inspiration i vores plantevalg og principper. Samtidig har vi ikke mindst gennem traditionel bytteøkonomi og gensidig hjælp kontakt til lokale økologiske landmænd som også lærer os meget om moderne økologisk landbrug.
Efterhånden som udbyttet stiger vil vi forære overskuddet af frugt og bær til den lokale børnehave og skole.”
Mikkel og familien planlægger at åbne deres projekt op for udenfrakommende i de næste par år, og overvejer derfor at blive en del af LAND-netværket, enten som LAND-spire, eller som LAND-center, da projektet allerede har udfoldet sig en del. Så følg med under fanen “LAND”, og se hvornår projektet kommer på listen!

Plantesalg, flerårige grøntsager & vilde spiselige planter i Permakulturhaven Myrrhis

Jordkastanje er en lækker persille-agtig grøntsag med spiselige jordfrugter, som minder om spisekastanje.
Jordkastanje er en lækker persille-agtig grøntsag med spiselige jordfrugter, som minder om spisekastanje.
På temadagen om vilde spiselige planter viser Tycho, hvordan den smagfulde dunhammer kan spises på mange mange måder.
På temadagen om vilde spiselige planter viser Tycho, hvordan den smagfulde dunhammer kan spises på mange mange måder.

I Kr.Himmelfartsferien holdte LAND Centret Permakulturhaven Myrrhis temadage om flerårige grøntsager og vilde spiselige planter, samt plantesalg fra havens planteskole.

I haven introducerede Karoline og Tycho gæsterne for mere end 30 forskellige yndlingsplanter, der alle har den store fordel, at de vokser år efter år, har lang vækst og høstsæson, smager fortrinligt, og tager sig umådelig smukt ud.

På gåtur i naturen langs mark, skovbryn, eng og vej fortalte Tycho om de mange spiselige planter, der vokser i den danske natur. Tycho har stor erfaring med vilde planter og gav spændende historier om de enkeltes særheder og kvaliteter.

Fra den lille planteskole sælges fortsat et vælg af flerårige grøntsager, bærbuske og udvalgte nødde- og frugttræer. På LAND Centrets hjemmeside, kan du læse mere om kommende aktiviteter.

Kampen for naturen i et industrialiseret samfund

Kære alle perma-mennesker!

Hvis I elsker historier om stærke lys, der brænder i mørket – eller hvis I bare mangler lidt underholdning, mens I nyder aftenkaffen, så er denne lille dokumentar et rigtig godt bud!
Den handler om Pete og hans oase, Autumn Arena, i New Zealand. Det er en på én gang smuk og sørgelig fortælling om en mand, der kæmper for naturen, men må se sig som offer for det industrialiserede new zealandske mejerilandbrug, som har omringet og forgiftet hans oase.

I november sidste år besøgte jeg Pete, og mærkede denne forgiftning helt tæt på, men mest af alt mærkede jeg vigtigheden af, at Pete var lige præcis dér, hvor han var, som et stærkt og håbefuldt lys i alt det mørke.

Vi skal uddanne os i bæredygtig omstilling

af Øko-net

INVITATION til uddannelses- og bæredygtigheds-konference og grøn fest 23. januar

VI SKAL UDDANNE OS I BÆREDYGTIG OMSTILLING – et nyt globalt aktionsprogram er vejen videre for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling + Fest for ESD – Go Sustainable – Go GAP

Sådan lyder titlen på invitationen til en national dansk konference for at markere afslutningen af FN-tiåret for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (2005-2014) med præsentation af det nye Global Action Programme (GAP) on Education for Sustainable Development (ESD). Læs videre Vi skal uddanne os i bæredygtig omstilling

Den A. P. Møllerske Støttefond bevilger støtte til Det Åndbare Hus

Tillykke til Egen Vinding og Datter!

I projektet Det Åndbare Hus vil byggefirmaet Egen Vinding og Datter teste og dokumentere byggeriet af et åndbart hus, primært bygget af afgasningsfrie materialer. Projektet, der har fokus både på et sundt indeklima og på lavt energi- og ressourceforbrug, er allerede støttet af Miljøstyrelsen og Realdania, og har nu også fået tilsagn fra Den A. P. Møllerske Støttefond om støtte på 800.000 kr. Det betyder, at projektet nu går i gang. Dermed er den fulde finansiering af projektet sikret og der er samtidig samlet en meget bred opbakning til at arbejde med byggeri efter åndbare principper.

Læs resten af pressemeddelelsen her

Grøn puls – bogudgivelse

FORSIDE.jpg visesDyrk i byen – mellem fliserne, på stenbroen, altanen, taget, gaden…

Ønsker du at dyrke grønt og økologisk, selv om du bor midt i byen? Vil du vide, hvordan din indsats gavner klimaet? Lad dig inspirere af de mange eksempler på grønne by-projekter i bogen Grøn Puls. Rigt illustreret, skrevet af to grønne ildsjæle.

Bogen viser, hvordan gode grønne ideer faktisk kan blive til virkelighed med ganske få midler og ved en overkommelig indsats. At de gode initiativer batter. Mærk den grønne puls og kom selv i gang! Læs videre Grøn puls – bogudgivelse