Kommunemøde: Fremtidens bæredygtige København

Interesserede medlemmer er inviteret til kommunemøde arrangeret af Det Fælles Bedste i København ift. kommunalvalget 21. november i år. Storkøbenhavn rummer 2,1 mio mennesker (inklusive Høje Tåstrup, Gentofte, Ballerup m.v.), så hvis Danmark skal blive bæredygtigt, så kræver det at København bliver bæredygtig.

Mødet er arrangeret af og for grønne foreninger som et forum for at formulere foreningernes og aktive borgeres holdninger. Det er samtidig ment som en dialog med alle politiske partier i form af lokalpolitikere fra København. Repræsentanter for partierne har dog en mere tilbagetrukken og forhåbentlig lyttende rolle end normalt.

Programmet indeholder blandt andet op til 5 grønne foreningers forslag til Københavns Kommune, med udgangspunkt i Folkeavisens 9 temaer, og gruppebrainstorms i mindre grupper, som udmunder i politiske statements, som konkret resultat af mødet, som viderekommunikeres bredere ud efter mødet.

Se det fulde program her. Tilmelding efter først til mølle-princippet til niels@okosamfund.dk og tanja@aertebjerg.nu.