Tag-arkiv: Karensminde

To nye LAND centre akkrediteret

LAND forsamlingen på Bornholm bød på to akkrediteringer til LAND centre. Fejø Retreat med Anne Moloney i spidsen fik LAND center status sammen med Karensminde på Bornholm som ejes af Kurt og Dora Holm.

DSC_0084
Kurt Holm og Anne Moloney – to nye LAND center ejere! (Foto: K.N.Aaen)

Kurt og Dora Holm var også de superbe værter for LAND forsamlingen – den første af slagsen. LAND netværket er nu ét år gammelt og det har opnået, hvad det skulle det første år:

Kurt LAND
Kurt Holm fremviser en del af sit design for Karensminde (Foto: K.N.Aaen)

5 LAND centre er akkrediteret: Byhaven2200, Kærbakkens Permahave på Samsø, Permakulturhaven Myrrhis på Friland, Fejø Retreat og Karensminde på Bornholm.

25 aktiviteter: Vi skød lidt over målet, for der var faktisk 176 aktiviteter, dvs. kurser, rundvisning, arbejdsdage mm!

Besøgende og frivillige: Der har været flere end 200 kursister, 876 på rundvisning og 52 frivillige.

Formidling: Vi har indtil nu produceret tre super lækre plakater, der skal ud og hænge på LAND centrene og rundt omkring i samfundet  , samt foldere og info materiale om de forskellige LAND centre. Der kommer mere!

DSC_0075
Deltagere på LAND forsamlingen på Karensminde på Bornholm (Foto: K.N.Aaen)