Kategoriarkiv: Uddannelse

Permakulturen og FNs 17 Verdensmål på Årsmødet

Blandt de mange spændende aktiviteter, oplæg og snakke på Årsmødet, deltog jeg blandt andet i Tonies open space om de 17 verdensmål.
Af Camilla Wagner
Det blev til en brain storm af idéer og debatten gik på, hvordan vi tydeliggøre at permakultur faktisk ligger inde med løsninger til alle 17 verdensmål.
Snakken kom vidt omkring blandt andet fordi vi hver især berører emnet på mange forskellige måder i vores hverdag, lige fra at tisse i haven til at arbejde med permakultur i Kenya.
Men workshoppen gjorde at vi kom frem til nogle konkrete foreslag som kan bidrage til det videre arbejde med budskabet.
1. Omskrive verdensmålene til mere konkrete dagligdags ting. Mange folk gør sikkert allerede rigtig mange ting der er med til at nå de 17 verdensmål. Men ved du, hvor du gør en forskel? Lad os gøre det nemt og overskueligt for andre at se løsningerne.
2. Ambassadøre for permakultur. Vi skal have nogen der går forrest og taler for sagen. Nogen der viser os vejen gennem deres eksempler. Et ambassadørprogram, der uddanner og motiverer medlemmerne til at brede budskabet.
3. Skabe en Verdensmålsvæg til Nordisk Permakultur Festival. En væg hvor alle festivalens deltagere kan vise deres indsats med et par korte sætninger. Både for at gøre det visuelt, hvor mange ting permakultur rent faktisk har indflydelse på og samtidig skabe materiale og inspiration til ambassadørerne.
4.Youtube! På den kommende Youtube kanal kunne det være inspirerende med korte videoer, der visualisere og viser menneskene bag alle disse tiltag.
5. Permakultur skal på skoleskemaet og det kunne vi blandt andet gøre ved at udlodde en konkurrence blandt alle skoleklasser. Her skulle de fx tegne hvordan de, i deres hverdag er med til at nå verdensmålene. Præmien kunne fx være en overnatning i shelter eller andre oplevelser, os medlemmer kunne byde ind med.
Som I kan læse, kom vi vidt omkring og det var blot på en enkelt workshop. Nu skal arbejdshandskerne på!
Har du input eller lyst til at være med på et eller flere af disse projekter så kontakt gerne: uddannelse@permakultur-danmark.dk

At være i en øko-community i Spanien

Maja var i Los Portales økosamfund i to måneder i løbet af vinteren igennem European Solidarity Corps  (https://europa.eu/youth/solidarity_en). Her kan du læse om hendes oplevelser:

Los Portales er et øko-community i det sydlige Spanien. Der tilbragte jeg min februar og marts under Spaniens skinnende sol med en masse gode mennesker for at med mine endnu uerfarne hænder hjælpe med at ombygge et tidligere hønsehus til beboelige rum og stable et toilet- og badhus på benene, lavet af stråballer og træ. Ægte biokonstruktion. Hvilket jeg her har lært er godt, ja det er tilmed muligt at smide ordet *bæredygtigt* ind her, på flere niveauer: Det er naturlige materialer, det kan nemt nedbrydes, hvis det skal, det er billige materialer, som er lette at finde i lokalområdet (både her og de fleste steder i Danmark), og så er det nemt at bygge med.

Det stod ikke i kortene, at jeg skulle tage til Spanien og bygge hus. Bare en måned inden jeg tog af sted, sad jeg på en kold læsesal og svedte over min bachelor. De sidste tre år har jeg brugt på at forstå Judith Butler, øve mig i at forklare hvad panoptikon er, være den perfekte blanding af spørgende og lyttende i interviewsituationer og lave udtømmende svarkategorier i surveyundersøgelser. Så husbyggeri var ikke just min spidskompetence. Det var langt fra noget man kunne kalde noget med kompetence.
Heldigvis søgte folkene bag dette projekt, jeg var faldet over, ikke kompetente folk, men unge, der havde mod på og lyst til at bygge i fællesskab. Med eller uden erfaring. Heldigt for mig.
Det blev til to måneder fulde af gaver hver dag – jeg lærte nye skills i form af helt praktisk at vide hvordan man kan bygge hus fra bunden og jeg har fået mod til at give mig i kast med byggeprojekter andre steder. Læringen kom ikke bombastisk og påtrængende, som skulle jeg løbe efter den og holde godt fast for ikke at glemme det alt sammen, men derimod listende og gennem mine hænder, som jeg hver dag brugte til at mikse ler, presse en blanding af ler og sand op i loftet mens mine arme værkede, og ved at måle og dele stråballer op til passende størrelser. Alt sammen mens jeg med de andre frivillige grinte, fortalte historier eller løste gåder.
Arbejdsdagen foregik med de 10 andre frivillige på projektet med hver deres baggrunde, og de to medlemmer af communitiet, der havde erfaring med byggeri og stråballebyggeri, som derfor var tilknyttet hønsehusprojektet.
Fejring!! Billed af Hannah Huber.
Vi har arbejdet en masse med ler blandet med enten sand eller strå eller begge dele, som gjorde ud for mange dele af husets lag. De nyopsatte vægge, der opdelte de 6 forskellige rum, bestod af klistret ler med strå, som var helt kompakt klemt sammen til vægge. Udenpå det klaskede vi en ny blanding af ler og strå på, derefter et lag kun med ler og sand og til sidst et lag maling af – ler. Loftet bestod af strå, ler og lermaling. Ler. Det materiale kan altså noget. Meget mere, end jeg havde gættet hjemme fra min lille københavnerlejlighed med vægge lavet af hvad ved jeg – et materiale jeg i hvert fald ikke har skænket mange tanker.
At komme til Los Portales har været overvældende godt: Medlemmerne har taget imod os med åbne arme, og ægte venskaber har udviklet sig blandt os frivillige. Dagene er gået med arbejde i hønsehuset, hjælpen til i køkkenet, spontant arrangerede fodboldkampe på den grusede bane, hvor beskidte kneb ikke blot var tilladte, men også hyppigt brugte, brætspil hvor selv de blideste mennesker afslørede deres arrige indre i desperate forsøg på at vinde, gåture til vandfaldet med en dertilhørende dukkert for de friske, workshops om drømme, om bogbinderi, vrede, massage, dans – arrangeret af medlemmer af communitiet såvel som frivillige.
Jeg kan uden tvivl i stemmen – eller skriften i dette tilfælde – anbefale at tage af sted ud i Europa og dyrke endnu ukendte evner og møde endnu ukendte, gode folk.

EU-volontør i SunSeed Desert Ecovillage, Spanien

Er du mellem 18 og 30 år gammel og mellem af Permakultur Danmark? Så her er der mulighed for dig til at bo gratis i en økosamfund i Spanien i løbet af 5-6 måneder.

Lær omkring Appropiate Technology, Permakultur, green filters, decision-making, community living og meget mere i den spanske ørke

Sunseed Ecovillage hjemmeside:

http://www.sunseed.org.uk/

Sunseed facebook:

https://www.facebook.com/SunseedDesertTechnology/

Har du flere spørgsmål eller vil gerne ansøge, så skriv til os eller send dit CV og ansøgning til PKDK bestyrelsen (rubenbiolec@gmail.com).

PKDK glæder sig til at læse din ansøgning og hjælpe til at finde et sted i EU for at bo i flere måneder.

9 måneder EU-volontør i Lakabe, Spanien

Lakabe er en lille økosamfund i NordSpanien, der startede i 1960s. Der bor flere end 30 mennesker.

Der er 1 EU-volontør plads til 9 måneder for dem der er mellem 18 og 30 år gammel. Deadline til at sende ansøgning er: Januar den 26.

Projekt navne er: Rehabilitating Abandoned Villages in Navarra (REPANA)

Læs videre detaljer her:

http://lakabe.org/events/event/1188/?fbclid=IwAR3C5UDN2inwVKUqsHGgIFky7zEYmxL6TnoEcgj5qen7kY2Y9oGYSU4dUMg

Google form om EVS:

https://docs.google.com/forms/d/e/1FAIpQLSd68jh20RAMqLz16FAFJkobdq5wuqM49TNGE3c3sMqLbhUUzg/viewform

Se en video omkring Lakabe her:

https://youtu.be/phsF8N31BFU

EU-volontør i Boodaville, Spanien

Er du mellem 18 og 30 år gammel, medlem af Permakultur Danmark, og vil gerne bo i en permakultur gård i Spanien for 7 måneder (maj-november)? Så læs videre here:

Boodaville er et nyt permakultur projekt i Caseres, Catalunya. Boodaville vokser op hver år med hjælp af frivillige arbejder, der lærer omkring livet på landet, bæredygtighed, affaldshåndtering, etc.

Videre oplysninger omkring projektet:

https://docs.google.com/document/d/1L_51m1_u0LUeBnA-pHuc7MYEgczONKAF8zSMSlkWO4s/edit

Skriv til os og send din ansøgning så hurtigt så muligt.

Boodaville hjemmesiden:

https://boodaville.wordpress.com/2019/01/11/we-are-looking-for-4-long-term-volunteers/

Om at holde geisten oppe når frosten kommer sent og sommeren bringer hedebølge

Refleksioner over året der gik hos LAND starteren Faery Meadows v. Tonie Bjørneskov

 

Det har været et stille år i Faery Meadows. Et år, hvor vores prioriteringer kom til at stemme rigtigt dårligt overens med vejrforholdene. Vi havde planlagt byggeri af en ny hytte. En hytte, der, udover at rumme depot og tørreplads til telte, også har et samlingsrum og et lille arbejds/hvilerum til de frivillige.

Egentlig startede året rigtig fint. En ny workshoprække om træer og permakultur tog sin begyndelse i februar. Vi fik stævnet et lille område med elletræer og er nu blevet selvforsynende med brænde. I årets første måneder  blev der lavet arbejdstegninger til den nye hytte og vi fik målt op og gjort klar til støbning af punkt fundamenter.

Så kom frosten, først på vores planlagte arbejdsdage i marts og så igen i påsken. Netop i de perioder, hvor der var planlagt arbejdsdage med de frivillige. Foråret gik uden det lykkedes at finde et tidspunkt, hvor vi var nok til at kunne fortsætte byggeriet. Vi aftalte derfor at mødes en uge af sommerferien. Så kom hedebølgen og med den også bålforbuddet. Stort set alle vores sommer -og efterårsaktivteter mistede derved en del af de centrale aktiviteter: bålmad og pauser omkring bålet. På den baggrund aflystes sommerferieaktiveten ”stille sommerdage for småbørnsfamilier” samt næsten alle fredelige fredage,  en stor del af de langsomme lørdage havde kun få besøgende og byggeriet gik igen i stå.

Netop i de situationer er det at være en gruppe omkring projektet en styrke. Da forventningen om at blive færdig med hytten i 2019 ikke så ud til at blive realiseret, var det frustrerende, og nogle var klar til at opgive projektet. Så er det bare fantastisk at opleve at andre træder frem og kan motivere og bringe troen tilbage på at projektet holder.

Eksternt har vi i år haft to af sted til LAND netværksmøde i november. Deltagelse i dette netværk bidrager i høj grad også til at holde momentum og fortsætte arbejdet frem mod en certificering som LAND center.

Vi er nu i fuld gang med at reflektere over året, der er gået og snart mødes frivilliggruppen for at planlægge 2019.

Teachershadowing af PDC i England

Af Josephine Asbjerg Seltoft

Fra d.27. oktober til d.10. november deltog jeg som “teacher shadower” på et Permakultur Design Kursus i det sydlige England. Kurset var ledet af Aranya og Klaudia van Gool.

Tiden i England tydeliggjorde hvad der gør et vellykket læringsforløb både i de små detaljer og den overordnede struktur.

Scenen sættes i Dartmoor i det sydlige England. Området er udsprunget af vulkansk aktivitet for ca. 280 mio. år siden, har tidligere været overgroet af egeskov, som var hjemsted for tidlige bosættelser. I dag er jorden sur (pH 4,5), der vokser vilde blåbær, en stikkende djævel af en busk kaldet Tornblad af ærteblomst-familien, og bregner som her om efteråret farver bakkerne rødbrune. På hver en top er der strøet store, bløde klippeblokke med mos.

På en østvendt skråning, på den østlige udkant af ”the moor” ligger High Heathercombe Center, som satte rammen for Permakultur Design Kurset, jeg var så heldig at deltage i.

Det var en kølig lørdag eftermiddag med høj sol, da deltagerne begyndte at ankomme. Efter lidt uformel snak og individuel udpakning mødtes vi alle i ”The forest room”; et rum 100% dedikeret til to ugers intensivt PDC.

Der blev meget naturligt lagt ud med en præsentation af de enkelte personer, hvor de kommer fra og hvad de håber/regner med at få ud af kurset.

Det forundrer mig altid, hvor forskellige folks grunde for deltagelse er; mange kommer for at blive teoretisk stærkere og teknisk dygtigere i specifikke emner, nogle er her, fordi det bare lød interessant, og nogle kommer for at samle argumentation for en livsændring.

Jeg kom her for, at observere hvordan der formidles, hvordan gruppearbejde faciliteres og hvordan man sammensætter undervisning.

Efter sådan to ugers PDC, som sætter deltagerne på andre prøver end blot de faglige, er mit indtryk, at de individuelle oplevelser kommer til udtryk på mange forskellige niveauer.

En af mine oplevelser var for eksempel betydningen af mikroklima.

Deltagerne blev bedt om at finde og beskrive 3-4 eksempler på mikroklima i forskellige størrelsesordner: 1-2 områder i haven på 4-5 m2 og nogle enkelte bittesmå punkter indenfor disse områder. ”Observér og beskriv temperatur, fugtighed, lys og liv (arter og antal af dyr og planter tilstede) indenfor disse områder”. Observationerne var selvfølgelig meget forskellige afhængige af områderne, men særligt en ting slog mig på trods af trivialiteten i opgaven: der er en fysisk grund til, at netop den plet udmærker sig ved at have så mange flere brændenælder eller at der netop her vokser portulak, morgenfrue eller skræpper: en temperaturforskel på blot en halv grad i gennemsnit kan gøre en stor forskel. De små forskelle har stor betydning. Samme virkning havde en lignende opgave om kanter/marginaler. Deltagerne skulle observere og beskrive/tegne kanter og de deromkring liggende områder. Igen var det gennem simpel observation, tydeligt hvor markant stor forskel der var i diversiteten på disse marginaler og det omkringliggende, på trods af at kanterne ofte ikke udgøre nogle særlig stor fysisk størrelse.

Disse oplevelser er af en meget håndgribelig og konkret størrelsesorden.

En anden læringsmæssig dimension kom gennem observation af kurset som helhed og kan overordnet beskrives kort: Det gør en forskel for kurset hvordan det planlægges og udføres.

Lad mig uddybe: jeg har efterhånden, gennem mange forskellige organer og større eller mindre uddannelser, beskæftiget mig med undervisning og formidling, og der er generelt en ret klar konsensus om, at forelæsningsagtig envejskommunikation er uhensigtsmæssig og interaktiv leg med læring skaber forståelse. Jo mere deltagerne får mulighed for aktivt, gerne med kroppen, at erfare læringsmålene, jo større sandsynlighed er der for, at disse mål opnåes.

Den vellykkede undervisning er varierende og formidleren er belæst i emnet, så det er muligt for vedkommende at tale rundt om emnet og belyse dette fra flere vinkler.

Hvad jeg endnu en gang her erfarede på egen læring var, at det er lækkert, når underviseren har sine remedier i orden og alt ligger klar, når der er fysisk bevægelse og variation i indlæringen, hvilken følelse af luft og ro det skaber, når underviseren er velforberedt, fagligt stærk og føler sig tilpas ikke kun med emnet men også i formidlerrollen. Det er ikke ligegyldigt, hvilke emner der undervises på hvilke tidspunkter og i rækkefølge med hvilke andre. Det er relevant at have en session, hvor der italesættes forskellige roller, folk udfylder, indenfor gruppearbejde, hvordan der kommunikeres konstruktivt og at der ledes en forventningsafstemning internt i gruppen, INDEN gruppearbejdet reelt går i gang. Man kan sagtens skrue og ændre på opbygningen eller helt udlade emner eller bagatelliserer sessioner, men så bliver kurset også derefter. Det er relevant at have introduceret basisviden såsom jord-strukturer og egenskaber, plantevækst og behov, vandets kredsløb og mikroklimaer, inden man begynder at lege med mere komplekse designs.

Det er vigtigt at lytte til og møde deltagernes behov. For eksempel i timerne lige efter ankomst: mange har ventet længe på et sådan kursus og har en vis forventning, som det giver god mening at ”tilfredsstille” som noget af det allerførste. At give deltagerne en følelse af mening og sammenhørighed kan være med til dette, så kan der arbejdes på detaljerne i de enkelte emner dagene efter.

Det var dejligt at blive mindet om denne dimension af at planlægge    og udføre undervisning.

Lige meget hvor mange gange man har afviklet et givent kursus eller undervisning, synes jeg, at det må være underviserens fineste opgave, med respekt for det emne personen formodentligt (forhåbentlig) stadig finder inspirerende og relevant, at spørge sig selv: hvordan skaber jeg de bedst mulige forudsætninger for at deltagerne opnår forståelse for emnets relevans og detaljer til fordel for det ordnede emnes generelle forståelse og i permakulturens tilfælde udførelse og udbredelse.

For mig var de to uger i Dartmoor en meget rolig tid med fokus på observation i højere grad end faglig deltagelse, hvilket viste sig at give en stor fordel i forhold til min forståelse af kursusplanlægning og afvikling. Det var en varm, rig og hyggelig oplevelse.