Kategoriarkiv: Nordisk samarbejde

Fortælling om den Nordiske Permakultur Festival 2018

af Charlotte Lou Langdon

Deltager kom fra hele verden og skabt en uforglemmelig oplevelse- Jeg mødte folk fra Norge, Sverige, Danmark, Finland, Brazilien, Guatamala, Chile, Tyskland, Tjekkiet, Holland, Costa Rica, Litauen, Kroatien og USA. Dette gave fornemmelsen af at være en del af et større fællesskab, en bevægelse, og gav mig rigtig meget håb og inspiration for fremtiden.

Der var mange givende workshops- blandt andet om social permakultur, jordens microbiologisk liv, inspirerende præsentationer af permakultursteder og LAND centre og praktiske erfaringer såsom at snitte i træ og bygge sten-mur. Men udover de mange gode og spændende workshops som jeg fik mulighed for at deltage i, syntes jeg det var så givende, at falde i snak og høre lidt om andres live, projekter og synspunkter.

Karoline fortælle om jordens struktur

Flere af de andre permakultur-praktikere jeg snakkede med på festivalen- interesserede sig for hvordan vi kan gøre permakultur både mere relevant og mere tilgængelig til en bredere kredse- ved at inddrage helhedstænkende design i vores personlige projekter (ofte uden at eksplicit bruge ordet permakultur). Eksempler varieret fra grøn-havepleje, media og information til arbejde på skoler og i kommunerne. Til fejringen af den Norsk Permakulturforenings 30års jubileaum, bidrog workshopsholderne med personlige fortællinger om, hvor de troede permakultur vil være om 30år igen. Jeg håber at vi ser permakulturdesign i alle områder af vores samfund, sådan som det er blevet beskrevet i David Holmgrens Permaculture Flower. Blandt workshopsholderne var der håb og en beslutsomhed til at gøre alt, for at sikre at jorden og dens ressourcer bliver regnereret fremfor destrueret.  Karoline Nolsø Aaen havde for nogle år siden to mål i hovedet. Der skulle skrives en bog på Dansk så folk kunne læse om permakultur, og der skulle komme flere træer i jorden. Bogen er nu udgivet, og Tycho kunne ikke være tilstede på festivalen, da han skulle sørge for vanding af 1000 træer på deres forpagtet jord ved Friland. For mig og måske også for de andre som lyttede, tror jeg det blev meget simpelt…jeg tænkte, ja, jeg kan bare gør mit bedste…og mit bedste kan faktisk være virkelig opbyggende. Det er gennem vores individuelle og fælles handlinger, at vi kan forandre verdenen.

Det var fantastisk at se så mange workshops som handlede om den menneskelig element i permakultur- jeg tror at det åbnet op for diskussioner om de mangfoldig måder som permakultur design kan bruges.

Eirik har ordet på Åbningsceremonien

Efter åbnings ceremoni til festivalen, fortalte Cathrine Dolleris om Hvad er permakultur? Ud fra perspektivet af vores personlige valg. Man skal vælge at reducere sit forbrug, at dyrke sin mad, at designe sit liv, at opbygge ressourcer. Man skal vælge det fordi det er ikke den ”mainstream” måde at leve livet på (i hvert fald ikke der hvor jeg bor!) Der blev spurgt ud til deltagerne- hvordan var din vej til permakultur? Er der nogen her der har fundet permakultur efter en slags krise? Her kunne man fornemme de mangfoldig og talrige måder folk finder frem til omsorg for jorden, mennesker og en fair fordeling af resourcer.  Der var flere som fortalte om krisene som gjorde at de begyndte med at lære om og praktisere permakultur.

Cathrine fortalte på en fængslende måde, til de andre som sad i kredse der under de store egetrær- om hendes eget historie, og hvordan hun er fundet frem til et mere regenerativt liv. Det var igennem hendes arbejde i Vietnam, hvor hun opdaget at ”top-down” løsninger, i en kultur med over 500 forskellige etniske baggrunde- kunne ikke være vejen frem. Istedenfor valgt hun en anden vej.

 

Det blev ikke glemt at pointere, at hovedparten af os der sad der på det bløde græs, var kommet fra hvide, ”middle-class” familier- og at vi bliver nødt til at gøre permakultur tilgængelig for alle. Vi bliver også nødt til at forstå vores ansvar; at sidde i en position hvor vi kan påvirker andre mennesker live, på den anden side af kloden. Vi kan vælge hvis vi vil være en del af en løsning, eller en del af social og økologisk destruktion. Cathrines fine ord skabte en god ramme for resten af festivalen og det var fantastisk at se en introduktion til permakultur, hvor alle på festivalen kunne være med. Cathrines ord blev også spejlet, i en tale fra Julio Perez, senere på festivalen, når han fortalte om livet i Chile. Han fortalte at han lærte permakultur ud til folk som havde inget…inget, han gentog. De måtte bare praktisere permakultur for at overleve. Han fortalte om hvordan efterfølgende kom han til Norden, hvor folk havde alt de havde brug for. Men de havde mistet sig selv i det. De havde mistet deres forbindelse til naturen. De måtte også praktisere permakultur for at overleve; for at finde deres forbindelse til den naturlig verden, og spille deres rolle i det stor hele.

Jeg er kommet hjem fra festivalen med en glæde over alle de projekter og mennesker som arbejder rundt om i verden for at oplyse, uddanne og regenerere. Alle de mennesker som har taget et personlig valg, at leve ud etikkerne, og facilitere en forandring som kan være til gavn for både naturen og mennesker.

 

Permakultur i praksis, – livsforandrende dage på Ridgedale

Tekst: Signe Højmark, Fotos: Fabio Teixeira

Gennem 10 dage har jeg oplevet, lært og iagttaget på det aktive, regenerative landbrug Ridgedale, center for Permakultur sammen med folk fra hele verden.  Her arbejdes der fra tidlig morgen til sen aften med jordforbedring på en måde, der kan beskrives som ”realiseret idealisme”. Her er både økonomisk og grøn bæredygtighed fundamentet for en sprudlende produktion af animalske og vegetabilske fødevarer højt mod nord i Skandinavien.

Kombinationen af idealisme og forretningsplan er grunden til, at jeg drog afsted til Ridgedale i juni 2018. Jeg havde året før lært begrebet permakultur at kende. Med vores 4 hektar land i Nordjylland blev jeg tiltrukket af begreber som skovhave, selvforsyning og en høj næringsværdi. Mit første permakulturkursus gav en masse ideer til permakulturens centrale begreber, men jeg manglede, som relativ have novice, mere hands-on anvisninger til hvordan jeg rent faktisk selv kunne gribe det an.

Richard Perkins ”Farmscale PDC course” på Ridgedale tilbyder en levende demonstration af effektive, skalerbare, og regenerative arbejdsområder med hver sin forretningsplan. Da jeg får muligheden for at deltage via Erasmus Plus programmet, er jeg derfor begejstret.

Internationalt miljø:

På den svenske togstation Kil møder jeg flere andre folk på vej til Ridgedale. Vi genkender hinanden på den store oppakning vi medbringer til 10 dages campingliv på gården. Her var der folk fra Hawaii, New Zealand, Danmark, Tyskland, Hong Kong, England, Portugal mm. Fremme ved gården er mit første indtryk et frodigt, travlt og aktivt sted. En hurtig intro rundvisning giver indtryk af et sted, der kører effektivt og planlagt efter et nøje program.  Stedet drives af Richard og hans kone Yohanna sammen med en gruppe ansatte og praktikanter.

Kurset foregår i to yourter, den ene som spisesal og den anden som undervisningslokale.  Vi er på vej mod midsommer og så højt oppe i Sverige, at det ikke bliver mørkt om natten.

Ridgedale har en “no nonsens” præget tilgang til permakultur, som er formet af praktiske erfaringer. Alt er reguleret med henblik på tidsoptimering og opfyldelse af formål, så arbejdsprocesser glider let. Den første aften er der introduktion til stedet og til kurset og vi har en runde, hvor folk præsenterer sig og fortæller om deres motivation for at komme til Ridgedale.  Vi er ca. 25 deltagere og 8 ansatte/frivillige som får det hele til at glide.

Det er bemærkelsesværdigt, at der er meget stor spredning i faglig baggrund og motivation. De fleste har et ret seriøst formål med kurset og der er meget få, der ”bare vil snuse til det”. Her er arkitekter, højskolefolk, økologer, management folk der vil lære om Holistic Management, som er en fremtrædende del af programmet, afhoppere fra konventionelt gårdbrug osv. Sammen med en stor spredning i alder og nationaliteter giver det et spændende spektrum af folk, som de næste 10 dage skal tilbringes med.

Richard Perkins underviser i Keyline design og landskab i marken

Jordopbygning i teori og praksis

Dagene er struktureret 100 %: VI er inddelt i 5 hold, og hver dag starter med en arbejdstjans i halvanden time før morgenmad. Allerede her mærker man det praktisk anvendelige princip, der gennemsyrer kurset. Her møder vi forskellige dele af den virksomhed Ridgedale udgør og ser hvordan de forskellige principper virker i praksis. Vi skifter mellem ”Places”: opvask og rengøring, kvæg- og grispasning på marker med holistisk planlagt græsning, kyllingeproduktion der kører i sommerhalvåret med holistisk græsning og hønsetraktorer, markedshave som producerer til restauranter og abonnementer på grøntsagskasser, og endelig æglæggerhøns i æg mobiler.

Richards undervisning baseres på regenerering af jorden. Han refererer til Savorys teorier om ørkendannelse og genopbygning af humus ved hjælp af dyrehold. Det er en pointe for ham, at dyrene er en vigtig del af et regenerativt arbejde med jorden. Han gennemgår sammenhængene mellem dyrehold og jordens trivsel, og viser hvordan dyr, planter, vand og jord hænger sammen i en cirkel og påpeger en forfejlet opfattelse af, at det er dårligt at holde dyr. I stedet handler det om at anvende den rigtige balance og ikke lade dyrene overgræsse de arealer, de går på.

Næste morgen kan vi i praksis se, hvordan grise, høns og køer indgår i en nøje afstemt helhed hvor græsskifte lader afgrøder og jord bygge sig op og skaffe mere næring til dyr og dermed tilbage til jorden igen.

 

No nonsens og kritik af perma-dogmer

I forhold til permakulturbevægelsen er Richard Perkins både kritisk og omfavnende. Han forholder sig især kritisk til det, han betegner som frelsthed, og urealistiske drømme i en søgen mod en bedre måde at forvalte jorden på. Han opfordrer til en praktisk og realistisk tilgang, der giver et reelt livsgrundlag og en reel jordforbedring, fremfor en mere sværmerisk tilgang af mere symbolsk karakter. Han opfordrer til, at man rent faktisk måler de resultater, man arbejder med, for at finde den reelt mest regenerative måde at arbejde på.  Hans overordnede mission med stedet er primært at hjælpe folk i gang med at opbygge en virksomhed indenfor det regenerative landbrug. Det gibber lidt i flokken, da Richard gør lidt grin med urtespiraler som et eksempel på en lidt unyttig symbolsk praksis, som ikke rigtig rykker noget i det store billede. Eller når han taler stærkt kritisk overfor hele praksissen omkring ”swales”, som af mange anses for en ret fundamental del af permakulturens praksis. Han refererer til undersøgelser, der viser hvordan jorden snarere bliver ødelagt end genopbygget, og opfordrer til at man går i dybden med de undersøgelser der ligger, før man selv kaster sig ud i at grave swales.

Personligt er det et scoop både at gennemgå kursusdelen ”Holistic Management” og at få hands on læring ude i marken. Det gør, at jeg rent faktisk føler mig klædt på til selv at måle højdekurver, forstå keylineprincipperne og være i stand til at anvende det i praksis, samt giver en god introduktion til, hvad det rent faktisk vil sige, at arbejde med de forskellige forretningsområder, vi gennemgår på vores morgen skift.

Selve kombinationen af teori og praksis er stedets og undervisningens helt store styrke. Jeg oplever en meget overbevisende forbindelse mellem det fortalte og det demonstrerede.  Ridgedale udgør en sjældent velorganiseret model for forskellige mulige praksisser. Undervejs gennemgår vi også økonomiske overvejelser i forhold til konkrete steder og muligheder.

Æg mobile systemet i praksis

Management begrebet er hele tiden i spil på Ridgedale. Hvordan opnår vi de bedste resultater i forhold til tid og ressourcer, og får en god levevej ud af det?  Sidste år deltog jeg i et PDC kursus i Nordjylland, hvor fokus lå på teori og ideer, og tavleundervisning. Jeg manglede virkelig at se ideerne omsat i praksis, og det er præcist hvad jeg oplever på Ridgedale.  Bæredygtighed betyder for mig også, at man kan leve af sine aktiviteter, og dette bliver meget synligt demonstreret på Ridgedale.

Fordi stedet både er et produktions- og undervisningssted understreger Richard, at de mange sideløbende forretningsområder tjener et undervisningsformål. Hvis det alene handlede om at han og hans familie skulle leve af produktion, så ville han vælge enkelte områder og fokusere på dem, som fx æglægningshøns eller grøntsagsproduktion.

Da vi taler om vandets bevægelser og optimale måder at lede vandet rundt på et område i forhold til topografien, er udgangspunktet P.A. Yeomans teori og afprøvede praksis omkring keyline design. Efter en teoretisk gennemgang lærer vi ude på marken, hvordan man i praksis afsætter keylines med hhv. vandslange princip og en digital højdemåler.

Richard Perkins gennemgår planteverdenens ”Line of succession” i yurten. Step by step lærer vi om naturens egne principper for etableringen af biotoper.

Livsforandrende klosterliv og kollektiv

Dagene føles som en blanding af klosterliv med strengt overholdte tidspunkter for aktiviteter, og et kollektiv, hvor vi sammen hjælper hinanden med opgaver og læring. Undervejs kommenterer flere at kurset har et livsforandrende perspektiv ved både at gå så tæt ind på den enkeltes muligheder, og ved at folk, der opsøger kurset allerede, har gang i en forandringsproces. Det giver alt i alt et meget inspirerende miljø, som det er skønt at deltage i. Efter 7 dage er det vores tur til at vise, hvad vi har lært. Deltagerne har undervejs præsenteret forskellige cases, som de ønsker at arbejde med derhjemme efter kurset. Vi vælger os ind i grupper omkring fem cases og arbejder de sidste dage med at lave et design, ud fra en designproces baseret på holistiske principper.

Gruppedesign og undervisning i en holistisk kontekst

Jeg deltager selv i en gruppe omkring et norsk projekt, hvor en slægtsgård skal føres videre som både et regenerativt landbrug, et arkitektstudie med kreative udviklende workshops og gårdsturisme.  Jeg har selv planer, der går lidt i samme retning, så det er et givende stykke udviklingsarbejde at deltage i.  Den sidste dag fremlægger vi cases og får respons. Vi har været super effektive i gruppen og når ret langt på kort tid ift. en analyse af stedet og mulighederne og en måde opgaven kan gribes an på, når der er tale om et komplekst sted med flere forretningsområder, der skal i spil sammen. Vi slutter af med en svensk midsommerfest og et PDC-bevis.

Undervisningsformen på Ridgedale passer fint med de forventninger og ønsker jeg kom med. Jeg kan godt lide Richards “no nonsense” tilgang til tingene og fokus på at blive både selvhjulpen og fokuseret på det der virker, fremfor et mere sværmerisk fokus. Derudover er han et omvandrende leksikon med en både bred og dyb viden, som han generøst deler ud af. Hans morale er, at han ikke ønsker at missionere, men støtte maksimalt op om dem, der gerne vil gøre dette til en levevej og vise gennem eksemplet.

Markedshaven på Ridgedale er et eksempel på en forretningsplan i praksis lige fra frø til plantelevering.

Jeg kan varmt anbefale Ridgedale, for de der har lyst til at skabe en sund forretning baseret på regenerative principper.  Kurset fungerer som en prisme, man kan måle og veje sine drømme imod, og afklare hvad der er kernen i det, man gerne vil praktisere i sit eget projekt. De afsluttende cases giver en god fornemmelse af, hvad der skal til for at skabe et meningsfuld holistisk design af meget forskellige projekttyper, lige fra en støttet familiedrevet gård i Devon til danske økolandsbyer.

 

 

 

 

 

Nordisk Permakulturfestival – håndværk og erfaring

Tekst og fotos: Cathrine Dolleris

Hardanger Fredsakademi dannede en skøn ramme om dette års Nordisk Permakulturfestival i Norge. Et kig på festivalprogrammet afslørede en fin blanding af håndværk og erfaringsbaserede workshops. De var inddelt i nogle af Holmgrens temaer: Land og forvaltning, sundhed, samfund og håndværk.

Træsnit og stenmure

Ragnhild Gjems tog os med ind i en verden af træsnit. Vi fik lidt at vide om de forskellige træsorters kvaliteter, hvordan en birkestamme skulle flækkes og hvordan revner i træet kunne undgås med kogt kartoffel. Med en skarp kniv blev blødt birketræ til smørknive, spartler og skeer. Fordybelsen i træets form, årer og hårdhed var forfriskende jordnært.

Ragnhild Gjems (t.h.) demonstrerer hvordan en birkestamme splittes med økse til brug for udskæring til skeer, smørknive mm.
Der blev brugt snittekniv, men også “shaving horses” – huggehusbænke og båndknive.

Der blev også bygget på en stenmur sammen med David Måkestad. Vi fik basisviden om de sten, der blev udvundet i Norges vestland, mest skifer, og hvordan fundamenter kunne anlægges. Vi rettede en eksisterende stenmur op, flækkede store sten og lærte om forbandt og placering af sten i ønskede vinkler for størst stabilitet. Det var hårdt arbejde, men yderst tilfredsstillende at få en flere hundrede kilo tung sten til at ligge helt rigtigt bare med håndkraft en jernstang.

David Måkestad instruerer i kunsten at bygge en stenmur.
Bygning af en stenmur med skifer var en solid, praktisk workshop og gav modvægt til de mere teoretiske oplæg.

Undervisningsmetoder

Lou Langdon holdt en workshop om læring og metoder i undervisning, stærkt inspireret af en ”jobshadowing” på en PDC hos Aranya og Caroline Aitken i England støttet af Erasmus+. Lou lagde vægt på frivillighedsprincippet, at ingen var tvungne til at være med på øvelserne, hvis ikke de var komfortable med det.

I den første øvelse fik vi mulighed for at udforske, hvordan vores erfaring som undervisere var, ved at stille os på en tidslinje, med de mest erfarne i den ene ende og mindst erfaring i den anden ende. Dette gjorde, at vi snakkede sammen om vores undervisning og lærte hinanden lidt bedre at kende. Vi blev opfordret til at give hvor vi bor til kende ved at sige ”quack” som en indiske løbe-and, en sjov, lille gestus som gik igen senere på festivalen. Dyretemaet fortsatte ved at tage et kort med et dyr på og derefter finde andre med samme dyr blot ved lyden. De grupper, vi her dannede, blev brugt til at udforske hvilke gode kvaliteter en underviser og undervisning kunne have ud fra permakultur principperne. F.eks. at ”kanteffekten” kan bruges som princip til at lægge vægt på deltagernes indbyrdes læring og overgange fra én session til den næste. Vi kom også en tur igennem Gardeners ”Multiple Intelligenser”, samt VAK (Visuel, Auditiv og Kinestetisk) læringsstile, hvor vekslen mellem lyd, syn og bevægelse giver forskellige måder at lære på og dermed får flere deltagere med.

En god huskeregel blev fremhævet: PPPPPPP – ”Proper preparation and planning prevents piss poor performance”.

Alt i alt var Lous workshop en fornøjelig oplevelse med inspiration til sjovere undervisning og et fint og deltagerorienteret flow igennem brug af principper, læringsstile og didaktik.

Lou Langdon ved tavlen i en workshop omkring undervisning og læring.

Kommunikation og konfliktløsning

Starhawk, som også er kendt som ”Earth Activist”, og Alfred Decker, en amerikaner bosat i Catalonien, ledte os igennem en første workshop om ”Magt, inklusion og gruppe strukturer”, se denne artikel. Den anden del af deres workshop handlede om kommunikation og konfliktløsningsværktøjer.

Workshoppen indledtes med et kig på forskellige typer af organisationer og deres kommunikationsmønstre – dels ”den hierarkiske” og dels ”den samarbejdende”, som er mere et netværk. Vi blev opfordret til i grupper, at beskrive nogle af vores erfaringer med begge modeller. Den hierarkiske var den mest kendte, f.eks. fra arbejdspladser, skoler og nogle familier. Fordelene her kunne være effektiv beslutningstagning og tidsstyring, mens de ulemperne der blev nævnt var magtesløshed, manglende ejerskab og stressede arbejdere. Netværksmodellen blev brugt i f.eks. permakulturforeningerne og visse frivillige netværk. Fordelene her kunne være godt ejerskab, ligeværd og kreativitet, mens ulemperne kunne være manglende styring og evne til beslutningstagning. Kunsten var nu, at skabe organisationer med en flad struktur, men med effektiv kommunikation og lederskab. Effektiv kommunikation indebar f.eks. gode, strukturerede møder, inklusion af alle som beslutninger vedrørte, gennemsigtighed og ansvarlighed. Lederskab er vigtigt, men skal gerne deles og skifte mellem personer, når det er hensigtsmæssigt.

Starhawk og Alfred Decker i workshoppen omkring organisation, kommunikation og konfliktløsning.

Ofte opstår konflikter selvom baggrunden for begge parter i konflikten faktisk er at ville det bedste. I permakulturkredse kunne man f.eks. nævne veganerens ønske om ikke at spise animalske produkter, som en måde at gøre udslip af CO2 mindre, beskytte dyr og være et godt menneske. På den anden side kunne man nævne den ”regenerative jordbruger”, som arbejder med dyr i et permakulturdesign for at binde CO2 i jorden. Begge har omsorg for jorden og dyrene, men konflikten kan opstå i den praktiske udførelse.

Det er hævdet, at omkring 85% af kommunikation er ikke-verbal, altså gennem f.eks. kropssprog og tonefald. Når kommunikationen er blevet mere digital, er der derfor mange lag i udvekslingen af holdninger, ideer og tanker, der kan misforstås og ende steder, som ikke var meningen. Det er nemt at komme til at umenneskeliggøre den anden, når man ikke ser hinanden i øjnene. Et guldkorn i erfaringerne fra Starhawk var her, at det er umuligt at løse en konflikt på email eller sms. Der skal helst krops- og øjenkontakt til eller i hvert fald et telefonopkald.

Videre gennemgik vi ”konflikttrappen”, hvor der blev lagt vægt på de forventninger eller fordomme, vi ofte har om andre og hvordan vores projektioner fra andre situationer, nemt kunne komme til at forværre en konflikt.

Ceremoni

Afslutningen af festivalen blev, ligesom åbningen, markeret med en sang ledt af Starhawk. Sangen gav os en samhørighed og en opfordring til at fortsætte vores arbejde ud i verden efter festivalen:

”We are a circle, within a circle, with no beginning and never ending. Hold on, hold on, hold the vision that’s being born.”

En skøn cirkel var det og en stemningsfyldt weekend med mange vise ord, gerninger og musik.

Eirik Wiken fra den norske permakulturforening i den afsluttende ceremoni med Hardanger Fredsakademi i baggrunden.
Norske Niels spillede nordiske viser i sommeraftenen for et henført publikum.
Borgmesteren fra Jondal kommune bød os hjerteligt velkommen og demonstrerede sin interesse for permakultur i sin tale.
Stephen Barstow og Rebecca fik officielt tildelt LAND center status af Norges LAND koordinator Helene Bøhler (t.h.).
Campingpladsen med køkkenhave ved siden af.

Med lidt tid til overs nåede vi op til Folgefunna isbræ, hvor naturens rå former stod klart frem i det is-skurede landskab.

Glade permakulturister på Folgefunna isbræ.

Festivalberetning – Nordisk Permakultur Festival 2018

En festivalberetning, dag 1
13. juli 2018, af Karoline Nolsø Aaen

Power, Inclusion & Gruppestrukturer
For en jordbunden type som mig, er permakulturens Omsorg for Mennesker særligt udfordrende. Der er dog ingen tvivl om, at vi uden personligt indsigt, selvudvikling og empowerment ikke kommer langt med landbaserede permakulturprojekter. Social permakultur og balance i zone 00 er første skridt for at en bæredygtig udvikling kan ske.
På Nordisk Permakultur Festival vælger jeg altid at deltage på (eller tilbyde) workshops om håndværk eller dyrkning. Ting jeg kan tage at føle på – og dermed forstå. I dag har jeg valgt at udfordre mig selv og deltage på den verdenskendte forfatter og Earth Activist træner Starhawks workshop. Starhawk er kvinden bag mere end 12 bøger om Earth Based Spirituality, og et hav af kurser og workshops i hele verden om social permakultur.


Ved siden af Starhawk står Alfred Decker (USA/Spanien), som jeg kender fra tidligere permakultur-arrangementer rundt omkring i Europa. Alfred er en sympatisk mand, som foruden sit landsted og familie i Spanien har viet sit liv til formidling af permakulturværktøjer.

Starhawk og Alfreds emne for de næste 2 timer er Power, Inclusion & Group Structures. Emner som på ingen måde kan færdiggøres på så kort tid. Workshoppen er en appetizer for mere. I salen sidder omkring 30 personer. Heraf er mange kvinder i aldersgruppen 45-60. Jeg har sat mig bagerst, så jeg forhåbentligt kan slippe for at skulle deltage i gruppe-snakke og i stedet fokuserer på mine noter og mit kamera. Den går nu ikke.

Efter en kort introduktion bliver vi alle bedt om at stille os op. Starhawk udbryder: ”Let us all walk around”. Opgaven er i kor at svare ”YES, let us all…” til hvad der bliver foreslået. Reglen er at man ikke kan sige nej, men i stedet foreslå et alternativ. Snart hopper vi rundt som frøer, griner i kor og smiler til hinanden. Gruppen er på én gang blevet en enhed frem for 30 individuelle individer.

Næste øvelse er at fortælle hinanden to og to om ”hvem jeg er”. Hvem er du? Svarene er alsidige. Nogle fokuserer på deres træning og uddannelse. Nogle på deres familierolle som mor, andre som aktører og miljøforkæmpere. Andre igen som elever i livet. Vi får hver især muligheden for at definere hvem vi er. Hvem jeg er.

Workshoppens tredje øvelse er noget jeg kan relatere til, og en øvelse jeg selv benytter, når jeg underviser. Forskellige permakulturprincipper fra Bill Mollison og David Holmgren bliver delt ud i rummet, så vi sidder i grupper af fire personer i hver. Opgaven er nu at give eksempler på hvert princip set i et socialt perspektiv. Use Edges & Value the Marginal er min gruppes princip. Det bliver hurtigt klart, at flere i rummet ikke helt ved, hvad permakultur egentlig er. Nogle deltager på festivallen af nysgerrighed og lyst til at lære om permakultur. De er kommet til det helt rette sted.

Vi gennemgår eksempler på social permakultur ud fra alle de udvalgte principper i plenum. Diskussionen flyder og mange deltagere bringer personlige anskuelser og betragtninger frem. Stawhawk og Alfred er dygtige til at styre rummet og får os ført videre til sidste indslag. Normer.

Hvilke (uskrevne) regler er du underlagt i din sociale kontekst? I det sociale rum du færdes i til dagligt? Hvilke normer er omkring dig? Normer du ikke bare kan gøre noget ved? Vi kommer vidt omkring med eksempler. Fra tvungne lektier i skolen, drenge der ikke kan gå i lyserød, til hvem der må tale hvornår.

Næste skridt er at præsentere verdenshjulet Earth/Nord/Responsibility, Air/Øst/Communication, Fire/Syd/Power, og West/Water/Trust. Uden balance i hjulet kan visionen og missionen om en bæredygtig fremtid – på såvel socialt, individuelt, som miljøplan ikke udfoldes. Nord og Syd skal være i balance. Responsibility & Power. Øst og Vest skal være i balance. Communication & Trust.

Der er så meget at gøre bedre på denne planet. Vi enes om at der ikke er en Planet B. Det handler om at forbedre vores fælles Planet A.

Tiden er gået og aftensmaden venter. Jeg opdager, at jeg rent faktisk har lyttet og deltaget aktivt. Og at det var ok. Workshoppen har givet flere i rummet lyst til at deltage på Starhawk og Alfreds kurser. Måske de en dag skal inviteres til Danmark?

LAND i Estland

Image result for nordplus logoAf Signe Engelhardt Christensen. Fotos: Cathrine Dolleris

I slutningen af april nåede den nordisk-baltiske LAND-karavane til Estland. Turen, som tidligere har rundet Kosters i Sverige og Koroinen i Finland, bød denne gang på hele tre besøg og hos vidt forskellige LAND center aspiranter.

Projekt Kodu

Et off-grid projekt med overnatning i smukke telte midt i den store spiselige skov med et mantra om low-tech, low-cost og low-skill.

Projekt Kodu handler om øko-turisme a la permakultur – en fin niche
Smukt hus-design af ler, træ og genbrug.

 

 

 

 

 

Projekt Kodu blev LAND starter på baggrund af den fine måde at leve på i pagt med naturen og lave øko-turisme i Estlands nordlige Lahemaa nationalpark nær Finske Bugt. Mari ser frem til at blive LAND center, når hendes design for stedet er blevet opdateret.

Komposttoilet bygning
Mari fortæller om elforsyningen fra hjemmebyggede solceller.

 

 

 

 

 

 

Small Footprint Ecovillage:

Liina fortæller om Small Footprint Ecovillage.
En sammenslutning af 17 økologisk og socialt bevidste mennesker, der sammen har købt en landsby(!) og nu i fællesskab opbygger et samfund, der kan nære både dem selv og jorden. De er startet med fokus på de sociale aspekter af deres fællesskab og anvender den sociokratiske fremgangsmåde i beslutningsprocesser.
Seriøse no-dig bede til grøntsager.

Small Footprint Ecovillage blev LAND starter, da de havde mange aspekter af permakulturen på plads og var godt i gang med både dyrkning og sociale strukturer. Permakultur er nyt for nogle i landsbyen, men hvis alle kan blive enige om at præsentere sig som et permakultur demonstrationssted, så er der ikke lang vej til at de bliver LAND center.

Produktion af mikrogrønt til restauranter er en entreprise på Small Footprint Ecovillage
Et flytbart drivhus på skinner og to glade svenskere, Lillemor og Helena.

 

 

Karuse Jaam

 

En nedlagt jernbanestation midt i det Estiske ingenting, hvor en enlig kvinde ved egen og venners hjælp har skraldet alle de slidte lag af den charmerende bygning og er påbegyndt et omfattende lerpudsearbejde.

Meelikes projekt fik LAND spire status. Meelike arbejder og tænker i permakultur, men har endnu ikke taget en PDC. Hun vil gerne i gang med mere dyrkning, så kurset passer godt ind i fremtidsplanerne.

Træning i LAND netværket

Koroinens kolonihaver er velholdte.

Finnerne fremlagde deres progression med det fulde design over Koroinen og fik en stak anbefalinger, der gerne skulle bringe deres fine projekt til LAND center-status senere på året. Anbefalingerne gik primært på at lave et socialt design til deres projekt, da der er mange forskellige brugergrupper involveret og i samarbejde.

Kosters Trädgårdar LAND center

Lørdag eftermiddag fremlagde Helena von Bothmer sit retrospektive design for Kosters Trädgårdar, der tog sin begyndelse i 1989.

Hendes energiske fortælling viste os mange og alsidige nuancer af en proces med permakulturen i centrum, som må siges at være både en personlig og professionel succes. Kosters er nu akkrediteret LAND center – og stort tillykke med dette Sveriges første.

Samarbejde med Letland

Thomas og Elgars vil samarbejde med LAND netværket, især i Estland. Foto: Jais Hammerlund

Lørdag aften fik vi den Lettiske fortælling da Thomas Kreuger og Elgars Felcis foldede deres visioner og projekter ud for os. Medrivende og passioneret delte de med os, så ingen kan være i tvivl om at der er noget meget spændende på vej i Letland.

Thomas og Elgars står bag en årligt tilbagevendende permakultur festival i Letland, der lyder til at være et besøg værd. Dette års festival ligger 10-12 august.

Projektet omkring LAND netværkets udbredelse er støttet af NordPlus.Image result for nordplus logo

Besøg i Holma Skovhave

Som en del af Nordisk Træf i Sverige 9-11. februar, var der rundvisning i den 12 år gamle skovhave ved Holma Folkehøjskole.

Skovhaven var frossen, da Arne viste gruppen ned igennem alléen af træer, der var bygget af naturligt døde træer fra grunden og afmærkede den store sti. Vi kom op til bålpladsen, hvor mange hyggelige stunder var  tilbragt med skovhavens frivillige og gæster.

Den lille sø i skovhaven er 2,5 m dyb i den ene ende og 30 cm i den anden så  karperne kan overvintre på den dybe del og det skaber gode betingelser for en række vandplanter og dyr i de lavere dele.

Rødel er brugt som nitrogenfixerende ammetræer, men ud af de 10 der blevet plantet, er nu kun ét tilbage, da skovhaven rundt om dem er vokset til. Nøddelunden, med underplantede bærbuske, er et af skovhavens systemer til plantning i flere lag for større udbytte.

Holma Folkehøjskole fokuserer på kurser i permakultur, omstilling og bæredygtighed. “Sammen dyrker vi en bæredygtig verden” er deres slogan. Se mere på: http://www.holmafolkhogskola.se/

Fotos: Cecilie Tapdrup

Tilmelding til Nordisk Træf er åbent

Nordisk Træf- tilmelding før den 31.jan
tilmeldingsskema

På Nordisk Træf mødes medlemmer fra permakulturforeningerne i Norden for at inspirere hinanden med designs over landsteder og haver fra forskellige dele af Norden. Det er stedet hvor du som deltager får del i ny viden om jord, dyr, planter blandt en masse andet, og kan danne forbindelser på tværs af landegrænser.

Sidst, men slet ikke mindst, er det på Nordisk Træf, at Nordisk Institut, bestående af de nordiske diplomholdere, træffer beslutninger om ændringer i regelsættet og driftsprocedurer gældende for det nordiske Diplom i anvendt permakultur, og diplomere nye diplomholdere. Der har i løbet af de sidste år været en del omstruktureringer her, og disse har naturligvis betydning for dig, som ønsker at tage diplom eller er i gang med processen.

Sted:
Mødet bliver afholdt på Stiftelsen Holma i Skåne. Det er et velkendt sted for permakulturister fordi Holma Skovhave ligger her.
Stiftelsen Holma er tæt på Höörs railway station, circa 30 minutter på gåben
Holma på Googlemaps
Kommer du i bil?: Brug denne adresse på gps: Holma 101, 243 93 Höör

Tidspunkt
Nordisk Mødet starter kl16 på fredagen og slutter kl12.45 på søndagen.
Godt hvis du kan ankomme  mellem 14-16 på fredagen. På søndag afholdes en back-to-back LAND møde kl14-17, som er åbent for alle.

Program
Program Nordisk Møde 2018.

Betaling
Det koster 100 SEK / dag at deltage i det Nordisk Møde. Betaling dækker almindelig møde udgifter
Tag med kontanter (SEK) for at betale (EUR også ok).

Mad
Alle måltider bliver lavet af Omväxling (facebook: Omväxling). Alle fra Sverige betaler for mad selv. Der findes en solidaritets prisliste som koster fra 400 til 700 SEK.
Prisliste Prisliste for mad (på svensk)

Sengepladser
På Stiftelsen Holma er der senge i fleresenge værelse og madresser i sovesalen. Senge koster 250 SEK / nat og madrasser 150 SEK / night.

Tilmelding
Tilmeld dig før d.31 januar, hvis muligt.
tilmeldingsskema

Information
om mødet og alt det praktiske kicki.bobacka@gmail.com
om Nordisk Institut og diploma hans@hans.ryding.net