Vestjyllands Højskole

 

GEDSC DIGITAL CAMERA

Et permakulturelt LAND-center i Vestjylland, der demonstrerer landbaseret og social permakultur i forlængelse af højskolebevægelsen.

Projektleder: Rebecca Nordbo og Justine deValicourt

Adresse: Skraldhedevej 8, 6950 Ringkøbing

Email: rn@vestjyllandshojskole.dk

Telefon: +45 60 25 62 38

Webside: www.vestjyllandshojskole.dk og www.forundringenshave.dk

Areal: 10 ha

Startet: Højskolen er startet 1969, fik egen vindmølle i 1996 og Forundringens Have er fra 2004

LAND Center akkreditering: 19/11 2017

Beskrivelse Vi er i gang med at skabe et permakulturelt kraftcenter i Vestjylland, hvor vi afprøver, demonstrerer og udvikler permakultur i en vestjysk kontekst med hård vestenvind og sandet jord.

Lokalt samt i højskoleverden går Vestjyllands Højskole forrest inden for grøn omstilling, økologi og vedvarende energi (skolen har guldmærket i økologi og er selvforsynende med CO2-neutral energi og varme).

På Vestjyllands Højskole har vi arbejdet fokuseret med permakultur siden 2015, som det næste naturlige skridt for højskolens grønne profil. Det gør vi gennem videreudvikling af demonstrationshaven “Forundringens Have”, undervisning af skolens elever i permakultur samt en plan for at omdanne skolens resterende områder til permakultur.

Forundringens Have har siden 2004 modtaget gæster og demonstrerer et væld af metoder til permakulturel, økologisk og biodynamisk dyrkning. Udover dyrkning af en- og flerårige grøntsager, bærbuske og træer, findes der en Andelsfrugthave, nystartet skovhave, en Fælleshave og et orangerie. For at skabe et socialt rum hvor havens mange gæster og skolens elever kan nyde området, findes der desuden sheltere, komposttoilet og udekøkken.

Aktuelt er vi ved at omdanne den eksisterende biodynamiske frugtplantage til en permakultur-frugthave med alley cropping, og til foråret 2018 påbegynder vi en skovhave på skolens sydlige arealer.

Etik

De tre permakultur-etikker ses tydeligt på Vestjyllands Højskole. Som højskole er “omsorg for mennesker” en central værdi og vi sætter særligt fokus på fællesskab, dannelse, relationer og personlig udvikling.

Både i indendørs- og udendørsarealer er der i indretningen fokus på sociale fællesrum og gode kroge til fordybelse, samtale og refleksion. Eleverne bor sammen i løbet af deres tid på højskolen og møder et værdifællesskab, hvoraf mange finder livslange venskaber. På højskolen serveres desuden sund, økologisk mad (køkkenet har som nævnt guld-mærke i økologi).

“Omsorg for jorden” praktiseres i vores hverdagsliv, bl.a. gennem vores CO2-neutrale energi- og varmeforsyning (vind-, sol- og jordenergi), økologiske og lokalproducerede mad samt den økologiske pasning af hele området. Vi fokuserer på biodiversitet og har aktivt inkorporeret områder, der tilgodeser dette, fx insektvolde og -hoteller, læhegn, fuglekasser og områder med uberørt natur.

På højskolen vi beskæftiger os med bæredygtighed på flere forskellige måder, fx på fælles morgensamlinger, aftenarrangementer om bæredygtighed, informativ skiltning og Forundringens Have som rekreativt såvel som undervisningsrum. Desuden udbydes flere grønne fag, såsom permakultur (med mulighed for PDC), havebrug, grønt iværksætteri, kokkeri og udeliv. Det er med til at danne eleverne til at blive grønt bevidste og aktive borgere i deres videre færden efter højskolen.

I Forundringens Have bliver jorden plejet efter biodynamiske og permakulturelle dyrkningsprincipper, der sigter på at opbygge hummuslaget i jorden og binde CO2, fx graves jorden ikke og der bruges bunddækkeplanter og fladekompost. Der tilføres næring gennem kompost og kvælstoffikserende planter.

Desuden har skolens køkken stort fokus på at bruge årstidens råvarer, undgå madspild, reducere mængden af kød i kosten og alt egnet køkkenaffald komposteres, hvorved næring cirkuleres tilbage til haven.

Vi dyrker “Fair share” i flere aspekter af højskolen, både i driften og i Forundringens Have. I køkkenet bruges primært lokale råvarer, hvorved vi støtter op om mindre økologiske fødevareproducenter i området. Vi uddanner eleverne til en grøn bevidsthed, bl.a. ved fokus på ikke at bruge mere end vi har behov for, og har haft tøjbyttemarkeder og “Repair cafées”, hvor man kan få hjælp til at reparere sine ting.

Desuden deler vi faciliteterne her og bor tæt sammen, hvorved elever og kursister på første hånd oplever, at man kan leve i fællesskab, frem for i siloer.

I Forundringens Have er der desuden en Fælleshave og en Andelsfrugthave, hvor områdets beboere inddrages og der lægges vægt på læring, netværk og de sociale aspekter af havebrug. Derudover har vi som nævnt skabt uforstyrrede områder, hvor biodiversiteten blomstrer og et væld af arter trives.

Principper

Flere af permakulturens principper ses på Vestjyllands Højskole, både i den landbaserede og sociale permakultur. Med udgangspunkt i D. Holmgrens principper vil vi kort gennemgå nogle eksempler.

Princip 2 (Catch and store energy) & 5 (Use & value renewable resources & services) ses i vores energiforsyning, som er baseret 100% på vedvarende energi, hvor noget af energien lagres i form af varmt vand. Orangeriet er et eksempel på at vi bruger passiv solenergi til at dyrke planter, der ellers ikke ville trives.

På højskolen er læring og dannelse vores primære “udbytte”, også når vi arbejder med permakultur. Princip 3 (Obtain a yield) er på den måde centralt i alt hvad vi foretager os, og høsten fra Forundringens Have er en bonus, som vi naturligvis sætter stor pris på. Hermed har eksempelvis dyrkningen, som element i designet, flere funktioner, nemlig både som læringsrum og til at give mad på bordet.

Princip 6 (Produce no waste) praktiseres direkte gennem kompostering og genanvendelse, hvor det overskydende igen bliver en ressource. Vi tager elever med ud at “skralde” overskudsfødevarer, laver mad og inviterer lokalsamfundet og elever til middag.

Som nævnt spiller fællesskab og mangfoldighed en stor rolle her, hvilket i permakultuen beskrives i princip 8 (Integrate rather than segregate) og princip 10 (Use and value diversity). Vi dyrker diversitet og integration i haven med polykultur, “companion planting” og biodiversitet. Socialt ses principperne bl.a. i den nære relation mellem elever og lærere samt i elevsammensætningen (se Social regeneration). Desuden samarbejder vi ofte på tværs af fagene og afprøver hvad der sker i sammensmeltningen.

Sidst vil vi nævne princip 12 (Creatively use and respond to change) som et tema, alle på højskolen omfavner. Hverdagen er dynamisk med megen liv og energi, hvor nye muligheder ofte viser sig. Vi bruger derfor kreativiteten til at forholde os til nye idéer, input eller forandringer, således at det overordnede mål stadig holdes for øje, omend vejen dertil måske må tilpasses.

Regeneration af naturressourcer

Regenerationen af elementerne jord, vand, luft og energi indgår på følgende måder:

Energi – Højskolens samlede varme- og energiforsyning dækkes af vedvarende energi i form af strøm fra egen vindmølle, solfangeranlæg samt jordvarme. Derudover er der investeret i energiforbedringer, som nye vinduer, og vi arbejder kontinuerligt på at reducere vores energiforbrug.

Jord – Ved at kompostere organisk materiale fra haven samt det dertil egnede fra skolens køkken. Jorden holdes dækket enten med bunddækkeplanter eller fladekompost.

Ved ikke at grave samt at dyrke med polykultur, sædskifte og flerårige planter højnes jordens kvalitet samtidigt med at vi opnår udbytte.

Vand – vi har regnvandsopsamling, som bruges til vanding af planter, samt lokal spildevandsrensning med nedsivning (nyt anlæg installeres i primo 2018). I den nye værelsesfløj bruges der regnvand til toiletskyld.

Luft – Overalt har vi mange planter, der bidrager til at rense luften, bruger meget få maskiner i arbejdet og har overordnet en lav CO2-udledning, pga. vores energisystem og det faktum at eleverne bor tæt sammen. Desuden er der bopælspligt for lærerne, hvilket betyder at de bor i meget kort afstand fra deres arbejdsplads og derfor ikke behøver at pendle.

Social regeneration

På Vestjyllands Højskole spiller fællesskab og diversitet en stor rolle. Pt. har vi elever fra 12 forskellige lande (fordelt på 3 kontinenter) og alderen spænder fra 18 til 73 år. Netop i kraft af diversiteten har de meget at lære fra hinanden. Fællesskabet er omdrejningspunkt for det daglige liv fra morgen til aften, både til måltiderne, samlinger med fællessang og aktiviteter udenfor undervisningen. Det fællesskab udvikler sig til et netværk, som eleverne har glæde af længe efter deres højskoleophold. Desuden har vi et stort fokus på kreative fag, hvor elever får lejlighed til at udforske nye sider af sig selv eller dygtiggøre sig indenfor et eksisterende håndværk, som fx keramik, maleri, eller træhåndværk. De udveksler også andre praktiske færdigheder, som strik og hækling.

I Forundringens Have er både Fælleshaven og Andelsfrugthaven gode eksempler på at lokale er gået sammen om at dyrke et stykke jord med grøntsager og frugt til eget forbrug. Her udveksles erfaringer og der hygges, mens der luges. Desuden er Forundringens Have ramme for et væld af arrangementer som høstfest, fællesspisning og moste-dage.

Stik ord

Besøgshave, selvforsyning, køkkenhave, demonstrationsprojekt, læringsprojekt, skovhave, permakultur-frugtplantage, alley cropping, social permakultur, kultur og (ud)dannelse, arbejdsfællesskab, sundhed og trivsel, biodiversitet, permakultur, økologi, biodynamik, bæredygtighed, kompostering, opsamling af regnvand, nyttedyr

 

Vurderingen af dette LAND center blev delvist støttet af Nordplus.

 

Velkommen til foreningen Permakultur Danmarks hjemmeside!