Kategoriarkiv: LAND

Nyheder om permakultur demonstrationscentre, læring og aktiviteter fra LAND netværket og LAND centre finder du her. Skriv til land@permakultur-danmark.dk hvis du har en historie fra LAND netværket.

Aktiviteter i Byhaven2200

Land_logo_rentegnetI LAND centret Byhaven2200 fejrer vi lørdag d. 15. november slutning af vores
arbejdsdage i haven. Vi vil lave pizza ovnen færdig og gøre haven klar til vinteren.
Næste gang vi ser hinanden vil være til vores månedlige studiegruppe i Miljøpunkt Nørrebro hver første torsdag om måned kl. 5 med start i december. Der vil være mange forskellige workshops for at udvikle i Byhavens permakultur design og lære hinanden at passe haven, som vi bedst kan. Det er en fantastisk måde at lære haven og hinanden at kende. Planen for vinterens studie grupper er:
– 4/12: Udvikling af Byhavens struktur og organisationen med specielt fokus på Sociokrati.
– 8/1: Natur Bihold. Lad os sammen passe godt på Byhavens bier.
– 5/2: Permakultur Design Introduktion og catch up med Byhavens design.
– 5/3: Udvikle på Byhavens design og sæsonplan.
– 2/4: Biodiversitet i haven og på bord. Nyttige insekter, hjemhørende spiselige arter, osv.

Hvis du er interesseret i disse emner er du meget velkommen til at være med i Byhaven2200. Kontakt os på: info@byhaven2200.dk og deltag i vores facebook gruppe Byhaven 2200.

studie gruppe
Billedet er fra sidste årets studiegruppe, hvor deltagerne diskuterer og planlægger permakultur design af haven.

Fejø Retreat

I 1998 købte vi ejendommen Storemosevej 32 på Fejø

Det er et tidligere husmandssted med 8,9 ha jord i sydvestvendt kuperet terræn med smuk udsigt over marker, plantager, Store Mose og Smålandshavet. Jorden er omlagt og har økologistatus fra år 2000 med 8 ha i omdrift. Vi har haft diverse kornafgrøder med kløvergræs som det kvælstofgivende. Lige nu ligger jorden som vedvarende græs. Vi har også haft høns, gæs og gotlandske pelsfår til selvforsyning, men lige nu har vi ingen dyr udover vore to dejlige musefangende katte.

Gennem årene har vi indrettet to gæsteværelser med tekøkken og alrum i den tidligere stald, musikværksted i garagen og et stort multi-flexrum på det tidligere kornloft. Et tilbygget havestueligende rum med glasfacade sikrer at man kan gå tørskoet fra den gamle del af huset til de nye rum i laden. Desuden har vi opført en gæstehytte af halmballer med græstag etableret som alpin biotop.

I 2009 udarbejdede vi et samlet permakulturdesign for ejendommen, som forhåbentlig vil kunne ses folde sig ud over den næste 10 års periode. Anne er således internationalt certificeret permakulturdesigner. Vi arbejder på at skabe en fond, der kan eje og drive stedet, således at ejerskabet til jorden bliver fælles og at permakulturen er sikret gennem fondsfundatsen efter vores død.

Professionelt er vi kunstnere, formidlere og terapeuter. Ejendommen fungerer som retreatfacilitet med kurser, behandlinger af medicinsk uforklarede symptomer og diverse arrangementer.

Permakulturimpulsen på stedet kommer til udtryk gennem sepererende mult-gæstetoilet og adskillelse af urin og fækalier i det daglige; urinen udspredes og benyttes som gødning til de ikke-spiselige afgrøder. Vi producerer meget lidt affald, vi spiser ikke kød, drikker ikke alkohol og vi har ikke bil. Desuden undgår vi en masse mentalt affald ved ikke at være tilsluttet fjernsynsnettet. Bedene i husets nærområder dyrkes med jorddækning og uden brug af maskiner, vores græsklipper er eldreven. Den begyndende træplantning på ejendommens nordskråninger sker manuelt og med jorddækning omkring de udplantede træer. Vi er medstiftere af en lille lokal permakulturforening på Fejø med i alt 6 deltagende familier.

I uge 29 2010 er vi værter for en uge med overskriften: “Nyd livet med musik, dans og permakultur”.

Vi udsender et nyhedsbrev 4 gange om året pr. mail, det kan man abonnere på ved at sende en mail til moloney@fejoe.dk og skrive Fejø Retreat, Nyhedsbrev.

Anne og Mick Moloney, Fejø Retreat, Storemosevej 32, 4944  Fejø
November 2009

Link til: Fejø Permakultur

Link til: Permakulturhaven på Fejø  (Anne Moloney’s blog)

 

LAND forsamling 21-23. november 2014

Land_logo_rentegnet

Vi holder LAND forsamling 21-23. november 2014

Sæt kryds i kalenderen!

Alle bidrager til LAND forsamlingen med et emne, deres erfaringer eller facilitering. Vi vil gennemgå starten på LAND netværket, hvordan vi gerne vil have at det skal udvikle sig i fremtiden, hvordan vi bedst styrer vores projekter, tiltrækker kursister, frivillige og meget mere. Der vil også blive tid til at se nogle gode projekter i omegnen, bytte frø og have det sjovt sammen.

Har du tilknytning til et LAND center eller vil gerne være en del af netværket, er du velkommen.

Hvor vi holder LAND forsamlingen, ved vi ikke endnu. Har du et forslag, så skriv til land@permakultur-danmark.dk

 

PLANT ansøgning sendt af sted

PLANT står for Permaculture Learning, Action, Network and Training. Det er et partnerskab, der følger op på det tidligere Leonardo da Vinci Læringspartnerskab for permakulturundervisere, som afsluttes i Juli 2014. Ansøgningen er sendt afsted til EU, så kryds fingre for at projektet bevilges!

Læs om målene for PLANT her:

Permaculture is a globally used design approach that creates sustainable human habitats by following nature’s patterns. Vocational training is being delivered by several hundred permaculture training centres in the 5 partner countries: Britain, Denmark, Germany, France and the Czech Republic.

 

Objectives of this project:

1. Develop a distributed campus network of accessible and high quality permaculture education centres across Britain, Denmark, France, Germany and the Czech Republic. Læs videre PLANT ansøgning sendt af sted