Kategoriarkiv: LAND

Nyheder om permakultur demonstrationscentre, læring og aktiviteter fra LAND netværket og LAND centre finder du her. Skriv til land@permakultur-danmark.dk hvis du har en historie fra LAND netværket.

LAND orienteringsmøde Friland, 1. februar, kl. 13-16

Kære alle LAND interesserede

Nu er chancen der igen! Tilmelding her! 
Permakultur Danmark har fået penge til starten af et LAND projekt, hvor LAND står for “Læring og Netværk Demonstration”. Det er et landsdækkende projekt, som sætter fokus på de gode permakultursteder, vi har i Danmark, og skaber netværk mellem dem, som gerne vil permakulturen. Det sigter på at højne kvalitet og kvantitet af permakultur i Danmark.

LAND projektet

I foreningen vil vi gerne undersøge potentialet for at lave et oplysningsprojekt, som direkte involverer dig og der, hvor du bor. Måske noget for dig…?
Det vil være dejligt, hvis du har lyst til at bruge 5 minutter på at svare på spørgsmål i et skema som er linket her.
Vi kalder det “Læring og Netværk Demonstrationsprojekt” – LAND projektet – og du har mulighed for at være med fra starten og forme det, hvis du vil. LAND projektet sigter på at styrke synligheden af de gode permakultursteder, vi har i Danmark. Sammen kan vi udnævne særlige steder – LAND centre – til kilder til inspiration både for permakulturister og alle andre, der gerne vil lære mere om bæredygtig praksis i øjenhøjde. LAND centrene kan være kernen til lokale netværk og kan på sigt være del af et internationalt netværk.
I England har LAND projektet været i gang i 4 år med bragende succes.
Vi har til formålet brug for at vide lidt mere om dig og din tilknytning til permakultur.