Tag-arkiv: LAND

LAND netværk i Finland

Der var stor interesse for LAND netværket i Finland og adskillige potentielle permakultur demonstrationscentre er klar til at tage udfordringen op.

Tekst og foto: Cathrine Dolleris

Kolonihaver, foto: Cathrine Dolleris
Kolinihaver i Koroinen lokalsamfundscenter

LAND koordinatoren blev inviteret til Koroinen i Turku, et lokalsamfundscenter der med udgangspunkt i permakultur og økologisk byggeri driver café, økologisk butik, cykelværksted, kolonihaver og udbyder undervisning i blandt andet økosamfund og permakultur.

Butik, foto: Cathrine Dolleris
Butik med økologiske varer i Koroinen

På Nordisk Permakultur Festival og i Koroinen blev der identificeret 8-9 gennemførte permakulturprojekter, som en start på et LAND netværk i Finland.

Aura, foto: Cathrine Dolleris
Koroinen ligger smukt ved floden Aura i det sydvestlige hjørne af Finland
café, foto: Cathrine Dolleris
Gammelt køkken i den hyggelige café i Koroinen

Koroinen er et signifikant historisk sted, for det var her den første bosættelse i Turku fandt sted. Turku var den første hovedstad i Finland før russerne flyttede den til Helsinki. 2017 er året for Finlands selvstændighed og hvad ville være mere passende end at markere 100 års dagen på et så historisk sted med visionære of fremtidsskuende permakultur aktiviteter.     Talen gik på at gøre Koroinen til et LAND center som en del af fremtidens Finland med hjælp fra den danske LAND koordinator.

Koroinen kunne således trække LAND netværket i gang i Finland og gøre permakulturen mere synlig sammen med andre permakulturprojekter og en nystartet national permakultur forening.

yurt, foto: Cathrine Dolleris
Hjemmebygget yurt og træskulpturer i Koroinen

Nyt LAND center på Ærø

Land_logo_rentegnetVitsøhus permakulturhave på 1,6 ha er ejet af Morten og Petra Dall. Under Permakultur Danmarks 25 års jubilæum i weekenden, var det en fornøjelse at blive vist rundt på Vitsøhus og at overrække LAND akkreditering til Morten og Petra Dall.

DSC07200-001Siden 2011 har værtsparret arbejdet hårdt, meget hårdt, for at få realiseret deres drøm. De fik hjælp til designet fra Sepp Holzer og har taget certifikat hos Permakultur Akademiet i Berlin.

Læs mere om Vitsøhus her. LAND netværket ønsker dem alt godt på den permakulturelle vej.

Fremtid for LAND centre i Danmark

Tekst Anne Moloney, foto Cathrine Dolleris

DSC07249-001På årets generalforsamling i Permakultur Danmark var LAND centrene på dagsordenen: Hvordan er det gået i LAND´s første år, hvad har vi opnået.

Vi har:

– et digitalt kort over LAND centre og LAND startere, i alt 8 centre og 2 startere på nuværende tidspunkt

– bred opbakning på generalforsamlingen

– 270 dage med afholdte aktiviteter, kurser og arrangementer

– 1520 besøgende gæster, kursister og frivillige

Fremtiden kiggede vi på gennem en af jubilæumsdagenes workshop. Ikke mindre end 15 deltagere var, dels repræsentanter for LAND centrene, LAND koordinatoren og een fra LAND rådgivergruppen.

Vi brugte Design Web til at brainstorme på en mulig fremtid, og der fremkom mange, skønne, konkrete og realiserbare ideer – men også visioner på den lange bane som for eksempel at der er (mindst) eet LAND Center i hver kommune og at der findes (mindst) eet LAND Center inden for hver af permakulturblomstens kronblade!

Koordinator vil bearbejde alle indtryk og ideer, mere information følger!

Den konkrete implementering af ideerne i LAND netværket bliver een af mange diplomopgaver.

 

Diplom inspiration på LAND centret Naturplanteskolen

IMG_6868

Der samarbejdes om at forstå hvordan principperne bedst inkluderes i designprocessen
IMG_6884
Cirkulær designprocess med etik og principper.

Diplom i permakultur er et stort projekt at kaste sig ud i. Derfor er det godt at være flere sammen. Naturplanteskolen inviterer til at lave designs på stedet, hvor der er masser af muligheder for at prøve sig selv af, gerne sammen med andre. Diplomet kan  blive vejledt af Cathrine Dolleris, som er registreret diplom vejleder i det engelske diplom system og i det nordiske.

På dagen var Anne, Jais, Aiah og Hans fra Sverige, samt en gruppe af Samsinge som var på specielt besøg.

IMG_6882

Boliviansk besøg i Byhaven

Land_logo_rentegnet

Af Jaime Pérez Molina

20150507_165727
Den Bolivianske gruppe havde gaver med fra deres organisation, som arbejder for at bedre forholdene for analfabetiske kvinder i Bolivia.

En lille gruppe på 4 bolivianere kom til Byhaven2200 for at lære forskellige dyrkningsmetoder. De var meget interesserede i, hvordan Byhaven2200 virker socialt og organisatorisk. Og de spurgte ind til de forskellige måder og “tricks” til at dyrke planter i et tempereret klima som i Danmark. Gruppen er en del af en organization, der arbejder for at styrke analfabeter og fattige kvinder i Bolivia.

Rundvisningen af Byhaven2200 var på spansk, og besøget tog 1’5 timer. De kendte til Byhaven2200 gennem Københavns Kommune.

Vil du vide mere, så kontakt Jaime: jpmolina86@hotmail.com

Inspiratoriet på Samsø er blevet LAND center

Det nyeste skud på stammen i LAND netværket er Cecil Rye Olsens læringscenter “Inspiratoriet” på Samsø.

IMG_3787
Cecil Rye Olsen i midten har modtaget LAND akkrediteringen. Birgit Rothman (t.v.) har det første LAND center på Samsø. De er begge del af en stærk gruppe af Permakulturister på Samsø. Cathrine Dolleris (th.) er LAND koordinator. (Photo Jais Hammerlund)
???????????????????????????????
Udsnit af Cecil Rye Olsens skovhave design

Inspiratoriets Cecil Rye Olsen var vært for en workshop om Formidling i LAND netværket i Januar og samtidig blev stedet vurderet i forhold til ansøgningen og kriterierne for LAND centre. Cecil viste sig design af skovhaven frem og vi gik tur og fik forklaret alt om skovhave, energisystemer, vand og ikke mindst den sociale regeneration som foreår på Inspiratoriet.

LAND rådgiverne har godkendt vurderingen og søndag formiddag, i forbindelse med et besøg på Naturplanteskolen, fik Cecil overrakt LAND skiltet og officielt erklæret LAND center.

Læs om Inspiratoriet her