Tag-arkiv: Ridgedale

Permakultur kursus på Ridgedale

Af Kristiane Ravn Frost

Min baggrund for kurset

Jeg har undervist i kost og livsstil siden 1982 i Norge, Sverige, Danmark og USA. I 2001 udviklede jeg enkle, men effektive selvreflektion/coaching metoder med henblik på forvandling af dybereliggende programmer, så det bliver lettere at leve i overensstemmelse med det, vi ved er godt for os og den planet, vi lever på. Herudover er jeg én af 4 oprindelige initiativtagere til OASIS, et spirende internationalt & multikulturelt øko-samfund i Danmark. I øjeblikket forhandler vi om at overtage den tidligere Skælskør folkehøjskole samt nabogrund med intentionen om at lave et kombineret øko-samfund, LAND-center, omstillingsinitiativ, folkehøjskole og ’øko-prenørskaber’.

Jeg besøgte første gang Ridgedale Permaculture farm i forbindelse med en Global Ecovillage Networks konference i Sverige i 2017 og blev både imponeret, inspireret og provokeret i løbet af rundturen. Jeg forstod, at kurset ville være godt for mig og ansøgte Permakultur Danmark om at komme med på kurset via Erasmus+ programmet. Mine læringsmål i forbindelse med kurset er og var mangeartede. Dels at kunne designe vort sted bedre, dels at få et certifikatet, dels at udvide mine undervisningsmæssige kompetencer til ikke kun at omfatte kost, livsstil og personlig udvikling, men også dyrkning, idet jeg igennem mange år har været mere eller mindre selvforsynende med grøntsager, og dels at blive en aktiv del af og ressource for permakultur bevægelsen.

Indhold af kurset

Kurset gav mig alt dette og mere til. Desværre var vores projekt ikke et af de projekter, vi arbejdede med på kurset, men så fik min mand og jeg da mulighed for at være med på to forskellige projekter, hvilket gav os et bredere erfaringsgrundlag til at designe vort eget projekt. Kurset startede med, at Richard fortalte, at han i sin praksis har erstattet den måde, permakultur laver målsætning, med ’holistic management’, som er udviklet af Allan Savory. Det går ud på at beskrive den sammenhæng, også kaldet den holistiske kontekst, vi indgår i. Centrale spørgsmål til at afklare vores ”holistiske kontekst” er:

  1. Hvem træffer beslutningerne? At definere beslutningstagerne er et logisk sted at starte.
  2. Hvilke ressourcer findes ud over penge? Han talte om 8 former for kapital, hvoraf penge kun var en. (Se billedet af en af hans slides herunder)
  3. Hvordan ser økonomien ud? Hvor mange penge har vi? Hvor mange penge skylder vi? Hvilke penge kan vi forvente at modtage månedligt eller som engangsbeløb.
Kilde: http://www.appleseedpermaculture.com/8-forms-of-capital/
Kilde: http://www.appleseedpermaculture.com/8-forms-of-capital/

Når disse spørgsmål er afklaret begyndes på næste fase i afklaringen:

  1. Formålsparagraf. Hvad er det vi vil opnå?
    1. Vore grundlæggende værdier. Hvilken livskvalitet søger vi? (Uafhængigt af tid, sted og omstændigheder).
    2. Hvad er vi villige til at gøre for at opnå denne livskvalitet? Hvad skal produceres? Hvad skal gøres? Svarene på disse spørgsmål giver projektet sin konkrete form.
    1. Det fremtidige ressource grundlag. Hvilke ressourcer ønsker vi skal være tilgængelige i fremtiden for os selv, vore børn, vore børnebørn, vore oldebørn osv? Hvordan er jeg/vi nødt til at leve/opføre mig/os for at sikre, at der også i fremtiden er ressourcer? Hvordan skal mit/vores landskab være/passes/behandles for at opnå det?

Følgende syv testspørgsmål bruges til at evaluere større beslutninger/projekter, når den holistiske kontekst er klarlagt.

  1. Årsag og virkning. Sigter denne beslutning mod at håndtere den grundlæggende årsag til problemet? Hvad sker der egentlig her? Hvis der ikke er et problem, er der så en mulighed for vækst?
  2. Det svageste led (socialt, biologisk, økonomisk). Vil denne handling styrke vores fremtidige ressource grundlag?
    1. Socialt. Vil denne handling opløse eller skabe modstand fra mennesker, vi har brug for støtte fra? Kan den skade vores virksomhed på nogen måde?
    2. Biologisk. Har jeg identificeret det svageste punkt i denne organismes livscyklus? Styrker denne handling de svageste led i de organismer, der bliver påvirket?
    3. Økonomisk. Styrker denne handling det svageste led i produktions-kæden? Omdannelsen af ressourcer til produkter? Omsætningen af produkter? Omsætningen af penge?
  3. Marginal reaktion: (når der skal vælges mellem flere projekter). Hvilken handling giver det største udbytte i forhold til vores holistiske kontekst og i forhold til den tid og de penge, vi skal bruge?
  4. Brutto overskuds analyse. Sammenligning af to eller flere projekter: Hvilket projekt er bedst til at dække firmaets omkostninger? Hvilket projekt giver det største netto overskud under hhv dårlige, gode eller optimale forhold? Er egne lønninger medtaget i omkostningerne?
  5. Energi/penge, kilde og forbrug. Kommer den energi/de penge denne handling kræver fra en kilde, der harmonerer med min holistiske kontekst? Er energien udvundet af en begrænset eller ubegrænset kilde og vil forbruget af denne energi være skadelig? Vil måden pengene bliver brugt på styrke eller svække vor holistiske kontekst? Bliver energien/pengene brugt til at skabe infrastruktur, der understøtter vor holistiske kontekst? Skaber vi unødig eller undgåelig afhængighed med denne beslutning?
  6. Bæredygtighed. Vil denne handling styrke eller svække vort fremtidige ressource grundlag?
  7. Samfund og kultur. Hvordan FØLES denne handling nu, når jeg både kender min holistiske kontekst og svarene på testspørgsmålene? Selvom en handling består testen, er det muligt, at det ikke FØLES rigtigt at gøre den og omvendt kan handlingen FØLES rigtig selvom den ikke består testen. Uanset hvad jeg vælger, hjælper disse spørgsmal mig til at balancere evt. negative konsekvenser af min beslutning.

’Holistic management’ blev først udviklet med henblik på at regenerere ørkenlandskaber, idet Allan Savory blev opmærksom på, at både traditionelt dyrehold og dyr i naturreservater bidrager til ørkendannelse i den forstand at muldlaget formindskes. Når dyr derimod holdes på en måde, der efterligner naturen, så er resultatet det modsatte: Så bidrager de nemlig til at forøge muldlaget og skabe større biodiversitet. Vilde dyr lever i store flokke og bliver kun kortvarigt på samme sted. Rovdyrene sørger for at holde flokken samlet. Flokken spiser en del af græsset, nedtramper resten og efterlader gødning, som er mad for larver, som igen er mad for fugle. De vilde dyr KOMMER IKKE TILBAGE IGEN FØR GRÆSSET IGEN ER HØJT. Som foroven, så forneden. Højt græs har dybe rødder. Græs der hele tiden bliver bidt eller slået af, når ikke at sende sukker nok ned i rødderne til at mikroorganismerne får noget at leve af og der kan dannes kulstof i jorden.

Med elektriske hegn til at efterligne rovdyrenes funktion og holde flokken samlet på et minimalt område, og ved at flytte sine husdyr til et nyt område dagligt, har Richard i løbet af fem år tre-doblet sit muldlag fra omkring 10-12 cm til ca 35cm. Vi fik syn for sagen dels ved at grave huller både på steder han ikke havde rørt og på steder, hvor han havde været i gang, dels ved at observere at hans græs var 3-4 gange så højt som naboens, hvor der ingen dyr gik, og hvor der endnu ikke var blevet slået hø.

For mig var dette en øjenåbner. Jeg har været 95% eller mere veganer siden 1979, så pludselig at opdage at husdyr er en del af løsningen er både provokerende og en lettelse af rang. Det er ikke urealistisk, at vi i løbet af en ti-årsperiode kan skabe et gedigent muldlag. Ligesom sunde tarme giver sunde mennesker, så giver et godt muldlag med masser af mikro-organismer og kulstof lagret i jorden gode betingelser for fortsat liv på jorden, idet mere kulstof i jorden binder mere væske, hvilket gør os i stand til at håndtere både større mængder regn og mere tørke, samtidig med at CO2 bliver bundet i jorden, hvor det gør gavn og øger vore afgrøder.

Vi behøver bare gøre det!

Og det er til og med forholdsvis enkelt. Det skal bare sættes i system, og landmændende skal oplyses om det. Folk behøver ikke engang ændre deres livsstil væsentligt for at lave denne forandring. Det efterlod mig dybt ærbødig over jordens fænomenale evne til at regenerere sig og fuld af håb om, at der også vil være en grøn verden for de næste generationer. Vore kroppe fornyer op imod 300 milliarder celler om dagen. Muldlaget kan fordobles på fem år. Fantastisk!

En anden central del af kurset var ’The scale of permanence’. En bestandighedsskala kunne vi vel kalde det på dansk, der ordner de elementer, der påvirker vore biologiske livsvilkår, i forhold til hvor meget vi kan påvirke dem.

  1. Klima
  2. Landskab
  3. Adgang til vand
  4. Eksisterende veje
  5. Træer
  6. Permanente bygninger
  7. Hegn
  8. Jordkvalitet

Richard lærte os at første skridt – inden vi begynder at designe noget som helst – er at bevidstgøre os om, hvordan klimaet har formet landskabet og adgangen til vand og hvilke rammer, det sætter omkring vore design muligheder.

Et grundlæggende princip i Richard’s tilgang er, at naturen er perfekt, som den er og at det er et komplekst system, hvor alle elementer påvirker hinanden. Det handler om, at vi skal finde vores plads i den, så vi styrker de positive sider og minimerer de skader, vi laver. Han bad os indlede ethvert design projekt med  spørgsmålet: hvor lidt er det nødvendigt at gøre, for at optimere vore livsvilkår, dvs at starte nedefra på skalaen.

Først arbejde med at forbedre jordkvaliteten, sætte hegn på passende steder, designe bygninger og plante træer. Dette passer godt sammen med Fukuoka’s one straw revolution, som i princippet også handler om at indgå i naturen fremfor at bruge den.

Og så tog vi ellers fat i at forstå skalaen oppefra. Richard er som et omvandrende leksikon. Vi fik udleveret hans 500GB store harddrev med referencer til videoer, bøger og andre steder han har sin information fra, så vi kunne gå hjem og fordybe os yderligere. Han fremhævede at dette kursus kun var begyndelsen. For mig gav det et rigtig godt udgangspunkt.

Først forstå alt det, vi ikke kan påvirke: Sol, vind, nedbør, temperaturer, forurening. Mennesker. Ildebrande, oversvømmelser og andre naturkatastrofer, idet det skaber rammerne omkring det, vi kan påvirke. Derefter kortlægge hældninger, skyggeområder osv i landskabet. Alle landskaber består i princippet af tre komponenter, primær højderyg, sekundære højderygge og dale. Gennem at kortlægge dem følger en forståelse af hvor vand findes og hvordan det naturligt bevæger sig. Vi så hvordan P. A. Yeomans, manden bag keyline design og keyline ploven, havde brugt denne forståelse til at optimere flowet af vand, så et tørt australsk landskab blev frodigt. Vi lærte også, at når dette bliver brugt uden fuld forståelse, kan det være meget ødelæggende, idet en ændring af landskabet fører ændringer med sig hele vejen ned gennem systemet. Han fortalte, at flere dygtige permakulturister verden over forlader bevægelsen for ikke at blive identificerede med nogle få entusiaster, der  uden en tilbundsgående forståelse af ’the scale of permanence’ promoverer swales, også på steder og måder, hvor det skaber erosion.

Endnu en overraskende indsigt kom idet denne forståelse gjorde det tydeligt at elektricitet skabt ved opdæmning af vand, bestemt ikke er ’ren’ energi, idet alt det organiske materiale der samles bag dæmningen udvikler metangasser, som er 60 gange værre en CO2 gasser.

Da veje fanger vand er det vigtigt at de placeres en smule skævt af landskabets konturer med et fald/stigning på 1-4 meter per 100 meter. Mere eller mindre vil skabe erosion. Kabler og vandrør hører hjemme langs veje og ikke på tværs af landskabet.

Han vendte tingene på hovedet ved at bede os tænke på, hvordan vi kan tage vandet til dyrene, istedet for at tage dyrene til vandet, som man plejer at gøre.

Da træer beskytter toppen af bjergrygge og vejene mod erosion, giver det mest mening at placere træer i landskabet på samme måde som veje. Så kan vi se hvor bygninger med fordel kan placeres. Sætte hegn om det, vi ikke vil, at der skal trampes på.

Richard gjorde os opmærksom på at det ikke er muligt at bevare status quo. Bæredygtighed er en illusion. Intet naturligt system er stabilt. Enten så regenererer et naturligt system sig eller også degenerer det. Naturlige processer/systemer er eksponentielle/logaritmiske. Intet er lineært i naturen. Når historier bliver fortalt som om naturlige processer er lineære, som f.eks at Kina’s økonomi vokser stabilt med 7% om året, forvirrer det begreberne. Det lyder ikke af så meget. Men det er en forvridning af sandheden, som er eksponentiel/logaritmisk. For at give os et greb om hvordan eksponentielle/logaritmiske funktioner virker, brugte han et billede baseret på to-tals logaritmen. Billedet beskriver den nuværende situation i verden ret godt.

Hvis vi har en krukke med en enkelt amøbe i kl 9 og amøben deler sig i to hvert minut og krukken er fuld kl 9:45, hvornår var krukken så halvfuld?

Bare et minut tidligere. KL 9:44. For amøben deler sig i to hvert minut. Dvs at antallet fordobles hvert minut. Dette billede gav stof til eftertanke! For det betyder at ethvert system ser rimeligt normalt ud indtil kl 9:44. Det er først mellem 9:44 og 9:45, at det bliver tydeligt, at det er ved at kollapse. Det vil sige, at når vi kan se at ting falder fra hinanden, så er forfaldet meget langt fremskredet.

Efter jeg kom hjem, har jeg tænkt, at det samme gælder den modsatte vej rundt. Vi er mange, der har gjort meget positivt for verden i mange år. Selvom det endnu ikke er slået helt igennem er der meget der tyder på at klokken også her er 9:44. Jeg tænker, at vi lever i en spændende tid, hvor det gamle system er ved at falde fra hinanden, samtidig med at der vokser et nyt og sundere system frem. Jo flere der vælger side, jo hurtigere går det 🙂

Richards opskrift på et regenerativt landbrug kan opsummeres således:

  1. Holistisk management
  2. Opbygning af jordens muldlag
  3. Efterligne naturlige økosystemers processer
  4. Lokal beslutningstagning. Lokale input/output.
  5. Lavt forbrug af fossile brændstoffer, finanser og teknologi
  6. Certificeret af kunder (fremfor organisationer)
  7. Overskud af multiple former for kapital
  8. Vind-vind for alle involverede.

Konklusion

Det overraskede mig, at vi kom så langt omkring. Jeg havde forventet, at vi skulle holde os mere til ren dyrkning, og at det ville være mindre altomfattende. Alt vi lærte kan bruges på livet som helhed og et hvilket som helst projekt, idet det mere end noget andet handler om at forstå og anerkende at naturlige systemer er komplekse og eksponentielle i sin natur. Det viste sig, at flere af de projekter, vi designede i virkeligheden var meget enkle, hvad angår designet af det dyrkningsmæssige, samtidig med at designet af det forretningsmæssige og personlige kom til at fylde en del i de fleste projekter. Alt i alt kan jeg kun anbefale kurset, uanset om du er interesseret i permakultur eller ej. For optimalt udbytte anbefaler jeg at sætte tid af til at læse Richards bog, ’Make Small Farms Work’ før kurset og til at bearbejde kurset efter.

Permakultur i praksis, – livsforandrende dage på Ridgedale

Tekst: Signe Højmark, Fotos: Fabio Teixeira

Gennem 10 dage har jeg oplevet, lært og iagttaget på det aktive, regenerative landbrug Ridgedale, center for Permakultur sammen med folk fra hele verden.  Her arbejdes der fra tidlig morgen til sen aften med jordforbedring på en måde, der kan beskrives som ”realiseret idealisme”. Her er både økonomisk og grøn bæredygtighed fundamentet for en sprudlende produktion af animalske og vegetabilske fødevarer højt mod nord i Skandinavien.

Kombinationen af idealisme og forretningsplan er grunden til, at jeg drog afsted til Ridgedale i juni 2018. Jeg havde året før lært begrebet permakultur at kende. Med vores 4 hektar land i Nordjylland blev jeg tiltrukket af begreber som skovhave, selvforsyning og en høj næringsværdi. Mit første permakulturkursus gav en masse ideer til permakulturens centrale begreber, men jeg manglede, som relativ have novice, mere hands-on anvisninger til hvordan jeg rent faktisk selv kunne gribe det an.

Richard Perkins ”Farmscale PDC course” på Ridgedale tilbyder en levende demonstration af effektive, skalerbare, og regenerative arbejdsområder med hver sin forretningsplan. Da jeg får muligheden for at deltage via Erasmus Plus programmet, er jeg derfor begejstret.

Internationalt miljø:

På den svenske togstation Kil møder jeg flere andre folk på vej til Ridgedale. Vi genkender hinanden på den store oppakning vi medbringer til 10 dages campingliv på gården. Her var der folk fra Hawaii, New Zealand, Danmark, Tyskland, Hong Kong, England, Portugal mm. Fremme ved gården er mit første indtryk et frodigt, travlt og aktivt sted. En hurtig intro rundvisning giver indtryk af et sted, der kører effektivt og planlagt efter et nøje program.  Stedet drives af Richard og hans kone Yohanna sammen med en gruppe ansatte og praktikanter.

Kurset foregår i to yourter, den ene som spisesal og den anden som undervisningslokale.  Vi er på vej mod midsommer og så højt oppe i Sverige, at det ikke bliver mørkt om natten.

Ridgedale har en “no nonsens” præget tilgang til permakultur, som er formet af praktiske erfaringer. Alt er reguleret med henblik på tidsoptimering og opfyldelse af formål, så arbejdsprocesser glider let. Den første aften er der introduktion til stedet og til kurset og vi har en runde, hvor folk præsenterer sig og fortæller om deres motivation for at komme til Ridgedale.  Vi er ca. 25 deltagere og 8 ansatte/frivillige som får det hele til at glide.

Det er bemærkelsesværdigt, at der er meget stor spredning i faglig baggrund og motivation. De fleste har et ret seriøst formål med kurset og der er meget få, der ”bare vil snuse til det”. Her er arkitekter, højskolefolk, økologer, management folk der vil lære om Holistic Management, som er en fremtrædende del af programmet, afhoppere fra konventionelt gårdbrug osv. Sammen med en stor spredning i alder og nationaliteter giver det et spændende spektrum af folk, som de næste 10 dage skal tilbringes med.

Richard Perkins underviser i Keyline design og landskab i marken

Jordopbygning i teori og praksis

Dagene er struktureret 100 %: VI er inddelt i 5 hold, og hver dag starter med en arbejdstjans i halvanden time før morgenmad. Allerede her mærker man det praktisk anvendelige princip, der gennemsyrer kurset. Her møder vi forskellige dele af den virksomhed Ridgedale udgør og ser hvordan de forskellige principper virker i praksis. Vi skifter mellem ”Places”: opvask og rengøring, kvæg- og grispasning på marker med holistisk planlagt græsning, kyllingeproduktion der kører i sommerhalvåret med holistisk græsning og hønsetraktorer, markedshave som producerer til restauranter og abonnementer på grøntsagskasser, og endelig æglæggerhøns i æg mobiler.

Richards undervisning baseres på regenerering af jorden. Han refererer til Savorys teorier om ørkendannelse og genopbygning af humus ved hjælp af dyrehold. Det er en pointe for ham, at dyrene er en vigtig del af et regenerativt arbejde med jorden. Han gennemgår sammenhængene mellem dyrehold og jordens trivsel, og viser hvordan dyr, planter, vand og jord hænger sammen i en cirkel og påpeger en forfejlet opfattelse af, at det er dårligt at holde dyr. I stedet handler det om at anvende den rigtige balance og ikke lade dyrene overgræsse de arealer, de går på.

Næste morgen kan vi i praksis se, hvordan grise, høns og køer indgår i en nøje afstemt helhed hvor græsskifte lader afgrøder og jord bygge sig op og skaffe mere næring til dyr og dermed tilbage til jorden igen.

 

No nonsens og kritik af perma-dogmer

I forhold til permakulturbevægelsen er Richard Perkins både kritisk og omfavnende. Han forholder sig især kritisk til det, han betegner som frelsthed, og urealistiske drømme i en søgen mod en bedre måde at forvalte jorden på. Han opfordrer til en praktisk og realistisk tilgang, der giver et reelt livsgrundlag og en reel jordforbedring, fremfor en mere sværmerisk tilgang af mere symbolsk karakter. Han opfordrer til, at man rent faktisk måler de resultater, man arbejder med, for at finde den reelt mest regenerative måde at arbejde på.  Hans overordnede mission med stedet er primært at hjælpe folk i gang med at opbygge en virksomhed indenfor det regenerative landbrug. Det gibber lidt i flokken, da Richard gør lidt grin med urtespiraler som et eksempel på en lidt unyttig symbolsk praksis, som ikke rigtig rykker noget i det store billede. Eller når han taler stærkt kritisk overfor hele praksissen omkring ”swales”, som af mange anses for en ret fundamental del af permakulturens praksis. Han refererer til undersøgelser, der viser hvordan jorden snarere bliver ødelagt end genopbygget, og opfordrer til at man går i dybden med de undersøgelser der ligger, før man selv kaster sig ud i at grave swales.

Personligt er det et scoop både at gennemgå kursusdelen ”Holistic Management” og at få hands on læring ude i marken. Det gør, at jeg rent faktisk føler mig klædt på til selv at måle højdekurver, forstå keylineprincipperne og være i stand til at anvende det i praksis, samt giver en god introduktion til, hvad det rent faktisk vil sige, at arbejde med de forskellige forretningsområder, vi gennemgår på vores morgen skift.

Selve kombinationen af teori og praksis er stedets og undervisningens helt store styrke. Jeg oplever en meget overbevisende forbindelse mellem det fortalte og det demonstrerede.  Ridgedale udgør en sjældent velorganiseret model for forskellige mulige praksisser. Undervejs gennemgår vi også økonomiske overvejelser i forhold til konkrete steder og muligheder.

Æg mobile systemet i praksis

Management begrebet er hele tiden i spil på Ridgedale. Hvordan opnår vi de bedste resultater i forhold til tid og ressourcer, og får en god levevej ud af det?  Sidste år deltog jeg i et PDC kursus i Nordjylland, hvor fokus lå på teori og ideer, og tavleundervisning. Jeg manglede virkelig at se ideerne omsat i praksis, og det er præcist hvad jeg oplever på Ridgedale.  Bæredygtighed betyder for mig også, at man kan leve af sine aktiviteter, og dette bliver meget synligt demonstreret på Ridgedale.

Fordi stedet både er et produktions- og undervisningssted understreger Richard, at de mange sideløbende forretningsområder tjener et undervisningsformål. Hvis det alene handlede om at han og hans familie skulle leve af produktion, så ville han vælge enkelte områder og fokusere på dem, som fx æglægningshøns eller grøntsagsproduktion.

Da vi taler om vandets bevægelser og optimale måder at lede vandet rundt på et område i forhold til topografien, er udgangspunktet P.A. Yeomans teori og afprøvede praksis omkring keyline design. Efter en teoretisk gennemgang lærer vi ude på marken, hvordan man i praksis afsætter keylines med hhv. vandslange princip og en digital højdemåler.

Richard Perkins gennemgår planteverdenens ”Line of succession” i yurten. Step by step lærer vi om naturens egne principper for etableringen af biotoper.

Livsforandrende klosterliv og kollektiv

Dagene føles som en blanding af klosterliv med strengt overholdte tidspunkter for aktiviteter, og et kollektiv, hvor vi sammen hjælper hinanden med opgaver og læring. Undervejs kommenterer flere at kurset har et livsforandrende perspektiv ved både at gå så tæt ind på den enkeltes muligheder, og ved at folk, der opsøger kurset allerede, har gang i en forandringsproces. Det giver alt i alt et meget inspirerende miljø, som det er skønt at deltage i. Efter 7 dage er det vores tur til at vise, hvad vi har lært. Deltagerne har undervejs præsenteret forskellige cases, som de ønsker at arbejde med derhjemme efter kurset. Vi vælger os ind i grupper omkring fem cases og arbejder de sidste dage med at lave et design, ud fra en designproces baseret på holistiske principper.

Gruppedesign og undervisning i en holistisk kontekst

Jeg deltager selv i en gruppe omkring et norsk projekt, hvor en slægtsgård skal føres videre som både et regenerativt landbrug, et arkitektstudie med kreative udviklende workshops og gårdsturisme.  Jeg har selv planer, der går lidt i samme retning, så det er et givende stykke udviklingsarbejde at deltage i.  Den sidste dag fremlægger vi cases og får respons. Vi har været super effektive i gruppen og når ret langt på kort tid ift. en analyse af stedet og mulighederne og en måde opgaven kan gribes an på, når der er tale om et komplekst sted med flere forretningsområder, der skal i spil sammen. Vi slutter af med en svensk midsommerfest og et PDC-bevis.

Undervisningsformen på Ridgedale passer fint med de forventninger og ønsker jeg kom med. Jeg kan godt lide Richards “no nonsense” tilgang til tingene og fokus på at blive både selvhjulpen og fokuseret på det der virker, fremfor et mere sværmerisk fokus. Derudover er han et omvandrende leksikon med en både bred og dyb viden, som han generøst deler ud af. Hans morale er, at han ikke ønsker at missionere, men støtte maksimalt op om dem, der gerne vil gøre dette til en levevej og vise gennem eksemplet.

Markedshaven på Ridgedale er et eksempel på en forretningsplan i praksis lige fra frø til plantelevering.

Jeg kan varmt anbefale Ridgedale, for de der har lyst til at skabe en sund forretning baseret på regenerative principper.  Kurset fungerer som en prisme, man kan måle og veje sine drømme imod, og afklare hvad der er kernen i det, man gerne vil praktisere i sit eget projekt. De afsluttende cases giver en god fornemmelse af, hvad der skal til for at skabe et meningsfuld holistisk design af meget forskellige projekttyper, lige fra en støttet familiedrevet gård i Devon til danske økolandsbyer.

 

 

 

 

 

PDC kursus på Ridgedale Permaculture maj 2016

3e34c5f2-5bb9-45dc-a889-3776189619a9Takket være et Erasmus+ Stipendium deltog jeg i et to-ugers Permaculture Design Course på Ridgedale i maj i år.

Af Mikael Benzon

RidgedalePemaculture er et husmandssted på 11 ha. belliggende i nærheden af Karlstadt ca. midt i Sverige, i det man vil betegne som koldt tempereret fastlandsklima.

gruppefoto
Deltagere på kurset på Ridgedale i maj 2016. Foto: https://www.facebook.com/groups/rpdc16/

For små tre år siden blev det købt af Richard Perkins og Yohanna Ansehelm, med det formål at drive en CSA – et fællesskabsstøttet landbrug, baseret på permakulturelle metoder, og med missionen at undervise i bæredygtige landbrugsmetoder og for at bevise at det er muligt at forene gode landbrugsskikke og sund økonomi, med respekt for klima og miljø og socialt engagement.

Grønsagsbed
Grønsagsbed på Ridgedale Permaculture. Foto: https://www.facebook.com/groups/rpdc16/

Richard Perkins har en lang professionel erfaring som uddannet grøntsagsgartner, butikchef i økologiske forretninger, driftleder på en CSA, og bestyrer af flere økologiske abonnements- ordninger. Hans hovedbeskæftigelse i de senere år har været som projektleder i utallige permadesign-opgaver over hele jorden og som konsulent for flere øko-landsbyer og bosættelser baseret på permakultur, nå ja, så er han blot i midten af trediverne.

Hans engagement i permakultur og design udsprang af en tidlig erkendelse af det uholdbare i den måde vi driver landbrug, og det førte ham til lange studier, med henblik på at finde konkrete eksempler på metoder og skikke som ikke blot giver os gode og sunde fødevarer, men også giver os et liv i overskud og som sikrer en sund klode til vores efterkommere.

Se evt.

Rentabelt landbrug og undervisning

Ridgedale er udtænkt som et arnested for kommende jordbrug i alle størrelser og fungerer derfor som undervisningslokale i 1:1-format.

På to år har Ridgedale etableret et fungerende, overskudsgivende landbrug, med grøntsagsproduktion, fjer- og kødkvæg og frugt og bær, samt anlæggelse af skovproduktion.

friland grønsagsbed 2
Grøntsager udendørs. Foto: https://www.facebook.com/groups/rpdc16/

Afsætning sker bl.a. ved abonmentssalg af grøntsagskasser, salg på markeder og i lokale forretninger. Ridgedale driver Regenerativt Landbrug, som baserer sig på tre forvaltningsmetoder: Permakultur, P.A. Yeomans Keyline Scale of Permanence og Allan Savorys Holistic Farm Management.

Ridgedale drives af betalende kursister, hhv. to-ugers grundlæggende pdc-kursister, 10-ugers praktikanter, samt 6 måneders landbrugsteknikere. Og dette giver sikkert et pænt tilskud til virksomhedens solvens.

Intensivt PDC-kursus!

Vi var 30 deltagere på kurset. Kursisterne kom fra alle verdensdele og med vidt forskellige baggrunde: bl.a. en olieingeniør fra USA, en grøntsagsavler fra Australien, en etableret perma-driftleder fra HongKong, en krigsveteran fra SydAfrika, en anæstesilæge fra Tyskland, en pensioneret ingeniør fra Litaeun, en frikirkepræst fra SriLanka. m.fl.

Fra Danmark var vi flere deltagere: Et økologisk landmandspar fra Sjælland, en matematiklærer fra Lolland, en nystartet gårdejer fra Silkeborg – Jeg er selv smed og ægtefælle til en nyetableret økologisk landkvinde på Bornholm.

Richard Perkins er en meget dreven og karismatisk underviser og holdleder. Hans erfaring som designer og konsulent for økofællesskaber gjorde at kursisterne på få timer blev sammensvejset til et dynamisk og velfungerende hold.

Hans tilgang til permakultur er forfriskende fri for floskler og metafysik. Budskabet er, at hvis permakultur skal levere bæredygtige løsninger til verden, skal den være båret af solid forskning og iagttagelse.

Man kan opsummere Richard Perkins budskab således: Design skal hjælpe os med at nå vores livsmål vha. af planlægning. Et motto som gik igen var ”if you fail to plan, you are planning to fail” – ”hvis du undlader at planlægge, planlægger du at mislykkes”. Richard lagde derfor ud med at udfordre kursisterne til at lave et personligt livskvalitets mål kaldet ”Holistic Context” – Dvs. formulere hvilke værdier der er afgørende for hvilket liv vi ønsker at leve; Hvorfor gør vi de ting vi gør? Og hvad motiverer os? Heraf følger de øvrige mål og hvordan vi kan arbejde for at opnå dem.

Pensum var meget omfattende, men underordnet det egentlige mål; Nemlig hver enkelts personlige livskvalitets mål (The Holistic Context). Herefter blev det nemmere at bruge al den praktiske information efter behov.

planning keyline
Kelyline design gruppearbejde. Foto. https://www.facebook.com/groups/rpdc16/

Permakultur, Holistic Farm Management og Keyline Design leverer værktøjerne til en fornuftig planlægning af hvordan en økologisk virksomhed kan drives bæredygtigt.

Indenfor permakultur havde Richard Perkins nogle principper, som stammer fra Bill Mollison:

  •  Iagttag og interagér
  •  Find de langsomme og små løsninger
  •  Søg at lave funktionelle samspil
  •  Optimér udnyttelse af overgange
  •  Udnyt den relative placering af bygninger, energiressourcer, osv.

Ved design af et hvilket som helst landbrug tages der udgangspunkt i Percival Yeomans Scale of Permanence:

  •  Klima
  •  Landskab
  •  Vandforsyning
  •  Veje
  •  Træer
  •  Vedvarende bygninger
  •  Hegn
  •  Jord og muld.

De forhold der er nemmest at påvirke, findes nederst på skalaen, og det er her der hurtigst kan måles ændringer, mens indgreb højere op på skalaen kræver større indsigt og indsats, idet påvirkninger vil kunne ses i mange år frem og kan have fatal indflydelse på miljø, samfund og økonomi. Her blev der flere gange henvist til eksempler indenfor permakultur eller udviklingsarbejde, der var gået grueligt galt!

Richard Perkins efterlyste en større grad af selvkritik indenfor økologi og permakultur i det hele taget. Han opfordrede til større fokus på løbende evaluering og revision. Med et citat af Bill Mollison spurgte han: ”Hvordan véd du at du gør det rigtige?” – Svar: ”Ressourcerne vil samles omkring dig!”

Den teoretiske undervisning blev efterfølgende afprøvet i felten, med Ridgedale som laboratorium.

For flere af os var det er stor oplevelse at få forklaret Keyline Design på en overskuelig måde. For derefter at afmærke kurver og koter i felten med opmålerinstrumenter. Andre temaer var botanik i forhold til en lokalitets biologiske sammensætning, egen undersøgelse af jordprøver m. mikroskop, opførsel af læhegn, podning af træer, rationel indretning af grønsagsproduktion og anvendelse og pleje af haveredskaber.

hønsetraktor 3
Hønsetraktorer på marken. Foto: https://www.facebook.com/groups/rpdc16/

Opholdet på Ridgedale var en berigende oplevelse. Hverdagen startede kl. 06.30 med praktiske opgaver på gården, der relaterede til stoffet, som vi blev undevist i. En stor del af kosten bestod af Ridgedales egne økologiske produkter. Efter morgenmad startede undervisningen kl.9 og varede til kl. 17.30 kun afbrudt af frokost og enkelte pauser. Om aftenen blev der vist relevante film, f.eks ”Symphony of Soil” og ”Flow” om verdens vand-krise, eller kursisterne præsenterede nogle af deres egne igangværende projekter.

Indretningen var spartansk, vi sov i telte, på trods af nattefrost og naturens kald blev klaret på multtoilet. Personlig pleje foregik vha. en spand vand over hovedet efter aftenens sauna. Der var enkelte mangler; Så som kolde studieforhold, et miserabelt internet og den lidt barberede indretning af undervisningsmaterialer. Dette blev dog mere end opvejet af den passionerede undervisning og det gode menneskelige samvær. Desuden har Ridgedale samlet et værdifuldt ressourcebibliotek om alt indenfor perrmakultur, grøn omstilling, grønsagsproduktion og landbrug på husmandsniveau mmm., som frit blev delt og stillet til rådighed for kursisterne.

Meget mere burde fortælles om PDC-kurset, og jeg vil opfordre enhver, der interesserer sig for virkeligt bæredygtigt landbrug (!) til at tage på kursus eller praktikophold på Ridgedale. Jeg vil også stærkt anbefale at gå ind på Ridgedales hjemmeside (www.ridgedalepermaculture.com ), der byder på rigtig mange gode kilder til selvstudie. Endeligt skal nævnes at Richard netop har færdiggjort en bog om genoprettende landbrug ”Making Small Farms Work”, publiceret fra eget forlag.