Permakulturen som uddannelsessystem

IMG_5437

Kurser

Du kan tage på introduktionskursus i permakultur, som ofte er over en weekend.

Der findes også specialiserede kurser i permakultur, for eksempel omkring skovhaver, dyrkning af flerårige grønsager, avanceret permakultur design, træning af permakulturundervisere mm. (tjek kalenderen ude i højre side).

Da permakulturens emneområder er meget omfattende og ofte meget tekniske, har vi etableret et fælles, internationalt system for uddannelse og undervisning i permakultur. Og for at kunne bevare en vis kontrol med, hvordan permakulturen bliver brugt og præsenteret, har vi relateret dette uddannelsessystem til to vigtige ‘kvalitets-stempler’:

  • Certifikat som tages på det standardiserede 72-timers Permakultur Design Kursus (PDC)
  • Diplom (som man kun kan søge om, når man allerede har et certifikat)

Certifikat- og diplomholdere i Skandinavien

Det er usikkert, hvor mange certifikatholdere der i dag findes i de nordiske lande. Der er efterhånden uddelt ganske mange certifikater på vores egne kurser, siden permakulturen fæstede rod i Skandinavien i slutningen af 1980’erne, og der er desuden kommet andre certifikatholdere fra andre lande. I Danmark gætter vi på, at der er blevet uddelt ca. 400 certifikater på vores egne kurser. Mange af disse certifikatholdere arbejder fortsat med miljø i form af økologisk byggeri, m.m.

I øjeblikket er følgende diplomholdere i Norge, Sverige og Danmark:

Norge: Frederica Miller, Marianne Leisner, Ingvald Erga, Herwig Pommeresche, Jan Martin Bang og Julio Perez.
Sverige: Bertil Thermaenius, Helena von Bothmer, Lennart Pranter, Esbjörn Wandt, Peter Norrtron, Maria Svennbeck og Ralf Palmpers.
Danmark: Tony Andersen, Jesper Saxgren, Poul Erik Pedersen, Mira Illeris, Esben Schultz, Cathrine Dolleris, Tycho Holcomb og Karoline Nolsø Aaen.

Se nogle af de danske diplom designs her.

Baggrund

Permakultur blev født i 1970’erne i et samarbejde mellem Bill Mollison og David Holmgren, i en periode hvor de begge var tilknyttet universitetet i Tasmanien. Siden da har permakultur (herefter forkortet ‘PK’) udviklet sig i et netværk på kryds og tværs mellem forskellige professioner og lande, og med en mangfoldighed af forskellige arbejdsområder og studieemner.

Netværk
Som udgangspunkt er PK-netværket et meget åbent og løst sammenknyttet netværk, og sådan ønsker vi fortsat, at det skal være. Der findes ingen centraliseret topstyring, og netværket udvikler sig decentralt, på basis af de internationale aftaler som bliver vedtaget på de tilbagevendende, internationale kongresser.

Velkommen til foreningen Permakultur Danmarks hjemmeside!