Tag-arkiv: Køge Fælles Jord

Velkommen i LAND-netværket, Køge Fælles Jord!

 Af Annette Nielsen, Fotos: Lars Hylleberg

Foto: Lasse Hylleberg
Marianne Mark (t.v.), tovholder for Køge Fælles Jord, med Niels Rolskov (Ø), formand for Klima- og planudvalget i Køge Kommune, og Annette Nielsen (t.h.), LAND rådgiver for Permakultur Danmark. Foto: Lars Hylleberg
Foto: Lasse Hylleberg
Marianne Mark er initiativtager, koordinator, omsorgsperson og blæksprutte bag Køge Fælles Jord.

Fredag d. 17. Maj var en festdag på Køge Fælles Jord. I den silende, livgivende regn var ca. 30 mennesker mødt op ved udekøkkenet til festen i anledning af akkrediteringen af det nye LAND Center lige uden for Køge.

Niels Rolskov , formand for Klima- og planudvalget i Køge Kommune, holdt en varm tale hvori han udtrykte sin anerkendelse af det værdifulde initiativ, Køge Fælles Jord er, i at oplyse om og eksemplificere Permakultur som en del af løsningen på vor tids klimakrise. LAND-rådgiver Annette Brown Nielsen udtrykte, på vegne af Permakultur Danmark og LAND-netværket, den store glæde det er at have endnu et dansk LAND-Center i paletten, og hvor betydningsfuldt det er, at Køge Fælles Jord har så stort fokus på omsorgen for mennesker, med jorden og fællesskabet som grobund. Herefter blev det officielle LAND-skilt overrakt til Marianne Mark, initiativtager, koordinator, omsorgsperson og blæksprutte bag Køge Fælles Jord.

I dagens anledning plantede forsamlingen af børn og voksne i fællesskab et fint æbletræ og Marianne holdt rundvisning gennem engarealet, forbi søen, terapihaven, madskoven, regnvandsopsamlingen, den fælles grøntsagshave og højbedene. Hun fremviste med strålende øjne arealet, hvor der er skitseret planer for drivhuse, fortalte om østershatte i kaffegrums og læssevis af tang, som kommunen har i overskud fra strandrensning, om bier og urter og om mennesker. Alle de mange og forskellige mennesker som kommer på Køge Fælles Jord og her finder et åndehul, meningsfulde aktiviteter, et sted at udfolde sig og et fællesskab som vokser frem af diversiteten, af udfordringer og af visionen om større forbundethed med jorden, med hinanden og med ens eget indre.

I udekøkkenet blev der bagt lækre, afghanske urtebrød på raketovnskomfuret og i polytunnellen var der disket op med varme drikke og blomsterstrøede kager, der var udstilling af inspirerende kunst og kunsthåndværk og sofaarrangementer af halmballer hvor den varme stemning trivedes med regnen trommende på taget. Velkommen i LAND-netværket, Køge Fælles Jord!

Foto: Lasse Hylleberg
Marianne Mark (t.v.), tovholder for Køge Fælles Jord, med Niels Rolskov (Ø), formand for Klima- og planudvalget i Køge Kommune, og Annette Nielsen (t.h.), LAND rådgiver for Permakultur Danmark. Foto: Lars Hylleberg
Foto: Lasse Hylleberg
Niels Rolskov (Ø), formand for Klima- og planudvalget i Køge Kommune holdt en varm tale for Køge Fælles Jord og permakulturens bidrag til at løse vor tids klima krise. Foto: Lars Hylleberg

 

Køge Fælles Jord – nyt LAND center

Invitation: Åbent Hus og fejring af LAND centret Køge Fælles Jord 17. maj kl. 11

Marianne Mark mødte to LAND rådgivere med stort engagement og energi og gav en passioneret rundvisning på Køge Fælles Jord. Hun viste fire øko-systemer frem: køkkenhave, sø, madskov og eng, samt flerårige bede under etablering. Derudover var der mange elementer som drivhus, seperationstoilet, pavillon, raketovn og -komfur, vandopsamling, højbede, fælles køkkenhave, over 100 plantede træer, østershattekompost på kaffegrums og meget mere.

Interaktionen mellem mennesker og jord blev fremhævet og omsorg for mennesker er en vigtig del af arbejdet i haven. Der er en hel del organisationer og grupper tilknyttet stedet som brugere og KFJ fungerer desuden som terapihave. I Marianne Marks egne ord: ”Køge Fælles Jord er et fællesskab, der bygger på gensidig respekt mellem natur og menneske. Her er fokus på at genopbygge jord og menneske, gennem nænsom dyrkning af jorden og socialt samvær.”

Læs mere om designet her

Besøg Køge Fælles Jord – Åbent Hus 17. maj kl. 11 og fejring af det nye LAND center

Besøgende rådgivere: Annette Nielsen og Cathrine Dolleris