Folk Søges til et Grønt, Udviklende og Kærligt Fællesskab

Jeg søger nogle dejlige glade kreative grønne mennesker som kunne tænke sig at være med til at lave stedet her om til et fællesskab <3

Jeg skriver lidt overordnet her og så lidt mere detaljeret på livshaven.dk

Jeg har et nedlagt landbrug med 1,5 ha jord og et stuehus og 3 længer.

Det er på Sydfyn og ikke så langt fra vandet med en lille lokal badestrand for enden af vejen, med badebor og udsigt over det Sydfynske Øhav. Ved den anden ende af vejen ligger den DagliBrugs der har haft Danmarks største omsætning af økologi, det siger jo lidt om området synes jeg.

Så har du lyst til at være med til at skabe en livshave , et nært, udviklende, grønt og grusomhedsfrit fællesskab? Kan du bruge en spade og en hammer (eller har råd til at betale andre for at gøre det for dig)og har du mod på at gå i gang med at skabe?

Jeg håber du har lyst til at dele min drøm – den ligner måske din egen – og at du er af den slags der ser muligheder frem for begrænsninger.. at du har mod på at kaste dig ud i det nu , så vi kan få skabt et fantastisk sted hvor vi kan blomstre og være os selv, både når vi er alene og sammen – uden fordømmelse eller fanatisme – men åbent, ærligt og frem for alt kærligt og rummeligt. Jeg glæder mig til at møde dig.

Kærligst Sol

Læs mere her på Livshaven.dk

 

Permakultur Festival

Af Kurt Holm

Nordisk Pemakultur Festival, Jondal, Norge er slut og nu sidder jeg og gør status – og tænker især på, hvorfor at du bør unde dig selv den oplevelse, det er at deltage på den næste Nordiske Permakultur Festival, der i øvrigt foregår i Danmark.

Der er skrevet nogle fine artikler af Cathrine Dolleris, Karoline Aaen og Charlotte Lou Langdon, der på bedste måde fortæller om indholdet, så det behøver jeg ikke.

Nordisk Permakultur Festival er ikke kun fest og farver, – det er mere et sted, hvor permakulturister mødes og hører nyt, udveksler ideer/erfaringer, deltager i møder og workshops, spiser sund mad og hygger sig med ligesindede fra Norden, samt enkelte fra den øvrige verden. Det behøver ikke at koste en bondegård, der var overnatning lige fra billige teltpladser eller en gulvplads i et klasseværelse til eneværelse i den dyrere ende. Rejsen kunne nok have været bedre tilrettelagt 25 timer på busfart med 5 skift (øm i enden, men det var det værd)

Det, der gør det til noget særligt for mig, er oplevelsen i og af de forskellige lande. Hvert år er et nyt land og der er fra landenes side arbejdet ihærdigt på, at det skal blive en ”lokal” oplevelse med lokal mad, lokale indslag, og at den lokale kultur mærkes.

Mellem de mange deltagere, unge og ældre, erfarne og begyndere er der den fælles positive permakultur indstilling til at møde andre, lytte og tale med hinanden uden forbehold og fordomme, man mærker den fælles etik (omsorg for mennesker, omsorg for jorden og en fair fordeling af ressourcer). Det er lidt som at møde gamle venner.

Man behøver ikke være ”noget særligt indenfor Permakultur”, i år var der faktisk en større gruppe personer, der endnu ikke var medlem af permakultur, men bare havde den ”grønne” interesse. Det var rigtig rart at tale med denne gruppe, da det giver et fingerpeg om, hvor vi er på vej hen. Samlet set giver det et virkeligt ”boost”/”kick” af ny energi og gå på mod at have været med til dette event.

Hvis der bare er lidt spræl og i dig og du bare er blevet lidt nysgerrig så tag nogle dage fri og deltag på næste års Nordiske Permakultur Festival, du vil ikke fortryde det.

Perma hilsen Kurt Holm

 Hardanger Fredsakadami, som dannede rammen om festivalen, lå ned til Hardangerfjorden og et fint sted at bade.

Five natural design frameworks

Hi everyone, I’m Luis Gil from REPESEI (Iberian Southeast Permaculture Network)

I would like to begin this article by thanking the entity that made it possible: Permaculture Denmark. Thank you for providing us the necessary information, advice and connection to the Erasmus+ programme, through which we have been able to receive a grant to cover the costs of the nature-based design framework course. Thanks to Candela, promoter and participant of this enriching experience and to Catherine, bridge with Permaculture Denmark. I would like this to be the first of several collaborations between the two networks, the Permaculture Denmark network and the Iberian Southeast Permaculture Network.

But what am I talking about?
Well, the course that took place from May 14th to 18th in Lisbon on natural design frameworks. At the end of the seasonal spring meeting at the Ecosystem Restoration Camp, Candela and I left for Lisbon. When we arrived we got immersed in the landscapes, the culture and the Portuguese university. It was in the facilities of the University of Lisbon, annexed to the botanical garden, where we received the course and a lot of learning.

A design framework is a set of ethics, principles and practices that guide us when interacting with a medium. For example, when making a permaculture design on a land we would base our design on the 3 ethics, as well as on the 12 principles of permaculture. We can start by observing the land, understanding it and from there adapting it at the same time that we are modifying it to guide it towards a more sustainable state until we get to make it as permanent as possible.

The 5 design frameworks that we focus in, in addition to other collaborative design tools such as “The WeLand”, were: biophilic design, biomimetic design, regenerative design, resilient design and permaculture design.

I will try to explain each of them as fully and briefly as possible:

Biophilic design

For many people is the beginning of their learning about nature-based design. This design framework is based on the appreciation, recognition and the value of the natural world. Haven’t you ever been surprised by the height of a tree? Or the strength of a river? Or the flight of a bird?

By remembering the link that unite us with the wildest and most natural world, by putting it into value, we are simultaneously recalling a very important part of our interior, the most instinctive and primitive part, the part that has existed for the longest time on earth and that has led us to what we are today as human beings. Being able to reconnect with the natural world opens the door to an ecosystem that has been developing in harmony for millions of years. It is through this door that the necessary inspiration begins to flow to recreate the beauty of the natural world on paper, in a garden, a house or an entire city.

As we see many of the examples of biophilic design are based on introducing natural elements into urban and interior spaces such as trees and plants, scattered light sources imitating the leaves of trees or organic forms.

Biomimetic design

The biomimetic design gives us the possibility to emulate natural technologies. From the connection with the natural world we can observe the forms, processes and ecosystems we are finding.

Relying on nature as a mean of inspiration and learning gives us the clues to understand the mechanisms that govern this world. With these clues and through their abstraction, analysis and study it is possible to imitate nature. Copying nature provides us solutions to problems in a stable and adaptive way, solutions that have been successful for millions of years.

Imitating the hexagonal shape of some corals to build strong, flexible and lightweight structures, or taking inspiration from burdock (a type of thistle) and its ability to attach itself to hair and invent velcro, or even understanding how peacocks’ feathers work by refracting light to give colors to fabrics avoiding decoloration, are just some examples of biomimicry.

Regenerative design

When we find damaged, degrading or collapsing ecosystems it is time to talk about regenerative design. Knowing what an environment was like to return it to its original state or to help it regenerate to a more optimal but different state is the key to regenerative design.

Most of the problems that the current extractive production model is facing are the destruction of the ecosystem in which it operates and, with it, the loss or increase in the price of the resources that were being extracted. A clear example is the soil of intensive farming. When forests are cut down to establish intensive monocultures, a high level of profitability is achieved at the beginning, which diminishes as the soil wears down and contaminates to the point where it ceases to be fertile and becomes unprofitable over time.

But if instead of fighting with the natural world we help it run its course, letting it do its job, we find that it has an immense capacity for regeneration, through many interconnected pathways that generate endless solutions. By adapting technology to the needs of the land it is possible to accompany nature in its process while obtaining the necessary resources to live in abundance.

In this way, and using the information provided by degraded soil, we can rely on the power of nature instead of brute force to find multiple ways of regeneration. Nourishing the soil instead of feeding the crops may seem impractical at first glance, but the more nourished and healthy the soil is, the more fertile it becomes. In fertile soil, plants grow stronger, more resistant and bear more fruit, making it much more profitable in the long run to nourish the soil than to continue to degrade it with chemical fertilizers and poisons.

Resilient design

This design framework focuses on flexible solutions capable of absorbing and resisting anomalies. A resilient design is able to adapt to adverse conditions to return to its original state once the problem is overcome.

One of the keys to this design lies in having a great diversity capable of providing a multitude of different solutions to the same problem. Thus, even if some of the solutions fail, if we have a good diversity, it is much more likely that the solution to the problem will be found in another way. A clear example can be found in forests, where the connection between the roots of plants allows the exchange of nutrients, the more diversity of plants we find, the greater the diversity of nutrients will be available to the entire forest and even if one species disappears, if there is diversity many others will be able to continue their work and occupy their ecological niche.

As a result the redundancy of elements in a system makes it much more resistant to change and therefore more sustainable.

Permaculture design

Up to this point we have practically defined many of the characteristics and principles of permaculture design thanks to the previous design frameworks.

We can talk about design in permaculture when by connecting with nature and observing it, we can find ways to flow with it, regenerate it and make it more resilient until we reach a permanent ecosystem. To be able to understand culture as permeable, to observe it flow through generations and join its course is surely a good way of doing permaculture.

In this way, permaculture design has a wide range of development pathways or petals that cover most areas where human beings develop, being a holistic design system. Natural agriculture, breeding, bio-construction, self-management, integral health, community management and appropriate technology are the most common petals or areas of permaculture.

In this way, permaculture design is a holistic design framework, it has a wide range of development pathways or petals that cover most areas of human culture . Natural food growing systems, free education, bio-construction, self-management, integral health, community management and appropriate technology are the most common petals or areas of permaculture.

By applying permaculture to a project, we can achieve better results with less effort. An example of permaculture applied in a farm would be to make fertilizers and compost with animal and vegetable scraps and with them feed the fields that in return will feed the animals, feed us and give us health, medicines and materials to create tools or build. As well as spaces where we can raise our children and live in community and also provide a surplus to trade and finish covering the needs of the farm.

Conclusions

For me it has been very enriching to contact other permaculture networks such as the Danish and Portuguese ones. To understand that, even though we are far away, we are on the same path and dream. It makes me feel grateful and happy.

By being able to investigate and explore other design frameworks based on nature, finding similarities and complements with permaculture, it has given me new tools that I am already sharing with good reception in the networks I am part of. I’m also starting to integrate them into my designs with favorable results and I hope that over time they will be successful.

The language immersion has been an opportunity to learn specialized terms and grammar and at the same time has forced me to express myself in English, the basic language of the course, reminding me of the importance of this language in order to connect with international networks. Somehow I think I’m beginning to appreciate the English language a lot more than I did before.

To conclude, I would like to tell you that Portugal is a very interesting, unique and mysterious country to which we do not usually give all the attention it deserves.

 

Fortælling om den Nordiske Permakultur Festival 2018

af Charlotte Lou Langdon

Deltager kom fra hele verden og skabt en uforglemmelig oplevelse- Jeg mødte folk fra Norge, Sverige, Danmark, Finland, Brazilien, Guatamala, Chile, Tyskland, Tjekkiet, Holland, Costa Rica, Litauen, Kroatien og USA. Dette gave fornemmelsen af at være en del af et større fællesskab, en bevægelse, og gav mig rigtig meget håb og inspiration for fremtiden.

Der var mange givende workshops- blandt andet om social permakultur, jordens microbiologisk liv, inspirerende præsentationer af permakultursteder og LAND centre og praktiske erfaringer såsom at snitte i træ og bygge sten-mur. Men udover de mange gode og spændende workshops som jeg fik mulighed for at deltage i, syntes jeg det var så givende, at falde i snak og høre lidt om andres live, projekter og synspunkter.

Karoline fortælle om jordens struktur

Flere af de andre permakultur-praktikere jeg snakkede med på festivalen- interesserede sig for hvordan vi kan gøre permakultur både mere relevant og mere tilgængelig til en bredere kredse- ved at inddrage helhedstænkende design i vores personlige projekter (ofte uden at eksplicit bruge ordet permakultur). Eksempler varieret fra grøn-havepleje, media og information til arbejde på skoler og i kommunerne. Til fejringen af den Norsk Permakulturforenings 30års jubileaum, bidrog workshopsholderne med personlige fortællinger om, hvor de troede permakultur vil være om 30år igen. Jeg håber at vi ser permakulturdesign i alle områder af vores samfund, sådan som det er blevet beskrevet i David Holmgrens Permaculture Flower. Blandt workshopsholderne var der håb og en beslutsomhed til at gøre alt, for at sikre at jorden og dens ressourcer bliver regnereret fremfor destrueret.  Karoline Nolsø Aaen havde for nogle år siden to mål i hovedet. Der skulle skrives en bog på Dansk så folk kunne læse om permakultur, og der skulle komme flere træer i jorden. Bogen er nu udgivet, og Tycho kunne ikke være tilstede på festivalen, da han skulle sørge for vanding af 1000 træer på deres forpagtet jord ved Friland. For mig og måske også for de andre som lyttede, tror jeg det blev meget simpelt…jeg tænkte, ja, jeg kan bare gør mit bedste…og mit bedste kan faktisk være virkelig opbyggende. Det er gennem vores individuelle og fælles handlinger, at vi kan forandre verdenen.

Det var fantastisk at se så mange workshops som handlede om den menneskelig element i permakultur- jeg tror at det åbnet op for diskussioner om de mangfoldig måder som permakultur design kan bruges.

Eirik har ordet på Åbningsceremonien

Efter åbnings ceremoni til festivalen, fortalte Cathrine Dolleris om Hvad er permakultur? Ud fra perspektivet af vores personlige valg. Man skal vælge at reducere sit forbrug, at dyrke sin mad, at designe sit liv, at opbygge ressourcer. Man skal vælge det fordi det er ikke den ”mainstream” måde at leve livet på (i hvert fald ikke der hvor jeg bor!) Der blev spurgt ud til deltagerne- hvordan var din vej til permakultur? Er der nogen her der har fundet permakultur efter en slags krise? Her kunne man fornemme de mangfoldig og talrige måder folk finder frem til omsorg for jorden, mennesker og en fair fordeling af resourcer.  Der var flere som fortalte om krisene som gjorde at de begyndte med at lære om og praktisere permakultur.

Cathrine fortalte på en fængslende måde, til de andre som sad i kredse der under de store egetrær- om hendes eget historie, og hvordan hun er fundet frem til et mere regenerativt liv. Det var igennem hendes arbejde i Vietnam, hvor hun opdaget at ”top-down” løsninger, i en kultur med over 500 forskellige etniske baggrunde- kunne ikke være vejen frem. Istedenfor valgt hun en anden vej.

 

Det blev ikke glemt at pointere, at hovedparten af os der sad der på det bløde græs, var kommet fra hvide, ”middle-class” familier- og at vi bliver nødt til at gøre permakultur tilgængelig for alle. Vi bliver også nødt til at forstå vores ansvar; at sidde i en position hvor vi kan påvirker andre mennesker live, på den anden side af kloden. Vi kan vælge hvis vi vil være en del af en løsning, eller en del af social og økologisk destruktion. Cathrines fine ord skabte en god ramme for resten af festivalen og det var fantastisk at se en introduktion til permakultur, hvor alle på festivalen kunne være med. Cathrines ord blev også spejlet, i en tale fra Julio Perez, senere på festivalen, når han fortalte om livet i Chile. Han fortalte at han lærte permakultur ud til folk som havde inget…inget, han gentog. De måtte bare praktisere permakultur for at overleve. Han fortalte om hvordan efterfølgende kom han til Norden, hvor folk havde alt de havde brug for. Men de havde mistet sig selv i det. De havde mistet deres forbindelse til naturen. De måtte også praktisere permakultur for at overleve; for at finde deres forbindelse til den naturlig verden, og spille deres rolle i det stor hele.

Jeg er kommet hjem fra festivalen med en glæde over alle de projekter og mennesker som arbejder rundt om i verden for at oplyse, uddanne og regenerere. Alle de mennesker som har taget et personlig valg, at leve ud etikkerne, og facilitere en forandring som kan være til gavn for både naturen og mennesker.

 

Permakultur i praksis, – livsforandrende dage på Ridgedale

Tekst: Signe Højmark, Fotos: Fabio Teixeira

Gennem 10 dage har jeg oplevet, lært og iagttaget på det aktive, regenerative landbrug Ridgedale, center for Permakultur sammen med folk fra hele verden.  Her arbejdes der fra tidlig morgen til sen aften med jordforbedring på en måde, der kan beskrives som ”realiseret idealisme”. Her er både økonomisk og grøn bæredygtighed fundamentet for en sprudlende produktion af animalske og vegetabilske fødevarer højt mod nord i Skandinavien.

Kombinationen af idealisme og forretningsplan er grunden til, at jeg drog afsted til Ridgedale i juni 2018. Jeg havde året før lært begrebet permakultur at kende. Med vores 4 hektar land i Nordjylland blev jeg tiltrukket af begreber som skovhave, selvforsyning og en høj næringsværdi. Mit første permakulturkursus gav en masse ideer til permakulturens centrale begreber, men jeg manglede, som relativ have novice, mere hands-on anvisninger til hvordan jeg rent faktisk selv kunne gribe det an.

Richard Perkins ”Farmscale PDC course” på Ridgedale tilbyder en levende demonstration af effektive, skalerbare, og regenerative arbejdsområder med hver sin forretningsplan. Da jeg får muligheden for at deltage via Erasmus Plus programmet, er jeg derfor begejstret.

Internationalt miljø:

På den svenske togstation Kil møder jeg flere andre folk på vej til Ridgedale. Vi genkender hinanden på den store oppakning vi medbringer til 10 dages campingliv på gården. Her var der folk fra Hawaii, New Zealand, Danmark, Tyskland, Hong Kong, England, Portugal mm. Fremme ved gården er mit første indtryk et frodigt, travlt og aktivt sted. En hurtig intro rundvisning giver indtryk af et sted, der kører effektivt og planlagt efter et nøje program.  Stedet drives af Richard og hans kone Yohanna sammen med en gruppe ansatte og praktikanter.

Kurset foregår i to yourter, den ene som spisesal og den anden som undervisningslokale.  Vi er på vej mod midsommer og så højt oppe i Sverige, at det ikke bliver mørkt om natten.

Ridgedale har en “no nonsens” præget tilgang til permakultur, som er formet af praktiske erfaringer. Alt er reguleret med henblik på tidsoptimering og opfyldelse af formål, så arbejdsprocesser glider let. Den første aften er der introduktion til stedet og til kurset og vi har en runde, hvor folk præsenterer sig og fortæller om deres motivation for at komme til Ridgedale.  Vi er ca. 25 deltagere og 8 ansatte/frivillige som får det hele til at glide.

Det er bemærkelsesværdigt, at der er meget stor spredning i faglig baggrund og motivation. De fleste har et ret seriøst formål med kurset og der er meget få, der ”bare vil snuse til det”. Her er arkitekter, højskolefolk, økologer, management folk der vil lære om Holistic Management, som er en fremtrædende del af programmet, afhoppere fra konventionelt gårdbrug osv. Sammen med en stor spredning i alder og nationaliteter giver det et spændende spektrum af folk, som de næste 10 dage skal tilbringes med.

Richard Perkins underviser i Keyline design og landskab i marken

Jordopbygning i teori og praksis

Dagene er struktureret 100 %: VI er inddelt i 5 hold, og hver dag starter med en arbejdstjans i halvanden time før morgenmad. Allerede her mærker man det praktisk anvendelige princip, der gennemsyrer kurset. Her møder vi forskellige dele af den virksomhed Ridgedale udgør og ser hvordan de forskellige principper virker i praksis. Vi skifter mellem ”Places”: opvask og rengøring, kvæg- og grispasning på marker med holistisk planlagt græsning, kyllingeproduktion der kører i sommerhalvåret med holistisk græsning og hønsetraktorer, markedshave som producerer til restauranter og abonnementer på grøntsagskasser, og endelig æglæggerhøns i æg mobiler.

Richards undervisning baseres på regenerering af jorden. Han refererer til Savorys teorier om ørkendannelse og genopbygning af humus ved hjælp af dyrehold. Det er en pointe for ham, at dyrene er en vigtig del af et regenerativt arbejde med jorden. Han gennemgår sammenhængene mellem dyrehold og jordens trivsel, og viser hvordan dyr, planter, vand og jord hænger sammen i en cirkel og påpeger en forfejlet opfattelse af, at det er dårligt at holde dyr. I stedet handler det om at anvende den rigtige balance og ikke lade dyrene overgræsse de arealer, de går på.

Næste morgen kan vi i praksis se, hvordan grise, høns og køer indgår i en nøje afstemt helhed hvor græsskifte lader afgrøder og jord bygge sig op og skaffe mere næring til dyr og dermed tilbage til jorden igen.

 

No nonsens og kritik af perma-dogmer

I forhold til permakulturbevægelsen er Richard Perkins både kritisk og omfavnende. Han forholder sig især kritisk til det, han betegner som frelsthed, og urealistiske drømme i en søgen mod en bedre måde at forvalte jorden på. Han opfordrer til en praktisk og realistisk tilgang, der giver et reelt livsgrundlag og en reel jordforbedring, fremfor en mere sværmerisk tilgang af mere symbolsk karakter. Han opfordrer til, at man rent faktisk måler de resultater, man arbejder med, for at finde den reelt mest regenerative måde at arbejde på.  Hans overordnede mission med stedet er primært at hjælpe folk i gang med at opbygge en virksomhed indenfor det regenerative landbrug. Det gibber lidt i flokken, da Richard gør lidt grin med urtespiraler som et eksempel på en lidt unyttig symbolsk praksis, som ikke rigtig rykker noget i det store billede. Eller når han taler stærkt kritisk overfor hele praksissen omkring ”swales”, som af mange anses for en ret fundamental del af permakulturens praksis. Han refererer til undersøgelser, der viser hvordan jorden snarere bliver ødelagt end genopbygget, og opfordrer til at man går i dybden med de undersøgelser der ligger, før man selv kaster sig ud i at grave swales.

Personligt er det et scoop både at gennemgå kursusdelen ”Holistic Management” og at få hands on læring ude i marken. Det gør, at jeg rent faktisk føler mig klædt på til selv at måle højdekurver, forstå keylineprincipperne og være i stand til at anvende det i praksis, samt giver en god introduktion til, hvad det rent faktisk vil sige, at arbejde med de forskellige forretningsområder, vi gennemgår på vores morgen skift.

Selve kombinationen af teori og praksis er stedets og undervisningens helt store styrke. Jeg oplever en meget overbevisende forbindelse mellem det fortalte og det demonstrerede.  Ridgedale udgør en sjældent velorganiseret model for forskellige mulige praksisser. Undervejs gennemgår vi også økonomiske overvejelser i forhold til konkrete steder og muligheder.

Æg mobile systemet i praksis

Management begrebet er hele tiden i spil på Ridgedale. Hvordan opnår vi de bedste resultater i forhold til tid og ressourcer, og får en god levevej ud af det?  Sidste år deltog jeg i et PDC kursus i Nordjylland, hvor fokus lå på teori og ideer, og tavleundervisning. Jeg manglede virkelig at se ideerne omsat i praksis, og det er præcist hvad jeg oplever på Ridgedale.  Bæredygtighed betyder for mig også, at man kan leve af sine aktiviteter, og dette bliver meget synligt demonstreret på Ridgedale.

Fordi stedet både er et produktions- og undervisningssted understreger Richard, at de mange sideløbende forretningsområder tjener et undervisningsformål. Hvis det alene handlede om at han og hans familie skulle leve af produktion, så ville han vælge enkelte områder og fokusere på dem, som fx æglægningshøns eller grøntsagsproduktion.

Da vi taler om vandets bevægelser og optimale måder at lede vandet rundt på et område i forhold til topografien, er udgangspunktet P.A. Yeomans teori og afprøvede praksis omkring keyline design. Efter en teoretisk gennemgang lærer vi ude på marken, hvordan man i praksis afsætter keylines med hhv. vandslange princip og en digital højdemåler.

Richard Perkins gennemgår planteverdenens ”Line of succession” i yurten. Step by step lærer vi om naturens egne principper for etableringen af biotoper.

Livsforandrende klosterliv og kollektiv

Dagene føles som en blanding af klosterliv med strengt overholdte tidspunkter for aktiviteter, og et kollektiv, hvor vi sammen hjælper hinanden med opgaver og læring. Undervejs kommenterer flere at kurset har et livsforandrende perspektiv ved både at gå så tæt ind på den enkeltes muligheder, og ved at folk, der opsøger kurset allerede, har gang i en forandringsproces. Det giver alt i alt et meget inspirerende miljø, som det er skønt at deltage i. Efter 7 dage er det vores tur til at vise, hvad vi har lært. Deltagerne har undervejs præsenteret forskellige cases, som de ønsker at arbejde med derhjemme efter kurset. Vi vælger os ind i grupper omkring fem cases og arbejder de sidste dage med at lave et design, ud fra en designproces baseret på holistiske principper.

Gruppedesign og undervisning i en holistisk kontekst

Jeg deltager selv i en gruppe omkring et norsk projekt, hvor en slægtsgård skal føres videre som både et regenerativt landbrug, et arkitektstudie med kreative udviklende workshops og gårdsturisme.  Jeg har selv planer, der går lidt i samme retning, så det er et givende stykke udviklingsarbejde at deltage i.  Den sidste dag fremlægger vi cases og får respons. Vi har været super effektive i gruppen og når ret langt på kort tid ift. en analyse af stedet og mulighederne og en måde opgaven kan gribes an på, når der er tale om et komplekst sted med flere forretningsområder, der skal i spil sammen. Vi slutter af med en svensk midsommerfest og et PDC-bevis.

Undervisningsformen på Ridgedale passer fint med de forventninger og ønsker jeg kom med. Jeg kan godt lide Richards “no nonsense” tilgang til tingene og fokus på at blive både selvhjulpen og fokuseret på det der virker, fremfor et mere sværmerisk fokus. Derudover er han et omvandrende leksikon med en både bred og dyb viden, som han generøst deler ud af. Hans morale er, at han ikke ønsker at missionere, men støtte maksimalt op om dem, der gerne vil gøre dette til en levevej og vise gennem eksemplet.

Markedshaven på Ridgedale er et eksempel på en forretningsplan i praksis lige fra frø til plantelevering.

Jeg kan varmt anbefale Ridgedale, for de der har lyst til at skabe en sund forretning baseret på regenerative principper.  Kurset fungerer som en prisme, man kan måle og veje sine drømme imod, og afklare hvad der er kernen i det, man gerne vil praktisere i sit eget projekt. De afsluttende cases giver en god fornemmelse af, hvad der skal til for at skabe et meningsfuld holistisk design af meget forskellige projekttyper, lige fra en støttet familiedrevet gård i Devon til danske økolandsbyer.

 

 

 

 

 

Nordisk Permakulturfestival – håndværk og erfaring

Tekst og fotos: Cathrine Dolleris

Hardanger Fredsakademi dannede en skøn ramme om dette års Nordisk Permakulturfestival i Norge. Et kig på festivalprogrammet afslørede en fin blanding af håndværk og erfaringsbaserede workshops. De var inddelt i nogle af Holmgrens temaer: Land og forvaltning, sundhed, samfund og håndværk.

Træsnit og stenmure

Ragnhild Gjems tog os med ind i en verden af træsnit. Vi fik lidt at vide om de forskellige træsorters kvaliteter, hvordan en birkestamme skulle flækkes og hvordan revner i træet kunne undgås med kogt kartoffel. Med en skarp kniv blev blødt birketræ til smørknive, spartler og skeer. Fordybelsen i træets form, årer og hårdhed var forfriskende jordnært.

Ragnhild Gjems (t.h.) demonstrerer hvordan en birkestamme splittes med økse til brug for udskæring til skeer, smørknive mm.
Der blev brugt snittekniv, men også “shaving horses” – huggehusbænke og båndknive.

Der blev også bygget på en stenmur sammen med David Måkestad. Vi fik basisviden om de sten, der blev udvundet i Norges vestland, mest skifer, og hvordan fundamenter kunne anlægges. Vi rettede en eksisterende stenmur op, flækkede store sten og lærte om forbandt og placering af sten i ønskede vinkler for størst stabilitet. Det var hårdt arbejde, men yderst tilfredsstillende at få en flere hundrede kilo tung sten til at ligge helt rigtigt bare med håndkraft en jernstang.

David Måkestad instruerer i kunsten at bygge en stenmur.
Bygning af en stenmur med skifer var en solid, praktisk workshop og gav modvægt til de mere teoretiske oplæg.

Undervisningsmetoder

Lou Langdon holdt en workshop om læring og metoder i undervisning, stærkt inspireret af en ”jobshadowing” på en PDC hos Aranya og Caroline Aitken i England støttet af Erasmus+. Lou lagde vægt på frivillighedsprincippet, at ingen var tvungne til at være med på øvelserne, hvis ikke de var komfortable med det.

I den første øvelse fik vi mulighed for at udforske, hvordan vores erfaring som undervisere var, ved at stille os på en tidslinje, med de mest erfarne i den ene ende og mindst erfaring i den anden ende. Dette gjorde, at vi snakkede sammen om vores undervisning og lærte hinanden lidt bedre at kende. Vi blev opfordret til at give hvor vi bor til kende ved at sige ”quack” som en indiske løbe-and, en sjov, lille gestus som gik igen senere på festivalen. Dyretemaet fortsatte ved at tage et kort med et dyr på og derefter finde andre med samme dyr blot ved lyden. De grupper, vi her dannede, blev brugt til at udforske hvilke gode kvaliteter en underviser og undervisning kunne have ud fra permakultur principperne. F.eks. at ”kanteffekten” kan bruges som princip til at lægge vægt på deltagernes indbyrdes læring og overgange fra én session til den næste. Vi kom også en tur igennem Gardeners ”Multiple Intelligenser”, samt VAK (Visuel, Auditiv og Kinestetisk) læringsstile, hvor vekslen mellem lyd, syn og bevægelse giver forskellige måder at lære på og dermed får flere deltagere med.

En god huskeregel blev fremhævet: PPPPPPP – ”Proper preparation and planning prevents piss poor performance”.

Alt i alt var Lous workshop en fornøjelig oplevelse med inspiration til sjovere undervisning og et fint og deltagerorienteret flow igennem brug af principper, læringsstile og didaktik.

Lou Langdon ved tavlen i en workshop omkring undervisning og læring.

Kommunikation og konfliktløsning

Starhawk, som også er kendt som ”Earth Activist”, og Alfred Decker, en amerikaner bosat i Catalonien, ledte os igennem en første workshop om ”Magt, inklusion og gruppe strukturer”, se denne artikel. Den anden del af deres workshop handlede om kommunikation og konfliktløsningsværktøjer.

Workshoppen indledtes med et kig på forskellige typer af organisationer og deres kommunikationsmønstre – dels ”den hierarkiske” og dels ”den samarbejdende”, som er mere et netværk. Vi blev opfordret til i grupper, at beskrive nogle af vores erfaringer med begge modeller. Den hierarkiske var den mest kendte, f.eks. fra arbejdspladser, skoler og nogle familier. Fordelene her kunne være effektiv beslutningstagning og tidsstyring, mens de ulemperne der blev nævnt var magtesløshed, manglende ejerskab og stressede arbejdere. Netværksmodellen blev brugt i f.eks. permakulturforeningerne og visse frivillige netværk. Fordelene her kunne være godt ejerskab, ligeværd og kreativitet, mens ulemperne kunne være manglende styring og evne til beslutningstagning. Kunsten var nu, at skabe organisationer med en flad struktur, men med effektiv kommunikation og lederskab. Effektiv kommunikation indebar f.eks. gode, strukturerede møder, inklusion af alle som beslutninger vedrørte, gennemsigtighed og ansvarlighed. Lederskab er vigtigt, men skal gerne deles og skifte mellem personer, når det er hensigtsmæssigt.

Starhawk og Alfred Decker i workshoppen omkring organisation, kommunikation og konfliktløsning.

Ofte opstår konflikter selvom baggrunden for begge parter i konflikten faktisk er at ville det bedste. I permakulturkredse kunne man f.eks. nævne veganerens ønske om ikke at spise animalske produkter, som en måde at gøre udslip af CO2 mindre, beskytte dyr og være et godt menneske. På den anden side kunne man nævne den ”regenerative jordbruger”, som arbejder med dyr i et permakulturdesign for at binde CO2 i jorden. Begge har omsorg for jorden og dyrene, men konflikten kan opstå i den praktiske udførelse.

Det er hævdet, at omkring 85% af kommunikation er ikke-verbal, altså gennem f.eks. kropssprog og tonefald. Når kommunikationen er blevet mere digital, er der derfor mange lag i udvekslingen af holdninger, ideer og tanker, der kan misforstås og ende steder, som ikke var meningen. Det er nemt at komme til at umenneskeliggøre den anden, når man ikke ser hinanden i øjnene. Et guldkorn i erfaringerne fra Starhawk var her, at det er umuligt at løse en konflikt på email eller sms. Der skal helst krops- og øjenkontakt til eller i hvert fald et telefonopkald.

Videre gennemgik vi ”konflikttrappen”, hvor der blev lagt vægt på de forventninger eller fordomme, vi ofte har om andre og hvordan vores projektioner fra andre situationer, nemt kunne komme til at forværre en konflikt.

Ceremoni

Afslutningen af festivalen blev, ligesom åbningen, markeret med en sang ledt af Starhawk. Sangen gav os en samhørighed og en opfordring til at fortsætte vores arbejde ud i verden efter festivalen:

”We are a circle, within a circle, with no beginning and never ending. Hold on, hold on, hold the vision that’s being born.”

En skøn cirkel var det og en stemningsfyldt weekend med mange vise ord, gerninger og musik.

Eirik Wiken fra den norske permakulturforening i den afsluttende ceremoni med Hardanger Fredsakademi i baggrunden.
Norske Niels spillede nordiske viser i sommeraftenen for et henført publikum.
Borgmesteren fra Jondal kommune bød os hjerteligt velkommen og demonstrerede sin interesse for permakultur i sin tale.
Stephen Barstow og Rebecca fik officielt tildelt LAND center status af Norges LAND koordinator Helene Bøhler (t.h.).
Campingpladsen med køkkenhave ved siden af.

Med lidt tid til overs nåede vi op til Folgefunna isbræ, hvor naturens rå former stod klart frem i det is-skurede landskab.

Glade permakulturister på Folgefunna isbræ.

Velkommen til foreningen Permakultur Danmarks hjemmeside!