”Make the invisable visable”

Af Dewi Thomsen

Cultural Emergence Design er et genialt redskab til at opnå mål og visioner. Ved at dykke ned i hvert enkelt ’Anchor point’ får du virkelig muligheden for at udforske dig selv og hvad der hjælper dig og evt. forhindrer dig i at opnå dine mål. Ved bl.a. at udforske og opdage dine mønstre, begrænsninger, hvad der kan hjælpe og hvad der giver dig momentum, kan det virkelig skabe en opvågning og føre til muligheder og handling.

Cultural Emergence Design kurset blev holdt på Kosters Trädgårdar i Sverige med blandt andre Looby Macnamara og Helena von Bothmer. Foto: Tonie Bjørneskov

Dette design system giver dig også god mulighed for at identificere dine behov, og finde ud af hvilken handlinger der opfylder disse. Du kan både designe dine største fremtids visioner og de ønsker og drømme, der kan udleves her og nu. Opdage mulighederne. Måske opdager du, at noget du drømmer om, som virker fjernt ude i fremtiden og svært at opnå, faktisk er muligt og realistisk at gå hen imod og udleve, i dag..

Vi reflekterer over vores liv og visioner og har tit en masse ting, vi gerne vil nå. Vi tænker på, hvad vi gerne vil, og hvordan vi skal gøre det. Men det er ikke altid, vi lige ved, hvordan vi kommer der hen eller ved, hvordan vi opnår det ønskede resultat. Det kan også være, der er SÅ mange ting, du gerne vil, at de ofte bare kommer i glemmebogen. Skriv det ned, kom tilbage til det, genovervej mulighederne. Måske kan en idé du havde for 2 år siden give mening nu. Ved at skabe overblik og undersøge os selv, har vi virkelig mulighed for at vokse og skabe de ting vi ønsker.

Når vi lærer om Cultural Emergence design, lærer vi om at kigge indad, opdage vores indre og vores muligheder. Hvis vi i fælleskab bruger Anker punkterne og denne design metode, kan vi sammen være mere effektive og udrette mere. Vi kan formå at skabe et mere harmonisk og autentisk fælleskab, fyldt med forståelse, da vi alle arbejder indenfor de samme rammer.
På denne måde får vi også mulighed for at udtrykke vores individualitet, og vores fælles mål og behov. Vi kan åbne op for at dele og forstå, at vi fungerer alle sammen lidt forskelligt, men forskelligheder er godt, hvis man ser mulighederne i sammensætningen.  Når vi har indsigt i os selv og hinanden, har vi muligheden for større handlekraft og harmoni.

I vores nuværende dominerende samfund kan vi godt lide at sætte ting i kasser, identificere dem og sammenligne dem. Med Cultural Emergence Design metoden går vi også ind og identificerer. Her er det bare vores indre, vi kigger på, og bruger et system til at have overblik og kunne arbejde videre med de ting, vi opdager om os selv. Formålet her er egentlig at gøre det usynlige synligt og være bevidste omkring, hvilken kultur vi gerne vil skabe.

For mig er denne design metode virkelig effektiv til at få de tanker og følelser der fylder, nogen gange ubevidst, op til overfladen og bruge det konstruktivt. Det giver mig mulighed for at opdage, hvad der egentlig begrænser mig, og hvad der egentlig kan hjælpe mig til at gøre de ting, jeg gerne vil, men som jeg ikke har gjort endnu.

Vision – Drømme og mål.
Hjælp – Identificer hvad der kan hjælpe dig.
Begrænsninger – Identificer hvad der blokerer dig og holder dig tilbage.
Mønstre – Identificer gavnlige og ikke gavnlige mønstre.
Ideer – Inspiration.
Principper – Kig nærmere og studer hver enkelt.
Integrer – Bring det hele sammen.
Handling – Planlægning for udførelse af det.
Momentum – Hvordan bibeholder du gejsten, hvad holder dig i gang
Taknemmelighed – Fokuser på hvad der er at være taknemmelig for.
Refleksion – Evaluer processen.
Pause – Inkorporer pauser og genopladning.

At gennemgå disse 12 anker punkter, var som at rejse ind i mig selv, give mig selv lov. Lov til at være mig, lige der hvor jeg er, i min helt egen individuelle proces. Jeg gav mig selv lov til at vokse, og starte en ny rejse, hvor jeg kan udleve mine drømme og visioner. Hvor jeg modigt og med selvtillid kan gå med stolte skridt tættere på et bedre liv for mig selv, Moder Jord og alle levende væsner.

Et lille udkast fra min personlige oplevelse med Cultural Emergence Design
Jeg har i mange år kunne mærke, at jeg skulle formidle. Havde lyst til at sprede bevidsthed om at passe på jorden, dyrene, os selv, hinanden og hvordan vi skaber autentiske relationer. Jeg vidste bare ikke, hvordan jeg skulle gøre det. Jeg havde ikke nogen specifik viden eller retning, som jeg var sikker på eller klar til at dele ud af, indtil februar 2018, hvor Permakulturen omfavnede mig. Og siden februar er det gået stærkt.

Mit design handlede om ”Min vej til at formidle”
Siden jeg gik i folkeskole har jeg hadet at stå foran andre og tale eller fremvise. Ikke det nemmeste udgangspunkt hvis man som jeg, gerne vil formidle og undervise.
Jeg er heldigvis positivt indstillet og har kigget meget indad og arbejdet med mig selv igennem nogle år.
Selvom jeg allerede har arbejdet med mig selv, fandt jeg Cultural Emergence design metoder meget gavnlige og opdagede, hvordan de satte mange ting i et nyt perspektiv og gav mig mulighed for at gå et skridt videre i min udvikling og arbejde med mig selv og mine drømme på en helt ny måde. Som at åbne op for nye udfordringer og muligheder. Her opdagede jeg også, at al den erfaring jeg har med selvudvikling og relationer i mit eget liv, kan jeg jo videreformidle.  

En af mine begrænsninger i mit design er ’usikkerhed’, som har fulgt mig næsten hele mit liv. Har kigget en smule på det tidligere, og bevæget mig meget lidt fremad med det. Da jeg startede med at arbejde med mit design, kom det virkelig op til overfladen. Det kom til udtryk i en undervisningssession, hvor meget det egentlig fylder i mig. Jeg kunne virkelig mærke hvordan usikkerheden skabte distance mellem mig og mine undervisere, som jeg ellers har en virkelig god connection med og er meget inspireret af. På et split sekund opstod der en solid mur imellem os. Jeg oplevede det som en lille trold, der kom med følelsen af usikkerhed, som jeg ikke kunne komme udenom at konfrontere. En anden del af mig vidste godt, at det var nødvendigt at kigge på usikkerheden, og det var okay, at den var der, så jeg kunne finde muligheden i at skabe noget nyt og brugbart ud fra den følelse.

Da jeg skulle skrive mine refleksioner i mit design, opdagede jeg, hvor svært det er for mig at skrive alle mine refleksioner og drømme ned. Jeg blev opmærksom på, at når jeg drømmer og reflekterer, glemmer jeg det igen. Eller det ryger i hvert fald i min underbevidsthed. Jeg har brug for at kende dem, og huske dem, for at udleve og agere på dem. En af mine løsninger er at optage mig selv, og altid have en lille blok med mig til at skrive ned med det samme, så jeg kan tage det frem igen.

Disse observationer, oplevelser, konfrontationer og opdagelser har gjort, at jeg har efterladt min usikkerhed med den vidunderlige natur på ’Koster’. Hvor den kan blive healet, forgå og blive i ét med jorden og blive transformeret til noget nyt og smukt.

Hele dette fantastiske kursus har givet mig mod til at opnå mine mål og guide lines til at nå derhen. Jeg tror på, at vi sammen kan skabe en større bevidsthed, at vi både individuelt som sammen har mulighed for at skabe den kultur, vi ønsker for jorden, os selv og vores næste.

Kursusdeltagelse er støttet af Erasmus+

Koster – en ø i den svenske skærgård i Kattegat. Foto: Tonie Bjørneskov