Kategoriarkiv: Internationalt samarbejde

Erasmus+ Youth Exchange i Grækland

Er du over 18 år og medlem af Permakultur Danmark?

Der er 5 pladser!!!

Så kan du blive sendt til 2-ugers mobilitet til Grækland for at lære omkring Permakultur og Yoga.

Mobilitet er arrangeret af The Southern Lights og Naumanni.

Hvornår? Mellem den 18 og 30 i juni måned, 2019.

Hvor? I Southern Lights farm i Skala, Lakonia (Grækland).

https://www.facebook.com/thesouthernlightsproject/

Hvis du er interesseret, så kan du spørge eller sende dit CV og ansøgning til Permakultur Danmark bestyrelse (rubenbiolec@gmail.com) før den 28 i februar.

EU-volontør i SunSeed Desert Ecovillage, Spanien

Er du mellem 18 og 30 år gammel og mellem af Permakultur Danmark? Så her er der mulighed for dig til at bo gratis i en økosamfund i Spanien i løbet af 5-6 måneder.

Lær omkring Appropiate Technology, Permakultur, green filters, decision-making, community living og meget mere i den spanske ørke

Sunseed Ecovillage hjemmeside:

http://www.sunseed.org.uk/

Sunseed facebook:

https://www.facebook.com/SunseedDesertTechnology/

Har du flere spørgsmål eller vil gerne ansøge, så skriv til os eller send dit CV og ansøgning til PKDK bestyrelsen (rubenbiolec@gmail.com).

PKDK glæder sig til at læse din ansøgning og hjælpe til at finde et sted i EU for at bo i flere måneder.

Nordisk Træf 2019 – Oslo

Højdepunkter fra Nordisk Træf i Oslo

Bykuben, Oslo d. 1-3. februar 2019

Af Karoline Nolsø Aaen, deltager

En god weekend i selskab med folk fra hele Norden – Finland, Sverige, Norge, Letland og Danmark. Foto: Audun Nymaane

Centralt placeret i Bykuben, Oslo’s Center for ByØkologi, afholdte Permakultur Danmark, Norsk Permakulturforening og Permakultur Sverige årets træf. Nordisk Træf er mødet, hvor foreningernes samarbejde udformes og organisatoriske emner diskuteres og besluttes. Denne weekend bød også på en række af spændende oplæg om bl.a. bæredygtig skovbrug og skovdyrkning, og hvilke muligheder der er for forsvarlig skovhugt.

Permakultur på Skoleniveau

Et andet meget spændende oplæg blev præsenteret lørdag aften af Roland og Catherine fra Sverige, der med hjælp af permakulturdesigneren Olle Andersson har formået at skabe et meget flot og integreret skolehaveprojekt ved Örebro.

Jona Elfdahl præsenterer sit diplomarbejde ved hjælp af en flot udført model af området. Foto: Audun Nymaane
Ny Permakultur Diplomholder – Jona Elfdahl, Sverige

Jona Elfdahl har siden 2015 arbejdet med to forskellige landbaserede projekter gården Lilla Skräddaröd og Tankesmedjan Gylleboverket. Jona præsenterede bl.a. sit flotte arbejde i form af en stor 3Ds landskabsfigur, som han gradvist viste sine analyser og opbyggede sine design udfra. Jonas tutorer var Marianne Leisner (N), Helena von Bothmer (S), mens opponent var Karoline Nolsø Aaen. Jona’s arbejde kan læses her.

Finland med i det nordiske samarbejde

Midt i smuk hvid sne og strålende solskin, blev Finland søndag en del af Nordisk Permakultur Institut. Næstformanden i den finske permakulturforenings bestyrelse præsenterede foreningens baggrund for og ønsker om at komme med i samarbejdet. At komme med i det nordiske netværk, ses især som en kærkommen styrkelse af det finske foreningsarbejde og endelig permakulturbevægelsen i Finland. På bedste sociokratiske vis, blev Finland budt velkommen med klapsalver. Som medlem af NPI anerkender Finland de nordiske bestemmelser, inkl. diplomproces og nordisk træf.

Ruben (billede), Lou og Kurt fra den danske bestyrelse ydede en meget værdsat indsats på træffet, da værtslandet var underbemandet ift. organiseringen. Foto: Audun Nymaane
Tur til Geitmyra Skolehaver & Geitmyra Matkultur Center

Lørdag eftermiddag bød på en god tur med bus gennem byen til det centralt beliggende Geitmyra, et ca. 4 ha. stort areal med fokus på børns forståelse og skabelse af mad. Vi sad sammen om bålet rundt i et af stedets udendørs læringsrum, en rummelig tipi med plads til 20-30 børn og voksne, mens den kendte norske kok Andreas Viestad fortalte om tilgangen til undervisning om mad – fra komælk, til fisk, grøntsager, og kompostering, hvor børnene selv tilbereder og laver mad.

På Geitmyra MatCenter fortalte kokken Andreas om børns indlæring gennem madlavning. Foto: Audun Nymaane
Valg til Sekretariatet

Sekretariatet er en del af Nordisk Permakultur Instutut og består af 1 repræsentant fra hver bestyrelse, 1 diplomholder fra hvert land, samt (evt.) 1 suppleant. Fra Danmark er diplomholderne Cathrine Dolleris og Karoline Nolsø Aaen (suppleant) og fra bestyrelsen Charlotte (Lou) Langdon og Kurt Holm (suppleant) genvalgt som medlemmer af Sekretariatet.

Rundvisning på Geitmyra MatKulturCenter. Foto: Audun Nymaane
Nordisk Træf 2020

Næste års træf værtes af Danmark d. 7-9. februar 2020 – så sæt kryds i kalenderen allerede nu!

Tak for en go’ weekend!

 

 

 

 

9 måneder EU-volontør i Lakabe, Spanien

Lakabe er en lille økosamfund i NordSpanien, der startede i 1960s. Der bor flere end 30 mennesker.

Der er 1 EU-volontør plads til 9 måneder for dem der er mellem 18 og 30 år gammel. Deadline til at sende ansøgning er: Januar den 26.

Projekt navne er: Rehabilitating Abandoned Villages in Navarra (REPANA)

Læs videre detaljer her:

http://lakabe.org/events/event/1188/?fbclid=IwAR3C5UDN2inwVKUqsHGgIFky7zEYmxL6TnoEcgj5qen7kY2Y9oGYSU4dUMg

Google form om EVS:

https://docs.google.com/forms/d/e/1FAIpQLSd68jh20RAMqLz16FAFJkobdq5wuqM49TNGE3c3sMqLbhUUzg/viewform

Se en video omkring Lakabe her:

https://youtu.be/phsF8N31BFU

Teachershadowing af PDC i England

Af Josephine Asbjerg Seltoft

Fra d.27. oktober til d.10. november deltog jeg som “teacher shadower” på et Permakultur Design Kursus i det sydlige England. Kurset var ledet af Aranya og Klaudia van Gool.

Tiden i England tydeliggjorde hvad der gør et vellykket læringsforløb både i de små detaljer og den overordnede struktur.

Scenen sættes i Dartmoor i det sydlige England. Området er udsprunget af vulkansk aktivitet for ca. 280 mio. år siden, har tidligere været overgroet af egeskov, som var hjemsted for tidlige bosættelser. I dag er jorden sur (pH 4,5), der vokser vilde blåbær, en stikkende djævel af en busk kaldet Tornblad af ærteblomst-familien, og bregner som her om efteråret farver bakkerne rødbrune. På hver en top er der strøet store, bløde klippeblokke med mos.

På en østvendt skråning, på den østlige udkant af ”the moor” ligger High Heathercombe Center, som satte rammen for Permakultur Design Kurset, jeg var så heldig at deltage i.

Det var en kølig lørdag eftermiddag med høj sol, da deltagerne begyndte at ankomme. Efter lidt uformel snak og individuel udpakning mødtes vi alle i ”The forest room”; et rum 100% dedikeret til to ugers intensivt PDC.

Der blev meget naturligt lagt ud med en præsentation af de enkelte personer, hvor de kommer fra og hvad de håber/regner med at få ud af kurset.

Det forundrer mig altid, hvor forskellige folks grunde for deltagelse er; mange kommer for at blive teoretisk stærkere og teknisk dygtigere i specifikke emner, nogle er her, fordi det bare lød interessant, og nogle kommer for at samle argumentation for en livsændring.

Jeg kom her for, at observere hvordan der formidles, hvordan gruppearbejde faciliteres og hvordan man sammensætter undervisning.

Efter sådan to ugers PDC, som sætter deltagerne på andre prøver end blot de faglige, er mit indtryk, at de individuelle oplevelser kommer til udtryk på mange forskellige niveauer.

En af mine oplevelser var for eksempel betydningen af mikroklima.

Deltagerne blev bedt om at finde og beskrive 3-4 eksempler på mikroklima i forskellige størrelsesordner: 1-2 områder i haven på 4-5 m2 og nogle enkelte bittesmå punkter indenfor disse områder. ”Observér og beskriv temperatur, fugtighed, lys og liv (arter og antal af dyr og planter tilstede) indenfor disse områder”. Observationerne var selvfølgelig meget forskellige afhængige af områderne, men særligt en ting slog mig på trods af trivialiteten i opgaven: der er en fysisk grund til, at netop den plet udmærker sig ved at have så mange flere brændenælder eller at der netop her vokser portulak, morgenfrue eller skræpper: en temperaturforskel på blot en halv grad i gennemsnit kan gøre en stor forskel. De små forskelle har stor betydning. Samme virkning havde en lignende opgave om kanter/marginaler. Deltagerne skulle observere og beskrive/tegne kanter og de deromkring liggende områder. Igen var det gennem simpel observation, tydeligt hvor markant stor forskel der var i diversiteten på disse marginaler og det omkringliggende, på trods af at kanterne ofte ikke udgøre nogle særlig stor fysisk størrelse.

Disse oplevelser er af en meget håndgribelig og konkret størrelsesorden.

En anden læringsmæssig dimension kom gennem observation af kurset som helhed og kan overordnet beskrives kort: Det gør en forskel for kurset hvordan det planlægges og udføres.

Lad mig uddybe: jeg har efterhånden, gennem mange forskellige organer og større eller mindre uddannelser, beskæftiget mig med undervisning og formidling, og der er generelt en ret klar konsensus om, at forelæsningsagtig envejskommunikation er uhensigtsmæssig og interaktiv leg med læring skaber forståelse. Jo mere deltagerne får mulighed for aktivt, gerne med kroppen, at erfare læringsmålene, jo større sandsynlighed er der for, at disse mål opnåes.

Den vellykkede undervisning er varierende og formidleren er belæst i emnet, så det er muligt for vedkommende at tale rundt om emnet og belyse dette fra flere vinkler.

Hvad jeg endnu en gang her erfarede på egen læring var, at det er lækkert, når underviseren har sine remedier i orden og alt ligger klar, når der er fysisk bevægelse og variation i indlæringen, hvilken følelse af luft og ro det skaber, når underviseren er velforberedt, fagligt stærk og føler sig tilpas ikke kun med emnet men også i formidlerrollen. Det er ikke ligegyldigt, hvilke emner der undervises på hvilke tidspunkter og i rækkefølge med hvilke andre. Det er relevant at have en session, hvor der italesættes forskellige roller, folk udfylder, indenfor gruppearbejde, hvordan der kommunikeres konstruktivt og at der ledes en forventningsafstemning internt i gruppen, INDEN gruppearbejdet reelt går i gang. Man kan sagtens skrue og ændre på opbygningen eller helt udlade emner eller bagatelliserer sessioner, men så bliver kurset også derefter. Det er relevant at have introduceret basisviden såsom jord-strukturer og egenskaber, plantevækst og behov, vandets kredsløb og mikroklimaer, inden man begynder at lege med mere komplekse designs.

Det er vigtigt at lytte til og møde deltagernes behov. For eksempel i timerne lige efter ankomst: mange har ventet længe på et sådan kursus og har en vis forventning, som det giver god mening at ”tilfredsstille” som noget af det allerførste. At give deltagerne en følelse af mening og sammenhørighed kan være med til dette, så kan der arbejdes på detaljerne i de enkelte emner dagene efter.

Det var dejligt at blive mindet om denne dimension af at planlægge    og udføre undervisning.

Lige meget hvor mange gange man har afviklet et givent kursus eller undervisning, synes jeg, at det må være underviserens fineste opgave, med respekt for det emne personen formodentligt (forhåbentlig) stadig finder inspirerende og relevant, at spørge sig selv: hvordan skaber jeg de bedst mulige forudsætninger for at deltagerne opnår forståelse for emnets relevans og detaljer til fordel for det ordnede emnes generelle forståelse og i permakulturens tilfælde udførelse og udbredelse.

For mig var de to uger i Dartmoor en meget rolig tid med fokus på observation i højere grad end faglig deltagelse, hvilket viste sig at give en stor fordel i forhold til min forståelse af kursusplanlægning og afvikling. Det var en varm, rig og hyggelig oplevelse.

EUPC 2018 i Irland – En del af det internationale samarbejde indenfor Permakultur

Af Kurt Holm

Permakultur Danmark har foruden de nationale aktiviteter: medlemspleje, LAND-aktiviteter, støtte til lokale permakultur aktiviteter, også et internationalt fokus: det nordiske, det europæiske og det internationale.

Permakulturbevægelsen startede som bekendt i Australien og har så via det internationale samarbejde bredt sig over hele jorden.  Derfor er der også i bestyrelsen af Permakultur Danmark en enighed om, at dette er vigtigt.

Nordisk samarbejde

Det nordiske samarbejde mellem Norge, Sverige og Danmark har eksisteret fra den tidlige start og Finland, Island tilnærmer sig, samtidig med at de Baltiske lande (Estland, Letland og Litauen) også er ved at komme på banen. Det årlige Nordiske træf/møde med Nordisk Institut formaliserer samarbejdet, og den lidt mere uformelle Nordisk Permakultur Festival har været et fast indslag siden 2011. Medlemsbladet, der udsendes i de 3 lande, har været vigtig for samarbejdet i Norden. LAND netværket breder sig hastigt og er med til at inkludere nye lande.

Europæisk samarbejde

Den europæiske dimension er også meget vigtig, da der kommer megen inspiration og samarbejdet på mange fronter (LAND, undervisning, diplom, vidensdeling, forskning og meget mere) nyder godt af dette. Læs f.eks. om den engelske forenings arbejde med uddannelse her.

Det irske landskab i Wicklow i tørke og sol. Foto Kurt Holm

EUPC (European Permaculture Convergence) 2018 i Irland blev afholdt i august og nu sidder jeg og tænker på, om det var det værd? CO2 aftryk, tid og penge?

  • CO2 belastning: fra bus, hurtigfærge, fly, bus i Dublin, og til slut 3 km vandretur, der heldigvis ikke belaster miljøet.
  • Tid: 8 dage og 14 timer
  • Penge: rejse 1.119 kr. + program og ophold 272 Euro: Totaludgift 3.930 kr. eller 462 kr. pr døgn.

Her vil jeg beskrive hvad jeg fik ud af turen i form af flere forbindelser, det sociale, vidensdeling, netværksudbygning, EUPN (Europæisk Permakultur Netværk) og det internationale aspekt i permakultur.

Se EUPNs hjemmeside her

EUPN – Europæisk Permakultur Netværk – mødes. Foto: Kurt Holm

Det sociale

Det sociale aspekt omkring det mellemfolkelige og ansigt-til-ansigt møde ligger mig stærkt på sinde og man må sige at permakulturister er meget socialt anlagt, i hvert fald de der deltager i sådanne arrangementer. Det er så hyggeligt, at en total ukendt person sætter sig ved siden af og siger ”dig har jeg ikke talt med endnu. Jeg hedder Ewa, og hvad hedder du og hvor kommer du fra”. Kort tid efter er der kommet endnu et kendt ansigt i det internationale netværk.

Morgenmad udenfor på græsset. Foto: Kurt Holm

Vidensdeling

Vidensdeling er et andet vigtigt aspekt. Som altid var der en skøn blanding af emner lige fra lokalt kendskab, som at kunne ”læse landskabet” og præsentation af lokale projekter; over helse, mad, fermentering og yoga; via praktiske gøremål; til de mere teoretiske/filosofiske emner, samt ikke mindst en drøftelse om hvor permakultur bevæger sig hen.

Læs mere om EUPC 2018 her.

Permakultur rejser og CO2 debatten

Som et paradoks i CO2 debatten, kan nævnes at Permakultur Danmark havde ansøgt Erasmus+ om tilskud, men fik afslag.  Dermed var det kun undertegnede deltager fra Danmark, der tog turen over havet og selv betalte. Svenskerne fik en bevilling og dermed 6 deltagere. Det var billigere for den enkelte, men en væsentlig større belastning af kuldioxid. En interessant tanke er at EU via officielle kanaler er med til at styre dagsorden i en lille permakultur organisation.

CO2 reduktion og ny EUPC struktur

EUPN er ”kun” et rådgivende organ, men i CO2 debatten vil der komme følgende forslag for at imødekomme ønsket om mindre CO2 udledning.

Et forslag fra EUPN er en opdeling af de 2 begivenheder (EUPC & EUPN), således at der afholdes EUPN møde separat og med deltagelse af 2 delegater (en mand og en kvinde) fra hvert land, og kun hvert 3. år.

EUPC kunne også deles op i bioregional områder under hensyntagen til rejsemuligheder. Der vil altid være mulighed for deltagelse i andre bioregionale arrangementer. EUPN bør have en aktiv rolle i programsætning og afvikling af de bioregionale arrangementer, der overvejende bør have samme datoer og tema.

Europæiske mål for permakultur

EUPN arbejder med at etablere en fejring om 5 år på den international permakultur-dag, hvor der blev opsat mål for netværkets succes så som: antallet af deltagere i EUPN; etablering af LAND-centre i alle lande i Europa; en væsentlig forøgelse af medlemsskaren på +10% i permakulturforeningerne; og indflydelse på overordnet plan, for eksempel gennem ECOLISE, som lobbyer for de grønne organisationer i EU.

Læs det Europæiske nyhedsbrev EUPN News her

Ved afslutningen af EUPCen vendte det længe ventede irske vejr tilbage. Foto Kurt Holm 

 

 

 

 

Jobtræning som permakultur-underviser

Af Mathias Bartholomæussen

”Måske er dette sommeren, hvor vi endeligt tager klimaforandringerne alvorligt” lød en overskrift i Information fra den 6. august. Jeg var lige kommet hjem fra England, hvor jeg var i lære som permakultur-underviser. Artiklen satte præcise ord på de oplevelser, jeg har haft denne sommer – i både Danmark og England.

Ligesom i Danmark havde der heller ikke faldet en dråbe regn i England i 2-3 måneder fra maj til august. Min kæreste, Fie, og jeg tog i juli 17 dage til det vestligste England på grænsen til Wales for at deltage i et Permakultur Design Kursus på Applewood Permaculture Centre. Vi kom for at få inspiration til at undervise i permakultur, men forlod med en hel del mere end det.

Applewood

Da vi ankom til Applewood onsdag den 4. juli blev vi mødt af Richard, som også skulle deltage på kurset. Han sad og skurede en stor gryde, som skulle være ren inden der skulle laves mad. Men han brugte kun en lille sjat vand til at rengøre den store gryde; Applewood var ikke koblet på den offentlige vandforsyning, men havde deres egen boring. Vandtrykket var faldet i løbet af de seneste uger, og ejerne Chris og Looby var blevet bekymret for, om de var ved at løbe tør for vand.

Jeg gentager det lige: De var ved at løbe tør for vand! En ressource, som er helt essentiel for alt liv her på Jorden, men som vi normalt har i rigelige mængder i Danmark, England og de fleste (nord)europæiske lande. De første par dage på Applewood fokuserede vi derfor på smart brug af vand, hvilket til en start var til gene for flere kursusdeltagere – inklusive undertegnede – der i de 25-30 grader havde brug for regelmæssige bade til at vaske sveden af. Men det kunne ikke lade sig gøre, for der var ikke udsigt til regn i de næste 14 dage, og Looby havde endnu et kursus efter denne PDC. Så vi skulle gemme noget vand til drikke og madlavning til det fremtidige kursus.

Aktiviteter i yurten på Applewood. Undervisningen foregik dog hovedsageligt udenfor under en teltdug, da det var for varmt i yurten.

Etik, kultur og læring
I 2017 underviste jeg selv med hjælp fra Fie og under supervision af Karoline Aaen på et Permakultur Design Kursus i Aarhus. Det var et aftenkursus i hverdagene over 3-4 måneder og Fie og specielt jeg fokuserede på at formidle permakultur gennem eksempler, nye dyrkningsteknikker og alternative organisationsformer. Igennem sådanne eksempler håbede vi på at kunne formidle principperne i permakultur. Efter at have deltaget og undervist på kurset på Applewood kan jeg se, at vi på vores kursus måske arbejdede for lidt med de underliggende strukturer i permakultur – e.g. etikken og principperne.

Efter kurset i England er jeg blevet mindet om at permakultur mere en noget andet er ”en anden måde at tænke på” – og ikke blot en samling teknikker eller principper. Når man arbejder med formidling af permakultur, er det vigtigt at huske på, at det netop er tænkningen og designmetoden, der er anderledes ift. den dominerende kultur. Når vi underviser i permakultur er det altså en ny tænkemåde, der skal inkorporeres hos kursisterne mere end faktuel viden, teknikker eller specifikke designmetoder. På Applewood var de i hvert fald meget bevidste om at dette var målet for undervisningen, idet de fleste mennesker kan læse sig til den faktuelle viden.

At ændre kursisters måde at tænke på er langt vanskeligere end at formidle fakta. Så enhver underviser må spørge sig selv om, hvordan man skaber de bedste betingelser for denne ”læring”. På Applewood kurset var det tydeligt igennem alle aktiviteter, at der var tænkt over, hvilken kultur og tænkemåde man gerne vil skabe. Det var altså ikke kun i de enkelte timer at kursisterne lærte om permakultur – det var i mindst lige så høj grad ved måltider, gennem arbejdsopgaver og sociale aktiviteter.

Kursisterne lærer om jorddækning i praksis med afskårne bregner, som der var rigeligt af! Underviser Chris Evans ses til højre med bøllehatten.

Eksempelvis blev der ved hvert aftensmåltid udbragt en tak til dem, der havde dyrket, tilberedt og anrettet maden. Hver dag startede med en runde, hvor folk havde mulighed for at udtrykke deres humør eller andet man skulle vide. Og så var vi jo så ”heldige” at have en real-life case at arbejde med i forbindelse med manglen på vand, hvilket lige pludselig gav kurset umiddelbar relevans.
Der var altså tydeligt, at man viste respekt for naturen og hinanden – etikken var ikke bare noget man gennemgik på en tavle, men noget der gennemsyrede den kultur, som blev skabt blandt kursisterne.

Dagens ‘morning circle’, hvor vi alle tjekkede ind før vi påbegyndte dagen.
Underviser Tomas Remiarz underviser i designmetoden PASET (Plants Animals Structures Events Tools)

Et særligt permakultur-sprog

Også i selve lektionerne blev der lagt mindre vægt på formidling af teknikker og fakta, men mere på en forståelse af de grundlæggende principper i permakultur og sunde økosystemer. Og denne   forståelse formidledes ofte gennem lege, gruppeøvelser eller praktiske aktiviteter – og i mindre grad gennem læreroplæg. Min observation var, at hen mod slutningen af kurset var der opstået et helt særligt permakultur-sprog mellem kursisterne med sin egen jargon – en blanding af nørderi, økosystemprincipper og humor – hvilket meget tydeligt viste den kultur, som var opstået igennem de 14 dage, som kurset varede. At folk så ikke lige kunne opliste 20 forskellige flerårige grønsager, udregne næringsstofbehov i en skovhave eller beregne dimensionerne i en dam er jo så ikke så vigtigt – for det er noget man selv kan gå hjem og sætte sig ind i.

Alt i alt har jeg personligt fået meget ud af at deltage i en PDC som med-underviser og observatør, og har fået endnu mere lyst og mod til at fortsætte min rejse som permakultur-underviser.

Mathias og Fies jobshadowing i England blev støttet af Erasmus+ og Permakultur Danmark.