Kurser i bæredygtighed og omstilling på Brenderup Højskole!

Dato: søndag 11. marts 2018 - lørdag 17. marts 2018
Klokken: 00:00

BRENDERUP HØJSKOLE HAR ÅBNET FOR TILMELDING TIL TO KURSER I ‘BÆREDYGTIGHED OG OMSTILLING’ – UGE 10 OG 11 – TILMELD DIG OG GÅ IKKE GLIP AF DISSE TO FORRYGENDE KURSER 🙂

Vi ved, at det haster med omstillingen til bæredygtighed og det kræver viden og erfaring for, hvordan det kan foregå i praksis. Vi har derfor samlet nogle dygtige undervisere fra den grønne bevægelse.

Kurserne handler om, hvordan vi omstiller til en bæredygtig livsform og giver konkrete redskaber til dét på nogle centrale områder:

  • ØKOLOGISK BYGGERI. Hvordan bygger man økologiske huse med nul-affald som ikke er på el-, vand-, varme- og kloaknettene (off grid). Og hvordan bliver du gældfri.
  • ØKOLOGISK ØKONOMI. Hvordan opbygger vi i praksis en ny bæredygtig lokal økonomi i stedet for den vækstøkonomi, som i øjeblikket driver kloden mod et kaos.
  • FREMTIDENS BÆREDYGTIGE LANDBRUG. Hvordan skaber vi et landbrug, der både er økonomisk rentabelt, giver et højt udbytte af sunde og nærende fødevarer, og samtidig opbygger en frodig og levende jord til glæde for den næste generation?
  • BÆREDYGTIG FØDEVAREPRODUKTION. Hvordan skaber vi en lokal bæredygtig fødevareproduktion med skovhaver, cirkulære økosystemer, og permakultur.
  • GRØN LIVSSTIL. Hvordan omstiller vi i praksis til en bæredygtig livsstil uden askese, så vi på sigt kun bruger de ressourcer, kloden kan gendanne.
  • OMSTILLINGSBEVÆGELSEN I DANMARK OG INTERNATIONALT. Hvordan udbreder vi omstillingen så langt flere begynder at deltage (eksempler fra Danmark og den internationale omstillingsbevægelse). Og hvordan skaber vi en indre omstilling til en mere bæredygtig mentalitet. – Del gerne dette 🙂

Se mere på  https://www.brenderuphojskole.com/copy-of-baeredygtighed

Adresse
Stationsvej 54
5464 Brenderup
Danmark

Indlæser kort...