LAND center – Vestjyllands Højskole

Vi er i gang med at skabe et permakulturelt kraftcenter i Vestjylland, hvor vi afprøver, demonstrerer og udvikler permakultur i en vestjysk kontekst med hård vestenvind og sandet jord.

Lokalt samt i højskoleverden går Vestjyllands Højskole forrest inden for grøn omstilling, økologi og vedvarende energi (skolen har guldmærket i økologi og er selvforsynende med CO2-neutral energi og varme).

På Vestjyllands Højskole har vi arbejdet fokuseret med permakultur siden 2015, som det næste naturlige skridt for højskolens grønne profil. Det gør vi gennem videreudvikling af demonstrationshaven “Forundringens Have”, undervisning af skolens elever i permakultur samt en plan for at omdanne skolens resterende områder til permakultur.

Læs mere om Vestjyllands Højskole her