Kategoriarkiv: LAND

Nyheder om permakultur demonstrationscentre, læring og aktiviteter fra LAND netværket og LAND centre finder du her. Skriv til land@permakultur-danmark.dk hvis du har en historie fra LAND netværket.

Permakultur kursus på Ridgedale

Af Kristiane Ravn Frost

Min baggrund for kurset

Jeg har undervist i kost og livsstil siden 1982 i Norge, Sverige, Danmark og USA. I 2001 udviklede jeg enkle, men effektive selvreflektion/coaching metoder med henblik på forvandling af dybereliggende programmer, så det bliver lettere at leve i overensstemmelse med det, vi ved er godt for os og den planet, vi lever på. Herudover er jeg én af 4 oprindelige initiativtagere til OASIS, et spirende internationalt & multikulturelt øko-samfund i Danmark. I øjeblikket forhandler vi om at overtage den tidligere Skælskør folkehøjskole samt nabogrund med intentionen om at lave et kombineret øko-samfund, LAND-center, omstillingsinitiativ, folkehøjskole og ’øko-prenørskaber’.

Jeg besøgte første gang Ridgedale Permaculture farm i forbindelse med en Global Ecovillage Networks konference i Sverige i 2017 og blev både imponeret, inspireret og provokeret i løbet af rundturen. Jeg forstod, at kurset ville være godt for mig og ansøgte Permakultur Danmark om at komme med på kurset via Erasmus+ programmet. Mine læringsmål i forbindelse med kurset er og var mangeartede. Dels at kunne designe vort sted bedre, dels at få et certifikatet, dels at udvide mine undervisningsmæssige kompetencer til ikke kun at omfatte kost, livsstil og personlig udvikling, men også dyrkning, idet jeg igennem mange år har været mere eller mindre selvforsynende med grøntsager, og dels at blive en aktiv del af og ressource for permakultur bevægelsen.

Indhold af kurset

Kurset gav mig alt dette og mere til. Desværre var vores projekt ikke et af de projekter, vi arbejdede med på kurset, men så fik min mand og jeg da mulighed for at være med på to forskellige projekter, hvilket gav os et bredere erfaringsgrundlag til at designe vort eget projekt. Kurset startede med, at Richard fortalte, at han i sin praksis har erstattet den måde, permakultur laver målsætning, med ’holistic management’, som er udviklet af Allan Savory. Det går ud på at beskrive den sammenhæng, også kaldet den holistiske kontekst, vi indgår i. Centrale spørgsmål til at afklare vores ”holistiske kontekst” er:

  1. Hvem træffer beslutningerne? At definere beslutningstagerne er et logisk sted at starte.
  2. Hvilke ressourcer findes ud over penge? Han talte om 8 former for kapital, hvoraf penge kun var en. (Se billedet af en af hans slides herunder)
  3. Hvordan ser økonomien ud? Hvor mange penge har vi? Hvor mange penge skylder vi? Hvilke penge kan vi forvente at modtage månedligt eller som engangsbeløb.
Kilde: http://www.appleseedpermaculture.com/8-forms-of-capital/
Kilde: http://www.appleseedpermaculture.com/8-forms-of-capital/

Når disse spørgsmål er afklaret begyndes på næste fase i afklaringen:

  1. Formålsparagraf. Hvad er det vi vil opnå?
    1. Vore grundlæggende værdier. Hvilken livskvalitet søger vi? (Uafhængigt af tid, sted og omstændigheder).
    2. Hvad er vi villige til at gøre for at opnå denne livskvalitet? Hvad skal produceres? Hvad skal gøres? Svarene på disse spørgsmål giver projektet sin konkrete form.
    1. Det fremtidige ressource grundlag. Hvilke ressourcer ønsker vi skal være tilgængelige i fremtiden for os selv, vore børn, vore børnebørn, vore oldebørn osv? Hvordan er jeg/vi nødt til at leve/opføre mig/os for at sikre, at der også i fremtiden er ressourcer? Hvordan skal mit/vores landskab være/passes/behandles for at opnå det?

Følgende syv testspørgsmål bruges til at evaluere større beslutninger/projekter, når den holistiske kontekst er klarlagt.

  1. Årsag og virkning. Sigter denne beslutning mod at håndtere den grundlæggende årsag til problemet? Hvad sker der egentlig her? Hvis der ikke er et problem, er der så en mulighed for vækst?
  2. Det svageste led (socialt, biologisk, økonomisk). Vil denne handling styrke vores fremtidige ressource grundlag?
    1. Socialt. Vil denne handling opløse eller skabe modstand fra mennesker, vi har brug for støtte fra? Kan den skade vores virksomhed på nogen måde?
    2. Biologisk. Har jeg identificeret det svageste punkt i denne organismes livscyklus? Styrker denne handling de svageste led i de organismer, der bliver påvirket?
    3. Økonomisk. Styrker denne handling det svageste led i produktions-kæden? Omdannelsen af ressourcer til produkter? Omsætningen af produkter? Omsætningen af penge?
  3. Marginal reaktion: (når der skal vælges mellem flere projekter). Hvilken handling giver det største udbytte i forhold til vores holistiske kontekst og i forhold til den tid og de penge, vi skal bruge?
  4. Brutto overskuds analyse. Sammenligning af to eller flere projekter: Hvilket projekt er bedst til at dække firmaets omkostninger? Hvilket projekt giver det største netto overskud under hhv dårlige, gode eller optimale forhold? Er egne lønninger medtaget i omkostningerne?
  5. Energi/penge, kilde og forbrug. Kommer den energi/de penge denne handling kræver fra en kilde, der harmonerer med min holistiske kontekst? Er energien udvundet af en begrænset eller ubegrænset kilde og vil forbruget af denne energi være skadelig? Vil måden pengene bliver brugt på styrke eller svække vor holistiske kontekst? Bliver energien/pengene brugt til at skabe infrastruktur, der understøtter vor holistiske kontekst? Skaber vi unødig eller undgåelig afhængighed med denne beslutning?
  6. Bæredygtighed. Vil denne handling styrke eller svække vort fremtidige ressource grundlag?
  7. Samfund og kultur. Hvordan FØLES denne handling nu, når jeg både kender min holistiske kontekst og svarene på testspørgsmålene? Selvom en handling består testen, er det muligt, at det ikke FØLES rigtigt at gøre den og omvendt kan handlingen FØLES rigtig selvom den ikke består testen. Uanset hvad jeg vælger, hjælper disse spørgsmal mig til at balancere evt. negative konsekvenser af min beslutning.

’Holistic management’ blev først udviklet med henblik på at regenerere ørkenlandskaber, idet Allan Savory blev opmærksom på, at både traditionelt dyrehold og dyr i naturreservater bidrager til ørkendannelse i den forstand at muldlaget formindskes. Når dyr derimod holdes på en måde, der efterligner naturen, så er resultatet det modsatte: Så bidrager de nemlig til at forøge muldlaget og skabe større biodiversitet. Vilde dyr lever i store flokke og bliver kun kortvarigt på samme sted. Rovdyrene sørger for at holde flokken samlet. Flokken spiser en del af græsset, nedtramper resten og efterlader gødning, som er mad for larver, som igen er mad for fugle. De vilde dyr KOMMER IKKE TILBAGE IGEN FØR GRÆSSET IGEN ER HØJT. Som foroven, så forneden. Højt græs har dybe rødder. Græs der hele tiden bliver bidt eller slået af, når ikke at sende sukker nok ned i rødderne til at mikroorganismerne får noget at leve af og der kan dannes kulstof i jorden.

Med elektriske hegn til at efterligne rovdyrenes funktion og holde flokken samlet på et minimalt område, og ved at flytte sine husdyr til et nyt område dagligt, har Richard i løbet af fem år tre-doblet sit muldlag fra omkring 10-12 cm til ca 35cm. Vi fik syn for sagen dels ved at grave huller både på steder han ikke havde rørt og på steder, hvor han havde været i gang, dels ved at observere at hans græs var 3-4 gange så højt som naboens, hvor der ingen dyr gik, og hvor der endnu ikke var blevet slået hø.

For mig var dette en øjenåbner. Jeg har været 95% eller mere veganer siden 1979, så pludselig at opdage at husdyr er en del af løsningen er både provokerende og en lettelse af rang. Det er ikke urealistisk, at vi i løbet af en ti-årsperiode kan skabe et gedigent muldlag. Ligesom sunde tarme giver sunde mennesker, så giver et godt muldlag med masser af mikro-organismer og kulstof lagret i jorden gode betingelser for fortsat liv på jorden, idet mere kulstof i jorden binder mere væske, hvilket gør os i stand til at håndtere både større mængder regn og mere tørke, samtidig med at CO2 bliver bundet i jorden, hvor det gør gavn og øger vore afgrøder.

Vi behøver bare gøre det!

Og det er til og med forholdsvis enkelt. Det skal bare sættes i system, og landmændende skal oplyses om det. Folk behøver ikke engang ændre deres livsstil væsentligt for at lave denne forandring. Det efterlod mig dybt ærbødig over jordens fænomenale evne til at regenerere sig og fuld af håb om, at der også vil være en grøn verden for de næste generationer. Vore kroppe fornyer op imod 300 milliarder celler om dagen. Muldlaget kan fordobles på fem år. Fantastisk!

En anden central del af kurset var ’The scale of permanence’. En bestandighedsskala kunne vi vel kalde det på dansk, der ordner de elementer, der påvirker vore biologiske livsvilkår, i forhold til hvor meget vi kan påvirke dem.

  1. Klima
  2. Landskab
  3. Adgang til vand
  4. Eksisterende veje
  5. Træer
  6. Permanente bygninger
  7. Hegn
  8. Jordkvalitet

Richard lærte os at første skridt – inden vi begynder at designe noget som helst – er at bevidstgøre os om, hvordan klimaet har formet landskabet og adgangen til vand og hvilke rammer, det sætter omkring vore design muligheder.

Et grundlæggende princip i Richard’s tilgang er, at naturen er perfekt, som den er og at det er et komplekst system, hvor alle elementer påvirker hinanden. Det handler om, at vi skal finde vores plads i den, så vi styrker de positive sider og minimerer de skader, vi laver. Han bad os indlede ethvert design projekt med  spørgsmålet: hvor lidt er det nødvendigt at gøre, for at optimere vore livsvilkår, dvs at starte nedefra på skalaen.

Først arbejde med at forbedre jordkvaliteten, sætte hegn på passende steder, designe bygninger og plante træer. Dette passer godt sammen med Fukuoka’s one straw revolution, som i princippet også handler om at indgå i naturen fremfor at bruge den.

Og så tog vi ellers fat i at forstå skalaen oppefra. Richard er som et omvandrende leksikon. Vi fik udleveret hans 500GB store harddrev med referencer til videoer, bøger og andre steder han har sin information fra, så vi kunne gå hjem og fordybe os yderligere. Han fremhævede at dette kursus kun var begyndelsen. For mig gav det et rigtig godt udgangspunkt.

Først forstå alt det, vi ikke kan påvirke: Sol, vind, nedbør, temperaturer, forurening. Mennesker. Ildebrande, oversvømmelser og andre naturkatastrofer, idet det skaber rammerne omkring det, vi kan påvirke. Derefter kortlægge hældninger, skyggeområder osv i landskabet. Alle landskaber består i princippet af tre komponenter, primær højderyg, sekundære højderygge og dale. Gennem at kortlægge dem følger en forståelse af hvor vand findes og hvordan det naturligt bevæger sig. Vi så hvordan P. A. Yeomans, manden bag keyline design og keyline ploven, havde brugt denne forståelse til at optimere flowet af vand, så et tørt australsk landskab blev frodigt. Vi lærte også, at når dette bliver brugt uden fuld forståelse, kan det være meget ødelæggende, idet en ændring af landskabet fører ændringer med sig hele vejen ned gennem systemet. Han fortalte, at flere dygtige permakulturister verden over forlader bevægelsen for ikke at blive identificerede med nogle få entusiaster, der  uden en tilbundsgående forståelse af ’the scale of permanence’ promoverer swales, også på steder og måder, hvor det skaber erosion.

Endnu en overraskende indsigt kom idet denne forståelse gjorde det tydeligt at elektricitet skabt ved opdæmning af vand, bestemt ikke er ’ren’ energi, idet alt det organiske materiale der samles bag dæmningen udvikler metangasser, som er 60 gange værre en CO2 gasser.

Da veje fanger vand er det vigtigt at de placeres en smule skævt af landskabets konturer med et fald/stigning på 1-4 meter per 100 meter. Mere eller mindre vil skabe erosion. Kabler og vandrør hører hjemme langs veje og ikke på tværs af landskabet.

Han vendte tingene på hovedet ved at bede os tænke på, hvordan vi kan tage vandet til dyrene, istedet for at tage dyrene til vandet, som man plejer at gøre.

Da træer beskytter toppen af bjergrygge og vejene mod erosion, giver det mest mening at placere træer i landskabet på samme måde som veje. Så kan vi se hvor bygninger med fordel kan placeres. Sætte hegn om det, vi ikke vil, at der skal trampes på.

Richard gjorde os opmærksom på at det ikke er muligt at bevare status quo. Bæredygtighed er en illusion. Intet naturligt system er stabilt. Enten så regenererer et naturligt system sig eller også degenerer det. Naturlige processer/systemer er eksponentielle/logaritmiske. Intet er lineært i naturen. Når historier bliver fortalt som om naturlige processer er lineære, som f.eks at Kina’s økonomi vokser stabilt med 7% om året, forvirrer det begreberne. Det lyder ikke af så meget. Men det er en forvridning af sandheden, som er eksponentiel/logaritmisk. For at give os et greb om hvordan eksponentielle/logaritmiske funktioner virker, brugte han et billede baseret på to-tals logaritmen. Billedet beskriver den nuværende situation i verden ret godt.

Hvis vi har en krukke med en enkelt amøbe i kl 9 og amøben deler sig i to hvert minut og krukken er fuld kl 9:45, hvornår var krukken så halvfuld?

Bare et minut tidligere. KL 9:44. For amøben deler sig i to hvert minut. Dvs at antallet fordobles hvert minut. Dette billede gav stof til eftertanke! For det betyder at ethvert system ser rimeligt normalt ud indtil kl 9:44. Det er først mellem 9:44 og 9:45, at det bliver tydeligt, at det er ved at kollapse. Det vil sige, at når vi kan se at ting falder fra hinanden, så er forfaldet meget langt fremskredet.

Efter jeg kom hjem, har jeg tænkt, at det samme gælder den modsatte vej rundt. Vi er mange, der har gjort meget positivt for verden i mange år. Selvom det endnu ikke er slået helt igennem er der meget der tyder på at klokken også her er 9:44. Jeg tænker, at vi lever i en spændende tid, hvor det gamle system er ved at falde fra hinanden, samtidig med at der vokser et nyt og sundere system frem. Jo flere der vælger side, jo hurtigere går det 🙂

Richards opskrift på et regenerativt landbrug kan opsummeres således:

  1. Holistisk management
  2. Opbygning af jordens muldlag
  3. Efterligne naturlige økosystemers processer
  4. Lokal beslutningstagning. Lokale input/output.
  5. Lavt forbrug af fossile brændstoffer, finanser og teknologi
  6. Certificeret af kunder (fremfor organisationer)
  7. Overskud af multiple former for kapital
  8. Vind-vind for alle involverede.

Konklusion

Det overraskede mig, at vi kom så langt omkring. Jeg havde forventet, at vi skulle holde os mere til ren dyrkning, og at det ville være mindre altomfattende. Alt vi lærte kan bruges på livet som helhed og et hvilket som helst projekt, idet det mere end noget andet handler om at forstå og anerkende at naturlige systemer er komplekse og eksponentielle i sin natur. Det viste sig, at flere af de projekter, vi designede i virkeligheden var meget enkle, hvad angår designet af det dyrkningsmæssige, samtidig med at designet af det forretningsmæssige og personlige kom til at fylde en del i de fleste projekter. Alt i alt kan jeg kun anbefale kurset, uanset om du er interesseret i permakultur eller ej. For optimalt udbytte anbefaler jeg at sætte tid af til at læse Richards bog, ’Make Small Farms Work’ før kurset og til at bearbejde kurset efter.

Permakultur Tur II

Vi er glade for at kunne forsætte successen med en tur rundt til nogle af de super spændende permakulturdemonstrationssteder og til helt nye permakultursteder med kæmpe udviklingspotentiale. Vi kan nu præsentere dig for den anden Permakultur Tur i Danmark.

Fejø Retreat Center, 2017

Formålet med turen er at opleve nogle af mange ny LAND-centre, men også nogle andre nye og lovende projekter.

Både for at få ideer og inspiration men også for at være en del af en voksende co-creation netværk, der arbejder og lever ud fra principperne i permakultur.

Og vi vil møde folkene bag de mange nye og “gamle” permakulturprojekter, der viser holdbar vej til opbygning af løsninger for til nutidens og fremtidens generationer.

Vi vil besøge flere spændende permakulturetableringer på Samsø. Energiakademiet, Dome of Visions og permakulturbyhaven i Århus, Himmelbjerggården i Silkeborg. Herudover vil vi også besøge en af Danmarks mest aktive masseovnsbyggere, Agnar, i det lille grønne hus i Vrads. Desuden skal vi til Vestjyllands Højskole, det nordligste permakultursted i Danmark (Permakultur Thorshøj), Permakulturhaven Myrrhis i Friland og det nyeste projekt Grobund.

Skolen for Livet, Friskole (Møn)

Hvornår, hvor og hvordan?

Turen foregår på Samsø og i Jylland mellem 1. og 7. august. Vi mødes på Samsø den 1. august om eftermiddagen og afslutter i Aarhus den 7. august om aftenen. På Samsø mødes vi på Sælvig Havn, hvor vi lejer cykler til at flytte rund i et par dage.

Derefter rejser vi i bil gennem Jylland, sover i telte og laver mad udendørs de fleste dage. Desuden vil vi købe økologisk mad så lokalt som muligt, deltage i guidede ture, workshops og spille spil.

Pris: 1900dkk (medlemmer) / 2200dkk (ikke-medlemmer)

Tilmelding:

Du kan tilmede dig via dette link:

https://docs.google.com/forms/d/1oNDUMtsZsOYHQg3xffnTl_0QHD2-cK-AwcHoKvkmPnM/edit

Der er kun 13 pladser til rådighed, og deadline for registrering er 21. juli.

Bliv medlem af Permakultur Danmark:

http://permakultur-danmark.dk/da/bliv-medlem/

Flere detaljer kommer op i de kommende dage.

For yderligere spørgsmål, kontakt: Rubén, på rubenbiolec@gmail.com eller Jais, på hammerlundjais@gmail.com

Permakulturhaven i Friland, 2017

We are happy to continue arranging Permaculture Tour to visit exciting projects in Denmark. If you joined last year, you will find new places this time. If you did not, welcome on board. This tour is full of inspiration.

The objective of this tour is to get new ideas and inspiration from active people working on permaculture and applying different principles.

We will visit new and old projects that show solutions for the present and future generations.

We will visit two permaculture projects on Samsø, Yduns have and EnergiAkademiet. Further, we will travel to Aarhus to visit Dome of visions and Himmelbjerggården in Silkeborg. After that, we will visit the LAND center “Det Lille Grønne Hus”, located in Vrads. From Vrads, we will travel to Vestjyllands Højskole to see their garden and hear how everything started. From there, we will visit Permakultur Thorshøj in Thy National Park and then Permakulturhaven Myrrhis (in Friland Ecovillage) and the newest collective in Jutland, named Grobund.

When, where and how?

This tour takes places on Samsø and Jutland (Denmark), between august 1st and 7th. We meet on Samsø on July 1st in the afternoon and, we finish in Aarhus August 7th, in the evening. On Samsø, we will meet in Sælvig Havn, where we will be renting bikes for a couple of days.

From Samsø, we take a ferry to Aarhus and rent cars, sleep in tents and cook dinners outdoors. We will prepare organic food, from as local as possible, participate in guided tours, workshops and games.

Price: 1900dkk (members) / 2200dkk (non-members of Permakultur Danmark)

Join us here:

https://docs.google.com/forms/d/1oNDUMtsZsOYHQg3xffnTl_0QHD2-cK-AwcHoKvkmPnM/edit

There are only 13 spots and, deadline for registration is July 21st.

Become a member of Permakultur Danmark here:

http://permakultur-danmark.dk/da/bliv-medlem/

For further details, please contact:

Rubén, at rubenbiolec@gmail.com

Jais, at hammerlundjais@gmail.com

 

SKEMA

Onsdag den 1. august (Samsø)

Kl 13. Introduktion i Sælvig Havn, Samsø (og cykelafhentning)

Kl. 14. Vi cykler til Inspiratoriet LAND center

Rundvisning i Inspiratoriet Permakulturhave (af Cecil Rye Olsen)

kl 17. Yduns have ??// Indkøbing, svømning

kl 18. Shelter plads (Samsø shelters)

Bål, laver aftensmad og spil

 

Torsdag den 2 August (Samsø)

Kl. 8. Morgenmad i sheltereret

Kl. 10. Vi cykler til EnergiAkademiet

Kl. 12. Frokost

Kl 13. Besøg på EnergiAkademiet.

Kl. 15. Afslapning og svømmeture

Kl. 16. Vi cykler til Kærbakkens Permahave

Kl. 17. Rundvisning i Kærbakkens Permahave af Birgit Rothmann

Kl. 19. Vi kører til Onsbjerg Campingplads, slår telte op og laver mad

 

Fredag den 3 kl 10-11 (Århus)

Kl. 10. Vi cykler til Sælvig Havn, afleverer cyklerne, svømmer.

Kl. 13. Færge fra Sælvig til Århus

Kl. 15.30. Dome of Visions

Vi får en rundvisning i deres byhave og deres kaffe og østershatte.

Kl. 17.30 Afgang til Himmelbjerggården

Kl. 19. Hygge, telte, mad med mere

 

Lørdag den 4  (Himmelbjerggården)

Kl 8.Morgenmad

Kl 9. Morgenmøde

Kl 10-11 Rundvisning

Kl. 11.30-17. Himmelbjerggården fra 0 og til LAND-center (med Frokost pause)

Samskabelsesworkshop med folkene på Himmelbjerggården og vi starter på etablering af nyt permadesign til stedet.

Kl. 17. Tur til Himmelbjerget

Kl. 19.30. Vi laver mad og sover på Himmelbjerggården.

 

Søndag den 5  (Vrads, VH, Thisted)

Kl. 8. Morgenmad

Kl 10. Afgang

Kl. 10.45. Besøg i den lille grønne hus, energieffektivitet ved Agner initiativtager til masseovnbyggernes ovnsætterlaug.

Kl.12.15 Frokost

Kl. 13. Afgang

Kl. 14.30. Rundvisning i Vestjyllands Højskole LAND-center, Verdens første højskole der giver PDC-kurser og er certificeret LAND-center.

Kl. 17.30 Afgang til Thisted

Kl. 19.30 Permakultur Thorshøj (Thisted)

Signe Engelhardt jonglerer noget vildt vild-mad i køkkenet og fortæller om det undervejs

 

Mandag den 6 (Permakultur Thisted og Friland)

Morgenmad kl. 8:30 (lavet af Signe Engelhardt)

Kl 9.30. Lerpudsningsworkshop

Kl 13. Frokost

Kl 14.30. Nordisk Folkecenter for vedvarende energi.

Kl. 16. Afgang til Friland

Kl. 18:30. Rundvisning på Permakulturhaven Myrrhis Friland

Kl. 20.30. Afgang

Til Grobund og slå telte op på den nye teltplads

 

Tirsdag den 7 August (Grobund)

Kl. 7. Vågner i Grobund

Kl. 8. Morgenmad

Kl. 9.15. Oplæg og rundvisning om Grobund ved bestyrelsesformand Mathias Bartholomæussen

Kl. 11. Afgang til Århus

Kl. 12. Århus

Kl 12.30 Afgang til Europæisk Permakulturfestival i Irland eller hvor du ellers vil hen 🙂

RIP – Byhaven 2200 er ikke længere et LAND center

Faktisk er Byhaven2200 blevet ryddet af en bulldozer.

Bulldozerens arbejde er hurtigt og iskoldt og fjerner i ét hjerteløst øjeblik al den kærlighed, som hvert et frø er blevet sået med og solens, regnens og jordens livgivende kraft.

Byhaven som den så 27. maj i år efter rydningen – og i 2016.

Byhaven2200 var ikke blevet vedligeholdt og den frivillige forening manglede kræfter til at føre LAND centeret videre. Kommunens forvaltning har derfor valgt at opsige kontrakten og rydde området. Dette på trods af kommunens strategi og målsætning omkring grønne områder og biodiversitet i København.

Det er virkelig ærgerligt at miste et permakultur projekt, et LAND center og et sted som har tiltrukket og givet liv og inspiration til de mange frivillige, der siden 2012 har været med til at skabe Byhaven2200.  Byhaven2200 blev akkrediteret til LAND center i April 2014. Haven var blevet til sit eget lille økosystem, som et område kun kan blive til over tid og tilpasninger af dyr, plante og liv i jorden.  Selvom planen er at oprette en ny byhave på samme sted, har vi mistet det liv, der gjorde haven til en frodig oase for Nørrebro.

Lad os passe på, at det ikke sker igen!

Her er en samling af nogle af de reaktioner, der har været på Byhaven2200 igennem tiden og på rydningen i maj.

Felix Becker udtrykker her sin sorg over den brutale rydning

Video fra tiden da Byhaven trivedes (youtube)

TVLorrys indlæg om Byhaven2200

Frits Ahlefeldts artikel og tegning: Farvel til Byhaven2200 – Goddag til Bloxhub

 

 

LAND i Estland

Image result for nordplus logoAf Signe Engelhardt Christensen. Fotos: Cathrine Dolleris

I slutningen af april nåede den nordisk-baltiske LAND-karavane til Estland. Turen, som tidligere har rundet Kosters i Sverige og Koroinen i Finland, bød denne gang på hele tre besøg og hos vidt forskellige LAND center aspiranter.

Projekt Kodu

Et off-grid projekt med overnatning i smukke telte midt i den store spiselige skov med et mantra om low-tech, low-cost og low-skill.

Projekt Kodu handler om øko-turisme a la permakultur – en fin niche
Smukt hus-design af ler, træ og genbrug.

 

 

 

 

 

Projekt Kodu blev LAND starter på baggrund af den fine måde at leve på i pagt med naturen og lave øko-turisme i Estlands nordlige Lahemaa nationalpark nær Finske Bugt. Mari ser frem til at blive LAND center, når hendes design for stedet er blevet opdateret.

Komposttoilet bygning
Mari fortæller om elforsyningen fra hjemmebyggede solceller.

 

 

 

 

 

 

Small Footprint Ecovillage:

Liina fortæller om Small Footprint Ecovillage.
En sammenslutning af 17 økologisk og socialt bevidste mennesker, der sammen har købt en landsby(!) og nu i fællesskab opbygger et samfund, der kan nære både dem selv og jorden. De er startet med fokus på de sociale aspekter af deres fællesskab og anvender den sociokratiske fremgangsmåde i beslutningsprocesser.
Seriøse no-dig bede til grøntsager.

Small Footprint Ecovillage blev LAND starter, da de havde mange aspekter af permakulturen på plads og var godt i gang med både dyrkning og sociale strukturer. Permakultur er nyt for nogle i landsbyen, men hvis alle kan blive enige om at præsentere sig som et permakultur demonstrationssted, så er der ikke lang vej til at de bliver LAND center.

Produktion af mikrogrønt til restauranter er en entreprise på Small Footprint Ecovillage
Et flytbart drivhus på skinner og to glade svenskere, Lillemor og Helena.

 

 

Karuse Jaam

 

En nedlagt jernbanestation midt i det Estiske ingenting, hvor en enlig kvinde ved egen og venners hjælp har skraldet alle de slidte lag af den charmerende bygning og er påbegyndt et omfattende lerpudsearbejde.

Meelikes projekt fik LAND spire status. Meelike arbejder og tænker i permakultur, men har endnu ikke taget en PDC. Hun vil gerne i gang med mere dyrkning, så kurset passer godt ind i fremtidsplanerne.

Træning i LAND netværket

Koroinens kolonihaver er velholdte.

Finnerne fremlagde deres progression med det fulde design over Koroinen og fik en stak anbefalinger, der gerne skulle bringe deres fine projekt til LAND center-status senere på året. Anbefalingerne gik primært på at lave et socialt design til deres projekt, da der er mange forskellige brugergrupper involveret og i samarbejde.

Kosters Trädgårdar LAND center

Lørdag eftermiddag fremlagde Helena von Bothmer sit retrospektive design for Kosters Trädgårdar, der tog sin begyndelse i 1989.

Hendes energiske fortælling viste os mange og alsidige nuancer af en proces med permakulturen i centrum, som må siges at være både en personlig og professionel succes. Kosters er nu akkrediteret LAND center – og stort tillykke med dette Sveriges første.

Samarbejde med Letland

Thomas og Elgars vil samarbejde med LAND netværket, især i Estland. Foto: Jais Hammerlund

Lørdag aften fik vi den Lettiske fortælling da Thomas Kreuger og Elgars Felcis foldede deres visioner og projekter ud for os. Medrivende og passioneret delte de med os, så ingen kan være i tvivl om at der er noget meget spændende på vej i Letland.

Thomas og Elgars står bag en årligt tilbagevendende permakultur festival i Letland, der lyder til at være et besøg værd. Dette års festival ligger 10-12 august.

Projektet omkring LAND netværkets udbredelse er støttet af NordPlus.Image result for nordplus logo

Tag med Permakultur Danmark på kursus i Europa

Vi har gennem EU midler mulighed for at tilbyde to Permakultur Danmark medlemmer efteruddannelseskurser i Europa.  Er det noget for dig?

Hvad handler det om?

Permakultur Danmark har fået tildelt EU midler under Erasmus+ programmet til videreuddannelse af frivillige ildsjæle og undervisere indenfor permakultur. Vi kan sende én deltager til hvert af følgende kurser:

”Nature-based design frameworks including permaculture”  Portugal, Lissabon Botanisk Have 14.-18. maj 2018. Er du interesseret i at gå dybere i ”Biomimicry”, ”Biophilic design”, ”Regeneration” og ”Resilience studies”? Du skal have en PDC og en master i et relevant emne, være interesseret i forskning og undervisning for at komme betragtning.

Ridgedale Permaculture: Farm scale Permaculture & Regenerative  Agriculture design – 10 day advanced farm and homestead design training (PDC), 13.-22. juni 2018.

Hvordan kan du være med?

Formålet er at opkvalificere Permakultur Danmarks undervisere, så vi kan tilbyde flere kurser af høj kvalitet. For at deltage, skal du derfor være medlem af Permakultur Danmark og gerne være tilknyttet et LAND center, have planer om at starte et LAND center eller have anden tilknytning til et undervisningssted. Du skal have lyst til bagefter at undervise i permakultur og tage del i udviklingen af undervisergruppen.

Skriv en ansøgning til Permakultur Danmark om hvorfor netop du skal tilbydes et kursus og hvad du kunne tænke dig at bruge kurset til; personligt, i din undervisning og i Permakultur Danmark.

Kurset, samt billigst mulige transport og overnatning betales via Erasmus+, EU.

Send din ansøgning til catshop@gmail.com inden 5. marts 2018.

Vil du vide mere?

Kontakt Cathrine, hvis du vil vide mere!
catshop@gmail.com.dk

Nyt LAND center – Det grønne hjem i Vrads – Midt Jylland

ved Agner Thulesen og Hanne Gustavussen

Oplev naturens kredsløb løbe igennem vores gamle hus med regnvand i alle haner, komposttoilet, grøn spildevandsrensning, solpaneler, passiv drivhussolvarme og solceller, facadebeplantning, masseovn og stenkomfur, vinterkøleskab, halmhusanneks, hønsehus, selvforsynende grøntsagshave, grøntsagsopbevaring, , udendørs sovehems med tørrested til afgrøder og tøj.

Besøg: Vi tilbyder rundvisninger af grupper af op til 25 personer.

Det Grønne Hjem
St.Bredlundvej 10, Vrads
8654 Bryrup

Læs mere om Det Grønne Hjem