Køge Fælles Jord

Køge Fælles Jord er et fællesskab med fokus på opbygningen af jord og menneske. Vi engagerer os i permakulturelle principper, væren i naturen, frivillighed og socialt samvær.

Køge Fælles Jord: Egøjevej 114C, 4600 Køge, 1. april-1. november
Kontor om vinteren: C/O Det Grønne Hus, Vestergade 3C, 4600 Køge
Kontaktperson: Marianne Mark,
kfj.permakultur@gmail.com evt. marianne@markdahl.dk
Telefon: Marianne 29339978 eller Maj-Britt 30492205
facebook: Køge Fælles Jord       www.køgefællesjord.dk

Besøg: Åben for besøg efter aftale. Skovhaven er så vidt muligt altid åben, så man selv kan gå rundt og kigge, men resten af centret er kun tilgængeligt i det omfang, det ikke forstyrrer de grupper, der bruger stedet. Det er muligt at booke rundvisninger for store og små grupper (afholdes ca. en gang om ugen). Ved besøg anbefaler vi en donation til Inspiratoriets vedligehold og udvikling på 100 kr. pr. person.

Faciliteter for besøgende: Parkeringsplads, drikkevand, udekøkken, borde-bænke-sæt, komposttoilet og drivhus til ophold, når det
regner. Rundvisninger op til 30 personer. Efter særlig aftale med KFJ kan vi evt. arrangere overnatning for 5-10 personer.

Oplysningsaktiviteter:  Fremvisning af vores 4-5
forskellige økosystemer; madskov, eng, terapihave, sø og grøntsagshave. Fokus på, hvordan vi har genopbygget vandet og jorden, samt hvad vi gør for biodiversitet. Vi kommer næsten altid ind på madskovsprincipper (lagdeling,  næringsstofbalance, kvælstofs-fikserende planter, flerårige afgrøder (kontra enårige)), vilde spiselige planter, samt rummelighed i fællesskabet.

Areal: 2,3 ha

Projektstart: Januar 2015

LAND-center akkreditering: 17. maj 2019

Beskrivelse: Køge Fælles Jord er et fællesskab, der bygger på gensidig respekt mellem natur og menneske. Her er fokus på at genopbygge jord og menneske, gennem nænsom dyrkning af jorden og socialt samvær. Der tages udgangspunkt i permakulturelle dyrkningsprincipper, både i den fælles grøntsagshave, madskoven og i terapihaven. I den fælles grøntsagshave arbejdes der med no-dig, og der tænkes i lukkede vand- og næringsstofkredsløb, så vi får et
minimalt forbrug af vand og energi. Der er regnvandsopsamling og raketkomfur, der fyres med brænde.

På jorden er der 14 højbede, fælles køkkenhave, en terapihave med tilhørende pavillon på ca. 20 m2, et udekøkken med en lerbageovn, drivhus, madskov, bistader, separationstoilet og en række store bede i forbindelse med madskoven, samt mulighed for parkering. Det er
frivilligt om man vil låne et højbed til dyrkning af egne grøntsager, eller om man vil deltage i dyrkningen af den fælles køkkenhave, madskoven eller de store bede.

Der afholdes forskellige workshops, arbejdsdage og temadage bl.a. om lerbageovnsbyggeri, samarbejde med naturen, etårige grøntsager, madskole om mad og klima, træplantning og høst af honning. Desuden er der kursusforløb i naturmindfulness i
pavillonen med deltagere henvist fra Køge Jobcenter og Region Sjælland. Køge Fælles Jord samarbejder også med Projektcenter Køge Bugt, hvor mennesker tilknyttet projektcenteret, kommer og deltager i det sociale samvær og dyrkning af jorden.

Etikken i Køge Fælles Jord   

Care for earth: KFJ bruger ikke pesticider, ikke kunstgødning, ikke monokultur etc., men tænker hele tiden genopbygning af jorden. Dvs. naturen (jorden, luften, vandet, planter og biodiversitet) på
stedet skal år for år have det bedre end sidste år. Det har vi konkret gjort ved bl.a. at lave flere biotoper (madskovsbiotop, vandbiotop, engbiotop etc.), der harmonerer med stedets oprindelige naturgrundlag.
Endvidere er samarbejde med naturen et af vores hovedmottoer, som vi tager meget seriøst. Konkret udmønter det sig i, at vi inviterer insekter og dyreliv til stedet (vha. vand, blomster, kvashegn, krydderurter, læhegn etc.) og på den måde finder naturen sin egen balance, hvor vi ikke behøver at bekæmpe naturen (snegle, mosegrise, hvepse etc.).
Vi observerer stedet, naturen, jorden og ser hvad den selv vil på stedet og laver vores design herudfra, og ud fra det at efterligne naturens egne principper (stacking, biodiversitet, vandcirkulation etc.) : På den måde samarbejder vi med naturen (Care for earth).

Care for people: Dette princip er også meget centralt for Køge Fælles Jord. KFJ lægger stor vægt på at skabe et rummende fællesskab, hvor der er plads til alle med hver deres forskellighed. Alle kan deltage i arbejdet på KFJ uanset hvilken baggrund og hvilke kompetencer du har. Dvs. hvis du ”kun” kan slå græs, så er det du gør.
KFJ har følgende grundtese: “Det er nødvendigt at rumme alle medlemmers forskelligheder og fejl, samt tilpasse ambitionsniveauet til de ressourcer, som 􀂡ndes i gruppen, for at få et sundt og stærkt fællesskab.”
I et stærkt fællesskab er der plads til alle og rum til alle holdninger – også dem som ikke forstår grundprincipperne, og også dem som ikke yder særlig meget set på en effektivitetsskala.
Mange folk bliver efterhånden ”kasseret” i det etablerede samfund, og derfor prøver vi på Køge Fælles Jord at skabe et åndehul i naturen, hvor vi genopbygger de mennesker, der kommer på jorden. En del af genopbygningen af mennesket er at bruge folks skjulte
ressourcer og at lave et meningsfuldt og nødvendigt arbejde. Vi genopbygger mennesker, ved at de hjælper med at genopbygge jorden på en bæredygtig måde samt at de indgår i et fællesskab, hvor de bliver rummet og accepteret lige nøjagtig, som de er. Dvs. på KFJ genopbygger vi jorden gennem genopbygning af mennesket. Vi ser de to ting hænger sammen og det er også derfor, vi har en terapihave. Vi ser, at folk får det både fysisk og psykisk af at være udenfor og lave meningsfyldt bæredygtigt arbejde i naturen. Læs om
dette i Q. Gausset: “ViGør – fortællinger fra den grønne frontlinje” (2019), kapitel 5., M. Mark.

Ligelig fordeling af ressourcer: På Køge Fælles Jord kommer det etiske princip om ligelig fordeling af ressourcerne til udtryk ved, at vi har designet 2,3 ha. jord i overensstemmelse med naturens egne
principper. Her genopbygger vi hele tiden naturen, så den bliver bedre år for år. Vi deler grøntsagerne mellem os og køber så meget som muligt genbrugt eller lavet i natur materialer. KFJ tilstræber i alle henseender at være et naturligt system, der forbruger så lidt
som muligt udefra og recirkulerer næringsstoffer, vand, planter, frø etc. på stedet. Så der er et mål om et lukket kredsløb, der dog ikke helt holder her i startfasen, men på sigt vil KFJ kunne fungere som et lukket kredsløb, der på ingen måde overforbruger jordens ressourcer, men genopbygger jorden, mennesket, naturen og stedet.
KFJ laver et stykke arbejde for fremtiden og vores kommende generationer. Vi har plantet langt over 100 træer og buske. Det er på en måde ligelig fordeling af ressourcerne, når vi designer i en naturlig helhed for kommende generationer og os selv og ikke med profit for øje.

Designet

Designet af Køge Fælles Jord blev lavet i 2014, hvor vi lavede sectoranalyse af stedet, jordprøver på stedet og gik ture på jorden med jævne mellemrum i løbet af 2014/2015, så vi
kunne opleve stedets jordkvalitet, beplantning og vandniveau på forskellige tidspunkter af året. Det var særligt vigtigt for analysen af vandet på stedet, at vi oplevede, hvordan vandet var på jorden i løbet af året, så vi kunne planlægge, hvor det ideelle sted for en sø var, sådan at søen kom til at ligge, der hvor jorden også ønskede det. På denne måde samarbejdede KFJ med naturen i stedet for at dominere den.

Madskoven blev designet ud fra Martin Crawford og Mira og Esbens skovhave materiale/kurser, hvor vi regnede på næringsstofbalancen i madskoven og derfor tilpassede antallet af kvælstofikserende træer etc. til designet. Vi fik endvidere konkret input og feed
back fra Mira og Esben og Tony Andersen igennem designprocessen.
Vi gik først i jorden i 2015, hvor vi startede grøntsagshaven og plantede madskoven i efteråret 2015.

Zonekort for designet:

Design af Madskoven, for plantelisten klik her

Sector analyse 2014,

En pointe, vi skal have for øje, når man arbejder med permakulturdesign, er, at designet udvikler sig hen ad vejen. Noget bliver, som det var planlagt oprindeligt og andet bliver lidt
anderledes, da man pludselig bliver klogere på noget ude i naturen og så ændrer designet sig.
De design vi sender jer i dag, er derfor et udtryk for, hvad vi har designet i 2014, udviklet på fra 2014-2019 og hvad vi pt har på jorden i 2019. Vi er allerede nu i 2019 i gang med designfase nr. 3, hvor KFJ påtænker at lave et øko-kulturhus (skitse er allerede lavet af Flemming Abrahamsen), et genvækst madskovsdrivhus (opsættes i 2019), udvidelse af vandets cirkulation på jorden, samt der laves i 2019 politisk arbejde for at udvikle en selvforsynende øko-landsby i tilknytning/ integration med KFJ. Disse nye projekter har vi valgt ikke at tage med i denne ansøgning, da de er helt nye og kun på tegnebrættet. Når disse projekter bliver udviklet yderligere og tilladelserne kommer i hus etc., så vil de højst sandsynlig være med på designkortet for 2020.

Principperne

Grundlæggende kan man sige, at vi bruger alle principper på Køge fælles Jord. Her snakker vi om de 10 Permakulturprincipper ( Mark, 2002 p. 12) sammendrag af principper fra B. Mollison (1991) og B. Mollison (1988) (se kildeliste sidst i ansøgningen):
1. Beneficial relationship
2. Multiple functions
3. Important functions are supported by many elements
4. Efficient energy planning (Zone, sectors, slops)
5. Using biological resources
6. Energy cycling
7. Accelerating natural succession
8. Diversity
9. Maximize edge and natural patterns
10. Small scale intensive systems and stacking.

Af de ovenfor nævnte permakultur principper har vi på Køge fælles Jord særligt fokus på:
4. Efficient Energy planning. 7. Accelerating natural succession, 8. Diversity, 9. Maximize edges and 10. Stacking.

Princip nr. 4: Effektiv energi planlægning brugte vi under design-processen og løbende under videreudviklingen af designet, se ovenfor, hvor vi har analyseret KFJ for Sectors and Zones. Der er ikke bemærkelsesværdige hældninger på KFJ.

Princip nr. 7.: Acceleration af den naturlige succession gøres på Køge fælles Jord, ved at vi har lavet en madskov på 0,6 h. ud af de 2,3 ha. jorden er. Vi har endvidere inkorporeret mange træer og 􀂢erårige planter i hele vores design også i grøntsagshaven, terapihaven og
rundt om på jorden. Samt der er sat mange af de allelopatiske Valnøddetræer solitært rundt om på jorden, da de har brug for at stå alene. På denne vis bliver KFJ stille og roligt et mere robust og udviklet system, der til dels efterligner et skovsystem.

Princip nr. 8: Diversitet har vi både plantemæssigt og økosystemmæssigt. Oprindelig var KFJ en stor græsmark (der blev slået en gang om året) og nu har vi i vores design en eng, en
madskov, en sø og en grøntsagshave med hver deres økosystem og derfor også hver deres særlige vilkår for planter og dyr. Hvert lille økosystem tiltrækker og fremelsker forskellige planter og dyr. Dette højner biodiversiteten på vores jord. Endvidere vælger vi bevidst at
have stor diversitet i plante og trævalg, da det sikrer robustheden af systemet.

I nær tilknytning til ovenstående bruger KFJ princip nr.9.: Maximer kanteffekten. De forskellige økosystemer på jorden bevirker, at der mellem hvert økosystem f.eks. madskov og eng, samt sø og grøntsagshave etc. bliver en kanteffekt, der hvor de to økosystemer
mødes. Denne kanteffekt fremelsker stor diversitet. Kanteffekt princippet bliver også brugt i mindre målestok, idet vi har lavet søen efter disse principper, samt jordvoldsbede i terapihaven, bær rækker i grøntsagshaven, voldeffekt i grøntsagshaven etc.

Princip nr. 10: Lagdeling (stacking) har KFJ brugt i særlig grad i madskoven, hvor vi har designet madskoven med 7 lag (høje træer, lave træer, buske, klatreplanter,flerårige, bunddække og rodfrugt).

Regeneration af elementerne jord, vand, luft og energi

Vi har i vores designfase kigget nærmere på alle 4 elementer. Vi har dog haft særlig fokus på Jord og Vand, da disse 2 elementer måtte have særlig opmærksomhed for at stedet kunne blive en harmonisk og frugtbar oase. Jordstykket Køge fælles Jord var fra start ikke egnet til andet end at ligge brak og selv landmænd ville ikke leje jorden, da den blev betragtet som ufrugtbar og ubrugelig pga. for
meget og for lidt vand etc.

Vand: Vi observerede og valgte meget hurtigt, at der skulle anlægges en større sø på området. I 2016 blev der anlagt en 350 m2 stor sø. Dette har gjort underværker på stedet. Det har trukket vandet fra resten af jorden, sådan at der nu kan være en madskov og en grøntsagshave med normal vandstand. Endvidere virker søen som buffer i meget regnfyldte perioder og hjælper dyrelivet på stedet. Så der nu er drikkevand til vilde dyr og vand til
vanding af grøntsagshaven i tørre perioder. Søen bevirker også, at vi har fået gang i cirkulationen af vandet på stedet, hvilket bliver og renser vandet, som derved gavner vores træer og andre planter. Før kunne der være vand stagneret under jorden, hvilket der er i
mindre grad nu. Vi arbejder videre med at cirkulere vandet endnu bedre på stedet og det er en af vores fremtidige udviklingsopgaver på KFJ. Vi samler endvidere 4 x 1m3 regnvand på stedet fra naboens tag og er på den måde med til at regenerere vandets kredsløb, da vandet ellers ville være løbet i a􀂢øbet og dermed til
rensningsanlæg. Plantning af mange træer på KFJ har også givet mere harmoni i vandstanden.

Jord: Jorden var fra start udpint, ussel og meget svær at komme i pga. græs, ukrudt, ler etc. Psykologisk betød det noget for gruppen, at vi kom i jorden hurtigt. Vi valgte derfor i et mindre område i grøntsagshaven at fræse let denne ene gang, dette ene sted på jorden og derefter tilplante med miljøplanter (Honningurt, rød og hvid kløver, Ræddike, Lucerne). Vi bruger ellers ikke fræsning, pløjning, harvning, da det ødelægger jordstruktur, mikroliv etc.
Efter 1 sæson med miljøplanter gik vi i gang med den fælles grøntsagshave. Hvor vi sidenhen har opbygget jorden med hestegødning, som vi får af en bekendt, og diverse  jorddækketeknikker, som kompost, tang, blade, planteaffald, kaffeaffald, champost etc. Jorddække, kvælstofiksende planter, gavnlig samplantning, sædskifte og No dig er gennemgående metoder, vi bruger på KFJ for at genopbygge jorden. Vi lader endvidere selvsåede træer bliver stående for at genopbygge jorden, mikrolivet og opbygge mycorrhiza laget i jorden. Dette er også med til at cirkulere vandet på stedet på en blid og nænsom måde.

Regeneration af sociale strukturer og det menneskelige
element

Regenerering af sociale strukturer og mennesket har et særlig stort fokus på Køge Fælles Jord. KFJ´s hovedformål, som er formuleret i vores vedtægter er: Genopbygning af jorden og genopbygning af mennesket. Vi oplever at disse to formål går hånd i hånd og har positiv ind􀂢ydelse på i hinanden. Der er derfor på KFJ også lavet en terapihave, hvor vi har natur- og mindfulnesshold, hvor sygemeldte fra Jobcenteret kan komme ud i naturen og arbejde med flerårige grøntsager, madskov og nærvær i naturen. Endvidere er KFJ også særlig dedikeret til at rumme medlemmernes forskellighed. Dvs. har du angst, depression, er ensom eller lignende, så er du meget velkommen på KFJ. Flere af hovedkræfterne på KFJ er uddannede
terapeuter. Generelt kan man sige, at KFJ ser det at rumme menneskelig diversitet (forskellighed) og fejl, som vejen til succes og en styrkelse af fællesskabet. I starten af  projektet var vores fokus på designet, permakultur, drivhus etc. Vi har indset, at det er lige
så vigtigst at processen, fællesskabet og rummeligheden fungerer ellers kommer der ingen drivhus, grøntsagshave etc.
Læs mere om KFJ´s principper netop indenfor genopbygningen af mennesket i Q. Gausset:
“ViGør – fortællinger fra den grønne frontlinje” (2019), kapitel 5., M. Mark.

Velkommen til foreningen Permakultur Danmarks hjemmeside!