Tag-arkiv: KFJ

Køge Fælles Jord – nyt LAND center

Invitation: Åbent Hus og fejring af LAND centret Køge Fælles Jord 17. maj kl. 11

Marianne Mark mødte to LAND rådgivere med stort engagement og energi og gav en passioneret rundvisning på Køge Fælles Jord. Hun viste fire øko-systemer frem: køkkenhave, sø, madskov og eng, samt flerårige bede under etablering. Derudover var der mange elementer som drivhus, seperationstoilet, pavillon, raketovn og -komfur, vandopsamling, højbede, fælles køkkenhave, over 100 plantede træer, østershattekompost på kaffegrums og meget mere.

Interaktionen mellem mennesker og jord blev fremhævet og omsorg for mennesker er en vigtig del af arbejdet i haven. Der er en hel del organisationer og grupper tilknyttet stedet som brugere og KFJ fungerer desuden som terapihave. I Marianne Marks egne ord: ”Køge Fælles Jord er et fællesskab, der bygger på gensidig respekt mellem natur og menneske. Her er fokus på at genopbygge jord og menneske, gennem nænsom dyrkning af jorden og socialt samvær.”

Læs mere om designet her

Besøg Køge Fælles Jord – Åbent Hus 17. maj kl. 11 og fejring af det nye LAND center

Besøgende rådgivere: Annette Nielsen og Cathrine Dolleris