Folk Søges til et Grønt, Udviklende og Kærligt Fællesskab

Jeg søger nogle dejlige glade kreative grønne mennesker som kunne tænke sig at være med til at lave stedet her om til et fællesskab <3

Jeg skriver lidt overordnet her og så lidt mere detaljeret på livshaven.dk

Jeg har et nedlagt landbrug med 1,5 ha jord og et stuehus og 3 længer.

Det er på Sydfyn og ikke så langt fra vandet med en lille lokal badestrand for enden af vejen, med badebor og udsigt over det Sydfynske Øhav. Ved den anden ende af vejen ligger den DagliBrugs der har haft Danmarks største omsætning af økologi, det siger jo lidt om området synes jeg.

Så har du lyst til at være med til at skabe en livshave , et nært, udviklende, grønt og grusomhedsfrit fællesskab? Kan du bruge en spade og en hammer (eller har råd til at betale andre for at gøre det for dig)og har du mod på at gå i gang med at skabe?

Jeg håber du har lyst til at dele min drøm – den ligner måske din egen – og at du er af den slags der ser muligheder frem for begrænsninger.. at du har mod på at kaste dig ud i det nu , så vi kan få skabt et fantastisk sted hvor vi kan blomstre og være os selv, både når vi er alene og sammen – uden fordømmelse eller fanatisme – men åbent, ærligt og frem for alt kærligt og rummeligt. Jeg glæder mig til at møde dig.

Kærligst Sol

Læs mere her på Livshaven.dk