Nordisk Træf 2019 – Oslo

Højdepunkter fra Nordisk Træf i Oslo

Bykuben, Oslo d. 1-3. februar 2019

Af Karoline Nolsø Aaen, deltager

En god weekend i selskab med folk fra hele Norden – Finland, Sverige, Norge, Letland og Danmark. Foto: Audun Nymaane

Centralt placeret i Bykuben, Oslo’s Center for ByØkologi, afholdte Permakultur Danmark, Norsk Permakulturforening og Permakultur Sverige årets træf. Nordisk Træf er mødet, hvor foreningernes samarbejde udformes og organisatoriske emner diskuteres og besluttes. Denne weekend bød også på en række af spændende oplæg om bl.a. bæredygtig skovbrug og skovdyrkning, og hvilke muligheder der er for forsvarlig skovhugt.

Permakultur på Skoleniveau

Et andet meget spændende oplæg blev præsenteret lørdag aften af Roland og Catherine fra Sverige, der med hjælp af permakulturdesigneren Olle Andersson har formået at skabe et meget flot og integreret skolehaveprojekt ved Örebro.

Jona Elfdahl præsenterer sit diplomarbejde ved hjælp af en flot udført model af området. Foto: Audun Nymaane
Ny Permakultur Diplomholder – Jona Elfdahl, Sverige

Jona Elfdahl har siden 2015 arbejdet med to forskellige landbaserede projekter gården Lilla Skräddaröd og Tankesmedjan Gylleboverket. Jona præsenterede bl.a. sit flotte arbejde i form af en stor 3Ds landskabsfigur, som han gradvist viste sine analyser og opbyggede sine design udfra. Jonas tutorer var Marianne Leisner (N), Helena von Bothmer (S), mens opponent var Karoline Nolsø Aaen. Jona’s arbejde kan læses her.

Finland med i det nordiske samarbejde

Midt i smuk hvid sne og strålende solskin, blev Finland søndag en del af Nordisk Permakultur Institut. Næstformanden i den finske permakulturforenings bestyrelse præsenterede foreningens baggrund for og ønsker om at komme med i samarbejdet. At komme med i det nordiske netværk, ses især som en kærkommen styrkelse af det finske foreningsarbejde og endelig permakulturbevægelsen i Finland. På bedste sociokratiske vis, blev Finland budt velkommen med klapsalver. Som medlem af NPI anerkender Finland de nordiske bestemmelser, inkl. diplomproces og nordisk træf.

Ruben (billede), Lou og Kurt fra den danske bestyrelse ydede en meget værdsat indsats på træffet, da værtslandet var underbemandet ift. organiseringen. Foto: Audun Nymaane
Tur til Geitmyra Skolehaver & Geitmyra Matkultur Center

Lørdag eftermiddag bød på en god tur med bus gennem byen til det centralt beliggende Geitmyra, et ca. 4 ha. stort areal med fokus på børns forståelse og skabelse af mad. Vi sad sammen om bålet rundt i et af stedets udendørs læringsrum, en rummelig tipi med plads til 20-30 børn og voksne, mens den kendte norske kok Andreas Viestad fortalte om tilgangen til undervisning om mad – fra komælk, til fisk, grøntsager, og kompostering, hvor børnene selv tilbereder og laver mad.

På Geitmyra MatCenter fortalte kokken Andreas om børns indlæring gennem madlavning. Foto: Audun Nymaane
Valg til Sekretariatet

Sekretariatet er en del af Nordisk Permakultur Instutut og består af 1 repræsentant fra hver bestyrelse, 1 diplomholder fra hvert land, samt (evt.) 1 suppleant. Fra Danmark er diplomholderne Cathrine Dolleris og Karoline Nolsø Aaen (suppleant) og fra bestyrelsen Charlotte (Lou) Langdon og Kurt Holm (suppleant) genvalgt som medlemmer af Sekretariatet.

Rundvisning på Geitmyra MatKulturCenter. Foto: Audun Nymaane
Nordisk Træf 2020

Næste års træf værtes af Danmark d. 7-9. februar 2020 – så sæt kryds i kalenderen allerede nu!

Tak for en go’ weekend!