’The Forest Garden Greenhouse – How to Design and Manage an Indoor Permaculture Oasis’

Af Jerome Osentowski

Fortællende referat af Kenn Birger

Forestil dig, at du befinder dig i dit eget (u)almindeligt store subtropiske drivhus på 100 m2, opvarmet af solenergi og genveksvarme. Du går rundt i løst tøj, og afslappet spiser og nyder dine subtropiske frugter, du dyrker i drivhuset…… følelsen, og virkeligheden, er faktisk ikke så langt væk…, vil nærværende boganmeldelse forsøge at vise.

Jerome Osentowski beskriver det således;

The experience of walking into a tropical forest garden greenhouse shifts your reality. The humidity soaks into your bones, the light streams in and floods throughout, the warm air holds you in a relaxed embrace, the fragrance of night-blooming jasmine rolls by. As you breathe in you can taste the moisture. The interwoven tapestry of all the exotic species creates a dynamic jungle; the magic, ambience, perfumes, fruits – the hole vibration gives the feeling that this is a special oasis’.

Jeromes historie er interessant i en menneskelig og permakultur sammenhæng. Han gennemgår en menneskelig udviklingsproces som mange af os sikkert kan genkende lidt af. Jerome er født (1944), og opvokset på en farm i Nebraska, USA. Lidt hårde tider i efterkrigstidens USA at vokse op i, men også lykkelige tider med jagt, fiskeri, og leg i skovene efter skoletid. Jerome fik dog også færten af landbrugsproduktion på sin onkels farm, hvor der blev holdt kvæg, grise og var en stor køkkenhave. Kød blev solgt lokalt, komøg blev spredt på markerne, og køkkenhaven brugt til selvforsyning – ’…in those days everything stayed on the farm’, siger Jerome.

Den korte historie om Jeromes’ opvækst og ungdom, er at han melder sig til USAF, fordi han gerne vil se verden. Men hans første opgave er ikke af militær art, men musikalsk (i 1959). Jerome er dygtig til at spille jazzmusik og spiller med i ’the air force band’, og senere udstationeret i England og (Vest-)Tyskland spiller han i forskellige jazzbands. Det var tiden, hvor Beatles spillede i Hamborg, og Elvis karriere var på højdepunktet.

Efter hjemkomsten til USA blev Jerome skiinstruktør i bjergene, ikke langt fra Las Vegas, med smuttur til Argentina for at undervise i ski.

Senere har Jerome taget en akademisk grad i politiske studier, og udvidet med internationale udviklingsstudier.

 

 

 

Permakultur-læretiden i Basalt Mountains, Colorado, USA

Vi befinder os nu i 1975, i Basalt Mountains, Colorado, USA, hvor Jerome har købt noget jord på favorable vilkår af den amerikanske stat, ’…at the time the federal government was giving tax credits to homeowners who designed and built a passive solar home’.Var dét mon ikke noget vi kunne lære af i DK!.

Jeromes siger;

’….when I bought the property that is the current home of Jerome’s Organics and the Central Rocky Mountain Permaculture Institute (CRMPI), I had very little knowledge about gardening or taking care of animals, and no knowledge of permaculture. It wasn’t even on my radar’.

Vi befinder os i en zone (5) med gennemsnitlige vintertemperaturer på mellem -23 og -29 gr. C.

Jerome begyndte næsten fra bunden i Basalt Mountains, og begyndte først indirekte at interessere sig for permakultur fordi han led af hyperglycemia (for højt blodsukker). Det var hans ’wake-up call’, der virkelig satte gang i at undersøge, hvordan den mad, vi spiser, influerer vores krop. Så Jerome begyndte at ændre sin kost, og begyndte at spise ’wild foods’ der groede ved en lille bæk neden for hans hus på bjerget. Denne kost stabiliserede hans blodsukker og revolutionerede hans syn på liv og mad.

Men, vi er ikke helt ved permakulturen endnu. Rundt om hans hus på bjerget i Basalt bruger Jerome først tid på at holde lidt geder, høns og kaniner og en køkkenhave. Men han opgiver, fordi han ikke helt har styr på fodring og kompost. I stedet lejer Jerome 1ha jord og får den pløjet og tilført møg og kompost i den nærliggende by. Her går han går i gang med at dyrke salater, gulerødder, ærter, knoldselleri (et-toårige planter) mm. Selvfølgelig økologisk dyrket. Dette var begyndelsen på Jeromes læringstid, og en større produktion blev faktisk afsat på det lokale marked. Endda helt fra Denver kom supermarkederne efter grøntsagerne. På denne hektar fik Jerome mere styr på gødning, vanding, irrigation m.m.

I designed on my own, and for the most part people thought I knew what I was doing’.

En lokal skole i Aspen, Colorado, bliver indgangsvinklen til permakultur for Jerome. I to år arbejdede Jerome under ledelse af permakultur-designer Michael Winger, der var hyret af skolen til at lave et permakulturprojekt. Selve skolens design blev lavet af Andrew Jeeves, der desuden var illustrator på Bill Mollisons bog; Permaculture – A Designers Manual. I to år lærte Jerome at lave højbede, jorddække, lave kompost, plante frugttræer, m.m. Jeeves’ design omfattede også et drivhus på skolen, som blev bygget med elevernes hjælp. Og Jerome studerede drivhuse og deres opbygning til senere brug, uden endnu at have taget en PDC.

 

 

Permakultur-åbenbaring!

Jerome var blevet så tændt på permakultur i Aspen, at han flyttede tilbage til Basalt Mountains (1992) og begyndte at bygge højbede, lave jorddække, køre store sten til brug til inddæmning af vand, hente hø, halm og møg til store kompostbunker og – bygge et drivhus – eller to, – drivhusene kommer vi til.

Han ville lave en ’market farm’ på bjergsiden.

Jerome tog i den periode to designkurser hos Bill Mollison

‘… and the light went on that with permaculture design and strategies I could begin to transform my site into what it is today’

Nu er permakultur jo ikke en religion, ligesom Jerome heller ikke er religiøs. Men det er da fantastisk hvad hands-on projekter og uddannelse/undervisning i permakultur kan gøre!

Jerome opretter et firma der hedder; ’Jerome’s Organics’. Med dette som baggrund begynder Jerome at undervise i permakultur, og laver workshops med andre permakulturister. Og det er hvad, han gør i dag, udover at rejse.

 

Fra Annuals til Perenials i Basalt Mountain

Selv om Jerome har taget flere designkurser, interesserer han sig til at begynde med, paradoksalt nok, mest for etårige kulturer udenfor, som indenfor, i de nybyggede drivhuse. Måske fordi at indtjeningen på etårige var relativt god;

’…I grew annuals exclusively for years as a market crop. At my peak of market farming, I was producing about 1200 USD worth of salad greens and herbs per week in the raised beds and greenhouse’.

Men processen henimod flerårige kulturer er igang. Et af de store problemer med etårige kulturer var, og er, at de behøver store mængder gødning og kompost. Jerome var derfor nødsaget til at lave enorme kompostbunker på 20x2x3 mtr., for at følge med efterspørgslen på næring.

Kompost skal der til, alt andet lige. Men disse mængder kompost tager alt for meget tid og arbejdskraft.

I stedet for alt det kompost til de etårige kulturer, begyndte Jerome at jorddække sine afgrøder;

’…I mulched everything heavily with straw, then transplanted into straw, which held back weeds and allowed me not to have to wash my vegetables, since they didn’t come in contact with the soil. Mulching annuals saved 50% of my labor cost and is something I learned through permaculture’

Langsomt men sikkert begyndte Jerome at gå væk fra sin ‘one-track mind’ om etårige planteproduktion, over til en mere flereåring produktion. Han begyndte at lade sine etårige ’marker’ vokse til med æble, pære og blommetræer og plantede mellemrummet til med bærbuske og kvælstoffikserende planter, i de nye designede ’guilds’.

Jerome siger selv (2016) at; ’…today my edible forest garden is one of the oldest in the country, and multiple greenhouses grow crops in three different climate zones: tropical, Mediterranean, and warm-temperate’.

Der er kun få bede tilbage i dag med etårige kulturer. Lige nok til at brødføde Jerome selv og nogle medhjælpere. Ellers er resten af jorden, indendørs og udendørs, plantet til med flerårige kulturer.

 

Afrunding på første del af ’The Forest Garden Greenhouse’

Jeg har forsøgt at give et billede af Jeromes liv og udvikling, fra den relativt uvidende, til en mere vidende permakulturist.

Jeromes erfaringer er dejlig læsning, fordi han har lavet en masse fejl (eksperimenter) og lært af disse, hvilket vi alle gør i større eller mindre grad.

Jerome siger selv om sine erfaringer; ’…Everything that we do, in growing and in permaculture, leads to something else; it all builds on earlier foundations. None of my experiments were waste of time, and none of them have been in the completely wrong direction’

Del 2

The Forest Garden Greenhouse – Climate Battery

Denne del af Jeromes bog har specielt min opmærksomhed, fordi jeg til dagligt arbejder med drivhuse – også opvarmede.

John Seymour skriver rigtig nok i sin bog ’Den selvforsynende have’ (1980), at man i et opvarmet drivhus hurtigt kan proppe flere kalorier ind end man får igen i form af fødevareprodukter. Men udviklingen på området har måske overhalet John Seymour – på dette punkt. Det virker i hvert fald som om, at Jeromes ’Climate Battery’ giver flere kalorier ud, end han putter ind i sine opvarmede drivhuse.

Jerome har 5 opvarmede drivhuse på CRMPI, Basalt Mountain. Han har faktisk haft 6, men det første brændte ned. De 5 drivhuse har alle navne og relaterer sig til forskellige klimazoner. Klimazoner jo forudsætter en vis klimastyring.

Jerome har derfor ’opfundet’ et Climate Battery (CB), der beskrives som; ’… our preferred hybrid active/passive system, once named the SHCS (subterranean heating and cooling system) and now termed a ’climate battery’, uses fans to store excess heat and humidity from the greenhouse air in the soil under the greenhouse via a network of perforated pipes’.

Jeg vender tilbage og beskriver CB nærmere.

Jerome lægger i kapitlet; ’Expanding the Possible with Season Extension’ op til at diskutere systemer og strategier til beskyttelse af planter under relativt ekstreme klimabetingelser. Det er en række af forskellige, men kendte, metoder til at udvide og forlænge plantesæsonen ved hjælp af; 1. glasklokker, 2. domer, 3. solfangere, 4. store/små polytunneller, 5. rækketunnel med filt/plastik over, 6. multispan- eller ’gutter-connected greenhouses’. Jerome diskuterer fordele (og ulemper) om disse metoder, samt små interessante historier der har relation til bygningsfysik, energiflow, dyrkningszoner (USA), varme/skyggegardiner, ’hippie-stigma’, genbrugsmaterialer, selvforsyning, og det skræmmende permakulturmodbillede drivhuskolonien El Ejido i Spanien der dyrker monokulturer til det europæiske marked.

Permakulturprincippet ’Value the Marginal or Edge, Effect’ bliver beskrevet og vist via ovenstående eksempler i bogen. Det er tanken om, at når to økosystemer mødes, opstår et mere forskelligt, mangfoldigt og produktivt miljø til dyrkning

Bogen viser udmærkede illustrationer, tegninger, og billeder af disse metoder.

 

Climate Battery

Jerome beskæftiger sig med endnu et permakultur-princip, ’Catch and Store Energy’. Det betyder, at ved at designe systemer, kan man ’fange’ energien og anvende/udnytte den bedre.

CB består af perforerede lange rør (ø10-15), der er gravet 70/80 cm ned i jorden inde i hele drivhuset. Disse rør fører hen til en samlekasse under et opretstående 2-4 m højt plastikrør (ø20-30).

Det fungerer i princippet sådan, at Solen skinner på den fugtige jord (og planter) inde i drivhuset, og denne jord afgiver en masse varm luft og fugt, der stiger til vejrs. Denne varme fugt bliver cirkuleret (via fans/propeller) ned i de under jorden liggende rør og frigiver varme til jorden (og dermed planterødderne) nedefra. Der sker derpå en fordampning (evaporation) af jordoverfladen, der stiger op og kondenserer.

’…the space is heated by the massive amount of radiating solar heat stored in the soil under the greenhouse’.

CB-designet bliver også brugt til nedkøling om sommeren.

Beskrivelsen af CB-designet, bliver i bogen beskrevet og udvidet en del, med bygningsfysiske og tekniske forklaringer, som vil tage mere plads at beskrive.

 

Casestudy ’Phoenix’

Jeromes største drivhus hedder Phoenix (24×9 m2), det er subtropisk, fritstående, lavet at genbrugsstål, polycarbonat, og har kostet ca. 60.000 kr. at bygge. Det har helårs planteproduktion, hovedsagligt flerårige tropiske afgrøder, et CB design og en træfyret sauna. Ligesom der også bliver afholdt workshops i drivhuset.

Det er designet (zonet) således, at når Solens stråler rammer østsiden, varmer det drivhuset langsomt op. Det har så hele dagen til at varme sydsiden op. Det er et øst-vestvendt hus, siger man. Østsidevæggen bliver brugt til formering og såning. Væggene i drivhuset har flere funktioner, idet sydsidevæggen designet til at ventilere via operative polycarbonatplader. De vestlige og nordlige vægge er primært designet til isolering. Væggene i drivhuset har således mange funktioner, derudover er der også blevet plads til en bruser, en sauna, undervisningsplads og afslapning. Taget består af 16 mm polycarbonatplader, med en hældningsgrad på 18. Vandopsamling foregår via tagrender, der ligeledes er ført indvendigt for at undgå frost. Vandet bliver opsamlet i flere store vandtanke, der fører til et drypvandingssystem.

Under den centrale gangsti er der ormekompost og opbevaring af krukker.

Phoenix huser ligeledes slanger, for at holde mus, græshopper, biller og andre skadedyr i ave.

Phoenix rummer også fire vandtanke med fisk (Tilapia), som giver næring til basilikummen der vokser i aquaponics-grotårnene.

Husets nordside er, naturligt nok, da det ligger på et bjerg, bygget med store sten indvendigt for at fange og bevare sol og varmestråler. Om dette siger Jerome;

’…however the permaculture pardigm encourages approaching challenges not as a problem but rather as opportunities to be creative’.

Om sommeren bliver bedet ved den stenbelagte væg brugt til mynte, hjulkrone, og en lang række andre bestøverplanter (polinators). Om vinteren er stenvæggen blotlagt for at suge varme til sig.

Selve CB-designet bliver i Phoenix brugt til at regulere temperatur, ventilation, cirkulere luft, og så selvfølgelig holde på varmen i jorden. Temperaturen i Phoenix ligger i den koldeste periode på omkring -25-28 gr. C.

Jerome er i Phoenix i stand til at dyrke yacon, taro, bananer, figen, vin, appelsiner, citroner, granatæble og en lang række andre spiselige flerårige planter fra rødder til trætoppen. Indimellem vokser der dog også en etårig spiselig eller to. Permakultur-princippet om, at ’hvert element har mange funktioner’, bliver i dette drivhus fulgt i udpræget grad.

Lav en skovhave i dit drivhus

 

Er det muligt at lave en skovhave i dit drivhus? ’Ja, det er’, siger Jerome selvfølgelig. Han er jo selv eksemplet på, at det muligt at gå fra en ensporet gartner, der dyrker salat, meloner m.m. i lange lige rækker, til en permakulturist, der tænker, at dyrke planter i mangfoldighed, diversitet og flerårige planter. ’…I spent my early days as a market gardener feeling like a slave to nutrient-hungry annuals and their constant upkeep requirements. I would fantasize about gardening that could be less labor and resource intensive; I dreamt of working in a way that did not take mountains of compost each year’.

I Jeromes drivhuse har han begyndt sin jordbehandling fra bunden af. Han har et decideret jord-bygnings-program. Han er nødt til at begynde forfra med jordopbygning i drivhusene, da alt er nybygget på bar jord (sten). Jordopbygning består af bunker af omsat møg, stenstøv, mycelium, med halm og en masse af forskellige slags planteafskæringer, såsom lægekulsukker øverst. Det gælder om at lægge grunden for et godt kulstof-kvælstof forhold. Og det er generelt sværere at finde kvælstof end kulstof.

Jerome gør det på denne måde, fordi planterne skal have noget at ’spise’ fra begyndelsen af. Han begynder med jorden.

Det er i princippet let at gøre, men i praksis kræver det kendskab til jord, planter, og forholdet mellem kulstof og kvælstof. Her skal man studere lidt, samt ikke mindst kende det område, man geografisk bor i.

Permakultur-princippet; ‘cultivate diversity’, er i fokus i en skovhave, både generelt og i et drivhus.

I permakultur bruges også ordet ’guilds’, der nærmere betegner en gruppe af planter, der sammen drager fordel af hinanden. De lever i et symbiotisk forhold. Eller måske bedre beskrevet, et ligevægtsforhold. For at opnå dette symbiotiske forhold, kræver det, at vi kender den zone/temperatur/samfund som vi ønsker at plante i, samt hvilke planter, der normalt vokser i disse, for at kunne efterligne og få planterne til at gro optimalt.

Skal jeg være lidt filmisk, vil jeg sammenligne det med træet ’Eywa’ i filmen Avatar, hvor både mennesker og planter går i symbiose. Er alting ikke forbundet?

I en skovhave hører også akkumulatorplanter og kvælstofsamlerplanter. Akkumulatorplanter har flere funktioner. De er gode til, med deres lange rødder, at trække mineraler op fra jorden. Endvidere er de gode som jorddækkemateriale og dyrefoder. Kvælstofsamleplanter har den enestående evne, at de i symbiose med knoldbakterier, der sidder på visse planterødder, kan samle atmosfærens kvælstof – og frigøre kvælstof igen til andre planter. Disse er gode at plante i guilds, i nærheden af andre planter, der behøver kvælstof.

Dette er nogle af de ting, Jerome anbefaler, når du skal til at lave en skovhave i dit drivhus.

Afslutning

Jeg har forsøgt at give et fortællende referat af bogen, idet en klassisk boganmeldelse ville være for kort og intetsigende. Jeg har ikke fundet det relevant at skrive akademisk. Det ville læseren ikke få noget ud af. Jeg har fundet det lidt vigtigere at give en lille forsmag på, hvad det vil sige at bygge et drivhus af genbrugsmaterialer, hvordan man indretter en skovhave i et drivhus, samt fortælle helt overordnet om nogle enkelte af permakulturens begreber, som Jerome arbejder med. Ligeledes har jeg fundet det vigtigt at gøre mere ud af Jeromes erfaringer, fordi vi alle har gennemgået/gennemgår en udvikling, hvor vi lærer hele tiden. Og vi kan lære af Jerome Osentowski.

Jeg har langt fra givet et fuldgyldigt referat af bogen, da den er spækket med sammenhængende forklaringer, billeder og eksempler på Jeromes erfaringer udi permakultur, bygningsfysik, planter, vandopsamling og greenhouse-management, plantekalender, bestøvere, insekters rolle med mere.

Selvom der bliver pillet mange industridrivhuse ned i DK i disse år, vil fremtiden vise, at vi kan genbruge disse på vores små jordlodder.

Jeg har ikke været kritisk i referatet, men mangler i bogen måske lidt mere information og dokumentation fra Jeromes side om hans elforbrug til ventilation og Climate Battery i hans drivhuse. Ellers får John Seymour måske ret!

Jeg vil anbefale bogen til alle, der interesserer sig for drivhuse og skovhaver. Den er lidt mere end en begynderbog, men vil kunne forstås af alle, der har taget en PDC, og forstår engelsk.

Bogen er på 293 sider, og koster 270 kr. Jeg har købt den igennem Chelsea Green Publishing. www.chelseagreen.com

 

Kh

Kenn

 

 

 

 

 

 

Velkommen til foreningen Permakultur Danmarks hjemmeside!