Kategoriarkiv: Internationalt samarbejde

Jobtræning som permakultur-underviser

Af Mathias Bartholomæussen

”Måske er dette sommeren, hvor vi endeligt tager klimaforandringerne alvorligt” lød en overskrift i Information fra den 6. august. Jeg var lige kommet hjem fra England, hvor jeg var i lære som permakultur-underviser. Artiklen satte præcise ord på de oplevelser, jeg har haft denne sommer – i både Danmark og England.

Ligesom i Danmark havde der heller ikke faldet en dråbe regn i England i 2-3 måneder fra maj til august. Min kæreste, Fie, og jeg tog i juli 17 dage til det vestligste England på grænsen til Wales for at deltage i et Permakultur Design Kursus på Applewood Permaculture Centre. Vi kom for at få inspiration til at undervise i permakultur, men forlod med en hel del mere end det.

Applewood

Da vi ankom til Applewood onsdag den 4. juli blev vi mødt af Richard, som også skulle deltage på kurset. Han sad og skurede en stor gryde, som skulle være ren inden der skulle laves mad. Men han brugte kun en lille sjat vand til at rengøre den store gryde; Applewood var ikke koblet på den offentlige vandforsyning, men havde deres egen boring. Vandtrykket var faldet i løbet af de seneste uger, og ejerne Chris og Looby var blevet bekymret for, om de var ved at løbe tør for vand.

Jeg gentager det lige: De var ved at løbe tør for vand! En ressource, som er helt essentiel for alt liv her på Jorden, men som vi normalt har i rigelige mængder i Danmark, England og de fleste (nord)europæiske lande. De første par dage på Applewood fokuserede vi derfor på smart brug af vand, hvilket til en start var til gene for flere kursusdeltagere – inklusive undertegnede – der i de 25-30 grader havde brug for regelmæssige bade til at vaske sveden af. Men det kunne ikke lade sig gøre, for der var ikke udsigt til regn i de næste 14 dage, og Looby havde endnu et kursus efter denne PDC. Så vi skulle gemme noget vand til drikke og madlavning til det fremtidige kursus.

Aktiviteter i yurten på Applewood. Undervisningen foregik dog hovedsageligt udenfor under en teltdug, da det var for varmt i yurten.

Etik, kultur og læring
I 2017 underviste jeg selv med hjælp fra Fie og under supervision af Karoline Aaen på et Permakultur Design Kursus i Aarhus. Det var et aftenkursus i hverdagene over 3-4 måneder og Fie og specielt jeg fokuserede på at formidle permakultur gennem eksempler, nye dyrkningsteknikker og alternative organisationsformer. Igennem sådanne eksempler håbede vi på at kunne formidle principperne i permakultur. Efter at have deltaget og undervist på kurset på Applewood kan jeg se, at vi på vores kursus måske arbejdede for lidt med de underliggende strukturer i permakultur – e.g. etikken og principperne.

Efter kurset i England er jeg blevet mindet om at permakultur mere en noget andet er ”en anden måde at tænke på” – og ikke blot en samling teknikker eller principper. Når man arbejder med formidling af permakultur, er det vigtigt at huske på, at det netop er tænkningen og designmetoden, der er anderledes ift. den dominerende kultur. Når vi underviser i permakultur er det altså en ny tænkemåde, der skal inkorporeres hos kursisterne mere end faktuel viden, teknikker eller specifikke designmetoder. På Applewood var de i hvert fald meget bevidste om at dette var målet for undervisningen, idet de fleste mennesker kan læse sig til den faktuelle viden.

At ændre kursisters måde at tænke på er langt vanskeligere end at formidle fakta. Så enhver underviser må spørge sig selv om, hvordan man skaber de bedste betingelser for denne ”læring”. På Applewood kurset var det tydeligt igennem alle aktiviteter, at der var tænkt over, hvilken kultur og tænkemåde man gerne vil skabe. Det var altså ikke kun i de enkelte timer at kursisterne lærte om permakultur – det var i mindst lige så høj grad ved måltider, gennem arbejdsopgaver og sociale aktiviteter.

Kursisterne lærer om jorddækning i praksis med afskårne bregner, som der var rigeligt af! Underviser Chris Evans ses til højre med bøllehatten.

Eksempelvis blev der ved hvert aftensmåltid udbragt en tak til dem, der havde dyrket, tilberedt og anrettet maden. Hver dag startede med en runde, hvor folk havde mulighed for at udtrykke deres humør eller andet man skulle vide. Og så var vi jo så ”heldige” at have en real-life case at arbejde med i forbindelse med manglen på vand, hvilket lige pludselig gav kurset umiddelbar relevans.
Der var altså tydeligt, at man viste respekt for naturen og hinanden – etikken var ikke bare noget man gennemgik på en tavle, men noget der gennemsyrede den kultur, som blev skabt blandt kursisterne.

Dagens ‘morning circle’, hvor vi alle tjekkede ind før vi påbegyndte dagen.
Underviser Tomas Remiarz underviser i designmetoden PASET (Plants Animals Structures Events Tools)

Et særligt permakultur-sprog

Også i selve lektionerne blev der lagt mindre vægt på formidling af teknikker og fakta, men mere på en forståelse af de grundlæggende principper i permakultur og sunde økosystemer. Og denne   forståelse formidledes ofte gennem lege, gruppeøvelser eller praktiske aktiviteter – og i mindre grad gennem læreroplæg. Min observation var, at hen mod slutningen af kurset var der opstået et helt særligt permakultur-sprog mellem kursisterne med sin egen jargon – en blanding af nørderi, økosystemprincipper og humor – hvilket meget tydeligt viste den kultur, som var opstået igennem de 14 dage, som kurset varede. At folk så ikke lige kunne opliste 20 forskellige flerårige grønsager, udregne næringsstofbehov i en skovhave eller beregne dimensionerne i en dam er jo så ikke så vigtigt – for det er noget man selv kan gå hjem og sætte sig ind i.

Alt i alt har jeg personligt fået meget ud af at deltage i en PDC som med-underviser og observatør, og har fået endnu mere lyst og mod til at fortsætte min rejse som permakultur-underviser.

Mathias og Fies jobshadowing i England blev støttet af Erasmus+ og Permakultur Danmark.

Five natural design frameworks

Hi everyone, I’m Luis Gil from REPESEI (Iberian Southeast Permaculture Network)

I would like to begin this article by thanking the entity that made it possible: Permaculture Denmark. Thank you for providing us the necessary information, advice and connection to the Erasmus+ programme, through which we have been able to receive a grant to cover the costs of the nature-based design framework course. Thanks to Candela, promoter and participant of this enriching experience and to Catherine, bridge with Permaculture Denmark. I would like this to be the first of several collaborations between the two networks, the Permaculture Denmark network and the Iberian Southeast Permaculture Network.

But what am I talking about?
Well, the course that took place from May 14th to 18th in Lisbon on natural design frameworks. At the end of the seasonal spring meeting at the Ecosystem Restoration Camp, Candela and I left for Lisbon. When we arrived we got immersed in the landscapes, the culture and the Portuguese university. It was in the facilities of the University of Lisbon, annexed to the botanical garden, where we received the course and a lot of learning.

A design framework is a set of ethics, principles and practices that guide us when interacting with a medium. For example, when making a permaculture design on a land we would base our design on the 3 ethics, as well as on the 12 principles of permaculture. We can start by observing the land, understanding it and from there adapting it at the same time that we are modifying it to guide it towards a more sustainable state until we get to make it as permanent as possible.

The 5 design frameworks that we focus in, in addition to other collaborative design tools such as “The WeLand”, were: biophilic design, biomimetic design, regenerative design, resilient design and permaculture design.

I will try to explain each of them as fully and briefly as possible:

Biophilic design

For many people is the beginning of their learning about nature-based design. This design framework is based on the appreciation, recognition and the value of the natural world. Haven’t you ever been surprised by the height of a tree? Or the strength of a river? Or the flight of a bird?

By remembering the link that unite us with the wildest and most natural world, by putting it into value, we are simultaneously recalling a very important part of our interior, the most instinctive and primitive part, the part that has existed for the longest time on earth and that has led us to what we are today as human beings. Being able to reconnect with the natural world opens the door to an ecosystem that has been developing in harmony for millions of years. It is through this door that the necessary inspiration begins to flow to recreate the beauty of the natural world on paper, in a garden, a house or an entire city.

As we see many of the examples of biophilic design are based on introducing natural elements into urban and interior spaces such as trees and plants, scattered light sources imitating the leaves of trees or organic forms.

Biomimetic design

The biomimetic design gives us the possibility to emulate natural technologies. From the connection with the natural world we can observe the forms, processes and ecosystems we are finding.

Relying on nature as a mean of inspiration and learning gives us the clues to understand the mechanisms that govern this world. With these clues and through their abstraction, analysis and study it is possible to imitate nature. Copying nature provides us solutions to problems in a stable and adaptive way, solutions that have been successful for millions of years.

Imitating the hexagonal shape of some corals to build strong, flexible and lightweight structures, or taking inspiration from burdock (a type of thistle) and its ability to attach itself to hair and invent velcro, or even understanding how peacocks’ feathers work by refracting light to give colors to fabrics avoiding decoloration, are just some examples of biomimicry.

Regenerative design

When we find damaged, degrading or collapsing ecosystems it is time to talk about regenerative design. Knowing what an environment was like to return it to its original state or to help it regenerate to a more optimal but different state is the key to regenerative design.

Most of the problems that the current extractive production model is facing are the destruction of the ecosystem in which it operates and, with it, the loss or increase in the price of the resources that were being extracted. A clear example is the soil of intensive farming. When forests are cut down to establish intensive monocultures, a high level of profitability is achieved at the beginning, which diminishes as the soil wears down and contaminates to the point where it ceases to be fertile and becomes unprofitable over time.

But if instead of fighting with the natural world we help it run its course, letting it do its job, we find that it has an immense capacity for regeneration, through many interconnected pathways that generate endless solutions. By adapting technology to the needs of the land it is possible to accompany nature in its process while obtaining the necessary resources to live in abundance.

In this way, and using the information provided by degraded soil, we can rely on the power of nature instead of brute force to find multiple ways of regeneration. Nourishing the soil instead of feeding the crops may seem impractical at first glance, but the more nourished and healthy the soil is, the more fertile it becomes. In fertile soil, plants grow stronger, more resistant and bear more fruit, making it much more profitable in the long run to nourish the soil than to continue to degrade it with chemical fertilizers and poisons.

Resilient design

This design framework focuses on flexible solutions capable of absorbing and resisting anomalies. A resilient design is able to adapt to adverse conditions to return to its original state once the problem is overcome.

One of the keys to this design lies in having a great diversity capable of providing a multitude of different solutions to the same problem. Thus, even if some of the solutions fail, if we have a good diversity, it is much more likely that the solution to the problem will be found in another way. A clear example can be found in forests, where the connection between the roots of plants allows the exchange of nutrients, the more diversity of plants we find, the greater the diversity of nutrients will be available to the entire forest and even if one species disappears, if there is diversity many others will be able to continue their work and occupy their ecological niche.

As a result the redundancy of elements in a system makes it much more resistant to change and therefore more sustainable.

Permaculture design

Up to this point we have practically defined many of the characteristics and principles of permaculture design thanks to the previous design frameworks.

We can talk about design in permaculture when by connecting with nature and observing it, we can find ways to flow with it, regenerate it and make it more resilient until we reach a permanent ecosystem. To be able to understand culture as permeable, to observe it flow through generations and join its course is surely a good way of doing permaculture.

In this way, permaculture design has a wide range of development pathways or petals that cover most areas where human beings develop, being a holistic design system. Natural agriculture, breeding, bio-construction, self-management, integral health, community management and appropriate technology are the most common petals or areas of permaculture.

In this way, permaculture design is a holistic design framework, it has a wide range of development pathways or petals that cover most areas of human culture . Natural food growing systems, free education, bio-construction, self-management, integral health, community management and appropriate technology are the most common petals or areas of permaculture.

By applying permaculture to a project, we can achieve better results with less effort. An example of permaculture applied in a farm would be to make fertilizers and compost with animal and vegetable scraps and with them feed the fields that in return will feed the animals, feed us and give us health, medicines and materials to create tools or build. As well as spaces where we can raise our children and live in community and also provide a surplus to trade and finish covering the needs of the farm.

Conclusions

For me it has been very enriching to contact other permaculture networks such as the Danish and Portuguese ones. To understand that, even though we are far away, we are on the same path and dream. It makes me feel grateful and happy.

By being able to investigate and explore other design frameworks based on nature, finding similarities and complements with permaculture, it has given me new tools that I am already sharing with good reception in the networks I am part of. I’m also starting to integrate them into my designs with favorable results and I hope that over time they will be successful.

The language immersion has been an opportunity to learn specialized terms and grammar and at the same time has forced me to express myself in English, the basic language of the course, reminding me of the importance of this language in order to connect with international networks. Somehow I think I’m beginning to appreciate the English language a lot more than I did before.

To conclude, I would like to tell you that Portugal is a very interesting, unique and mysterious country to which we do not usually give all the attention it deserves.

 

Fortælling om den Nordiske Permakultur Festival 2018

af Charlotte Lou Langdon

Deltager kom fra hele verden og skabt en uforglemmelig oplevelse- Jeg mødte folk fra Norge, Sverige, Danmark, Finland, Brazilien, Guatamala, Chile, Tyskland, Tjekkiet, Holland, Costa Rica, Litauen, Kroatien og USA. Dette gave fornemmelsen af at være en del af et større fællesskab, en bevægelse, og gav mig rigtig meget håb og inspiration for fremtiden.

Der var mange givende workshops- blandt andet om social permakultur, jordens microbiologisk liv, inspirerende præsentationer af permakultursteder og LAND centre og praktiske erfaringer såsom at snitte i træ og bygge sten-mur. Men udover de mange gode og spændende workshops som jeg fik mulighed for at deltage i, syntes jeg det var så givende, at falde i snak og høre lidt om andres live, projekter og synspunkter.

Karoline fortælle om jordens struktur

Flere af de andre permakultur-praktikere jeg snakkede med på festivalen- interesserede sig for hvordan vi kan gøre permakultur både mere relevant og mere tilgængelig til en bredere kredse- ved at inddrage helhedstænkende design i vores personlige projekter (ofte uden at eksplicit bruge ordet permakultur). Eksempler varieret fra grøn-havepleje, media og information til arbejde på skoler og i kommunerne. Til fejringen af den Norsk Permakulturforenings 30års jubileaum, bidrog workshopsholderne med personlige fortællinger om, hvor de troede permakultur vil være om 30år igen. Jeg håber at vi ser permakulturdesign i alle områder af vores samfund, sådan som det er blevet beskrevet i David Holmgrens Permaculture Flower. Blandt workshopsholderne var der håb og en beslutsomhed til at gøre alt, for at sikre at jorden og dens ressourcer bliver regnereret fremfor destrueret.  Karoline Nolsø Aaen havde for nogle år siden to mål i hovedet. Der skulle skrives en bog på Dansk så folk kunne læse om permakultur, og der skulle komme flere træer i jorden. Bogen er nu udgivet, og Tycho kunne ikke være tilstede på festivalen, da han skulle sørge for vanding af 1000 træer på deres forpagtet jord ved Friland. For mig og måske også for de andre som lyttede, tror jeg det blev meget simpelt…jeg tænkte, ja, jeg kan bare gør mit bedste…og mit bedste kan faktisk være virkelig opbyggende. Det er gennem vores individuelle og fælles handlinger, at vi kan forandre verdenen.

Det var fantastisk at se så mange workshops som handlede om den menneskelig element i permakultur- jeg tror at det åbnet op for diskussioner om de mangfoldig måder som permakultur design kan bruges.

Eirik har ordet på Åbningsceremonien

Efter åbnings ceremoni til festivalen, fortalte Cathrine Dolleris om Hvad er permakultur? Ud fra perspektivet af vores personlige valg. Man skal vælge at reducere sit forbrug, at dyrke sin mad, at designe sit liv, at opbygge ressourcer. Man skal vælge det fordi det er ikke den ”mainstream” måde at leve livet på (i hvert fald ikke der hvor jeg bor!) Der blev spurgt ud til deltagerne- hvordan var din vej til permakultur? Er der nogen her der har fundet permakultur efter en slags krise? Her kunne man fornemme de mangfoldig og talrige måder folk finder frem til omsorg for jorden, mennesker og en fair fordeling af resourcer.  Der var flere som fortalte om krisene som gjorde at de begyndte med at lære om og praktisere permakultur.

Cathrine fortalte på en fængslende måde, til de andre som sad i kredse der under de store egetrær- om hendes eget historie, og hvordan hun er fundet frem til et mere regenerativt liv. Det var igennem hendes arbejde i Vietnam, hvor hun opdaget at ”top-down” løsninger, i en kultur med over 500 forskellige etniske baggrunde- kunne ikke være vejen frem. Istedenfor valgt hun en anden vej.

 

Det blev ikke glemt at pointere, at hovedparten af os der sad der på det bløde græs, var kommet fra hvide, ”middle-class” familier- og at vi bliver nødt til at gøre permakultur tilgængelig for alle. Vi bliver også nødt til at forstå vores ansvar; at sidde i en position hvor vi kan påvirker andre mennesker live, på den anden side af kloden. Vi kan vælge hvis vi vil være en del af en løsning, eller en del af social og økologisk destruktion. Cathrines fine ord skabte en god ramme for resten af festivalen og det var fantastisk at se en introduktion til permakultur, hvor alle på festivalen kunne være med. Cathrines ord blev også spejlet, i en tale fra Julio Perez, senere på festivalen, når han fortalte om livet i Chile. Han fortalte at han lærte permakultur ud til folk som havde inget…inget, han gentog. De måtte bare praktisere permakultur for at overleve. Han fortalte om hvordan efterfølgende kom han til Norden, hvor folk havde alt de havde brug for. Men de havde mistet sig selv i det. De havde mistet deres forbindelse til naturen. De måtte også praktisere permakultur for at overleve; for at finde deres forbindelse til den naturlig verden, og spille deres rolle i det stor hele.

Jeg er kommet hjem fra festivalen med en glæde over alle de projekter og mennesker som arbejder rundt om i verden for at oplyse, uddanne og regenerere. Alle de mennesker som har taget et personlig valg, at leve ud etikkerne, og facilitere en forandring som kan være til gavn for både naturen og mennesker.

 

Nordisk Permakulturfestival – håndværk og erfaring

Tekst og fotos: Cathrine Dolleris

Hardanger Fredsakademi dannede en skøn ramme om dette års Nordisk Permakulturfestival i Norge. Et kig på festivalprogrammet afslørede en fin blanding af håndværk og erfaringsbaserede workshops. De var inddelt i nogle af Holmgrens temaer: Land og forvaltning, sundhed, samfund og håndværk.

Træsnit og stenmure

Ragnhild Gjems tog os med ind i en verden af træsnit. Vi fik lidt at vide om de forskellige træsorters kvaliteter, hvordan en birkestamme skulle flækkes og hvordan revner i træet kunne undgås med kogt kartoffel. Med en skarp kniv blev blødt birketræ til smørknive, spartler og skeer. Fordybelsen i træets form, årer og hårdhed var forfriskende jordnært.

Ragnhild Gjems (t.h.) demonstrerer hvordan en birkestamme splittes med økse til brug for udskæring til skeer, smørknive mm.
Der blev brugt snittekniv, men også “shaving horses” – huggehusbænke og båndknive.

Der blev også bygget på en stenmur sammen med David Måkestad. Vi fik basisviden om de sten, der blev udvundet i Norges vestland, mest skifer, og hvordan fundamenter kunne anlægges. Vi rettede en eksisterende stenmur op, flækkede store sten og lærte om forbandt og placering af sten i ønskede vinkler for størst stabilitet. Det var hårdt arbejde, men yderst tilfredsstillende at få en flere hundrede kilo tung sten til at ligge helt rigtigt bare med håndkraft en jernstang.

David Måkestad instruerer i kunsten at bygge en stenmur.
Bygning af en stenmur med skifer var en solid, praktisk workshop og gav modvægt til de mere teoretiske oplæg.

Undervisningsmetoder

Lou Langdon holdt en workshop om læring og metoder i undervisning, stærkt inspireret af en ”jobshadowing” på en PDC hos Aranya og Caroline Aitken i England støttet af Erasmus+. Lou lagde vægt på frivillighedsprincippet, at ingen var tvungne til at være med på øvelserne, hvis ikke de var komfortable med det.

I den første øvelse fik vi mulighed for at udforske, hvordan vores erfaring som undervisere var, ved at stille os på en tidslinje, med de mest erfarne i den ene ende og mindst erfaring i den anden ende. Dette gjorde, at vi snakkede sammen om vores undervisning og lærte hinanden lidt bedre at kende. Vi blev opfordret til at give hvor vi bor til kende ved at sige ”quack” som en indiske løbe-and, en sjov, lille gestus som gik igen senere på festivalen. Dyretemaet fortsatte ved at tage et kort med et dyr på og derefter finde andre med samme dyr blot ved lyden. De grupper, vi her dannede, blev brugt til at udforske hvilke gode kvaliteter en underviser og undervisning kunne have ud fra permakultur principperne. F.eks. at ”kanteffekten” kan bruges som princip til at lægge vægt på deltagernes indbyrdes læring og overgange fra én session til den næste. Vi kom også en tur igennem Gardeners ”Multiple Intelligenser”, samt VAK (Visuel, Auditiv og Kinestetisk) læringsstile, hvor vekslen mellem lyd, syn og bevægelse giver forskellige måder at lære på og dermed får flere deltagere med.

En god huskeregel blev fremhævet: PPPPPPP – ”Proper preparation and planning prevents piss poor performance”.

Alt i alt var Lous workshop en fornøjelig oplevelse med inspiration til sjovere undervisning og et fint og deltagerorienteret flow igennem brug af principper, læringsstile og didaktik.

Lou Langdon ved tavlen i en workshop omkring undervisning og læring.

Kommunikation og konfliktløsning

Starhawk, som også er kendt som ”Earth Activist”, og Alfred Decker, en amerikaner bosat i Catalonien, ledte os igennem en første workshop om ”Magt, inklusion og gruppe strukturer”, se denne artikel. Den anden del af deres workshop handlede om kommunikation og konfliktløsningsværktøjer.

Workshoppen indledtes med et kig på forskellige typer af organisationer og deres kommunikationsmønstre – dels ”den hierarkiske” og dels ”den samarbejdende”, som er mere et netværk. Vi blev opfordret til i grupper, at beskrive nogle af vores erfaringer med begge modeller. Den hierarkiske var den mest kendte, f.eks. fra arbejdspladser, skoler og nogle familier. Fordelene her kunne være effektiv beslutningstagning og tidsstyring, mens de ulemperne der blev nævnt var magtesløshed, manglende ejerskab og stressede arbejdere. Netværksmodellen blev brugt i f.eks. permakulturforeningerne og visse frivillige netværk. Fordelene her kunne være godt ejerskab, ligeværd og kreativitet, mens ulemperne kunne være manglende styring og evne til beslutningstagning. Kunsten var nu, at skabe organisationer med en flad struktur, men med effektiv kommunikation og lederskab. Effektiv kommunikation indebar f.eks. gode, strukturerede møder, inklusion af alle som beslutninger vedrørte, gennemsigtighed og ansvarlighed. Lederskab er vigtigt, men skal gerne deles og skifte mellem personer, når det er hensigtsmæssigt.

Starhawk og Alfred Decker i workshoppen omkring organisation, kommunikation og konfliktløsning.

Ofte opstår konflikter selvom baggrunden for begge parter i konflikten faktisk er at ville det bedste. I permakulturkredse kunne man f.eks. nævne veganerens ønske om ikke at spise animalske produkter, som en måde at gøre udslip af CO2 mindre, beskytte dyr og være et godt menneske. På den anden side kunne man nævne den ”regenerative jordbruger”, som arbejder med dyr i et permakulturdesign for at binde CO2 i jorden. Begge har omsorg for jorden og dyrene, men konflikten kan opstå i den praktiske udførelse.

Det er hævdet, at omkring 85% af kommunikation er ikke-verbal, altså gennem f.eks. kropssprog og tonefald. Når kommunikationen er blevet mere digital, er der derfor mange lag i udvekslingen af holdninger, ideer og tanker, der kan misforstås og ende steder, som ikke var meningen. Det er nemt at komme til at umenneskeliggøre den anden, når man ikke ser hinanden i øjnene. Et guldkorn i erfaringerne fra Starhawk var her, at det er umuligt at løse en konflikt på email eller sms. Der skal helst krops- og øjenkontakt til eller i hvert fald et telefonopkald.

Videre gennemgik vi ”konflikttrappen”, hvor der blev lagt vægt på de forventninger eller fordomme, vi ofte har om andre og hvordan vores projektioner fra andre situationer, nemt kunne komme til at forværre en konflikt.

Ceremoni

Afslutningen af festivalen blev, ligesom åbningen, markeret med en sang ledt af Starhawk. Sangen gav os en samhørighed og en opfordring til at fortsætte vores arbejde ud i verden efter festivalen:

”We are a circle, within a circle, with no beginning and never ending. Hold on, hold on, hold the vision that’s being born.”

En skøn cirkel var det og en stemningsfyldt weekend med mange vise ord, gerninger og musik.

Eirik Wiken fra den norske permakulturforening i den afsluttende ceremoni med Hardanger Fredsakademi i baggrunden.
Norske Niels spillede nordiske viser i sommeraftenen for et henført publikum.
Borgmesteren fra Jondal kommune bød os hjerteligt velkommen og demonstrerede sin interesse for permakultur i sin tale.
Stephen Barstow og Rebecca fik officielt tildelt LAND center status af Norges LAND koordinator Helene Bøhler (t.h.).
Campingpladsen med køkkenhave ved siden af.

Med lidt tid til overs nåede vi op til Folgefunna isbræ, hvor naturens rå former stod klart frem i det is-skurede landskab.

Glade permakulturister på Folgefunna isbræ.

Festivalberetning – Nordisk Permakultur Festival 2018

En festivalberetning, dag 1
13. juli 2018, af Karoline Nolsø Aaen

Power, Inclusion & Gruppestrukturer
For en jordbunden type som mig, er permakulturens Omsorg for Mennesker særligt udfordrende. Der er dog ingen tvivl om, at vi uden personligt indsigt, selvudvikling og empowerment ikke kommer langt med landbaserede permakulturprojekter. Social permakultur og balance i zone 00 er første skridt for at en bæredygtig udvikling kan ske.
På Nordisk Permakultur Festival vælger jeg altid at deltage på (eller tilbyde) workshops om håndværk eller dyrkning. Ting jeg kan tage at føle på – og dermed forstå. I dag har jeg valgt at udfordre mig selv og deltage på den verdenskendte forfatter og Earth Activist træner Starhawks workshop. Starhawk er kvinden bag mere end 12 bøger om Earth Based Spirituality, og et hav af kurser og workshops i hele verden om social permakultur.


Ved siden af Starhawk står Alfred Decker (USA/Spanien), som jeg kender fra tidligere permakultur-arrangementer rundt omkring i Europa. Alfred er en sympatisk mand, som foruden sit landsted og familie i Spanien har viet sit liv til formidling af permakulturværktøjer.

Starhawk og Alfreds emne for de næste 2 timer er Power, Inclusion & Group Structures. Emner som på ingen måde kan færdiggøres på så kort tid. Workshoppen er en appetizer for mere. I salen sidder omkring 30 personer. Heraf er mange kvinder i aldersgruppen 45-60. Jeg har sat mig bagerst, så jeg forhåbentligt kan slippe for at skulle deltage i gruppe-snakke og i stedet fokuserer på mine noter og mit kamera. Den går nu ikke.

Efter en kort introduktion bliver vi alle bedt om at stille os op. Starhawk udbryder: ”Let us all walk around”. Opgaven er i kor at svare ”YES, let us all…” til hvad der bliver foreslået. Reglen er at man ikke kan sige nej, men i stedet foreslå et alternativ. Snart hopper vi rundt som frøer, griner i kor og smiler til hinanden. Gruppen er på én gang blevet en enhed frem for 30 individuelle individer.

Næste øvelse er at fortælle hinanden to og to om ”hvem jeg er”. Hvem er du? Svarene er alsidige. Nogle fokuserer på deres træning og uddannelse. Nogle på deres familierolle som mor, andre som aktører og miljøforkæmpere. Andre igen som elever i livet. Vi får hver især muligheden for at definere hvem vi er. Hvem jeg er.

Workshoppens tredje øvelse er noget jeg kan relatere til, og en øvelse jeg selv benytter, når jeg underviser. Forskellige permakulturprincipper fra Bill Mollison og David Holmgren bliver delt ud i rummet, så vi sidder i grupper af fire personer i hver. Opgaven er nu at give eksempler på hvert princip set i et socialt perspektiv. Use Edges & Value the Marginal er min gruppes princip. Det bliver hurtigt klart, at flere i rummet ikke helt ved, hvad permakultur egentlig er. Nogle deltager på festivallen af nysgerrighed og lyst til at lære om permakultur. De er kommet til det helt rette sted.

Vi gennemgår eksempler på social permakultur ud fra alle de udvalgte principper i plenum. Diskussionen flyder og mange deltagere bringer personlige anskuelser og betragtninger frem. Stawhawk og Alfred er dygtige til at styre rummet og får os ført videre til sidste indslag. Normer.

Hvilke (uskrevne) regler er du underlagt i din sociale kontekst? I det sociale rum du færdes i til dagligt? Hvilke normer er omkring dig? Normer du ikke bare kan gøre noget ved? Vi kommer vidt omkring med eksempler. Fra tvungne lektier i skolen, drenge der ikke kan gå i lyserød, til hvem der må tale hvornår.

Næste skridt er at præsentere verdenshjulet Earth/Nord/Responsibility, Air/Øst/Communication, Fire/Syd/Power, og West/Water/Trust. Uden balance i hjulet kan visionen og missionen om en bæredygtig fremtid – på såvel socialt, individuelt, som miljøplan ikke udfoldes. Nord og Syd skal være i balance. Responsibility & Power. Øst og Vest skal være i balance. Communication & Trust.

Der er så meget at gøre bedre på denne planet. Vi enes om at der ikke er en Planet B. Det handler om at forbedre vores fælles Planet A.

Tiden er gået og aftensmaden venter. Jeg opdager, at jeg rent faktisk har lyttet og deltaget aktivt. Og at det var ok. Workshoppen har givet flere i rummet lyst til at deltage på Starhawk og Alfreds kurser. Måske de en dag skal inviteres til Danmark?

Erasmus + Course on Natural Design Frameworks in Lisbon

As many people is aware of, Permaculture in Portugal is growing strong. You might have heard of Tamera a really cool ecovillage with a system of lakes designed by Sepp Holzer. That one is the most famous one, but there is actually many more ecovillages and permaculture projects going on from North to South Portugal, and the interest in permaculture it is not only in the grass roots movement trying to live differently. Lisbon university is actually in the far edge of nature based solutions for climate change adaptation strategies. Hidden behind this kind of long names we find beautiful people working with permaculture and doing their best to introduce it into the academia.
Gil and Hugo are two of them. They hold a week long course on “Natural Design Frameworks” for Phd students and any one else interested. The course took place in a big old building within Lisbon’s Botanical Garden. An absolutely magical place full of tropical plants, many of them, brought from Brazil.

A glimpse of Lisbon Magical Botanical Garden

Me and my good friend Luis went to this course to enrich our knowledge on design and connect with the Portuguese network. In this articles we will explain some of the key insights we gained during the course.

Some of the most relevant insights we learned were on the 5 nature based design frameworks. Biomimicry, Biophilic, Regenerative, Resilient and Permaculture design. Luis will deepen more on them. So I will focus on the ground base knowledge, the building blocks to understand how to do effective collaborative planning.
So one of the initial and key concepts are comprehending “Integral Theory”.

Integral theory is a revolutionary framework for understanding ourselves and the world we live in. It is based on a “medicine wheel” of four directions. In horizontal it goes from interior to exterior and in vertical from Individual to collective. Creating four quadrants that represent the four dimensions that can be describe as: “I”- everything inside you that makes you you, our on other words what you perceive, your experiences; “We” – your relationship with others, and your communication with them, it is the space for the cultures we are part of; “It” – your physical body and your behaviors; and “Its” – your membership and participation in the many systems in which your life is embedded. This simple diagram of Integral theory develops into very deep and profound argumentations and processes to ensure success and harmony within your personal life and the life of any project.

Integral Theory 4 quadrants

This was put into practice in different ways, but the sublime one was on how we were guided for the final design challenge. In my opinion it was presented using a truly innovative collaborative design tool. The “WeLand”. It is a tool developed mainly by Hugo Oliveira with the Orla Design Project for collaborative design of sustainable communities and projects in real life scenarios.
The idea is to use an essential pattern of life “The Torus” to guide the group of designers and stakeholders together through the design process. Anyhow, we were doing just a one day design exercise so to balance the participants and the interest of study that we had we divided in two groups, each working with an specific design project. The two chosen ones where on “Preventing Fires Risk through Conservation and Agroforestry Practices” guided by a couple of Phd students working on that issues.
The other one was on “Designing a Local Economy for the region of Vale de Lama” to be implemented by the key holder of the topic on that local community. Vale de Lama is a Portuguese ecovillage, but the local currency intends to work on the hole region.

I found “The WeLand” fascinating, because in a game like easygoing style, the group goes through different phases to ensure a truly collaborative design process.
Moving through the form of a torus that has no beginning or end, and represents a dynamic process of communication within the stakeholder groups, the landscape and time showing processes of expansion and contraction; exploration, creativity, design and decision taking.
In the original version there is clusters of cards and which tools to use in each phase can be selected from the bulk by what feels appropriate at the moment. For the sake of the exercise, Hugo made a list of printed guided questions from the ones the person of the group with the highest dice score will choose. The reflections of how a community process could be where also present on the dices. Everyone will throw a dice, the dice will the lowest score will define the speed of the group, and the person with the highest score will choose the question to answer.

The Weland board and the questions to follow it through

As we say the form of a torus is a never ending flow, but of course for us it has to start somewhere, so the first phase is represented starting in the broadest diameter of the Torus and moving towards the bottom vortex. In the very starting point we found “The Seed”. So we could define the context of our inquiry.
The flow started with the process of “What we are” for landscape integrity inquiry. So we could define our ecosystem, the natural patterns present in it and the symbolic meaning it has for us.
After moving through some of this questions, going deep into the vortex we get to “Who We are” This brings community engagement, as we empathize with the backgrounds and experience of the group, the participants assets, cultural stories, traditions or tendencies in the ecosystem.

The forest fires prevention group working on their design

Then we enter the center of the torus, in this phase we had to define what we wish to become. Create a clear identity, vision, guiding principles, or anything else that shapes the direction of the group.
After this we go out of the center by spiraling up through a parallel vortex to the one that brought us there. Here we identify the processes for how to become what we already know we want to be. So here we explore how to create community engagement and how to ensure co-design processes and express them in practice. As well as creating a clear timeline for the project. Best through backcasting processes, were we first think of the last thing we will be doing before completion and going backwards from there.
The last part was the Becoming. Represented graphically in our torus by the top part of the sphere expanding from the vortex. Here is the most practical part of implement the plan, monitor the impact of your project and always think about what could be done differently to ensure that through the process we are creating truly regenerative livelihoods.

Forest Fire Final Design,
Represents the timescale of action for the different targeted issues while shaping a valley and the water retention figures that will be introduce in it. Super artistic!

At the end of the “WeLand design game” we reached a tree. That invited the whole group to make a presentation our projects. Considering the short time we had for designing, approximately 8 hour work, I can ensure that this are very useful tools because the originality and depth of the designs was astonishing. Gil and Hugo gave very positive feedback to both groups and all members especially the core members got lots of good ideas and inspiration for getting out in the field and making the projects a reality. For the local economy group the next step is to use the “WeLand” with the other real stakeholders to design the local currency together.

The Local Economy group making their presentation.
They also used my Values web tool in their project!

For me this course has been an eye opening to the power of “gamizing” the collaborative design processes. It really helps people get engaged, find it fun to design and to not forget to go through any of the essential steps to take in consideration for a holistic and collaborative design.

We went for a nice organic vegetarian meal as a celebration at the end of the course

LAND i Estland

Image result for nordplus logoAf Signe Engelhardt Christensen. Fotos: Cathrine Dolleris

I slutningen af april nåede den nordisk-baltiske LAND-karavane til Estland. Turen, som tidligere har rundet Kosters i Sverige og Koroinen i Finland, bød denne gang på hele tre besøg og hos vidt forskellige LAND center aspiranter.

Projekt Kodu

Et off-grid projekt med overnatning i smukke telte midt i den store spiselige skov med et mantra om low-tech, low-cost og low-skill.

Projekt Kodu handler om øko-turisme a la permakultur – en fin niche
Smukt hus-design af ler, træ og genbrug.

 

 

 

 

 

Projekt Kodu blev LAND starter på baggrund af den fine måde at leve på i pagt med naturen og lave øko-turisme i Estlands nordlige Lahemaa nationalpark nær Finske Bugt. Mari ser frem til at blive LAND center, når hendes design for stedet er blevet opdateret.

Komposttoilet bygning
Mari fortæller om elforsyningen fra hjemmebyggede solceller.

 

 

 

 

 

 

Small Footprint Ecovillage:

Liina fortæller om Small Footprint Ecovillage.
En sammenslutning af 17 økologisk og socialt bevidste mennesker, der sammen har købt en landsby(!) og nu i fællesskab opbygger et samfund, der kan nære både dem selv og jorden. De er startet med fokus på de sociale aspekter af deres fællesskab og anvender den sociokratiske fremgangsmåde i beslutningsprocesser.
Seriøse no-dig bede til grøntsager.

Small Footprint Ecovillage blev LAND starter, da de havde mange aspekter af permakulturen på plads og var godt i gang med både dyrkning og sociale strukturer. Permakultur er nyt for nogle i landsbyen, men hvis alle kan blive enige om at præsentere sig som et permakultur demonstrationssted, så er der ikke lang vej til at de bliver LAND center.

Produktion af mikrogrønt til restauranter er en entreprise på Small Footprint Ecovillage
Et flytbart drivhus på skinner og to glade svenskere, Lillemor og Helena.

 

 

Karuse Jaam

 

En nedlagt jernbanestation midt i det Estiske ingenting, hvor en enlig kvinde ved egen og venners hjælp har skraldet alle de slidte lag af den charmerende bygning og er påbegyndt et omfattende lerpudsearbejde.

Meelikes projekt fik LAND spire status. Meelike arbejder og tænker i permakultur, men har endnu ikke taget en PDC. Hun vil gerne i gang med mere dyrkning, så kurset passer godt ind i fremtidsplanerne.

Træning i LAND netværket

Koroinens kolonihaver er velholdte.

Finnerne fremlagde deres progression med det fulde design over Koroinen og fik en stak anbefalinger, der gerne skulle bringe deres fine projekt til LAND center-status senere på året. Anbefalingerne gik primært på at lave et socialt design til deres projekt, da der er mange forskellige brugergrupper involveret og i samarbejde.

Kosters Trädgårdar LAND center

Lørdag eftermiddag fremlagde Helena von Bothmer sit retrospektive design for Kosters Trädgårdar, der tog sin begyndelse i 1989.

Hendes energiske fortælling viste os mange og alsidige nuancer af en proces med permakulturen i centrum, som må siges at være både en personlig og professionel succes. Kosters er nu akkrediteret LAND center – og stort tillykke med dette Sveriges første.

Samarbejde med Letland

Thomas og Elgars vil samarbejde med LAND netværket, især i Estland. Foto: Jais Hammerlund

Lørdag aften fik vi den Lettiske fortælling da Thomas Kreuger og Elgars Felcis foldede deres visioner og projekter ud for os. Medrivende og passioneret delte de med os, så ingen kan være i tvivl om at der er noget meget spændende på vej i Letland.

Thomas og Elgars står bag en årligt tilbagevendende permakultur festival i Letland, der lyder til at være et besøg værd. Dette års festival ligger 10-12 august.

Projektet omkring LAND netværkets udbredelse er støttet af NordPlus.Image result for nordplus logo