Permakultur Danmark på Roskilde Dyrskue

I weekenden var der dyrskue i Roskilde. Permakultur Danmark var til stede med en stand, i samarbejde med Naturplanteskolen, planteskolen der sælger permakulturplanter, og Overby Export Consulting, som sælger flytbart land- og havebrugsudstyr, såsom hønsehuse, malkeanlæg mm.

Vi fremviste tidsskrifter, foreningens brochurer og først og fremmest de mange lækre spiselige flerårige fra Naturplanteskolens plantekasser. Der var de søde, blandt andre anisisop og bibernelle, de sprøde, eksempelvis sankthansurt, de syrlige, såsom havesyre, og de krydrede, som fløjlsblomst, solbærsalvie og mynte.

Mød os en anden gang, til et af de andre arrangementer hvor vi har en stand. Hvis du selv kender til arrangementer, hvor du mener foreningen burde være repræsenteret, så tag kontakt til kommunikationsgruppen (kommunikation@permakultur-danmark.dk) for at få fat i brochurer og andre materialer!