Etik workshop på Diplom gathering

Af Aiah Noack

De tre etiske grundregler er enkle at huske, og kendt af alle permakulturister.

https://www.knoxvillepermaculture.net/permawhat

På Permaculture gathering i London marts 2020 blev etik drøftet i en workshop og det er tanker og indtryk herfra, som jeg kort vil belyse og trække op.

Kerry … der holdt workshoppen indledte med et taknemmelighedsritual der lagde stemningen og integriteten for hele workshoppen. Hun beskrev etikken således:

  • Jorden – Gaia – indbyggerne
  • Folket – det hjerte de bringer – forfædre der bringer livet videre
  • Fordelingen – de ressourcer vi tager vare på – den overflod som naturen øser af – før og efter

Vi refererer til David Holmgren for etik og principper, men Mollisons kunne også være fine.

Spørgsmålene der kommer op:

  • Er alle etikkerne lige vigtige?
  • Etik i permakultur designs?
  • Etik sammenlignet med andre discipliner, som buddhismens fem forskrifter, de ti bud, the do’es and the don’ts
  • Det regenerative landbrug i permakultur?

Helt centralt for os der gerne vil lave ti designs i et diplomarbejde – er etik noget der går dybere end at checke om det passer til designet som en eftertanke eller en checkmetode? Skal og kan der checkes op til sidst, eller kan og skal de etiske grundregler indtænkes ved designets første skitser og noter? Der var overvejende enighed blandt workshop deltagerne om at etikreglerne blev checket til sidst, ikke indtænkt fra start. Spørgsmålet er om det er noget vi skal arbejde med, udvikle på, gøre mere centralt i opgavearbejde. Er det ikke i virkeligheden etikreglerne i en nøddeskal?

Aiah Noack, PDC-holder, indehaver af LAND-centeret Naturplanteskolen

Deltagelse i diplomforsamlingen 7-8. marts var støttet af Erasmus+.

Der var godt liv i forsamlingen og netværket blev styrket på kryds og tværs.

Haven udenfor centeret i London, hvor diplom-forsamlingen blev holdt.

Midt i en fremlæggelse af design og metoder brugt.