Tag-arkiv: jobshadowing

Jobtræning som permakultur-underviser

Af Mathias Bartholomæussen

”Måske er dette sommeren, hvor vi endeligt tager klimaforandringerne alvorligt” lød en overskrift i Information fra den 6. august. Jeg var lige kommet hjem fra England, hvor jeg var i lære som permakultur-underviser. Artiklen satte præcise ord på de oplevelser, jeg har haft denne sommer – i både Danmark og England.

Ligesom i Danmark havde der heller ikke faldet en dråbe regn i England i 2-3 måneder fra maj til august. Min kæreste, Fie, og jeg tog i juli 17 dage til det vestligste England på grænsen til Wales for at deltage i et Permakultur Design Kursus på Applewood Permaculture Centre. Vi kom for at få inspiration til at undervise i permakultur, men forlod med en hel del mere end det.

Applewood

Da vi ankom til Applewood onsdag den 4. juli blev vi mødt af Richard, som også skulle deltage på kurset. Han sad og skurede en stor gryde, som skulle være ren inden der skulle laves mad. Men han brugte kun en lille sjat vand til at rengøre den store gryde; Applewood var ikke koblet på den offentlige vandforsyning, men havde deres egen boring. Vandtrykket var faldet i løbet af de seneste uger, og ejerne Chris og Looby var blevet bekymret for, om de var ved at løbe tør for vand.

Jeg gentager det lige: De var ved at løbe tør for vand! En ressource, som er helt essentiel for alt liv her på Jorden, men som vi normalt har i rigelige mængder i Danmark, England og de fleste (nord)europæiske lande. De første par dage på Applewood fokuserede vi derfor på smart brug af vand, hvilket til en start var til gene for flere kursusdeltagere – inklusive undertegnede – der i de 25-30 grader havde brug for regelmæssige bade til at vaske sveden af. Men det kunne ikke lade sig gøre, for der var ikke udsigt til regn i de næste 14 dage, og Looby havde endnu et kursus efter denne PDC. Så vi skulle gemme noget vand til drikke og madlavning til det fremtidige kursus.

Aktiviteter i yurten på Applewood. Undervisningen foregik dog hovedsageligt udenfor under en teltdug, da det var for varmt i yurten.

Etik, kultur og læring
I 2017 underviste jeg selv med hjælp fra Fie og under supervision af Karoline Aaen på et Permakultur Design Kursus i Aarhus. Det var et aftenkursus i hverdagene over 3-4 måneder og Fie og specielt jeg fokuserede på at formidle permakultur gennem eksempler, nye dyrkningsteknikker og alternative organisationsformer. Igennem sådanne eksempler håbede vi på at kunne formidle principperne i permakultur. Efter at have deltaget og undervist på kurset på Applewood kan jeg se, at vi på vores kursus måske arbejdede for lidt med de underliggende strukturer i permakultur – e.g. etikken og principperne.

Efter kurset i England er jeg blevet mindet om at permakultur mere en noget andet er ”en anden måde at tænke på” – og ikke blot en samling teknikker eller principper. Når man arbejder med formidling af permakultur, er det vigtigt at huske på, at det netop er tænkningen og designmetoden, der er anderledes ift. den dominerende kultur. Når vi underviser i permakultur er det altså en ny tænkemåde, der skal inkorporeres hos kursisterne mere end faktuel viden, teknikker eller specifikke designmetoder. På Applewood var de i hvert fald meget bevidste om at dette var målet for undervisningen, idet de fleste mennesker kan læse sig til den faktuelle viden.

At ændre kursisters måde at tænke på er langt vanskeligere end at formidle fakta. Så enhver underviser må spørge sig selv om, hvordan man skaber de bedste betingelser for denne ”læring”. På Applewood kurset var det tydeligt igennem alle aktiviteter, at der var tænkt over, hvilken kultur og tænkemåde man gerne vil skabe. Det var altså ikke kun i de enkelte timer at kursisterne lærte om permakultur – det var i mindst lige så høj grad ved måltider, gennem arbejdsopgaver og sociale aktiviteter.

Kursisterne lærer om jorddækning i praksis med afskårne bregner, som der var rigeligt af! Underviser Chris Evans ses til højre med bøllehatten.

Eksempelvis blev der ved hvert aftensmåltid udbragt en tak til dem, der havde dyrket, tilberedt og anrettet maden. Hver dag startede med en runde, hvor folk havde mulighed for at udtrykke deres humør eller andet man skulle vide. Og så var vi jo så ”heldige” at have en real-life case at arbejde med i forbindelse med manglen på vand, hvilket lige pludselig gav kurset umiddelbar relevans.
Der var altså tydeligt, at man viste respekt for naturen og hinanden – etikken var ikke bare noget man gennemgik på en tavle, men noget der gennemsyrede den kultur, som blev skabt blandt kursisterne.

Dagens ‘morning circle’, hvor vi alle tjekkede ind før vi påbegyndte dagen.
Underviser Tomas Remiarz underviser i designmetoden PASET (Plants Animals Structures Events Tools)

Et særligt permakultur-sprog

Også i selve lektionerne blev der lagt mindre vægt på formidling af teknikker og fakta, men mere på en forståelse af de grundlæggende principper i permakultur og sunde økosystemer. Og denne   forståelse formidledes ofte gennem lege, gruppeøvelser eller praktiske aktiviteter – og i mindre grad gennem læreroplæg. Min observation var, at hen mod slutningen af kurset var der opstået et helt særligt permakultur-sprog mellem kursisterne med sin egen jargon – en blanding af nørderi, økosystemprincipper og humor – hvilket meget tydeligt viste den kultur, som var opstået igennem de 14 dage, som kurset varede. At folk så ikke lige kunne opliste 20 forskellige flerårige grønsager, udregne næringsstofbehov i en skovhave eller beregne dimensionerne i en dam er jo så ikke så vigtigt – for det er noget man selv kan gå hjem og sætte sig ind i.

Alt i alt har jeg personligt fået meget ud af at deltage i en PDC som med-underviser og observatør, og har fået endnu mere lyst og mod til at fortsætte min rejse som permakultur-underviser.

Mathias og Fies jobshadowing i England blev støttet af Erasmus+ og Permakultur Danmark.