Nye certifikatholdere fra Brandbjerg Højskole

Trods Covid-19 lykkedes det søndag d. 7. juni at få afsluttet permakultur certifikatkurset (PDC) på Brandbjerg Højskole. Det oprindelige forløb skulle være afsluttet tilbage i marts, men kun én dag før eleverne skulle præsentere deres designprojekter blev landet -og skolen, lukket ned. Med 4 udenlandske elever fra Belgien, Polen og USA, der alle rejste hjem og en lukket højskole, var det uvist hele foråret hvorvidt kurset kunne afsluttes.

Heldigvis lykkedes det! Med to elever deltagende via zoom, fik eleverne afsluttet og præsenteret designprojekterne søndag d. 7. juni.  Højskolekurset blev undervist af Tycho Holcomb og Karoline Nolsø Aaen (permakulturhaven.dk).