Bestyrelsesmøde 23.-25.08.16

Bestyrelsesmøde

Permakultur danmark

23.-25.08.16

 

Tirsdag d. 23.08.16

 

Nuværende bestyrelsesmedlemmer: Jens, Kurt, Candela, Arendse, Cathrine, Laura, Dan, Morten.

Tilstede: Jens, Kurt, Candela, Arendse, Cathrine, Laura.

Referant: Laura.

 

1 Medlemsadministration

 

Oplæg: Jens fortæller om tre muligheder for at gøre medlemsadministration lettere, herunder Foreningsadministrator, ForeningsLet og en fortsættelse af vores nuværende praksis. Han tager udgangspunkt i en tabeloversigt han har lavet, med inddeling i fordele, ulemper samt priser for hver løsning. Se her: (Link til dokumentet?)

 

Debat: Vi er enige om ikke at fortsætte den nuværende praksis og diskuterer fordele og ulemper ved hhv. Foreningsadministrator og ForeningsLet. Vi kigger på hjemmesiderne. I sit forarbejde har Jens forsøgt at tage kontakt til begge firmaer, og hans indtryk er, at ForeningsLet yder rigtig god kundesupport, mens det er mere tvivlsomt, hvor meget hjælp man kan få til implementering og drift hos Foreningsadministrator. Vi bliver enige om, at ForeningsLet på sigt kan tilbyde en række relevante services som ikke kan fås gennem Foreningsadministrator, og at det derfor er godt givet ud, selvom løsningen er dyrere. Jens kender desuden en der har ForeningsLet, ved hvordan man bruger det og som er glad for det.

 

Beslutning: Enstemmigt besluttet at vi køber ForeningsLet.

 

Opfølgning:

Følgende spørgsmål skal undersøges som led i implementeringen (Jens og Laura).

Skal vi have pbs eller dankortbetaling? Herunder

  • Hvad er fordele/ulemper ved hver løsning?
  • Kan man bruge alle typer kort til betaling eller kun dankort?
  • Hvilke services hører til hhv. pbs og dankortbetaling?
  • Har det betydning at mira og esben har pbs?

Hvordan bliver den valgte løsning implementeret på hjemmesiden?

Kan man tilføje opslysninger/data til hvert enkelt medlem i ForeningsLet?

Kan man sortere i medlemmer ud fra kategorier som fx postnummer, interesser osv.?

2 Kommunikationsplatforme

 

Oplæg

Skype fungerer ikke altid optimalt pga. varierende lydkvalitet. Det kan desuden ikke bruges på linux.

Google drev kan virke uoverskueligt.

Candela præsenterer derfor nogle kommunikationsplatforme, der evt. kan erstatte eller supplere de nuværende.

 

Mulige alternativer til skype

  • Zoom. Man kan holde møder med mange mennesker, tale sammen i telefon og bruge video gratis. Man kan gemme samtaler. Er muligvis bedre end skype ift forbindelsen?

 

Muligt suplement til Google drev

 

  • Glassfrog

 

  • Giver god mening for foreninger.
  • Udviklet ud fra sociokrati.
  • Giver et godt overblik over informationer, fx dattergrupper, over- og undergrupper, hvilke dattergrupper man selv er med i.
  • Godt værktøj til beslutninger, klargøre roller, give reminders.
  • Godt til at fordele ansvarsopgaver.
  • Vil kunne erstatte dattergruppedokumenterne (og evt. handlingsplan samt mødereferater).
  • Det kunne gøre det nemmere at inkludere frivillige i dattergruppearbejde.

 

Debat: Det er godt, at vi kender til andre muligheder. Der skal dog være en virkelig god grund til at skifte fra et kommunikationssystem til et andet.

Bestyrelsen har førhen afprøvet Loomio, men det fungerede ikke, fordi bl.a. fordi det simpelthen var for meget med endnu et sted, hvor man skulle holde sig opdateret.

Den dårlige lyd på skype skyldes muligvis blot, at vi hver især tit enten opholder os i områder med dårlig dækning eller på steder med meget støj.

Google drev kan godt virke lidt uoverskuelig, men hvis vi sætter mere system i mapperne, kan det være en god

 

  • Google Hangouts. Nævnes af Cathrine som yderligere alternativ til skype.

 

  • Loomio.org Nævnes som anden mulighed. Bruges af Farendløse Æblemosteri. Kan også være til hjælp i beslutningsprocesser.

 

Beslutning: Indtil videre fortsætter vi med at bruge google drev og skype. Vi overvejer løbende, om vi har brug for en ekstra/alternativ platform.

 

Opfølgning

Google drev. Vi rydder alle op i dokumenterne i dattergruppemapperne, gør det overskueligt og sletter det, der ikke længere er relevant (relevante dattergrupper). Fællesdokumenterne arrangeres på en overskuelig, meningsfuld måde (Laura).

Glassfrog. Vi venter lidt med det. Candela sætter sig lidt bedre ind i det og prøver at sætte vores oplysninger ind i programmet, så vi kan se det.

 

3 Evaluering af mødekultur- og struktur

 

VISION: Hvad motiverer os til bestyrelsesarbejdet/hvor ønsker vi PKDK om 5 år/hvordan vil vi gerne samarbejde i bestyrelsen?

Arendse: Jeg er motiveret af PK’s muligheder som reelt modsvar til miljøproblemer. Af at PK bliver diskuteret som et reelt alternativ. I hele samfundet.

 

Laura: om 5 år: PKDK: En masse opgaver uddelt til lokale netværk, vi står for kontakt til natioanle netværk og internationale.

 

Candela: Motivation: Jeg troede det var større – så jeg tænkte vi skulle skabe det! Mange tror nok vi har meget mere styr på tingene end vi har.

5 år: Permakultur skal være på agendaen og i samfundsdiskussionen.

Arbejde i bestyrelsen: Jeg vil gerne arbejde på de ting jeg interesserer mig for, og ikke forholde mig  til det jeg ikke gør.

 

Cathrine:
Motivation: PK er et alternativ til samfundet. Det skaber man ved at leve det selv. Leve af PK er vigtigt. Det internationale samarbejde kan styrke det at leve som PK’er igennem et netværk af LAND-centre i Europa. Dette netværk skaber en alternativ økonomi.

Arbejde i bestyrelsen: De administrative ting skal bare køre, så vores tid bliver fri til at tænke de store linjer. IT og administration skal køre, så jeg kan koncentrere mig om den praktiske del, uddannelse osv.

 

Kurt:
Arbejde i bestyrelsen: Har været i bestyrelser hvor det bare fungerede – sådan er det ikke her. I fungerende bestyrelser er folk tjekkede og har lavet forarbejdet. Der er ikke noget rod. Følge op på beslutninger. Foreningsadministrator

Uddannelse og LAND-centre, og egen diplomproces, og internationalt arbejde.

 

HELPS: Resurser i foreningen/hvor lykkes vi i foreningen?

Ildsjæle, entusiasme

Konceptet, handlings-, løsningsorienteret, design

LAND, praksis, faglighed

Ret fungerende hjemmeside

PDC’er

De projekter, hvor én person bruger lang tid på det samme projekt

Fonde, midler til LAND og uddannelse gennem Erasmus+

 

LIMITS: Hvad er udfordringen/hvad mangler der?

Drænende når det man har planlagt ikke kan lade sig gøre, ikke bliver brugt, at folk gerne vil snakke om noget andet.

Store uforudsete opgaver

Når man ikke overholder aftaler

Svært at holde kontakt over hele landet

Svært at finde ud af, hvor meget man hver især kan beslutte

Folk er meget praktisk orienteret og ikke så meget administration

Geografisk afstand, hvordan kan vi få gavn af hinanden?

Skal opfinde den dybe tallerken gentagne gange, formår ikke at samle op og gemme til fremtidig brug

Mødes sjældent

Mangler overblik, struktur, en sekretær der tager sig af administration, sørger for at få overholdt deadlines, fulgt op på projekter osv.

Ugennemsigtigt, svært at følge med i alle grupper, manglende update

Uddelegering af ansvar, hvem gør hvad når vi er i grupper?

Folk der brænder ud

Snakker om det samme i lang tid

Mangler effektivitet

Hårdt med opgaver man ikke er god til

Mangler tovholder på hver gruppe, hårdt at være ansvarlig i fem grupper

Prioritering mangler, både ift dattergrupper og enkelte opgaver, svært at vide hvor man skal tage fat fordi der er så mange opgaver

Disciplin, at folk ikke kommer til møder til tiden

For mange dattergrupper, kan ikke følge op på 16 grupper,

Bestyrelsen blev udvidet men vi er stadig ikke nok medlemmer

 

Evaluering af møder hver anden uge

Skidt:

Dog svært at nå at fordøje og samle op på for den enkelte

Vi snakker om mange ting, vi ikke alle behøver at være ind over

Kl. 16 er tit midt i arbejdsdagen, bedre om aftenen

Lidt for mange møder om sommeren med godt vejr

Bliver nogle gange lidt i stedet for dattergrupper

Meget støj på linjen er anstrengende

For få deltagende

Manglende respekt ift mødetidspunkt, melde afbud mm.

 

Godt:

At vi ofte er i kontakt

Check-inn runden giver en idé om, hvad vi hver især laver

Overskudsrunden

Der er mange punkter til hvert møde

Fungerer godt med facilitator

Sidste møde var rigtig godt struktureret og effektivt

 

Medlemmer i bestyrelsen

Debat: Til sidste generalforsamling åbnede vi op for flere bestyrelsesmedlemmer for at få flere kræfter til. I praksis er vi dog på nuværende tidspunkt ikke mange flere.

Vi vil gerne være fuldtallige i bestyrelsen, så hvordan sikrer vi, at det sker næste år?

 

Opfølgning: Usikkerhed om, hvorvidt Morten fortsat ønsker at være en del af bestyrelsen – på standby i en periode – eller om han helst vil meldes ud. Kurt sender en mail til ham.

Vi overvejer alle, om vi kender nogen, der kunne være seriøst interesserede i at blive en del af bestyrelsen og kan fint invitere dem med til vores inden inden næste generalforsamling, så de kan prøve det af.

 

Onsdag d. 24.08.16

 

Tilstede: Dan, Jens, Kurt, Candela, Arendse, Cathrine, Laura.

Referant: Laura, Arendse, Jens.

 

4 Design af mødekultur- og struktur

Vi arbejder videre med processen fra igår og bruger de løsningsforslag, der dukkede op i løbet af evalueringen.

 

Opsummering af løsningsforslag

  1. Prioritering af dattergruppearbejde: Færre dattergrupper, slå nogen sammen, prioritering af fokusområder, Tovholder i hver dattergruppe med hovedansvar
  2. Mødekultur og -struktur: Bestyrelsesmøde 2. torsdag i måneden, dattergruppemøde 4. torsdag i måneden. Mere standardiserede dattergruppemøder
  3. Sæsonkalender: Planlæg sæson ift. hvor vi lægger vores arbejdskrafter: Forår fokus på at formidle om alt det der skal ske, efterår fokus på evaluering. Foreningen kan officielt gå på sommerferie: Der er mindre aktivitet både i dattergrupper og hjemmeside i denne periode. Google kalender.
  4. Fast procedure for beslutningstagning: Få taget beslutninger, nedskrevet, implementeret, evalueret
  5. Ansvarsfordeling af faste enkeltopgaver: fx nyhedsbrev, tidsskrift mfl.

 

Vi går ud i tre grupper, hvor vi drøfter af de tre løsningsforslag:

  1. Prioritering af dattergruppearbejde
  2. Mødekultur og -struktur,
  3. Sæsonkalender

Vi roterer efter konceptet World Cafe og ender ud med en debat af de tre forslag:

 

Prioritering af dattergruppearbejde

 

Forslag

Struktur:

Modergruppen i midten

Fem undergrupper med én kontaktperson/tovholder hver

  1. Moderplejegruppen (sekretærfunktion)
  2. Udannelse/internationale forhold:
  3. Medlemsformidling: Bliv Aktiv, IT, PR, Lokale netværk, Medlemsadministration
  4. Nationale samarbejde: Nationale netværk, DFB, Årsmøde
  5. Økonomi: Økonomi og fundraising

En tovholder i hver undergruppe, der har et overblik over hvad der sker i gruppen og melder tilbage til modergruppen.

Hvert bestyrelsesmedlem er som hovedregel kun med i to undergrupper.

 

Debat:
God idé med én ansvarlig for hver gruppe, kan dog altid fordele det

God idé med større grupper? Ekstra arbejdsbyrde eller mindre arbejde? Bliver det blot et ekstra mellemled med én tovholder for hver

Skal man lave de fem undergrupper, skal det hænge sammen med, hvilke dattergrupper vi hver især er med i og hvilke grupper vi føler, at vi er ansvarlige for/aktive i. Lav en oversigt over, hvor der er aktivt.

Dagsordener: De fem dattergrupper får samme farve. Det samme kan gøres i dattergruppedokumentet.

Giver mening at lave

Kunne det give mening at slå nogle datterrgrupper sammen?

Sociokrati: Vi er gået igang, så lad os arbejde videre med og tydeliggøre denne model. Her er der en repræsentant for hver dattergruppe i modergruppen og en repræsentant fra dattergruppen i hver modergruppe. Bestyrelsesmøder burde kun handle om retningslinjer/policy og dattergruppemøder skal handle om praksis.

Giver kun mening med en tovholder for hvert overområde

Dattergruppemøder arrangeres ud fra de fem hovedgrupper.

I dagsorden og referater gør vi gør vi de fem hovedgrupper

Vi vælger en kontaktperson/tovholder for hver hovedgruppe.

Det er op til hver undergruppe at vælge kontaktpersoner/tovholdere for hver dattergruppe.

 

Beslutning: Moderplejegruppen laver et forslag til en struktur ud fra diskussionen.
Mødekultur og struktur

Forslag om at mødetidspunkt rykkes til hver anden torsdag kl 19.30. Forslag vedtaget

Indvendinger: Møderne skal starte til tiden ellers bliver det for sent. Det er vigtigt at sætte ind over for at folk kommer for sent.

Forslag: Vi skal logge på skype et kvarter før for at undgå computer vanskeligheder. Vedtaget.

Referatet skal sendes ud og er læst inden mødet

Mødet prioriteres og man melder afbud hvis man ikke kommer

 

Forslag: 2 facilitatorer planlægger mødet en uge før. Facillitatorrollen aftales i slutningen af hvert møde. Pointen er at få folk til at deltage på mødet og føle ejerskab.

Indvending: Det er moderplejergruppens ansvar.

Beslutning: Forslaget vedtages som forsøg men Kurt og Cathrine stiller sig kritiske.

 

Forslag: Generalforsamlingen rykkes til tidligere

 

Forslag: Nye får opgaverne som at stå for nyhedsbrevet

Diskussion: Nye skal om ikke andet oplæres hurtigt

Modforslag: Vi skal have en journalist som frivillig til at hjælpe til med nyhedsbrevet

 

Forslag: Vi skal have sekretær og formand

Stemningen er blandet. Bekymring er at vi har en sociokratisk flad struktur og der efterspørges gode argumenter for at vi skulle lave strukturen om

Der er generelt modstand mod en formand, men det bliver forslået at vi har en talsperson for foreningen. Et andet forslag er at vi har talspersoner for forskellige områder. Mere positiv stemning for en sekretærfunktion. Forslag om at sekretærfunktionen går på omgang

 

Forslag: Dattergrupper melder ud hvad de gør af væsentlige ting, med mindre de hører modsvar. De skal ikke vente på accept, men på indsigelser. Forslag skal sendes ud mindst en uge før aktiviteten/ bestyrelsesmødet.

Kommentar: Tidsfristen skal være afhængig af opgavens omfang.

Kommentar: Links kan føjes ind i tidsplanen. Forslag kunne kombineres med GlassFrog

 

Forslag: Moderplejegruppen laver et forslag til et permakulturdesign af bestyrelsen hvor ovenstående forslag behandles. Idéen er at se bestyrelsen internt som zone 0 og lave et effektivt design for dens virke ud fra zonesystemet – zone 0 skal prioriteres, derefter zone 1 mm. Som det er nu er vi lidt i alle zoner uden at have styr på nogen af dem

 

Beslutning: Mødet er hver anden og fjerde torsdag kl 19.30 i måneden. Facillitatoren ringer op til bestyrelsesmedlemmer inden møde for at høre, om de har punkter til dagsorden.

Moderplejegruppen behandler mødestruktur yderligere.

Desuden udarbejder den et forslag til bestyrelsen interne arbejdsmåde.

 

Årshjul

Forslag: Bestyrelsens arbejde følger året

Generalforsamlingen skal ligge i marts og det konstituerende møde skal ligge i april for at komme i gang inden sommerferien

Modforslag: Generalforsamlingen rykkes til februar for at komme ordentligt i gang inden sommerferien

Generalforsmalingen kunne kombineres med det konstituerende møde (f.eks. lørdag og søndag) og holdes kort. Modagumentet er at det ikke vil give nok tid til det konstituerende møde. I stedet foreslås det at datoen for det konstituerende møde fastlægges samtidigt med at datoen for generalforsamlingen besluttes og minimum to måneder før generalforsamlingen. Når indkaldelsen til generalforsamlingen sendes ud skal vi også skrive ud efter nye bestyrelsesmedlemmer. Det foreslås at man skriver en motiveret ansøgning til at være med i bestyrelsen.

Forslag: Der udarbejdes en skabelon for bestyrelsesarbejde som nye kan læse for at være opdaterede. Begrænsning: Det er lettere at få ting forklaret end at få dem læst

 

Der stilles forslag om at generalforsamlingen ligger 3-5 marts

Der stilles forslag om generalforsamlingen kombineres med en fest for alle medlemmer

 

Beslutning: Moderplejegruppen udarbejder en dokument omkring bestyrelsens måde at arbejde på, sociokrati, dattergrupper, opgaver mm der kan gives til nye bestyrelsesmedlemmer.

Årsmødegruppen giver udspil til dato, sted og indhold af årsmødet samt til valg af nye bestyrelsesmedlemmer og dato for konstituerende møde

Der lægges op til at der er et kort intromøde dagen efter generalforsamlingen hvor man møder hinanden og beslutter endelig dag og sted for første konstituerende møde (hvor det understreges at transport betales af foreningen), de nye får infopapirer og man dermed kommer i gang.

 

Forslag

  • Vi melder ud at bestyrelsen holder sommerferie hvilket betyder at kun de nødvendige aktiviteter kører videre. Om sommeren har vi flere udendørsaktiviteter. Om vinteren ordner vi planlægning mm.
  • Der skal være 4 nyhedsbreve om året. Forslag: 1 i februar, der promoverer landsmøde, 1 inden sommeren der indeholder oversigt over aktiviteter, 1 efter sommeren m efterårsinformation og 1 i december (julenyhedsbrev)
  • Forslag om 3 fysiske møder om året
  • Årshjulet sendes ud til medlemmer så de kan følge bestyrelsens arbejde
  • Hver dattergruppe udarbejder en dattergruppekalender (handlingsplanen)
  • Alle dattergrupper føjer deres aktiviteter ind så vi kan lave et godt årshjul for næste år (f.eks. se at vi ikke har kræfter i sommerferien, stort kontigentarbejde i februar osv.)

 

Beslutning

Moderplejegruppen udarbejder forslag til årshjul og søger efter årshjulsskabelon.

Da moderplejegruppen har mange opgaver må de trække på andres ressourcer.

 

5 Foreningens finansieringsstruktur

Hvordan får vi økonomi til permakultur?

Kan vi få løn til nogle bestyrelsesmedlemmer? Borgerløn, fundraising, Gaia

Kan vi få forskningspenge?

 

Forslag: Vi laver en fundraisingstrategi og en strategi for foreningens prioritering af ressourcer.

 

Konklussion: Fundraisinggruppen (Dan) undersøger muligheder for finansiering, fonde og tipsmidler.

 

6 Økonomi

Vi mangler 40.000 kr som kommer, men som ikke er der endnu.

10.000 kr er budgeteret til IT.

LAND er budgeteret til 8000 kr i forbindelse med LAND-forsamling på Naturplanteskolen

Udgifter til bladet.

Det betyder at vores budget er meget stramt.

 

7 Dato og agenda for næste fysiske møde

Forslag til agenda:

Hvordan bruger vi sociokrati?

Design af et zonedesign af bestyrelsen

Videreudvikling af årshjulet

Forslag til vedtægtsændringer til generalforsamlingen

 

Design af fysiske møder: Det vigtige på agendaen holdes til én dag så alle kan være med, derudover sættes en dag eller to af til dattergruppearbejde

 

Beslutning om tid: 9-11 november hos Arendse. 10 kl 9 – d 11. Derefter tager vi til LAND forsamling dem der vil. Folk kan komme d. 9 og lave dattergruppearbejde.

 

8 Årsmøde 2017

Beslutning: Vi afholder årsmøde og generalforsamling 3.-5. Marts 2017.

 

Opfølgning: Laura sætter det i tidsskriftet der udkommer i efteråret. Årsmødegruppen sørger for orientere alle medlemmer om tid og sted senest to måneder før afholdelsen i henhold til vedtægterne.

 

9 Medlemssamarbejde mellem Permakultur Danmark og lokalforeninger

 

Hvad kan vi have ud af hinanden?

 

PKAA giver PKDK:

  1. Flere medlemmer
  2. Får info (om kurser, aktiviteter og begivenheder i netværket) ud til flere
  3. Forøget fastholdelse af PKDK-medlemmer omkring Århus, når de mærker der sker noget
  4. (Kontingent)
  5. PKDK får medlemmer der har en organisering eller en struktur, og et engagement, dvs. eksempelvis følgende viden: Om kommunen, klimaet, hvilke begivenheder, beslægtede netværk i Århus og omegn, vigtige virksomheder osv.

Punkterne 2 og 3 fører til at vi opnår foreningens formål i højere grad, idet vi fastholder folk i bevægelsen, og får info ud.

 

PKDK giver PKAA:

  1. Reklame for PKAA’s arrangementer når længere ud/nyt publikum
  2. PKAA får info om kurser og begivenheder andre steder
  3. Nordiske PDC’er (hvis vi integrerer det med diplomholder)
  4. Adgang til diplomprocessen (kræver PDC)
  5. Adgang til Erasmus+, EVS og lignende (kræver PDC?)
  6. Adgang til LAND-netværket (kræver PDC)
  7. Tidsskrift
  8. Adgang til arrangementer hvor PKDK er særligt inviterede til billigere pris
  9. Nationale nyhedsbreve

 

Lokale netværk-gruppen mener at det er meget vigtigt at støtte lokale netværk i deres oprettelse, vækst, aktiviteter og udvikling, samt at integrere lokale netværk i PKDK.

 

Beslutning: Vi vedtager, at der for dobbeltmedlemskab af Permakultur Danmark og en lokalforening fremover gælder, at der går

  • 130 kr. Til bladet Lev bæredygtigt
  • 70 kr. Til Permakultur Danmark
  • Et valgfrit beløb til lokalforeningen.

 

Kommentar: Det kan gennemføres ligeså snart ForeningsLet er implementeret i PKDK.

 

10 Forskningsstrategi

Forskning har ikke været en aktivitet i Danmark endnu, men er nu kommet i gang, på foranledning af PAUK, som har sparket gang i den få år gamle forsamling Permaculture, International Research Institute.

Af konkret forskning er det vigtigt at nævne, at Candela, i regi af Food forest International Research Network, har lavet et spørgeskema om skovhaver, som er udsendt til det foreløbige netværk i Danmark. Spørgeskemaet skal gerne fortsat distribueres til folk der har en skovhave i Danmark, og i resten af Norden.

 

På hjemmesiden skal der være et bedre oversigt over forskningsdelen. Der er en lidt rodet side der hedder “Litteratur”, og en del godt materiale, men det er ikke velstruktureret. Forskningsgruppen vil gerne mødes med IT-gruppen og sætte dem ind i struktureringen af denne side.

Forskningsgruppen vil gerne samle forskningsvidenen på hjemmesiden, så der både er praktisk DIY-viden, og egentlig akademisk viden, så der også er noget som forskere kan bruge. Vi vil underbygge seriøsiteten for PK, så vi får en bedre profil. En anden idé er at få forskningsemner og -projekter uddelegeret til universitetsstuderende, sådan at de opgaver de skriver handler om PK.

 

Dan: Jeg syns I skal tage kontakt Earth Reforestation og Food Forest på facebook som planter mange træer.

 

Der dannes et forum på FIRN’s google drive for at snakke om skovhaver – emnerne kan så bruges som forskningsemner senere.

Indtil videre er alle de store, gamle skovhave-mennesker en del af FIRN. Ambitionen er at det bliver tilgængeligt for alle nye praktikanter. Hvordan knyttes båndene mellem nye og gamle, så der er synergi?

Candela: Min/vores opgave er at samle alle de skandinaviske skovhaver nu. For at få dem med i det globale.

 

Dan om Permaculture Research Institutes (PRI):

Det er meget det samme som LAND-centre. Der er mindst ét i hvert land, og det danske ligger på Læsø. Det er vigtigt at dele viden imellem PRI’er. Lad os samle op på dem der er i vores umiddelbare nærhed (Norden), og skabe et netværk mellem dem. Forskningsgruppen kontakter Læsø PRI for at få dem ind hos os, og informerer Dan. Dan kontakter de andre af Nordens PRI’er, og sådan skaber vi en kontakt internationalt. PRI’er verificeres igennem Geoff Lawton og Bill Mollison. Man kan rejse til PRI’er og bo og arbejde der gratis, så der er også muligheder for læring.

 

Kontakt David Holmgren om at få PK ind i universiteterne, han var den der gjorde det først i Australien.

 

Will Hooker har lagt hele sit program for universitetsundervisning ud på nettet. Tjek det.

 

Candela: Jeg har nogle interessante lister over mulige kandidatopgaver som kunne skrives – hvilke er der behov for. Indenfor universitetet skal vi have kontakt til interesserede lektorer og andre ansatte, interesserede studerende, samt interesserede institutter som således kan parres.

 

Jeg tror ikke man skal undervise en PDC på universitetet, fordi man ikke kan få helheden med, men den akademiske verden altid vil være fokuseret på specifikke emner.

 

Gaia University er et stort online universitet, som dog ikke er godkendt som universitet. Man laver meget selvstændigt arbejde, så man ender med en rigtig godt portefølje. Det er dog siiindssygt dyrt at blive en del af, og således ikke relevant for fattigere egne.

 

Alternativ økonomi kommer til at kobles under forskningsemnet, og have et mere undersøgende sigte. Indsatsen hægtes på andre organisationer der allerede arbejder for alternativ økonomi.
Der har været snak om at udvikle det system der findes imellem LAND-centre af naturalieøkonomi. Dette nedprioriteres til fordel for at vi hægter os på de andre.

Der dannes en lokal valuta i København, Omstilling Nu, Omstilling Danmark står bag. Det starter måske op for alvor til foråret. Det er et eksperiment som kan replikeres. Vi kommer til at støtte det, som PKDK. Vi får den fordel, at vi opbygger et netværk til andre nationale organisationer, hvorfor Nationale netværk er central i indsatsen. Det ligger lige for også at støtte op om andre lokale valutaer (Djurs osv.). Københavnsmøntfoden vælges som det første, fordi København er den største by, og fordi at der flest kræfter mobileseret bag denne.

 

Kurt: Der er grøde i idéen om alternativ møntfod på Bornholm. Så jeg vil meget gerne høre mere om hvor langt I når. Hold jer (alternativ økonomigruppen) i kontakt med os!
Dan: Der er startet et nyt politisk parti, som bygger på permakultur. 200 involverede indtil nu i Danmark. Navnet på hovedmanden er: Anders Bak-Nielsen, Silkeborg.

 

11 Nationale Netværk

Arendse sidder i bestyrelsen for Forum for Madsuverænitet, som inkluderer Afrika Kontakt, Biodynamisk Landsforening, PKDK, Frie Bønder Levende Land, NOAH, Foreningen for kystnært fiskeri. Det er en forsamling som går op i at støtte små lokale landbrug. Folk skal eje jorden, ikke kapitalfonde. Arbejdet er på ideplanet.

Kystnært Fiskeri handler meget om distributionskanaler, sådan at mindre landbrug og fiskere kan afsætte deres varer, og tjene penge på det.

Der er en konference i Rumænien med organisationen Nyeleni til oktober, som vi er inviteret til. Nyeleni forsøger at søge penge til det. Arendse tager afsted hvis Nyeleni kan finde penge til transport. Laura overvejer at tage med.

Jens bor med Sandra fra PØ’s bestyrelse, og Simon fra Frøsamlernes bestyrelse.

Dan snakker sammen med Dansk Naturfredningsforening om søer og åers dårlige biodiversitets status.

Arendse er i Greenpeace, som kommer til at lave en landbrugskampagne, med fokus på bæredygtige løsninger. Vi kan have masser af indvirkning her.

Cathrine har skrevet et lille afsnit til en bog, som måske kan bruges som appetitvækker.

Bogen er et oplæg til en prisopgave for Jyllandsposten, som de 5 største grønne foreninger har indleveret.

Dan: Tyskland har et “permakultur-mærke” der hedder Real.

 

12 Donationspolitik

Hvad er vores politik for som organisation at være for eller imod sager, partier, organisationer osv.? Hvad med penge, kan vi modtage dem? Fra hvem?
Holdning/facit: Vi kan godt være officielt for eller imod enkeltsager, men ikke politiske partier eller religioner.

 

Beslutning: Vi tager alle sager om donationer fra større organisationer op enkeltvis. Vi kan ikke fastsætte nogen konkret grænse for hvem vi gerne vil modtage penge fra.

 

13 Det Fælles Bedste

 

Afvikling: Vi går en tur, mens Cathrine fortæller om, hvordan samarbejdet om Det Fælles Bedste startede samt hvor det står nu. Lige nu er situationen at Permakultur Danmark er meget velkomne i samarbejdet, men hvis vi fortsat skal være med, skal vi stille med en repræsentant til næste møde d. 16. september, hvor der skal lægges en linje for det fremtidige samarbejde. Repræsentanterne for de andre foreninger har indtil nu været formændene/-kvinderne for organisationerne.

 

Beslutning: Vi aftaler, at Det Fælles Bedste dattergruppen fremover består af Arendse og Laura (hovedansvarlige) og Jens og Dan (suppleanter). Idéen er, at Arendse og Jens hovedsageligt kommer til at stå for deltagelse i møder, der foregår på Sjælland, mens Laura og hovedsageligt vil stå for mødedeltagelse i Jylland.

Som repræsentant skal man ift udgifterne for deltagelse, herunder både transport og afholdelsesudgifter, henvende sig til Kurt. Det gøres ved at sende ham et bilag, så han kan godkende forslaget.

Arendse repræsenterer os til mødet d. 16. september. Inden dette snakker, snakker vi samlet i bestyrelsen om, hvad vi gerne vil have ud af samarbejdet, så Arendse har noget at tage med til mødet. melder tilbage til dattergruppen ang. tidspunkt for næste møde samt til hele bestyrelsen med en status-update.

 

Dan tager hjem.

 

14 Zone-design for prioritering af bestyrelsens resurser

 

Zone-inddelingen er ikke et udtryk for, hvad der er vigtigst for foreningen overordnet set, men udelukkende et udtryk for, hvad der på nuværende tidspunkt er hensigtsmæssigt at prioritere ift til at opnå foreningens langsigtede mål. Tanken er, at vi skal have modergruppen til at fungere optimalt, før vi kan sørge for at foreningen drives på bedste vis dvs. i overensstemmelse med foreningens mål. Der er en gradvis graduering fra 0 til 5, hvor zone 0 har højeste prioritet (Kernen – det der skal til for at bestyrelsen kan udføre sit arbejde), mens zone 5 er laveste prioritet.

 

Zone 0 = forhold der skal til for at foreningen kan eksistere.

Zone 1 = aktiviteter der udvikler og opbygger bestyrelsens kapacitet.

Zone 2 =…

 

Zone 0 Zone 1 Zone 2 Zone 3 Zone 4 Zone 5
Modergruppen
Udvikling af bestyrelsen
Drift af bestyrelsen
Årsmøde/generalforsamling
Opkrævning af kontingent
Hjemmeside: update af information
Nyt betalingssystem

Svar på mails
Henvendelser på hjemmesiden
Velkomstbrev
Lokale netværk: opstart og samarbejde
Frivillige: hvervning og aktivering
Opdatering af foreningens google-drev

LAND-netværket
Materialer/plakater
Formidling af arrangementer
Hjemmesidelayout
Nyhedsbrev
Hjemmesidekalender
Facebookside/gruppe
DFB
Diplomprocessen
Stande ved markeder m.m.
Permakulturfestival
Nationale netværk
Fundraising af lavthængende frugter
Forskning
Faciliter permablitzer
Medlemsundersøgelse
IPC
EUPC
Nordisk LAND-samarbejde
Forskningsudbredelse til universiteterne
Lav undervisningsmateriale til skolerne
Alternativ økonomi
Bredt politisk arbejde
Anti-TTIP-tilkendegivelse

 

Torsdag d. 25.08.16

 

Tilstede: Jens, Kurt, Candela, Arendse, Cathrine, Laura.

Referant: Laura

 

15 Kommunikationsplatforme

 

Vi drøfter brugen af facebook, herunder forskellen på sider og grupper. Indtil nu har Permakultur Danmarks facebookside været på standby, fordi det krævede for meget arbejde at opdatere den og virkede overflødigt, når der er en facebookgruppe for Permakultur i Norden. Se links herunder:

Facebooksiden Permakultur Danmark https://www.facebook.com/Permakultur-Danmark-150282155027581/?fref=ts

Facebookgruppen Permakultur i norden https://www.facebook.com/groups/143901438954725/?fref=ts

 

Beslutning: Modergruppen har givet mandat til to ting.

  1. At der oprettes et nyhedsfeed, så alle opslag på hjemmesiden automatisk bliver postet på facebooksiden. Det sørger IT-gruppen for.
  2. At der oprettes en national gruppe for Permakultur i Danmark.

 

16 Fortsættelse af: Zone-design for prioritering af bestyrelsens resurser

 

Opsummering: Vi følger op på zone-inddelingen fra igår. Vi tager udgangspunkt i spørgsmålet om, hvilke opgaver vi hver især synes er sjovest at arbejde med. Det vil tydeliggøre, om der er nogle “huller”/opgaver, som ingen har lyst til at udføre og derudfra kan vi fordele de opgaver iblandt os på en fair måde i henhold til hoved-etikkerne omsorg for mennesker og fair fordeling.

 

Der tegner sig et billede af, at det er driftsopgaverne som ingen synes er spændende.

ForeningsLet vil fjerne en del af opgavebyrden ift medlemsadministration.

Der vil dog fortsat være nogle kontinuerlige driftsopgaver, som vi skal have fordelt lidt mere fair imellem os.

 

Konkrete opgaver

 

Nyhedsbrev

Bebat: Cathrine plejer at lave et LAND-nyhedsbrev med en meget simpel form via mailchimp (http://mailchimp.com/). Skal vi fremover lave almindeligt nyhedsbrev på samme måde?

Beslutning: På næste fysiske møde laver Cathrine en introduktion til, hvordan nyhedsbrev i Mailchimp. Til denne udarbejder vi det færdige nyhedsbrev – det sidste for i år. Vi finder i samme omgang ud af, hvem der har lyst til at stå for det fremover.

Laura laver en skabelon for fremtidige nyhedsbreve. Det tilføjes til mappen vejledninger i google drev som hun også opretter.

 

Opslag på hjemmesiden

Beslutning: Cathrine laver skabelon for, hvordan man laver artikler/opslag på hjemmesiden, herunder forslag til indhold samt vedlægger et eksempel. Det tilføjes til mappen vejledninger i google drev som Laura opretter.

Arendse og Cathrine laver et opslag om bestyrelsesmødet på hjemmesiden i samarbejde.

 

Generelle opgaver for en bedre arbejdsfordeling/struktur/kultur

IT-gruppen oplærer alle bestyrelsesmedlemmer i at bruge hjemmesiden og i, hvordan man giver andre begrænset adgang til hjemmesiden, så de kan lave opslag på og tilføje events tilføje events til hjemmesiden.

 

Ansættelse af sekretær samt samarbejde med programmør ift cirkler. Kender vi en der har lyst til at være praktikant fra et studie eller lign.?

 

Opgavefordeling fremover

 

Zone 0 Zone 1 Zone 2 Zone 3 Zone 4 Zone 5
Modergruppen (Alle)
Udvikling af bestyrelsen (moderplejegruppen)
Drift af bestyrelsen (moderplejegruppen)
Årsmøde/generalforsamling (Årsmødegruppen)
Opkrævning af kontingent (Jens)
Hjemmeside: update af information (Litteratur: Candela og Arendse, Bliv Aktiv: Bliv Aktiv, relevante dattergrupper)
Nyt betalingssystem (Jens og Laura)
Svar på mails (Ansvarlige dattergruppe)
Henvendelser på hjemmesiden
Velkomstbrev (Jens)
Lokale netværk: opstart og samarbejde (Lokale netværk)
Frivillige: hvervning og aktivering (Bliv aktiv)
Opdatering af foreningens google-drev (Laura)
LAND-netværket (Cathrine)
Materialer/plakater (Cathrine)
Formidling af arrangementer (PR-gruppen – Dan?)
Hjemmesidelayout (IT-gruppen)
Nyhedsbrev (alle)
Hjemmesidekalender (PR-gruppen – Dan?)
Facebookside/gruppe (Laura og Arendse)
DFB (hovedansvarlige: Laura og Arendse, suppleanter: Jens og Dan)
Diplomprocessen (Dan, Cathrine og Jens)
Stande ved markeder m.m.
Permakulturfestival
Nationale netværk
Fundraising af lavthængende frugter
Forskning
Faciliter permablitzer
Medlemsundersøgelse
IPC
EUPC
Nordisk LAND-samarbejde
Forskningsudbredelse til universiteterne
Lav undervisningsmateriale til skolerne
Alternativ økonomi
Bredt politisk arbejde
Anti-TTIP-tilkendegivelse

 

Tak for et godt møde!

 

Velkommen til foreningen Permakultur Danmarks hjemmeside!