Kategoriarkiv: Foreningen

Permakultur Danmarks Årsmøde og Generalforsamling- Det er nu muligt at tilmelde dig!

Permakultur Danmarks årsmøde 2019 finder sted den 19. – 21. april
på Fejø Børn og Kulturhus. Det er nu muligt at tilmelde dig!

Pga. begrænsninger vedr. det praktiske, kan vi tilbyde 70 billetter i alt.

Deltage i årsmødet og generalforsamling.

Generalforsamling 2018, i forbindelse med folketræffet Det Fælles Bedste

Årsmødet er en fantastisk mulighed for at udvide og styrke dit netværk og møde permakultur praktikere og interesserede fra hele Danmark (og nogen gange, også fra udlandet!). Vi inviterer til Open Space, informative workshops om permakultur i praksis og om jeres forening, Permakultur Danmark. Vær med og sætte kurs for permakultur i Danmark, vælg ind den nye bestyrelse og besøg småøen Fejø. Vi prøver at organiserer en mulighed for at være med på en Permablitz, hvor vi hjælpe til at løfte en fælleshave projekt hos Fejøs Tinyhouse landsby.

Billetprisen og hvad det inkluderer

For medlemmer:            450 kr
For ikke-medlemmer: 750 kr

og dette inkluderer:

  • Overnatning i sovesal
  • Måltider under årsmødet (fra fredag aftensmad til søndag frokost inklusiv)
  • Workshops, open space, aktiviteter og musik lørdag aften

Tilmelding til Årsmødet og Generalforsamling
(19.-21. april)

Kun 15 pladser til frivillige
Der er også mulighed for at være med på årsmødet som frivillig – her er der 15 pladser.

Som frivillig:

  •  Betaler du en depositum på 150kr, som du får tilbage igen på årsmødet.
  • Kommer én dag tidligere (dvs. torsdag d.18 april) for at hjælpe til med organisering, orientere sig og hygge sammen med os torsdag aften, hvor der bliver ”personale fællesspisning”
  • Arbejder op til 6 timer per dag (vi organiserer det sådan at man arbejder enten om formiddag eller eftermiddag, så der bliver også tid til at være med på nogle af weekendens aktiviteter.)

Tilmeldingsskema for frivillige 

 

Generalforsamling (GF)

Alle er velkommen til at deltage i generalforsamling som finder sted lørdag d.20. april, fra kl.15-17. Deltagelse i generalforsamlingen er gratis.
Hvis du ikke vil være med til årsmødet, men vil deltage i generalforsamling, bedes du skrive til rubenbiolec@gmail.com
Forslag til dagsorden skal være bestyrelsen i hænde seneste 5 uger før GFs afholdelse.
Vil du stiller op til bestyrelsen? Skrive lidt om din motivation og indsende til bestyrelsen@permakultur-danmark.dk

Vi glæder os til at se jer!
Bedste hilsener fra Permakultur Danmarks bestyrelse

Du kan altid henvende dig, ved at skrive til organisatorerne: lou.182@hotmail.com og
rubenbiolec@gmail.com

 

Vidensdeling på Nordisk Møde

Nordisk Møde og Nordisk Institut styrker det nordiske samarbejde og giver mange flere muligheder og udbytter end man måske først opdager. Da jeg tog afsted fra Danmark, vidste jeg ikke at jeg ville finde så meget inspiration i de diverse oplæg og foredrag som den Norsk Permakulturforening havde organiseret . Her vil jeg gerne deler lidt af alt det inspirerende vidensdeling som vi så på Nordisk Møde.

 

Vilde mad med Rita Amundsen
Mens vi spiste en enkel middag sammen, på første aften, så vi på farverige billeder som lyste på de to projektorskærme op på væggene.. Blade og blomster fra planter vi forsøgt at genkende lå arrangeret i fine mønstre på tallerkener, og drysset over supper og desserter. Spændende retter og smuk præsentation gjorde at jeg blev sulten efter mælkebøtteblade og stegte brændenælde skude. Det var Rita Amundsens præsentation som ville inspirerer publikum til at komme ud i skoven og plukke bær, svampe, blade og skude fra den vilde natur – kig selv og bliver inspireret til at få vilde urter på menuen!

www.solskinnet.no

Karoline Nolsø Aaen presenterede LAND centret Permakulturhaven Myrhhis

Deltagerne fik et indblik i designet over Karolines hus og haven på Friland i Danmark, et design som tydeligt demonstrerer permakulturens principper. En vigtig del af designet har været jordens kredsløb (og kredsløb i det hele taget. T.eks hvordan vand og energi bliver cirkuleret i systemet) og vi blev viste de inspirerende resultater, med jordprøver som var taget i både 2012 og 2018. Der var en tydelig øgning af humusindholdet i jorden, (en øgning på 11% faktisk!) en opbygning af makronæringsstoffer og jordens klassificering havde skiftet fra ”sandet jord” til ”muldjord” i løbet af nogle få år. Det forbedret jord hos Karoline og Tycho kan nu holde mere fugt end var muligt før, som giver betydning for robusthed af systemet over for tørke. Det er virkelig et tegn på at deres permakultur design fungerer og rent faktisk genopbygger naturressourcer. Jeg håber at flere bliver inspireret til at dokumentere resultaterne af deres designs- så vi kan begynde at opbygge den konkrete viden, om hvor godt eller dårligt permakultur systemer fungerer, og bruge det til udvikling og forbedring af vores designs og dyrkningsmetoder.

Karoline og Tychos design kan findes via Permakulturhaven.dk (eller tryk her)

Skovhaven- dyrk spiseligt over alt! Philipp Weiss fra Stjærnsund.
Forfatterne af bogen ”Fleråriga Grönsaker” har nu udgivet ”Skogsträdgården, odla ätbart överallt” og bogen har desuden vundet konkurrencen om Årets Havebog 2018, i Sverige! Lydene af kuglepenne og blyanter som kradsede på papir kunne høres i hele rummet- når deltagerne forsøgt at få nede de latinske/norske/svenske navne på disse eksotiske planter og træer, som går at dyrke i det nordiske klima. Da forstod jeg at folk ville tage hjem, og begynde at plante disse brugbare flerårige planter i deres haver og på deres jord- og jeg måtte smile når jeg tænkte på hvad for en effekt én foredrag kan have på fremtidens landskab. Chinkapin, minikiwi, pebertræ og pimpernød var nogle få af de arter som vi blev præsenteret for.  Hvis du vil have inspiration til din skovhave og kan læse på svensk, så burde du læse Philipp og Annevis bog!

 

Væk fra huset og haven og ud på markerne- til det regenerative landbrug.
Karoline Nolsø Aaen fortalte om Regenerative agriculture, og præsenterede flere case studies. Vi så

Foto: Karoline Nolsø Aaen

flere forskellige regenerative landbrug som demonstrerede en imponerende niveau af produktivitet, og hvor mennesker der levede på gårdene, havde et højt livskvalitet, og en stolthed over det at være landmænd. Denne inspirerende oplæg identificerede kendetegn for fremtidens regenerativ landbrug.

  •         Mangfoldighed og mangfoldighed af afgrøder
  •         Minimalt energiforbrug
  •         De er jordforbedrende
  •         Der er mindst mulig transport af fødevarene
  •         Gårdene er økonomisk bæredygtige
  •         Der er lokal forankring
  •         Der er plads til naturen

Deltagerne fik et kig ind i Karoline og Tycho Holcombs design for deres skovlandbrug på 1.ha så de kunne også bliver præsenterede for nogle af de konkrete overvejelser man laver når man går i gang med at designe et skovlandbrug på sin jord.

Næste års Nordisk Møde (2020) bliver afholdt i Danmark og datoen er allerede sat til weekenden den 8. – 9. februar. Det ville være godt for de norske og svenske deltagere hvis vi kan finde et sted i københavn hvor vi kan afholde mødet. Hvis du har nogle gode ideer til hvor vi kunne være må du gerne skrive  til bestyrelsen på bestyrelsen@permakultur-danmark.dk

Nordisk Træf 2019 – Oslo

Højdepunkter fra Nordisk Træf i Oslo

Bykuben, Oslo d. 1-3. februar 2019

Af Karoline Nolsø Aaen, deltager

En god weekend i selskab med folk fra hele Norden – Finland, Sverige, Norge, Letland og Danmark. Foto: Audun Nymaane

Centralt placeret i Bykuben, Oslo’s Center for ByØkologi, afholdte Permakultur Danmark, Norsk Permakulturforening og Permakultur Sverige årets træf. Nordisk Træf er mødet, hvor foreningernes samarbejde udformes og organisatoriske emner diskuteres og besluttes. Denne weekend bød også på en række af spændende oplæg om bl.a. bæredygtig skovbrug og skovdyrkning, og hvilke muligheder der er for forsvarlig skovhugt.

Permakultur på Skoleniveau

Et andet meget spændende oplæg blev præsenteret lørdag aften af Roland og Catherine fra Sverige, der med hjælp af permakulturdesigneren Olle Andersson har formået at skabe et meget flot og integreret skolehaveprojekt ved Örebro.

Jona Elfdahl præsenterer sit diplomarbejde ved hjælp af en flot udført model af området. Foto: Audun Nymaane
Ny Permakultur Diplomholder – Jona Elfdahl, Sverige

Jona Elfdahl har siden 2015 arbejdet med to forskellige landbaserede projekter gården Lilla Skräddaröd og Tankesmedjan Gylleboverket. Jona præsenterede bl.a. sit flotte arbejde i form af en stor 3Ds landskabsfigur, som han gradvist viste sine analyser og opbyggede sine design udfra. Jonas tutorer var Marianne Leisner (N), Helena von Bothmer (S), mens opponent var Karoline Nolsø Aaen. Jona’s arbejde kan læses her.

Finland med i det nordiske samarbejde

Midt i smuk hvid sne og strålende solskin, blev Finland søndag en del af Nordisk Permakultur Institut. Næstformanden i den finske permakulturforenings bestyrelse præsenterede foreningens baggrund for og ønsker om at komme med i samarbejdet. At komme med i det nordiske netværk, ses især som en kærkommen styrkelse af det finske foreningsarbejde og endelig permakulturbevægelsen i Finland. På bedste sociokratiske vis, blev Finland budt velkommen med klapsalver. Som medlem af NPI anerkender Finland de nordiske bestemmelser, inkl. diplomproces og nordisk træf.

Ruben (billede), Lou og Kurt fra den danske bestyrelse ydede en meget værdsat indsats på træffet, da værtslandet var underbemandet ift. organiseringen. Foto: Audun Nymaane
Tur til Geitmyra Skolehaver & Geitmyra Matkultur Center

Lørdag eftermiddag bød på en god tur med bus gennem byen til det centralt beliggende Geitmyra, et ca. 4 ha. stort areal med fokus på børns forståelse og skabelse af mad. Vi sad sammen om bålet rundt i et af stedets udendørs læringsrum, en rummelig tipi med plads til 20-30 børn og voksne, mens den kendte norske kok Andreas Viestad fortalte om tilgangen til undervisning om mad – fra komælk, til fisk, grøntsager, og kompostering, hvor børnene selv tilbereder og laver mad.

På Geitmyra MatCenter fortalte kokken Andreas om børns indlæring gennem madlavning. Foto: Audun Nymaane
Valg til Sekretariatet

Sekretariatet er en del af Nordisk Permakultur Instutut og består af 1 repræsentant fra hver bestyrelse, 1 diplomholder fra hvert land, samt (evt.) 1 suppleant. Fra Danmark er diplomholderne Cathrine Dolleris og Karoline Nolsø Aaen (suppleant) og fra bestyrelsen Charlotte (Lou) Langdon og Kurt Holm (suppleant) genvalgt som medlemmer af Sekretariatet.

Rundvisning på Geitmyra MatKulturCenter. Foto: Audun Nymaane
Nordisk Træf 2020

Næste års træf værtes af Danmark d. 7-9. februar 2020 – så sæt kryds i kalenderen allerede nu!

Tak for en go’ weekend!

 

 

 

 

Årsmøde og Generalforsamling 2019

 

Af Charlotte Langdon og Ruben Hernandez

Så skal der Fejres!

Permakultur Danmarks årsmøde 2019 finder sted den 19. – 21. april på Fejø Børn og Kulturhus, på sydhavsøernes perle: Fejø. Sæt kryds i kalenderen allerede nu!

Fejring på Fejø under Perma-bustur 2017

Det kommer til at være en smuk forsamling med masser af aktiviteter og muligheder for at styrke og udvide dit permakultur-netværk. Koordineringsgruppen er i gang med at planlægge vidensdeling/open space og workshops, samt overnatning i sovesal, lækker vegansk og vegetarisk mad, og noget god musik. Generalforsamling og valg af bestyrelse (overvej om du vil være med!) vil foregå i løbet af lørdag.

Et mere detaljeret program og tilmeldingsskema følger lidt senere.
Vi får også nogle pladser til frivillige på årsmødet (overvej om du vil være med som frivillig) og et detaljeret tilmeldingsskema for frivillige kommer også her senere.

Generalforsamling 2018, i forbindelse med folketræffet Det Fælles Bedste

Så hold øje med hjemmesiden for opdateringer.

De bedste hilsner

Fejø Permakultur og Omstilling, og Permakultur Danmarks bestyrelse.

Skriv en kommentar Foto fra 63 skandinaviske projekter i Bogen om PERMAKULTUR

Har lige talt op i den færdig opsatte version af Bogen om PERMAKULTUR. I alt 63 skandinaviske permakulturprojekter er repæsenteret ved foto.

Det vidner om hvor meget permakultur bevægelsen er vokset i de 10 år Tidsskrift om Permakultur er udkommet. I foråret 2009, da vi udgav det første nummer, var der blot 15 medlemmer i foreningen Permakultur Danmark. I dag er der godt 1100 adresser i Danmark, der modtager tidsskriftet og mange af dem er par, biblioteker og uddannelses steder … så der er langt flere læsere. I 2013 og 2014 begyndte tidsskriftet at udkomme i Norge og Sverige, og også her bliver der flere og flere medlemmer.

Det vigtigste af det hele er de mange nye praktiske permakulturprojekter. Antallet tegner sig som en eksponentiel kurve – vi hører hele tiden om nye permakultur initiativer og projekter. Det, at vi til bogen har fået tilsendt fotos fra så mange flotte permakultursteder rundt om i Skandinavien, giver os troen på, at vi kan. At vi sammen er i gang med den store omstilling til en kulstoflagrende og ressourceopbyggende tid. Det er opløftende, og det er lovende for fremtiden.

Du vil modtage Bogen om PERMAKULTUR som en del af dit medlemskab 2018, hvor efterårs tidsskriftet på 32 sider erstattes med bogen på 152 sider … du får så blot bogen 4 måneder senere … altså til marts. Forårsnummeret 2018 sendes straks ved indmeldelse. Meld dig ind nu … vi vil gerne være endnu flere i permakultur bevægelsen.

Du får “Bogen om Permakultur – kort fortalt” som en del af dit medlemskab

Endelig kommer  “Bogen om Permakultur – kort fortalt”, der giver en let forståelig og tidsaktuel introduktion til permakulturens mange aspekter. Vi synes at der har manglet en kort bog, der på en gang giver overblik over permakultur og som samtidig forholder sig helt konsekvent til, hvordan vi kan modvirke klimaforandringerne i praksis.

Bogen om Permakultur er permakultur tidsskriftets 10 års jubilæumsnummer og alle der i 2018 er medlemmer af Permakultur Danmark vil modtage bogen som en del af deres medlemskab sammen med det super gode forårsnummer. Herefter vil bogen koste en del mere, så hvis du ønsker “Bogen om Permakultur – kort fortalt” er det en stor fordel at melde dig ind nu.

Bogen er opløftende læsning, der giver anvisning til konkret handlen og bringer fotos fra flotte permakulturprojekter i hele Skandinavien.

Bogen når hele vejen rundt … ”Hvad er permakultur?” ”Skovlandbrug og dyrehold, skovhaver, højbede og permakulturel korndyrkning”, “Energiløsninger”, ”Løsninger til det kulstoflagrende passivhus af lokale materialer”, ”Akvakultur og spildevandsrensning”, ”Landby-netværker ”, ”Alternativ økonomi” mm.

Bogen er skrevet af diplomholderne Mira Illeris og Esben Schultz, der har arbejdet med permakultur i praktis og som formidlere i snart 20 år.

Bliv medlem