Kategoriarkiv: Erasmus+

Fortæl foreningen om din Erasmus+oplevelse.
Alle som har benyttet sig af et Erasmus+program kan fortælle om deres oplevelse her.

Underviser Træning med Erasmus+

Teacher Training: Et kursus faciliteret af Rakesh Rootsman Rak og Graham Bell

af Charlotte Lou Langdon

Hvad var de konkrete udbytter fra kurset?

Øget selvtillid- På kurset fik vi alle sammen mulighed for at faciliterer to emner. Feedback fra de andre kursister blev struktureret sådan; “hvad værdsatte du om denne præsentation?”  På denne måde fik alle kursister mulighed for at høre om hvad der gik godt og hvad de andre kunne lide. Kritiske feedback kom fra os i vores egen selv-vurdering.

Styrket europæisk netværk – Udover deltager og undervisere fra England og Skotland var der deltagere som havde rejst fra Schweitz, Italien, Holland, Bulgarien og  Frankrig- så der var kultur og sprog udveksling – nye opskrifter i køkkenet og fremtidige muligheder for samarbejde og besøg til projekter over hele Europa.

Nye undervisnings redskaber- Vi blev vist redskabskassen og fik

“The Tool Kit” eller Redskabskassen for undervisning af Permakultur

også mulighed for at designe vore egne undervisningsredskaber og hjælpemidler.

En læringsgruppe som fortsætter efter kursets slut. I denne online læringsgruppe vil vi fortsætter at lære sammen om emnet Permakultur, men også lave undervisningsmaterialer som vi kan dele med hinanden.

 

Nogle emner der blev præsenteret

  •   Sikkerhed på kurser
  • Powerpoint præsentationer
  • Lærerplaner
  • PDC (Permakultur design certifikatkursus) pensum
  • Samarbejde med andre undervisere
  • Undervisnings redskaber
  • Forskellige undervisnings/factilitering strategier
  • De diverser læringsstile

 

Praktisk Erfaring 

Udover dette fik vi alle sammen mulighed for at undervise 2 emner. Ideen var at vi skulle vælge et emne som vi kunne udadtil- og et emne som vi havde svært ved eller kendte ikke så godt. Det var et rigtig god måde at øve os i de undervisningsmetoder vi havde lært – om at stille åbne spørgsmål til deltagerne.

Disse undervisningsmuligheder gav os chancen til at se de andre undervisere, deres forskellige stil og teknikker, deres kreativitet og diversitet i måden de formidlede på. Dette for mig var en af de vigtige læringsmuligheder på kurset- da vi efterfølgende fik mulighed for at evaluere hvordan det var gået – og give feedback til hinanden om hvad vi kunne lide. Dette positiv fokus på feedback betød at alle deltagerne fik en forbedret selvtillid, følte sig bedre tilpas og man kunne se forandring gennem ugen. Deltagerne turde eksperimentere og prøve nye metoder og teknikker, nye emner, uden at bekymre sig over resultatet, men i stedet for bare give sig ud i oplevelsen med en attitude af ”ja, men så kan jeg lære noget jo!”

This slideshow requires JavaScript.

Gruppe-kulturen og kursets opbygning:

Der var mange muligheder for læring på kurset udover pensum og lektier ind i timerne. Selve kurset var opbygget på en måde der var meget inspirerende og gave deltagerne masser af muligheder for at tænke over hvordan de selv ville organisere kurser i fremtiden.

Gruppe-kulturen var en stor del af dette læring for mig – gruppen samledes egentlig dagen før kursets begyndelse, og på første dag havde vi ”sociokrati” hvor deltagerne var selv med til at designe en fælles vision for kurset, samt designe gruppe-kulturen, mad og rengøring i huset.

Gruppe kulturen bestod af nogle aftale mellem os i gruppen om t.eks at vi lyttede og ikke afbrød hinanden- at vi passede på vores egne og hinandens behov eller prøvede til at overholde tidsplanen. Hver dag var der mulighed for at kigge på vores ”Kultur-bræt” som var et skala hvor vi kunne sammen vurdere hvordan det gik.

Her står vi og kigger på vores “kultur-bræt” og laver de nødvendige ændringer for dagen.

 

Maden på kurset blev arrangeret af deltagerne. Indkøb blev lavet fælles på forhånd hvor der var bestilt mad fra en lokal mad-kooperativ. Deltagerne lavede mad sammen under kurset og dette bidrog til en stærk gruppe-kultur og muligheden for læring om alt muligt…og ikke kun om kursets emne. Denne struktur vil jeg også rigtig gerne afprøve i fremtiden.

Brug af kommunikation før og efter kurset

Whatsapp, facebook og andre medier kan alle sammen være gode redskaber for at knytte gruppen sammen inden de har ens mødte hinanden. Deltagerne på kurset her havde snakket lidt sammen, kunne arrangere fælles transport og indkøb inden kurset start. Det var også muligt at uploade billeder, filer og links til whatsapp gruppen under kursets afholdelse, så deltagerne kunne fange vigtig punkter og dele inspiration som kunne bruges som ressource senere.

Sidste tanke…

“En fantastisk underviser er ikke den der er  klogeste i rummet. Det er den der gøre alle andre til de klogeste i rummet”

Tak for en fantastisk underviser træning – eller som vi kaldte det på kurset
“Facilitator-af-læring træning”
Jeg vil bruge disse nye færdigheder , teknikker, redskaber og min øget selv-tillid i min fremtidig formidling! Mange tak til Erasmus+ og Permakultur Danmark for denne fantastisk mulighed som har hjulpet mig med min udvikling og professionalisering af min undervisning.

 

Paradis på jord? En byggeproces på la Closerie de la Beyne i Sydfrankrig.

Af Josephine Asbjerg Seltoft

To uger i april var en gruppe mennesker (20-55 personer) samlet under særligt nærværende omstændigheder i en skov i Sydfrankrig. Min partner Peter og jeg var så heldige at være en del af oplevelsen. En oplevelse, vi mener er relevant at dele.

Udgangspunktet for forsamlingen var opførslen af et udendørs læringsrum i form af et ”round house”: et ”rundhus” med en særlig selvbærende konstruktion i taget kaldet reciprok (reciprocal). Hver bærende bjælke i tagkonstruktionen hviler på hver anden og låses på den måde fast i strukturen. Dette er i sig selv en særlig proces at tage del i, men rundt om selve byggeriet blev ”the village” etableret med udgangspunkt i ideerne fra systemet 8 shields.

8 Shields er et system med fokus på ”nature connection”, at forstå, respektere og lære af naturen, og fællesskaber som understøtter hvert individ i den enkeltes behov og evner. 8 Shields er grundlagt af naturalisten Jon Young og bygger meget af sin teori på naturfolk, deres samfund, og deres evne til at leve i og med naturen. Begrebet ”art of mentoring” er en integreret idé i dette system. Begrebet bygger på mentorforholdet: de yngre lærer af de ældre, dem med kundskaberne guider dem, som vil lære. Kort fortalt.

I praksis betyder dette, at vi var mellem 20-55 mennesker samlet over de 14 dage kurset varede. Vi var omkring 15 personer, som byggede på rundhuset, og udover dette stod resten af forsamlingen for at få dagligdagen til at fungere. Alle landsbyens beboere var inddelt i 4 hold (nord, syd, øst, vest) og havde opgaver såsom at hente vand, holde liv i bålet, samle brænde, børnepasning, aftensmad, morgenmad, frokost etc. Holdene roterede efter 3 dage så opgaverne skiftede. Alle måltider var vegetariske og lavet af lokalt producerede fødevarer. Imellem dagens opgaver var der aktiviteter, hvor alle kunne byde ind med kompetencer eller viden, som var værd at dele.
Men hvorfor? Hvorfor vælger for eksempel en enlig mor at BETALE for at tilbringe 1-2 uger i en skov i Frankrig for at lave mad og samle brænde?

Vores indtryk var, at de fleste nød at tilbringe tid sammen med ligesindede, som også værdsætter naturen over alt andet, føler sig socialt ansvarlige både på lokalt og globalt plan, og som ser det at sove i telt under stjernerne, snitte skeer ved bålet og synge sange i fællesskab hver morgen som en værdi i livet. Noget man aktivt opsøger, særligt hvis man har børn og/eller er i byen til dagligt.

Vi oplevede, at taknemmelighed var en stor del af forsamlingen, både udtalt: ”hvad er vi taknemmelige for i dag?”, men også underforstået. Der var plads til, hvis der var en, som havde en dårlig eller stille dag. Og der var for eksempel plads til at udtrykke, at man som kvinde var gået i overgangsalderen og derfor havde mindre energi, eller hvad der nu var behov for.

Som del af byggeholdet oplevede vi samme plads og nærvær. Selve processen udspillede sig helt fra at fælde egetræer i passende størrelse, slæbe dem til byggepladsen, afbarke dem og forkulle enderne, til at grave hullerne med slagbor, da undergrunden i området blot 30 cm nede var rent kalk. Arbejdet blev, så vidt det var muligt, og tiden var til det, foretaget med manuelle værktøjer.

Hver dag startede og sluttede, med at gruppen tjekkede ind med
hinanden og fortalte hvordan det stod til. Et par gange om dagen lød et højt ”DING”, så var det tid til at lægge, hvad man havde i hænderne, og et øjeblik huske at observere og værdsætte det
fantastiske sted, vi befandt os.

Alt dette kan for nogens øre måske lyde en anelse søgt. Det var i hvert fald bevidst. Og vores oplevelse var, at det lykkedes overraskende godt. Lige fra følelsen af tidsløshed, som opstod da alle
lod telefoner og ure ligge urørte, og alle aktiviteter blev annonceret med ulvehyl i stedet for faste tidspunkter, til den vellykkede opførsel af et færdigt rundhus.

Det var et fællesskab, hvor der var plads til, at børnene kunne gøre, hvad de ville, uden at det krævede mere af de voksne, eller at det føltes forstyrrende for os, som ikke har børn. De var en naturlig del af landsbyen og hjalp med, så godt de kunne og var inkluderet i alle aktiviteter hvor det var muligt (begrænset i byggeriet grundet sikkerhed).

Hvad der udgør de ideelle rammer, er selvfølgelig individuelt, men når man er en stor gruppe samlet, og alles behov skal mødes så godt som muligt, er der mange måder at gøre dette på. Den struktur, vi oplevede på la Closerie de la Beyne, er en af de mest vellykkede eksempler på dette, vi nogensinde har oplevet. Ikke kun fordi det helt praktisk fungerede, men fordi man formåede at skabe mere end blot praktisk succes.

Læs mere om 8 shields:
http://8shields.org/
Art of Mentoring-gathering i Scotland (28. juli – 3. August 2019)
Se mere: https://artofmentoring.life/

5 frivillige pladser til en Youth Exchange i Grækland

 

I juni er der et 2-ugers  “Erasmus+ Mobility” i Grækland. Der er plads til 4-6 medlemmer af Permakultur Danmark. Du skal bare være over 18 år!!! Læs videre i denne fil!

Den handler om at møde andre der har interesse for permakultur og læse omkring bæredygtig bevægelse og permakultur.

Stedet hedder: Southern Lights Farm ligger i Peloponeso, Grækland. I Southern Lights er der en 30-års gammel skovhave.

Det koster KUN 130€/person. Erasmus+ fonde betaler for rejse, mad og indkvartering.

Er du interesseret i det? Så må du sende en ansøgning til Ruben fra PKDK bestyrelsen så hurtigt så muligt (rubenbiolec@gmail.com) før den 31 i maj.

 

Southern Lights Call for Erasmus + Mobility of Youth Workers Partners

Blive frivilligt i IMORA permakultur projekt i Spanien

IMORA – International Movement back to Origins in Rural Area

HVOR?

IMORA er en organisation med en vandrerhjemmet i Plasenzuela, VestSpanien.

Se billeder fra projekter igennem deres facebook side:

https://www.facebook.com/AsociacionIMORA/

 

kursus

HVORNÅR?

7 måneder fra november/december 2019. Man arbejder normalt fra mandag til fredag eller hjælper om weekend hvis der er et kursus. Men i alt arbejder man fem dage om ugen og ikke mere.

Frivillige i haven

 

Beskrivelse omkring organisation og opgaver til frivillige: IMORA Infopack

Haven

 

Læs ekstra oplysninger omkring deres vandrerhjemmet:

https://www.alberguelajarilla.com/en/

Er du interesseret i at få ekstra oplysninger eller rejser der?

Så skriv til os i post@permakultur-danmark.dk

Diplomforsamling i England

Tekst og fotos af Cathrine Dolleris

26-28. april 2019

Hver niende måned forsamles diplomholdere, diplomaspiranter og andre interesserede til den engelske Diplomforsamling. Denne gang var det i Hebden Bridge i det nordlige England den sidste weekend i april.

Foto: Cathrine Dolleris
Hebden Bridge i det nordlige England var rammen om Diplomforsamlingen 26-28. maj 2019

Opdatering for diplomtutorer

Før forsamlingen mødtes de aktive tutorer for at blive opdateret på diplomsystemet og træne deres færdigheder i at være tutorer. Vi gennemgik hver et medbragt design og udvalgte et design til en dybere analyse med brug af kriterier for hvad et design skal indeholde og kommunikere. Det gik godt og vi blev alle klogere på selve design processen, dens udfordringer og hvordan vi tackler mangler i de designs vi vurderer som tutorer.

Vi brugte også ”Action Learning Pathway” spørgsmålene: Hvad går godt lige nu – for dig som diplom tutor? Hvad er udfordrende? Hvad er de langsigtede mål? Hvad er dit næste opnåelige skridt? De fire spørgsmål er en effektiv måde at skabe fokus, specielt når man er i gang med at lære noget nyt, som de diplomaspiranterne er.

Weekenden bød også på en stribe spændende workshops udbudt af diplomaspiranter og tutorer: “Hvordan man opnår et pengeløst samfund.” “Hvordan man finder og opretholder gejsten, når man er i gang med sit diplom”, “Opstart af en øko-aktionsgruppe i Shipley”, “Design for dyrkning af enårige grøntsager”, “Shamanisme og permakultur”og “Stress-håndtering” var blandt emnerne.

Diplomarbejdsgruppen

Wilf Richards er koordinator for ”Diploma working group” og opdaterede os på hvordan det går med diplomsystemet. Systemet fungerer godt på nogle punkter og er godt sammensat og gennemarbejdet. Men, viser hans analyser, mange starter på diplomet og bliver ikke færdige i mange år. Sandsynligvis mest fordi selv-studie kræver en del selv-disciplin og der er mange måder at gå i stå på.

Efter man har taget sin PDC er der mange veje at gå med permakultur. Man kan dyrke sin egen have, starte en gruppe omkring genbrug i lokalsamfundet, lave en reparations-station for ting og sager, osv osv. Man kan starte et LAND center for demonstration af permakultur og man kan starte sit diplom. Der kigges derfor nu i England på alternative måder at fortsætte læring om permakultur, f.eks. ved udbud af flere specialiserede kurser og mere hjælp på diplomvejen.

Diplomfolk til forsamlingen i Hebden Bridge.

CTRLshift

Andy Goldring er direktør for den engelske permakulturforening og en fantastisk idémager og organisator. Hans nuværende projekt er ”CTRLshift” – som handler om at overføre mere kontrol og magt til de ”grønne” organisationer, men også om et skifte i kultur og at skabe vores fremtid sammen. Den 9-10 maj holder Andy en konference med 90 organisationer, hvor idéer og handlingsplaner udarbejdes for at skabe momentum for et skifte i magten. Der skal blandt andet arbejdes med spørgsmål omkring hvordan vi lukker de institutioner og strukturer, som ikke længere er gode og brugbare og skaber nye i stedet for.

Det handler i det lange løb om at leve i en ”doughnut”!

https://www.kateraworth.com/doughnut/

Doughnut modellen er udarbejdet af blandt andre Kate Raworth og den svenske professor Johan Rockström. Meget kort fortalt handler det om at vi skal styre vores forbrug: Forbruger vi for meget skaber vi ubalancer i jordens økosystem, f.eks. klimaændringer, huller i ozon-laget, tab af biodiversitet mm. Forbruger vi for lidt, går det ud over befolkningsgrupper, som ikke kan opretholde en acceptabel livsstil. Det handler om at finde balancen og integrere omsorg for jorden, mennesker og fair fordeling af ressourcerne. ”Doughnut” modellen er et smukt eksempel på en permakultur-inspireret model for en bedre verden.

Rejsen til diplomforsamlingen er støttet af Erasmus+.

Åbningscirkel for diplomforsamlingen 2019 i Hebden Bridge.

BIOKONSTRUKTION OG DROMMETYDNING I SYDSPANIEN

Fra 1. Februar til den 31. Marts 2019 har vi været fire danske unge på et biokonstruktions- og community-living projekt 40 km nord for Sevilla I øko-byen Los Portales. Og teksten her er et kort forsøg på at invitere dig ind i hverdagen som EVS frivillig I en Sydspansk ecovillage.

(Foto: Tine Engedal)

OM COMMUNITIET LOS PORTALES

Los Portales har fungeret som et community for dets medlemmer I mere end 30 år. Fundamentet for deres sammenslutning var en fælles interesse for drømmetydning, arbejdet med det underbevidste og en jungiansk livsfilosofi. Og hvordan kan du bedre arbejde med dig selv, end ved konstant at blive udsat for den endeløse strøm af sociale udfordringer og konflikter du naturligt vil møde, når du lever og ånder tæt sammen i et lille community med 30 andre mennesker? Det kan man vidst ikke gøre meget mere intensivt, og derfor besluttede de sig for at flytte sammen ud på et gammelt landbrug mere end 15 km fra den nærmeste lille pueblo (læs: flække).

En del af den originale gruppe er stadig dem du kan møde, hvis du beslutter dig for at besøge Los Portales. I dag bor der mellem 25 og 30 voksne og børn i Los Portales, mens 10-15 medlemmer bor rundt omkring i Madrid, Sevilla og Granada og bor i Los Portales periodisk. I dag er omdrejningspunktet fortsat, at alle medlemmerne skal dyrke deres indre arbejde, for at de bedst muligt kan leve sammen. Her bruger de især drømmetydning som middel til selvindsigt, konfliktløsning og beslutningsværktøj, men bruger også andre værktøjer som sociokrati (se her for inspiration: https://sociocracy30.org/) og forum (se her for inspiration: https://www.zegg.de/en/program/zegg-forum/52-zegg-community/144-zegg-forum.html). Og alt dette og alle deres erfaringer om at holde et community sammen, vil medlemmerne hjertens gerne dele ud af og videregive til folk, som os, med nye spirende drømme om en alternativ, bæredygtig og community-baseret fremtid.

(Foto: Tine Engedal)

HVERDAGEN I ØKOBYEN

At leve i et struktureret minisamfund, med faste aktiviteter og spisetider baseret på fællesskabsfølelse, var i kontrast til en selvstruktureret studiehverdag, baseret på selvkontrol og -disciplin, det helt rigtige for en nyudklækket bachelor som mig. Det første valg hver dag var, om man skulle op til morgenyoga eller ej. Efter yoga kunne man overveje om man så skulle riste det hjemmebagte brød på ildstedet eller ej, og om der skulle den hjemmelavede gedeost på eller ej. Hver morgen startede med en morgencirkel hvor alle i communityet mødtes for at tjekke-ind og fortælle hvad dagen ville byde på. For os fire, de seks andre bio-konstruktionsfrivillige og vores to-tre koordinatorer startede arbejdet de fleste dage med endnu en morgen-cirkel på vores mini-byggeplads ved økobyens Gallinero (læs: hønsehus). Efter fire timers arbejde og det vi kaldte “second-breakfast”(inspireret af hobitternes spisevaner), mødtes alle i communitiet til fælles hjemme-dyrket/lavet frokost med massere af grønt og vilde urter fra området. Frokosten blev efterfulgt af 1,5 times siesta (læs: tid til middagslur, slackline, at læse en bog, tøjvask etc.). Derefter arbejdede vi videre i 2 timers tid, og efter 6 timers arbejde og en par gode pauser, var eftermiddagen og weekenderne frie til andre aktiviteter. Mange eftermiddage blev brugt på brætspil, opdagelsesture i området, men også utallige workshops fra både frivillige og communitymedlemmer. Workshops i alt fra straw-bale konstruktion, drømmetydning, wastefree kosmetik til rio abierto dans og bæredygtige energikilder.

LIDT OM BIOKONSTRUKTION

Hovedårsagen til at vi blev inviteret var dog for at hjælpe til med at bygge det gamle hønsehus om til beboelse, og begynde byggeriet af en tilstødende straw bale toiletbygning, og derigennem få muligheden for at lære om biokonstruktion. I løbet af den første måned var fokus primært på at transformere det store forladte hønsehus om til 6 sammenhængende værelser. Vi startede ud med at plastre sammenpressede halmballer (der i konstruktionen udgjorde skillevæggene mellem værelserne) til med barbotina (et mix af ler fra baghaven, strå fra nabogarden og vand). Næste lag bestod af at mure væggene op med acabado (en mix af 1 dele flydene ler og 3 dele sand). Sidste lag bestod i en maling af hvid ler, gips og vand, fra baghaven i et andet community i regionen. I måned to begyndte vi så at bygge fundament og ramme for toiletkonstruktionen, primært i træ, strå og metalrør, for derefter at skære halmballerne til og sætte dem I pres under trækonstruktionen. Så opgaverne på byggepladsen var varierende og gav mulighed for at vælge dagens opgaver ud fra humør, skills og hvad man nu gerne ville lære. Konstruktionen og idéen var lavet med inspiration fra biokonstruktions- og strawbaleeksperten Tom Riven (læs mere her: http://www.habitatvegetal.com/fr/flexagone). Generelt arbejdede vi med en meget flad struktur i en proces hvor alle var i gang med at lære og alle med idéer og erfaringer var velkomne til at bidrage. Så både os uden nogle byggeerfaringer overhovedet og dem som er i gang med tømreruddannelsen kunne bidrage og lære i byggeprojektet, men også i bredt i forhold til livet i øko-communitiet.

(Foto: Tine Engedal)

OM AT VARE EVSER

At tage ud gennem Erasmus+ og alle de fantastiske tilbud de har på alt mellem 2 uger og 12 måneder er en fantastisk mulighed for at rejse, lære og leve uden at det skal koste andet end tid, lyst og engagement. At blive inviteret ind i et community, og blive mødt med åbne arme og en lyst fra medlemmernes side til at dele deres erfaringer og liv med os, har været en gave. At vi så har været en del af en helt fantastisk international frivilliggruppe med en masse energi og lyst til at skabe, har været med til at gøre opholdet i Los Portales til både et hjem, en mangesidet læreplads og en legeplads fuld af tid til fordybelse og nye venskaber. Så hvis du er mellem 18 og 30 år og går og mangler inspiration, ny viden og nye skills eller måske gerne vil afprøve om livet i et øko-community kunne være noget for dig, så synes jeg bestemt du skal tage et kig på de projekter Permakultur Danmark deler på deres hjemmeside, eller på EVS-databasen, og se om der ikke er noget der taler til dig.

(Foto: Tine Engedal)

At være i en øko-community i Spanien

Maja var i Los Portales økosamfund i to måneder i løbet af vinteren igennem European Solidarity Corps  (https://europa.eu/youth/solidarity_en). Her kan du læse om hendes oplevelser:

Los Portales er et øko-community i det sydlige Spanien. Der tilbragte jeg min februar og marts under Spaniens skinnende sol med en masse gode mennesker for at med mine endnu uerfarne hænder hjælpe med at ombygge et tidligere hønsehus til beboelige rum og stable et toilet- og badhus på benene, lavet af stråballer og træ. Ægte biokonstruktion. Hvilket jeg her har lært er godt, ja det er tilmed muligt at smide ordet *bæredygtigt* ind her, på flere niveauer: Det er naturlige materialer, det kan nemt nedbrydes, hvis det skal, det er billige materialer, som er lette at finde i lokalområdet (både her og de fleste steder i Danmark), og så er det nemt at bygge med.

Det stod ikke i kortene, at jeg skulle tage til Spanien og bygge hus. Bare en måned inden jeg tog af sted, sad jeg på en kold læsesal og svedte over min bachelor. De sidste tre år har jeg brugt på at forstå Judith Butler, øve mig i at forklare hvad panoptikon er, være den perfekte blanding af spørgende og lyttende i interviewsituationer og lave udtømmende svarkategorier i surveyundersøgelser. Så husbyggeri var ikke just min spidskompetence. Det var langt fra noget man kunne kalde noget med kompetence.
Heldigvis søgte folkene bag dette projekt, jeg var faldet over, ikke kompetente folk, men unge, der havde mod på og lyst til at bygge i fællesskab. Med eller uden erfaring. Heldigt for mig.
Det blev til to måneder fulde af gaver hver dag – jeg lærte nye skills i form af helt praktisk at vide hvordan man kan bygge hus fra bunden og jeg har fået mod til at give mig i kast med byggeprojekter andre steder. Læringen kom ikke bombastisk og påtrængende, som skulle jeg løbe efter den og holde godt fast for ikke at glemme det alt sammen, men derimod listende og gennem mine hænder, som jeg hver dag brugte til at mikse ler, presse en blanding af ler og sand op i loftet mens mine arme værkede, og ved at måle og dele stråballer op til passende størrelser. Alt sammen mens jeg med de andre frivillige grinte, fortalte historier eller løste gåder.
Arbejdsdagen foregik med de 10 andre frivillige på projektet med hver deres baggrunde, og de to medlemmer af communitiet, der havde erfaring med byggeri og stråballebyggeri, som derfor var tilknyttet hønsehusprojektet.
Fejring!! Billed af Hannah Huber.
Vi har arbejdet en masse med ler blandet med enten sand eller strå eller begge dele, som gjorde ud for mange dele af husets lag. De nyopsatte vægge, der opdelte de 6 forskellige rum, bestod af klistret ler med strå, som var helt kompakt klemt sammen til vægge. Udenpå det klaskede vi en ny blanding af ler og strå på, derefter et lag kun med ler og sand og til sidst et lag maling af – ler. Loftet bestod af strå, ler og lermaling. Ler. Det materiale kan altså noget. Meget mere, end jeg havde gættet hjemme fra min lille københavnerlejlighed med vægge lavet af hvad ved jeg – et materiale jeg i hvert fald ikke har skænket mange tanker.
At komme til Los Portales har været overvældende godt: Medlemmerne har taget imod os med åbne arme, og ægte venskaber har udviklet sig blandt os frivillige. Dagene er gået med arbejde i hønsehuset, hjælpen til i køkkenet, spontant arrangerede fodboldkampe på den grusede bane, hvor beskidte kneb ikke blot var tilladte, men også hyppigt brugte, brætspil hvor selv de blideste mennesker afslørede deres arrige indre i desperate forsøg på at vinde, gåture til vandfaldet med en dertilhørende dukkert for de friske, workshops om drømme, om bogbinderi, vrede, massage, dans – arrangeret af medlemmer af communitiet såvel som frivillige.
Jeg kan uden tvivl i stemmen – eller skriften i dette tilfælde – anbefale at tage af sted ud i Europa og dyrke endnu ukendte evner og møde endnu ukendte, gode folk.