LAND forsamling på Mors

Dato: fredag 15. november 2019 - søndag 17. november 2019
Klokken: 17:00

Årets LAND forsamling foregår på Mors hos Signe Engelhardt og hendes familie på Permakultur Thorshøj.

Hvis du er interesseret i LAND netværket og demonstration af permakultur er du velkommen. For at være med skal du være medlem af Permakultur Danmark. Du kan blive medlem på forsamlingen, hvis du ikke allerede er det. Så koster LAND forsamlingen til gengæld gratis.

Tilmelding her!

Vi starter med at høre om året der gik hos de fremmødte LAND centre.  Vi kommer på rundvisning på Permakultur Thorshøj og holder minimarked med vores egne produkter samt frøbytte. Vi vil snakke om fremtiden for LAND netværket og se på hvilke projekter vi skal kaste os over. Der vil være et tema at dykke ned i. Der vil blive serveret skøn permakulturmad og der vil være plads til hygge og snak.

Glæd dig til at blive budt indenfor hos Signe og familien. Her er hvad hun siger om stedet:

Som så mange andre følte vi i vores udvidede familie, at vi havde brug for at få landsbyen tilbage. Når alle har deres egen kernefamilie og dagligdag med alt hvad der tilhører af fuldtidsjobs og hækklipning er det imponerende svært at få tid til det der nærer os – og jorden. Når alle skal gøre det hele selv og så bliver det hele hurtigt halvt.

Vi tror på at det at dele livet i en større flok kan frigive energi til at lægge kræfter i der, hvor det betyder noget.

I marts flyttede vi ind og tiden siden da er gået med at finde os til rette og undersøge stedets og vores egne behov og muligheder, med omsorg for og hjemmeskole af vores to børn, med byggeri og opstart af skovhave. Nu hvor efteråret kommer er en gruppe af os startet på at lave design for stedet som helhed.

Vi glæder os til at se jer til årets LAND forsamling i november.

Signe, Dennis, Storm, Sejr, Allan, Laila, Simon, Julia og Ole.”

Tilmelding her!

 

 

Adresse
Skolevænget 4
7950 Erslev
Danmark

Kort utilgængelig