Tag-arkiv: samsø

Besøg årets kastanjefestival Søndag den 13. oktober 2019, klokken 10-16 i Nordby

Danmarks eneste Kastanjefestival kan hvert år opleves i Nordby på Samsø den første søndag i efterårsferien. Her kan man finde mere end 60 farverige boder med de skønneste kastanjeprodukter, gøgl og musik, og selvfølgelig købe kastanjetræer med kyndig faglig bistand. Men der vil også være mange andre efterårsprodukter, håndværk, kunstnerisk optræden og børneaktiviteter. Årets temaer er plantefællesskaber og tang. Igen i år inviteres børnene til at blive købmænd for en dag.


Permakultur Samsø

Årets Kastanjefestival – en kæmpe succes på Samsø

På 4. år har arrangørerne, Permakultur Samsø, trukket i arbejdstøjet og startet forberedelserne til årets kastanjefest. Danmarks eneste Kastanjefestival kan hvert år opleves i Nordby på Samsø den første søndag i efterårsferien. Her kan man finde mere end 60 farverige boder med de skønneste kastanjeprodukter, gøgl og musik, og selvfølgelig få masser af information om dyrkning, sorter og anvendelse.

En hyldest til spisekastanjen

Spisekastanjen er en særlig efterårsdelikatesse. Og planter du et træ i haven, behøver du ikke længere at vente i mange år, hvis du vælger de rigtige sorter. Det er synd, at folk ikke dyrker flere spisekastanjer og kender flere anvendelses-muligheder af denne skønne nød, og det vil Samsøs Permakulturgruppen gerne ændre på ved hvert år at arrangere Kastanjefestivalen. Visionen er at genskove Samsø med en stor biodiversitet af spiselige træer.

Området omkring Købmandsbutikken vil denne dag fyldes med musik og de lækreste retter lavet på kastanjer som kastanjepandekager m chokolade-kastanjefyld, kastanjehumus, bagte, fyldte kartofler m kastanjecreme, kastanjefrokostbræt med bl.a. kastanjepaté, ristede kastanjer og kastanjebrød. Hertil serveres kastanjeøl og – likør, og der kan sluttes af med kastanjekage med æblefyld. Det er også muligt at se håndværkere, kunstnere og lokale producenter præsentere deres efterårsprodukter. I år vil bl.a. ”Klimaplanter” deltage med masser af spiselige planter, præsenteret af Magnus Buch.

I år har vi to sidetemaer: plantefællesskaber og tang.

Spisekastanjen er fantastisk, og dens anvendelsesmuligheder er mangfoldige. Permakultur Samsø arbejder på at plante flere træer og skabe flere skove på Samsø for at modvirke klimaforandringerne. Men det er vigtigt at indse, at alle planter, træer, dyr og mennesker har en fysisk og åndelig forbindelse. Når disse forbindelser forstyrres, kan kaos opstå. Men når disse systemer fungerer i harmoni, produceres og opretholdes livet. Formålet med temaet er at ændre opfattelsen af at pladsen under et frugttræ skal holdes ren og plantefri. En almindelig tro er, at meget lidt vil overleve under et træ, dette kunne ikke være længere væk fra sandheden. Mange planter vil ikke alene vokse under et træ, men vil også gavne træet i de kommende år. Korrekt udvalgte planter kan tjene mange formål, alt fra at tiltrække gavnlige insekter, til udvinding af næringsstoffer fra jorden, så træerne kan håndtere det. Plantefællesskaber oprettes også for at lette din arbejdsbyrde, mens træet drager fordele af skadedyrsforebyggelse, befrugtning og bestøvning.

Kom og vær ‘Købmand for en dag’ ved Kæret i Nordby.

“Bliv købmand for en dag” var sidste år en ny aktivitet for børn på årets Kastanjefestivalen. Har du en lille købmand gemt i dig så kom og sælg noget af dit brugte, men gode legetøj. Børn fra 3-15 år er velkomne, men ikke voksne med lopper. Medbring et bord, en pengekasse og alt hvad I tror, der kan sælges, som fx brugt legetøj, bøger, film, frugter fra haven, tøj, planter, hjemmelavede ting, drikkevarer og mange andre spændende ting. Alle børneaktiviteter holder i år til ved Kæret i Nordby. Her er det også muligt at lave små huse af græskar til alle de små kastanjefeer.

Se hele programmet på facebook under ”Samsø Kastanjefestival”

 

På Permakultur Samsø vegne.

Birgit Rothmann

Unge økologiske forpagtere får nye muligheder på Samsø

Det er med stor glæde at Samsø Økojord A/S kan offentliggøre at vi køber og overtager vores næste gård pr. 1.4.2018. Ejendommen ligger på Vestermarksvej 45 i Kolby Kås, og endnu to unge forpagtere er klar til at bosætte sig, og drive økologisk iværksættervirksomhed i samarbejde med Jordbrugsfonden SamsØkologisk.
 
De nye forpagtere er Mette Kjær (35 år) og Peter Sørensen (37 år), som er kompagnoner og sidste år startede deres lille iværksætter-virksomhed Øko And Samsø på lejet jord i Brundby hos Samsø Mel. Nu flytter Mette og Peter og “hele menageriet” snart ind på Samsø Økojord A/S’s nyerhvervede gård. Her skal der først og fremmest gøres plads til alle de økologiske ænder, og sidenhen kommer der geder og får til husdyrholdet. Dertil kommer at de nye forpagtere både vil have grøntsagsproduktion i mindre skala, samt vil anlægge frugtplantage. På sigt er det en del af forretningsplanen, at råvarerne skal forædles til delikatesser af and og ged og måske økologisk cider og saft. 

Foto i grønkålsmarken. Fra vestre ses Hester Callaghan og Bjarke Jensen (nye forpagtere af Yduns Have), Thorkild Ljørring fra Jordbrugsfonden og Mette Kjær (forpagter af vores nye ejendom). FOTO: Jens Jørgen Øster Mortensen

Ejendommen er på ca. 14 hektar og hedder lige nu Jettelund. Med nye forpagtere, kommer sandsynligvis også et nyt navn, og Mette og Peter går lige nu og “brygger” på det helt rigtige navn til deres nye hjem og virksomhed. Mette, som er uddannet biolog, flyttede til Samsø for et år siden, og nu har Peter sagt sit gode faste job op i Himmerland, og bosætter sig også permanent på Samsø fra 1. februar. Peter er uddannet skovfoged og har i de sidste år arbejdet med projektledelse indenfor byrum, natur og havne. 

Købet af gården er et resultat at den igangværende aktieemission, som Samsø Økojord A/S udbyder frem til 28. februar 2018. At samsinger, fritidssamsinger og alle andre øko-venner i hele landet køber aktier er helt afgørende for at muliggøre denne udvikling. Vi arbejder intenst på at købe en konkret 3. gård, og vores ambition er at indsamle tilstrækkelig aktiekapital inden udgangen af februar, sådan at vi også kan lukke den næste handel meget snart. Vi har endnu et forpagterpar klar til at drive denne 3. gård. Ved at investere i Samsø Økojord hjælper man unge mennesker i gang som selvstændige landmænd og producenter, og letter generationsskiftet i et økonomisk trængt erhverv. På længere sigt betyder det, at udbuddet af økologiske højkvalitetsfødevarer øges, og man bidrager desuden til en levende jord, rene og sunde fødevarer og en natur med biodiversitet. 

Billede af den nye ejendom, Jettelund

Inspiratoriet på Samsø er blevet LAND center

Det nyeste skud på stammen i LAND netværket er Cecil Rye Olsens læringscenter “Inspiratoriet” på Samsø.

IMG_3787
Cecil Rye Olsen i midten har modtaget LAND akkrediteringen. Birgit Rothman (t.v.) har det første LAND center på Samsø. De er begge del af en stærk gruppe af Permakulturister på Samsø. Cathrine Dolleris (th.) er LAND koordinator. (Photo Jais Hammerlund)

???????????????????????????????
Udsnit af Cecil Rye Olsens skovhave design

Inspiratoriets Cecil Rye Olsen var vært for en workshop om Formidling i LAND netværket i Januar og samtidig blev stedet vurderet i forhold til ansøgningen og kriterierne for LAND centre. Cecil viste sig design af skovhaven frem og vi gik tur og fik forklaret alt om skovhave, energisystemer, vand og ikke mindst den sociale regeneration som foreår på Inspiratoriet.

LAND rådgiverne har godkendt vurderingen og søndag formiddag, i forbindelse med et besøg på Naturplanteskolen, fik Cecil overrakt LAND skiltet og officielt erklæret LAND center.

Læs om Inspiratoriet her

Formidling for LAND undervisere

karolinePå formidlingsworkshoppen d. 29. januar-1. februar 2015 blev der stillet skarpt på budbringere og modtagere. Hvem er vi som permakulturister, der vil sprede gode budskaber, og hvem er I som modtagere, der skal forstå og blive engageret? (Foto: Karoline Nolsø Aaen)

Karoline1

På ”Inspiratoriet” bliver du ramt af glæde. Det kommende LANDCenter på Samsø giver energi på alle niveauer. Læs videre Formidling for LAND undervisere

Formidlingsworkshop på Samsø

Tidspunkt: 29.januar – 1. februar 2015
Sted: Cecil Rye-Olsen, Inspiratoriet, Sildeballe 17, 8305 Samsø

Tilmelding her

IMG_4999Vi arbejder med god formidling omkring permakultur. Hvordan kan vi få flere til at forstå, hvad permakultur er? Vi arbejder specielt med demonstration og læring i forbindelse med permakultur og LAND centre. Hvis du er interesseret i formidling af permakultur i praksis eller er et LAND center, så er det lige noget for dig.

Medlemmer: 350 kr. Ikke medlemmer: 550 kr.

Tilmelding her!

Workshoppen er støttet af Puljen til Grønne Ildsjæle under Miljøministeriet.

Workshoppen faciliteres af Cathrine Dolleris m.fl.

Program (for det detaljerede program, se nederst):
29. januar

  • Ankomst. Vi anbefaler, at de der kommer fra Jylland, at tage færgen 16.05 fra Hou, eller fra Sjælland (Kalundborg) 17.45. Mulighed for afhentning ved færgen. Se samkørselsmuligheder på registreringsskemaet.
  • Aftensmad og præsentationer

30. januar

  • Arbejde med kommunikation, forskellige medier

31. januar

  • Arbejde med formidling og undervisingsmaterialer

1. februar

  • Open Space – deltagernes egne emner
  • Afgang. Der er mulighed for transport til Sjælland kl. 16.00 med ankomst i Kalundborg kl 17.30 søndag den 1. februar og fra Jylland 14.30. eller 17.40.

Faciliteter:

  • To store undervisningslokaler på cirka 80 kvadratmeter – med masser af udstyr, værktøjer og rekvisitter til kreative workshops.
  • Lounge/bibliotek med oversize sofaer og brændeovn
  • 10 værelser (heraf 5 dobbeltværelser) med 4 toiletter/4 badeværelser på gangen.
  • Smuk gammel have, køkkenhave og skovhave.
  • Mulighed for gå- eller køreture ud i Samsøs smukke natur, strandture etc.
  • Bæredygtighed: Inspiratoriet er selvforsynende med elektricitet fra solceller og opvarmningen foregår CO2 neutralt med træpiller.
  • Maden er 99% økologisk og vi bruger i så høj grad som muligt friske produkter fra egen køkkenhave og spise-/skovhave, der bygger på økologi og permakultur, og fra øens økologiske producenter.
  • Der serveres ikke alkohol.
Program
29.1.
Ankomst
19.30 Aftensmad
20.30 Præsentation af hinanden, programmet, ultrakort præsentation af LAND centre.
30.1
8.00 Morgenmad
9.00 Kommunikation: Erfaringer med kommunikation i gruppen
9.30 Hvordan skriver du en journalistisk tekst – øvelser
11.00 Pause
11.30 Hvordan tager du et godt foto – øvelser
13.00 Frokost
14.30 Gåtur med tema
15.30 Andre medier – video, sociale medier
16.30 Kommunikationsstrategi – hvordan hjælper vi LAND og hinanden?
17.30 Reflektion – hvad har jeg lært i dag?
18.00 Madlavning
19.30 Aftensmad
20.30 Storytelling
31.1
8.00 Morgenmad
9.00 Formidling og undervisning – hvad vil vi gerne arbejde med?
9.30 Arbejde i grupper omkring valgte temaer i formidling og undervisning
11.00 Pause
11.30 Fortsat arbejde i grupper
12.30 Præsentation af arbejde og brug for input
13.00 Frokost
14.30 Rundvisning hos Cecil Rye
16.30 Pause
17.00 Videre arbejde i grupper og plan for færdiggørelse
17.30 Præsentation af arbejdet og plan for færdiggørelse
18.00 Madlavning
19.30 Aftensmad
20.30 Fri aften
1.2
8.00 Morgenmad
9.00 Open Space introduktion
9.30 Open Space 1 + 2
11.00 Pause
11.30 Open Space 3 + Plenum
12.30 Evaluering af weekenden
13.00 Frokost
14.30 Afgang

 

Årsmøde på Samsø

Årsmøde 2014 på Samsø400 deltagere var med til det store fælles årsmøde på Samsø 4.-6.
april. Det blev en kæmpe succes, som vi tager op igen i 2016.

Årsmøde og Generalforsamling blev kombineret i Tranebjerg på Samsø. Fredag aften var et mekka for netværkere, der blev sat sammen på kryds og tværs af foreninger og samlet i landsdele. Der var forberedt en dialog omkring hvorhen vi skal med “Fælledskabet”, og hvordan vi kan bidrage til en bæredygtig udvikling. Læs videre Årsmøde på Samsø