Kategoriarkiv: Erasmus+

Fortæl foreningen om din Erasmus+oplevelse.
Alle som har benyttet sig af et Erasmus+program kan fortælle om deres oplevelse her.

Sandmosen 38 – et nyt LAND center i Nordjylland!

Af Cecilie Tapdrup og Tonie Bjørneskov

Det blev en spændende tur til Nordjylland, da vi i år deltog i den
årlige LAND forsamling for LAND centre og andre interesserede. På programmet stod akkreditering af et nyt LAND center. Læs mere om LAND forsamlingen her.

Sandmosen 38 har rigtig mange spændende ting at byde på, hvis man ønsker at se eksempler på skovhave, allédyrkning og markedshave.

Design af Sandmose 38

Designet for Sandmosen 38 bliver gennemgået til LAND forsamlingen. Foto: Karoline Nolsø Aaen.

Først fortalte Jozef om sit arbejde med designet og tankerne med LAND centeret. Se beskrivelsen af Sandmosen 38 LAND center her.

Herefter var der en rundvisning i området. Vi  startede ved den private urtehave. I urtehaven forklarede Jozef om, hvordan han var gået fra højbede til no-dig, om valget af de forskellige grøntsager og plantefællesskaber.

Hønsedrivhus

Et kig ind i hønsedrivhuset, hvor der er flere terasser med planter. Hønsene bor ovenfor og er afskærmet fra planterne med hønsetråd. Foto: Karoline Nolsø Aaen.

I tilknytning til urtehaven står et hønsedrivhus.

Et spændende projekt, hvor Jozef har gjort sig erfaringer med passiv solenergi. Jorden er gravet af, så dyrkningsjordens overflade ligger lavere end jorden udenfor. Højdeforskellen i drivhuset gør, at luften cirkuleres bedre. Jozef fortalte, at de erfaringer  han har gjort sig her, er tænkt med ind i en ny polytunnel.

Som det næste kom vi forbi “børnhaven”. Her har Jozef igennem en årrække haft mindre træer stående til de blev store nok til at plante ud. Alle træer er nu plantet ud og denne sommer har bedet været inddraget til grøntsagsproduktion.

Levende  hegnspæle

Sandmose 38 ligger i et område med mange rådyr. Jozef er derfor nødt til at hegne urtebede og nyplantninger. Jorden er meget vandlidende og der er naturlig opvækst af rødel. Disse graves op, når de når en vis tykkelse og plantes så som levende hegnspæle.

Rødellene står også som nitrogenfikserende træer i det område, der er lagt ud til allédyrkning, men inden vi nåede hertil kom vi igennem
skovgræsningsområdet,  hvor Jozef har plantet nøddetræer af forskellige arter.

I skovgræsningsområdet plantes nøddetræer, blandt andet valnød. Træerne beskyttes godt med jorddække og hegn mod de mange rådyr i området. Foto: Karoline Nolsø Aaen.

Allédyrkning

Området med allédyrkning er udmålt med snore og rødel omplantet i rækker med grøfter imellem. Foto: Karoline Nolsø Aaen.

Vores næste stop på  rundvisningen var et område med rødel, hvor Jozef har gjort klar til allédyrkning, hvor der tydeligt er målt op med snore, hvor rækkerne med 10 meter mellemrum af blandede frugtræer skal stå med 3 meters mellemrum. Placeringen af denne have er nøje planlagt efter de højdeforskelle der er på grunden og det omkringliggende terræn. Planen med træerne er blandt andet, at de skal skærme for den allerede etablerede markedshave, som skal udvides i løbet af næste år og levere de grøntsager Jozef sælger i sin vejbod.

Polytunnel

Der er gravet mange grøfter på grund af den høje vandstand på grunden, som består af skiftende lag af flyvesand og leret, gammel havbund.  Grunden ligger omkring 4 meter over havniveau. Foto: Cathrine Dolleris.

På grund af den vandlidende jord har Jozef valgt at grave grøfter. Sandet herfra er lagt langs den nye polytunnel.  Vandet opsamles i tagrender og slutter i en anordning, hvor der meget let kan justeres om vandet ledes til grøntsagerne indenfor eller til plantesalgsbedene omkring polytunnelen. Om vinteren går der høns, som leverer æg til vejboden.

Polytunnellen har regnvandsopsamling langs med siderne. Regnvandet kan enten opsamles i en tank indenfor eller ledes ud til dyrkningsområdet ved siden af ved at dreje på afløbsrørene. Foto: Karoline Nolsø Aaen.
I polytunellen står om vinteren et mobilt hønsehus, der kan flyttes ud i skovlandbruget om sommeren. Foto: Karoline Nolsø Aaen.

Drivhus

Rundvisningen sluttede i Jozef første drivhus,som han har brugt som undervisningslokale. Her  forklarede Jozef om tomatdyrkning og sine forsøg med stiklinger fra blandt andet figentræer.

Jozef forklarer om stiklinger og opformering i drivhuset. Foto: Cathrine Dolleris

Sandmosen 38 blev akkrediteret til LAND center og  blev stolt fejret af forsamlingen d.  17. november 2018.

LAND netværket drager nytte af støtte fra Erasmus+.

LAND forsamling November 2018

Af Signe Engelhardt Christensen

Årets LAND forsamling blev afholdt i Aabybro hos Jozef og Bente Blockx, Sandmosevej 38 i Aabybro.

Deltagere til LAND forsamlingen anno 2018 hos Jozef Blockx Sandmosen 38. Foto: Karoline Nolsø Aaen

Sarah McCarthy som i øjeblikket indsamler data til sit kandidatspeciale om permakultur i Danmark faciliteterede weekendens første workshop under temaet “mål, udfordringer og løsninger i LAND centrene.” Workshoppen var fint sat op og fungerede godt som opstart til en weekend i samarbejdets navn.

Aftenerne bød på opdateringer fra de tilstedeværende LAND centre og startere. Karensminde, Myrrhis, Kattekærhus, Vestjyllands Højskole og Faery Meadows delte erfaringer om både godt og ondt fra årets løb. Der blev talt tørkehåndtering, øko-renovering og byggeri, samt om personlige og praktiske udfordringer.

Lørdag morgen havde rimfrosten dækket Sandmosen 38 og vi fik en smuk rundvisning på Jozefs skønne sted.

Hønsene nyder friheden og hønsebroer til de forskellige arealer. Foto: Karoline Nolsø Aaen

Deltagerne beundrende de kvælstoffikserende stolper(!!), høns på arbejde med jordbearbejdning, silvopasture, alley cropping, markedshave, planteskole, polytunnel og andre drivhuse. Nogle elementer er helt eller halvt udført, mens andre stadig befinder sig i planlæggelsesfasen. Fælles for hele stedet er at Jozefs design viser sig tydeligt og velgennemtænkt over hele linien.

Lørdag eftermiddag blev brugt på fokuserede og intensive open space diskussioner. Blandt emnerne var

  • Ideer fra besøgende til hvad der er interessant at se på et LAND center
  • Hvorfor være en del af LAND netværket?
  • Hvordan får vi LAND netværket til at vokse?
  • Startpakker til interesserede
  • Kvalitetssikring af LAND centrene
  • Arbejdet med frivillige
  • Lokale netværk omkring LAND centrene

Læs noterne fra Open Space her

Lørdag aften fik Jozef under stor jubel sin velfortjente LAND akkreditering. Se beskrivelsen af Sandmosen 38 LAND center her.

Tycho fortalte rejseberetning fra Kazakhstan og Kirgisistan hvor han og Karoline i september har besøgt æblernes vugge og verdens eneste æbleskov.

Søndag blev brugt på i fællesskab at sætte handling bag lørdagens ord.

Næste LAND forsamling 15-17. november 2019

Jozefs drivhus og tre af LAND forsamlingens deltagere. Foto: Cathrine Dolleris

LAND netværket drager nytte af Erasmus+ midler.

Jobtræning som permakultur-underviser

Af Mathias Bartholomæussen

”Måske er dette sommeren, hvor vi endeligt tager klimaforandringerne alvorligt” lød en overskrift i Information fra den 6. august. Jeg var lige kommet hjem fra England, hvor jeg var i lære som permakultur-underviser. Artiklen satte præcise ord på de oplevelser, jeg har haft denne sommer – i både Danmark og England.

Ligesom i Danmark havde der heller ikke faldet en dråbe regn i England i 2-3 måneder fra maj til august. Min kæreste, Fie, og jeg tog i juli 17 dage til det vestligste England på grænsen til Wales for at deltage i et Permakultur Design Kursus på Applewood Permaculture Centre. Vi kom for at få inspiration til at undervise i permakultur, men forlod med en hel del mere end det.

Applewood

Da vi ankom til Applewood onsdag den 4. juli blev vi mødt af Richard, som også skulle deltage på kurset. Han sad og skurede en stor gryde, som skulle være ren inden der skulle laves mad. Men han brugte kun en lille sjat vand til at rengøre den store gryde; Applewood var ikke koblet på den offentlige vandforsyning, men havde deres egen boring. Vandtrykket var faldet i løbet af de seneste uger, og ejerne Chris og Looby var blevet bekymret for, om de var ved at løbe tør for vand.

Jeg gentager det lige: De var ved at løbe tør for vand! En ressource, som er helt essentiel for alt liv her på Jorden, men som vi normalt har i rigelige mængder i Danmark, England og de fleste (nord)europæiske lande. De første par dage på Applewood fokuserede vi derfor på smart brug af vand, hvilket til en start var til gene for flere kursusdeltagere – inklusive undertegnede – der i de 25-30 grader havde brug for regelmæssige bade til at vaske sveden af. Men det kunne ikke lade sig gøre, for der var ikke udsigt til regn i de næste 14 dage, og Looby havde endnu et kursus efter denne PDC. Så vi skulle gemme noget vand til drikke og madlavning til det fremtidige kursus.

Aktiviteter i yurten på Applewood. Undervisningen foregik dog hovedsageligt udenfor under en teltdug, da det var for varmt i yurten.

Etik, kultur og læring
I 2017 underviste jeg selv med hjælp fra Fie og under supervision af Karoline Aaen på et Permakultur Design Kursus i Aarhus. Det var et aftenkursus i hverdagene over 3-4 måneder og Fie og specielt jeg fokuserede på at formidle permakultur gennem eksempler, nye dyrkningsteknikker og alternative organisationsformer. Igennem sådanne eksempler håbede vi på at kunne formidle principperne i permakultur. Efter at have deltaget og undervist på kurset på Applewood kan jeg se, at vi på vores kursus måske arbejdede for lidt med de underliggende strukturer i permakultur – e.g. etikken og principperne.

Efter kurset i England er jeg blevet mindet om at permakultur mere en noget andet er ”en anden måde at tænke på” – og ikke blot en samling teknikker eller principper. Når man arbejder med formidling af permakultur, er det vigtigt at huske på, at det netop er tænkningen og designmetoden, der er anderledes ift. den dominerende kultur. Når vi underviser i permakultur er det altså en ny tænkemåde, der skal inkorporeres hos kursisterne mere end faktuel viden, teknikker eller specifikke designmetoder. På Applewood var de i hvert fald meget bevidste om at dette var målet for undervisningen, idet de fleste mennesker kan læse sig til den faktuelle viden.

At ændre kursisters måde at tænke på er langt vanskeligere end at formidle fakta. Så enhver underviser må spørge sig selv om, hvordan man skaber de bedste betingelser for denne ”læring”. På Applewood kurset var det tydeligt igennem alle aktiviteter, at der var tænkt over, hvilken kultur og tænkemåde man gerne vil skabe. Det var altså ikke kun i de enkelte timer at kursisterne lærte om permakultur – det var i mindst lige så høj grad ved måltider, gennem arbejdsopgaver og sociale aktiviteter.

Kursisterne lærer om jorddækning i praksis med afskårne bregner, som der var rigeligt af! Underviser Chris Evans ses til højre med bøllehatten.

Eksempelvis blev der ved hvert aftensmåltid udbragt en tak til dem, der havde dyrket, tilberedt og anrettet maden. Hver dag startede med en runde, hvor folk havde mulighed for at udtrykke deres humør eller andet man skulle vide. Og så var vi jo så ”heldige” at have en real-life case at arbejde med i forbindelse med manglen på vand, hvilket lige pludselig gav kurset umiddelbar relevans.
Der var altså tydeligt, at man viste respekt for naturen og hinanden – etikken var ikke bare noget man gennemgik på en tavle, men noget der gennemsyrede den kultur, som blev skabt blandt kursisterne.

Dagens ‘morning circle’, hvor vi alle tjekkede ind før vi påbegyndte dagen.
Underviser Tomas Remiarz underviser i designmetoden PASET (Plants Animals Structures Events Tools)

Et særligt permakultur-sprog

Også i selve lektionerne blev der lagt mindre vægt på formidling af teknikker og fakta, men mere på en forståelse af de grundlæggende principper i permakultur og sunde økosystemer. Og denne   forståelse formidledes ofte gennem lege, gruppeøvelser eller praktiske aktiviteter – og i mindre grad gennem læreroplæg. Min observation var, at hen mod slutningen af kurset var der opstået et helt særligt permakultur-sprog mellem kursisterne med sin egen jargon – en blanding af nørderi, økosystemprincipper og humor – hvilket meget tydeligt viste den kultur, som var opstået igennem de 14 dage, som kurset varede. At folk så ikke lige kunne opliste 20 forskellige flerårige grønsager, udregne næringsstofbehov i en skovhave eller beregne dimensionerne i en dam er jo så ikke så vigtigt – for det er noget man selv kan gå hjem og sætte sig ind i.

Alt i alt har jeg personligt fået meget ud af at deltage i en PDC som med-underviser og observatør, og har fået endnu mere lyst og mod til at fortsætte min rejse som permakultur-underviser.

Mathias og Fies jobshadowing i England blev støttet af Erasmus+ og Permakultur Danmark.

Permaculture Teaching Matters

Text and photos: Krista Klijzing

Hej, my name is Krista Klijzing and I would like to share a bit about my experience at the recently held “Permaculture Teaching Matters” course, 18-26 August 2018, Sösdala Sweden.

The venue, Ankholt, Sösdala Sweden

This PTM course serves as a training course designed to assist PDC holders to become effective and inspiring teachers, and as such, to have a multiplier effect in spreading and sharing permaculture. It is designed by a woman named Rosemary Morrow. Now, I had never heard of this woman, so I did a bit of googling and you tubing, only to find a truly inspiring, compassionate, pragmatic and down-to-earth woman with an IN-credible amount of experience. Suffice to say she’s been around and walks the talk. She currently dedicates her time to travelling alone around the world, mostly to war-torn nations, and offers to learn people -who have otherwise no opportunity to do so- about sustainability and food growing. How is that NOT amazing? What also stood out about her was the fact that in many pictures, she was sitting on the floor with such ease and grace. And this is a woman who is well into her middle age. The reason why that kind of thing strikes me is because I teach whole-body, multi-planar movement (and lots of it, yes, on the floor) on a daily basis, as a way for us people to age dynamically and gracefully.

Back to the course. In total, 12 participants from different parts of the world, came together at the venue: Ankholt, a cooperative farm located in Sösdala, south Sweden. There we were met by the teaching tandem; Alfred Decker & Candela Vargas. I can warmly recommend these people if you ever have the chance to follow a course with them: they are experienced and gifted facilitators, with a huge toolbox to draw from. And not to forget funny! I laughed my hat off J. Anyway, they are also humble people and very well equipped for the task, which was to teach us about facilitation (aka the art of communication). How to make your teaching effective (as in: resulting in appropriate learning outcomes) and lasting (as in: beyond the moment)??

When it came to the content of the course, they really made us think about how to create a learning community, in which trust, confidence and exchange can emerge, whilst respecting each other’s abilities. So basically, how to integrate people care in your teachings? And that both the learning environment (physical setting) and drawing out a course culture/or class code amongst learners (how do we like to treat each other??) are really important to this end. These topics were eye-openers for me.

    

Our learning environment

Furthermore, we looked at the learner, the teacher, and how does a teacher inhibit and stimulate the learning in others? Next, we discussed the kind of teaching methods one can use (f.e. chalk & talk, Q & A, group work). And how we have a variety of teaching tools to our disposition, ranging from; field trips to objects, to games, to your own body. Only your imagination sets the limit as to how you, as a teacher, can appeal to a broad array of learners. And the take-home message is; how to choose and use your teaching methods and tools appropriately in order to facilitate the learning in others whilst making the teaching as effective as possible?

THEN we got to put all this to practice J. What would a Teacher Training course be, without trying to teach?? On 5 occasions we had to present a micro-teaching; 3 times on your own, 1 co-teaching, and 1 group teaching, presenting permaculture related subjects. So, real hands-on experience; trying out different teaching methods and tools, whilst modelling pleasant behavior, thinking about your body-language and using non- violent communication. Each micro-teaching session would end with a round of feedback, so we also got to train our debriefing & appraisal skills

Now, I would lie if I would say this week was easy-breezy. The days were JAM packed; with learning sessions, AND working on your own micro-teaching, AND finding time to also work on the group assignment AND participating in chores such as washing up and keeping the place tidy.

  Washing up and filing buckets was part of our daily activities

But you know, it was perfect. We came there to learn, and to be inspired. And we had fun. And there was an atmosphere of solidarity, we were amongst peers and could find mutual support in one another. New friends and networks were created. It made me think about all the teachers I have had in my life, both in the formal and informal education system, and drawing out which were the ones I enjoyed most and why. And I am definitely also reviewing my own ways of teaching and how to put into practice the things I’ve learnt at the course. No doubt about it, it was a worthwhile & lasting experience!

The Erasmus+ mobility project supported the participation in this course.

Permakultur kursus på Ridgedale

Af Kristiane Ravn Frost

Min baggrund for kurset

Jeg har undervist i kost og livsstil siden 1982 i Norge, Sverige, Danmark og USA. I 2001 udviklede jeg enkle, men effektive selvreflektion/coaching metoder med henblik på forvandling af dybereliggende programmer, så det bliver lettere at leve i overensstemmelse med det, vi ved er godt for os og den planet, vi lever på. Herudover er jeg én af 4 oprindelige initiativtagere til OASIS, et spirende internationalt & multikulturelt øko-samfund i Danmark. I øjeblikket forhandler vi om at overtage den tidligere Skælskør folkehøjskole samt nabogrund med intentionen om at lave et kombineret øko-samfund, LAND-center, omstillingsinitiativ, folkehøjskole og ’øko-prenørskaber’.

Jeg besøgte første gang Ridgedale Permaculture farm i forbindelse med en Global Ecovillage Networks konference i Sverige i 2017 og blev både imponeret, inspireret og provokeret i løbet af rundturen. Jeg forstod, at kurset ville være godt for mig og ansøgte Permakultur Danmark om at komme med på kurset via Erasmus+ programmet. Mine læringsmål i forbindelse med kurset er og var mangeartede. Dels at kunne designe vort sted bedre, dels at få et certifikatet, dels at udvide mine undervisningsmæssige kompetencer til ikke kun at omfatte kost, livsstil og personlig udvikling, men også dyrkning, idet jeg igennem mange år har været mere eller mindre selvforsynende med grøntsager, og dels at blive en aktiv del af og ressource for permakultur bevægelsen.

Indhold af kurset

Kurset gav mig alt dette og mere til. Desværre var vores projekt ikke et af de projekter, vi arbejdede med på kurset, men så fik min mand og jeg da mulighed for at være med på to forskellige projekter, hvilket gav os et bredere erfaringsgrundlag til at designe vort eget projekt. Kurset startede med, at Richard fortalte, at han i sin praksis har erstattet den måde, permakultur laver målsætning, med ’holistic management’, som er udviklet af Allan Savory. Det går ud på at beskrive den sammenhæng, også kaldet den holistiske kontekst, vi indgår i. Centrale spørgsmål til at afklare vores ”holistiske kontekst” er:

  1. Hvem træffer beslutningerne? At definere beslutningstagerne er et logisk sted at starte.
  2. Hvilke ressourcer findes ud over penge? Han talte om 8 former for kapital, hvoraf penge kun var en. (Se billedet af en af hans slides herunder)
  3. Hvordan ser økonomien ud? Hvor mange penge har vi? Hvor mange penge skylder vi? Hvilke penge kan vi forvente at modtage månedligt eller som engangsbeløb.
Kilde: http://www.appleseedpermaculture.com/8-forms-of-capital/
Kilde: http://www.appleseedpermaculture.com/8-forms-of-capital/

Når disse spørgsmål er afklaret begyndes på næste fase i afklaringen:

  1. Formålsparagraf. Hvad er det vi vil opnå?
    1. Vore grundlæggende værdier. Hvilken livskvalitet søger vi? (Uafhængigt af tid, sted og omstændigheder).
    2. Hvad er vi villige til at gøre for at opnå denne livskvalitet? Hvad skal produceres? Hvad skal gøres? Svarene på disse spørgsmål giver projektet sin konkrete form.
    1. Det fremtidige ressource grundlag. Hvilke ressourcer ønsker vi skal være tilgængelige i fremtiden for os selv, vore børn, vore børnebørn, vore oldebørn osv? Hvordan er jeg/vi nødt til at leve/opføre mig/os for at sikre, at der også i fremtiden er ressourcer? Hvordan skal mit/vores landskab være/passes/behandles for at opnå det?

Følgende syv testspørgsmål bruges til at evaluere større beslutninger/projekter, når den holistiske kontekst er klarlagt.

  1. Årsag og virkning. Sigter denne beslutning mod at håndtere den grundlæggende årsag til problemet? Hvad sker der egentlig her? Hvis der ikke er et problem, er der så en mulighed for vækst?
  2. Det svageste led (socialt, biologisk, økonomisk). Vil denne handling styrke vores fremtidige ressource grundlag?
    1. Socialt. Vil denne handling opløse eller skabe modstand fra mennesker, vi har brug for støtte fra? Kan den skade vores virksomhed på nogen måde?
    2. Biologisk. Har jeg identificeret det svageste punkt i denne organismes livscyklus? Styrker denne handling de svageste led i de organismer, der bliver påvirket?
    3. Økonomisk. Styrker denne handling det svageste led i produktions-kæden? Omdannelsen af ressourcer til produkter? Omsætningen af produkter? Omsætningen af penge?
  3. Marginal reaktion: (når der skal vælges mellem flere projekter). Hvilken handling giver det største udbytte i forhold til vores holistiske kontekst og i forhold til den tid og de penge, vi skal bruge?
  4. Brutto overskuds analyse. Sammenligning af to eller flere projekter: Hvilket projekt er bedst til at dække firmaets omkostninger? Hvilket projekt giver det største netto overskud under hhv dårlige, gode eller optimale forhold? Er egne lønninger medtaget i omkostningerne?
  5. Energi/penge, kilde og forbrug. Kommer den energi/de penge denne handling kræver fra en kilde, der harmonerer med min holistiske kontekst? Er energien udvundet af en begrænset eller ubegrænset kilde og vil forbruget af denne energi være skadelig? Vil måden pengene bliver brugt på styrke eller svække vor holistiske kontekst? Bliver energien/pengene brugt til at skabe infrastruktur, der understøtter vor holistiske kontekst? Skaber vi unødig eller undgåelig afhængighed med denne beslutning?
  6. Bæredygtighed. Vil denne handling styrke eller svække vort fremtidige ressource grundlag?
  7. Samfund og kultur. Hvordan FØLES denne handling nu, når jeg både kender min holistiske kontekst og svarene på testspørgsmålene? Selvom en handling består testen, er det muligt, at det ikke FØLES rigtigt at gøre den og omvendt kan handlingen FØLES rigtig selvom den ikke består testen. Uanset hvad jeg vælger, hjælper disse spørgsmal mig til at balancere evt. negative konsekvenser af min beslutning.

’Holistic management’ blev først udviklet med henblik på at regenerere ørkenlandskaber, idet Allan Savory blev opmærksom på, at både traditionelt dyrehold og dyr i naturreservater bidrager til ørkendannelse i den forstand at muldlaget formindskes. Når dyr derimod holdes på en måde, der efterligner naturen, så er resultatet det modsatte: Så bidrager de nemlig til at forøge muldlaget og skabe større biodiversitet. Vilde dyr lever i store flokke og bliver kun kortvarigt på samme sted. Rovdyrene sørger for at holde flokken samlet. Flokken spiser en del af græsset, nedtramper resten og efterlader gødning, som er mad for larver, som igen er mad for fugle. De vilde dyr KOMMER IKKE TILBAGE IGEN FØR GRÆSSET IGEN ER HØJT. Som foroven, så forneden. Højt græs har dybe rødder. Græs der hele tiden bliver bidt eller slået af, når ikke at sende sukker nok ned i rødderne til at mikroorganismerne får noget at leve af og der kan dannes kulstof i jorden.

Med elektriske hegn til at efterligne rovdyrenes funktion og holde flokken samlet på et minimalt område, og ved at flytte sine husdyr til et nyt område dagligt, har Richard i løbet af fem år tre-doblet sit muldlag fra omkring 10-12 cm til ca 35cm. Vi fik syn for sagen dels ved at grave huller både på steder han ikke havde rørt og på steder, hvor han havde været i gang, dels ved at observere at hans græs var 3-4 gange så højt som naboens, hvor der ingen dyr gik, og hvor der endnu ikke var blevet slået hø.

For mig var dette en øjenåbner. Jeg har været 95% eller mere veganer siden 1979, så pludselig at opdage at husdyr er en del af løsningen er både provokerende og en lettelse af rang. Det er ikke urealistisk, at vi i løbet af en ti-årsperiode kan skabe et gedigent muldlag. Ligesom sunde tarme giver sunde mennesker, så giver et godt muldlag med masser af mikro-organismer og kulstof lagret i jorden gode betingelser for fortsat liv på jorden, idet mere kulstof i jorden binder mere væske, hvilket gør os i stand til at håndtere både større mængder regn og mere tørke, samtidig med at CO2 bliver bundet i jorden, hvor det gør gavn og øger vore afgrøder.

Vi behøver bare gøre det!

Og det er til og med forholdsvis enkelt. Det skal bare sættes i system, og landmændende skal oplyses om det. Folk behøver ikke engang ændre deres livsstil væsentligt for at lave denne forandring. Det efterlod mig dybt ærbødig over jordens fænomenale evne til at regenerere sig og fuld af håb om, at der også vil være en grøn verden for de næste generationer. Vore kroppe fornyer op imod 300 milliarder celler om dagen. Muldlaget kan fordobles på fem år. Fantastisk!

En anden central del af kurset var ’The scale of permanence’. En bestandighedsskala kunne vi vel kalde det på dansk, der ordner de elementer, der påvirker vore biologiske livsvilkår, i forhold til hvor meget vi kan påvirke dem.

  1. Klima
  2. Landskab
  3. Adgang til vand
  4. Eksisterende veje
  5. Træer
  6. Permanente bygninger
  7. Hegn
  8. Jordkvalitet

Richard lærte os at første skridt – inden vi begynder at designe noget som helst – er at bevidstgøre os om, hvordan klimaet har formet landskabet og adgangen til vand og hvilke rammer, det sætter omkring vore design muligheder.

Et grundlæggende princip i Richard’s tilgang er, at naturen er perfekt, som den er og at det er et komplekst system, hvor alle elementer påvirker hinanden. Det handler om, at vi skal finde vores plads i den, så vi styrker de positive sider og minimerer de skader, vi laver. Han bad os indlede ethvert design projekt med  spørgsmålet: hvor lidt er det nødvendigt at gøre, for at optimere vore livsvilkår, dvs at starte nedefra på skalaen.

Først arbejde med at forbedre jordkvaliteten, sætte hegn på passende steder, designe bygninger og plante træer. Dette passer godt sammen med Fukuoka’s one straw revolution, som i princippet også handler om at indgå i naturen fremfor at bruge den.

Og så tog vi ellers fat i at forstå skalaen oppefra. Richard er som et omvandrende leksikon. Vi fik udleveret hans 500GB store harddrev med referencer til videoer, bøger og andre steder han har sin information fra, så vi kunne gå hjem og fordybe os yderligere. Han fremhævede at dette kursus kun var begyndelsen. For mig gav det et rigtig godt udgangspunkt.

Først forstå alt det, vi ikke kan påvirke: Sol, vind, nedbør, temperaturer, forurening. Mennesker. Ildebrande, oversvømmelser og andre naturkatastrofer, idet det skaber rammerne omkring det, vi kan påvirke. Derefter kortlægge hældninger, skyggeområder osv i landskabet. Alle landskaber består i princippet af tre komponenter, primær højderyg, sekundære højderygge og dale. Gennem at kortlægge dem følger en forståelse af hvor vand findes og hvordan det naturligt bevæger sig. Vi så hvordan P. A. Yeomans, manden bag keyline design og keyline ploven, havde brugt denne forståelse til at optimere flowet af vand, så et tørt australsk landskab blev frodigt. Vi lærte også, at når dette bliver brugt uden fuld forståelse, kan det være meget ødelæggende, idet en ændring af landskabet fører ændringer med sig hele vejen ned gennem systemet. Han fortalte, at flere dygtige permakulturister verden over forlader bevægelsen for ikke at blive identificerede med nogle få entusiaster, der  uden en tilbundsgående forståelse af ’the scale of permanence’ promoverer swales, også på steder og måder, hvor det skaber erosion.

Endnu en overraskende indsigt kom idet denne forståelse gjorde det tydeligt at elektricitet skabt ved opdæmning af vand, bestemt ikke er ’ren’ energi, idet alt det organiske materiale der samles bag dæmningen udvikler metangasser, som er 60 gange værre en CO2 gasser.

Da veje fanger vand er det vigtigt at de placeres en smule skævt af landskabets konturer med et fald/stigning på 1-4 meter per 100 meter. Mere eller mindre vil skabe erosion. Kabler og vandrør hører hjemme langs veje og ikke på tværs af landskabet.

Han vendte tingene på hovedet ved at bede os tænke på, hvordan vi kan tage vandet til dyrene, istedet for at tage dyrene til vandet, som man plejer at gøre.

Da træer beskytter toppen af bjergrygge og vejene mod erosion, giver det mest mening at placere træer i landskabet på samme måde som veje. Så kan vi se hvor bygninger med fordel kan placeres. Sætte hegn om det, vi ikke vil, at der skal trampes på.

Richard gjorde os opmærksom på at det ikke er muligt at bevare status quo. Bæredygtighed er en illusion. Intet naturligt system er stabilt. Enten så regenererer et naturligt system sig eller også degenerer det. Naturlige processer/systemer er eksponentielle/logaritmiske. Intet er lineært i naturen. Når historier bliver fortalt som om naturlige processer er lineære, som f.eks at Kina’s økonomi vokser stabilt med 7% om året, forvirrer det begreberne. Det lyder ikke af så meget. Men det er en forvridning af sandheden, som er eksponentiel/logaritmisk. For at give os et greb om hvordan eksponentielle/logaritmiske funktioner virker, brugte han et billede baseret på to-tals logaritmen. Billedet beskriver den nuværende situation i verden ret godt.

Hvis vi har en krukke med en enkelt amøbe i kl 9 og amøben deler sig i to hvert minut og krukken er fuld kl 9:45, hvornår var krukken så halvfuld?

Bare et minut tidligere. KL 9:44. For amøben deler sig i to hvert minut. Dvs at antallet fordobles hvert minut. Dette billede gav stof til eftertanke! For det betyder at ethvert system ser rimeligt normalt ud indtil kl 9:44. Det er først mellem 9:44 og 9:45, at det bliver tydeligt, at det er ved at kollapse. Det vil sige, at når vi kan se at ting falder fra hinanden, så er forfaldet meget langt fremskredet.

Efter jeg kom hjem, har jeg tænkt, at det samme gælder den modsatte vej rundt. Vi er mange, der har gjort meget positivt for verden i mange år. Selvom det endnu ikke er slået helt igennem er der meget der tyder på at klokken også her er 9:44. Jeg tænker, at vi lever i en spændende tid, hvor det gamle system er ved at falde fra hinanden, samtidig med at der vokser et nyt og sundere system frem. Jo flere der vælger side, jo hurtigere går det 🙂

Richards opskrift på et regenerativt landbrug kan opsummeres således:

  1. Holistisk management
  2. Opbygning af jordens muldlag
  3. Efterligne naturlige økosystemers processer
  4. Lokal beslutningstagning. Lokale input/output.
  5. Lavt forbrug af fossile brændstoffer, finanser og teknologi
  6. Certificeret af kunder (fremfor organisationer)
  7. Overskud af multiple former for kapital
  8. Vind-vind for alle involverede.

Konklusion

Det overraskede mig, at vi kom så langt omkring. Jeg havde forventet, at vi skulle holde os mere til ren dyrkning, og at det ville være mindre altomfattende. Alt vi lærte kan bruges på livet som helhed og et hvilket som helst projekt, idet det mere end noget andet handler om at forstå og anerkende at naturlige systemer er komplekse og eksponentielle i sin natur. Det viste sig, at flere af de projekter, vi designede i virkeligheden var meget enkle, hvad angår designet af det dyrkningsmæssige, samtidig med at designet af det forretningsmæssige og personlige kom til at fylde en del i de fleste projekter. Alt i alt kan jeg kun anbefale kurset, uanset om du er interesseret i permakultur eller ej. For optimalt udbytte anbefaler jeg at sætte tid af til at læse Richards bog, ’Make Small Farms Work’ før kurset og til at bearbejde kurset efter.

Five natural design frameworks

Hi everyone, I’m Luis Gil from REPESEI (Iberian Southeast Permaculture Network)

I would like to begin this article by thanking the entity that made it possible: Permaculture Denmark. Thank you for providing us the necessary information, advice and connection to the Erasmus+ programme, through which we have been able to receive a grant to cover the costs of the nature-based design framework course. Thanks to Candela, promoter and participant of this enriching experience and to Catherine, bridge with Permaculture Denmark. I would like this to be the first of several collaborations between the two networks, the Permaculture Denmark network and the Iberian Southeast Permaculture Network.

But what am I talking about?
Well, the course that took place from May 14th to 18th in Lisbon on natural design frameworks. At the end of the seasonal spring meeting at the Ecosystem Restoration Camp, Candela and I left for Lisbon. When we arrived we got immersed in the landscapes, the culture and the Portuguese university. It was in the facilities of the University of Lisbon, annexed to the botanical garden, where we received the course and a lot of learning.

A design framework is a set of ethics, principles and practices that guide us when interacting with a medium. For example, when making a permaculture design on a land we would base our design on the 3 ethics, as well as on the 12 principles of permaculture. We can start by observing the land, understanding it and from there adapting it at the same time that we are modifying it to guide it towards a more sustainable state until we get to make it as permanent as possible.

The 5 design frameworks that we focus in, in addition to other collaborative design tools such as “The WeLand”, were: biophilic design, biomimetic design, regenerative design, resilient design and permaculture design.

I will try to explain each of them as fully and briefly as possible:

Biophilic design

For many people is the beginning of their learning about nature-based design. This design framework is based on the appreciation, recognition and the value of the natural world. Haven’t you ever been surprised by the height of a tree? Or the strength of a river? Or the flight of a bird?

By remembering the link that unite us with the wildest and most natural world, by putting it into value, we are simultaneously recalling a very important part of our interior, the most instinctive and primitive part, the part that has existed for the longest time on earth and that has led us to what we are today as human beings. Being able to reconnect with the natural world opens the door to an ecosystem that has been developing in harmony for millions of years. It is through this door that the necessary inspiration begins to flow to recreate the beauty of the natural world on paper, in a garden, a house or an entire city.

As we see many of the examples of biophilic design are based on introducing natural elements into urban and interior spaces such as trees and plants, scattered light sources imitating the leaves of trees or organic forms.

Biomimetic design

The biomimetic design gives us the possibility to emulate natural technologies. From the connection with the natural world we can observe the forms, processes and ecosystems we are finding.

Relying on nature as a mean of inspiration and learning gives us the clues to understand the mechanisms that govern this world. With these clues and through their abstraction, analysis and study it is possible to imitate nature. Copying nature provides us solutions to problems in a stable and adaptive way, solutions that have been successful for millions of years.

Imitating the hexagonal shape of some corals to build strong, flexible and lightweight structures, or taking inspiration from burdock (a type of thistle) and its ability to attach itself to hair and invent velcro, or even understanding how peacocks’ feathers work by refracting light to give colors to fabrics avoiding decoloration, are just some examples of biomimicry.

Regenerative design

When we find damaged, degrading or collapsing ecosystems it is time to talk about regenerative design. Knowing what an environment was like to return it to its original state or to help it regenerate to a more optimal but different state is the key to regenerative design.

Most of the problems that the current extractive production model is facing are the destruction of the ecosystem in which it operates and, with it, the loss or increase in the price of the resources that were being extracted. A clear example is the soil of intensive farming. When forests are cut down to establish intensive monocultures, a high level of profitability is achieved at the beginning, which diminishes as the soil wears down and contaminates to the point where it ceases to be fertile and becomes unprofitable over time.

But if instead of fighting with the natural world we help it run its course, letting it do its job, we find that it has an immense capacity for regeneration, through many interconnected pathways that generate endless solutions. By adapting technology to the needs of the land it is possible to accompany nature in its process while obtaining the necessary resources to live in abundance.

In this way, and using the information provided by degraded soil, we can rely on the power of nature instead of brute force to find multiple ways of regeneration. Nourishing the soil instead of feeding the crops may seem impractical at first glance, but the more nourished and healthy the soil is, the more fertile it becomes. In fertile soil, plants grow stronger, more resistant and bear more fruit, making it much more profitable in the long run to nourish the soil than to continue to degrade it with chemical fertilizers and poisons.

Resilient design

This design framework focuses on flexible solutions capable of absorbing and resisting anomalies. A resilient design is able to adapt to adverse conditions to return to its original state once the problem is overcome.

One of the keys to this design lies in having a great diversity capable of providing a multitude of different solutions to the same problem. Thus, even if some of the solutions fail, if we have a good diversity, it is much more likely that the solution to the problem will be found in another way. A clear example can be found in forests, where the connection between the roots of plants allows the exchange of nutrients, the more diversity of plants we find, the greater the diversity of nutrients will be available to the entire forest and even if one species disappears, if there is diversity many others will be able to continue their work and occupy their ecological niche.

As a result the redundancy of elements in a system makes it much more resistant to change and therefore more sustainable.

Permaculture design

Up to this point we have practically defined many of the characteristics and principles of permaculture design thanks to the previous design frameworks.

We can talk about design in permaculture when by connecting with nature and observing it, we can find ways to flow with it, regenerate it and make it more resilient until we reach a permanent ecosystem. To be able to understand culture as permeable, to observe it flow through generations and join its course is surely a good way of doing permaculture.

In this way, permaculture design has a wide range of development pathways or petals that cover most areas where human beings develop, being a holistic design system. Natural agriculture, breeding, bio-construction, self-management, integral health, community management and appropriate technology are the most common petals or areas of permaculture.

In this way, permaculture design is a holistic design framework, it has a wide range of development pathways or petals that cover most areas of human culture . Natural food growing systems, free education, bio-construction, self-management, integral health, community management and appropriate technology are the most common petals or areas of permaculture.

By applying permaculture to a project, we can achieve better results with less effort. An example of permaculture applied in a farm would be to make fertilizers and compost with animal and vegetable scraps and with them feed the fields that in return will feed the animals, feed us and give us health, medicines and materials to create tools or build. As well as spaces where we can raise our children and live in community and also provide a surplus to trade and finish covering the needs of the farm.

Conclusions

For me it has been very enriching to contact other permaculture networks such as the Danish and Portuguese ones. To understand that, even though we are far away, we are on the same path and dream. It makes me feel grateful and happy.

By being able to investigate and explore other design frameworks based on nature, finding similarities and complements with permaculture, it has given me new tools that I am already sharing with good reception in the networks I am part of. I’m also starting to integrate them into my designs with favorable results and I hope that over time they will be successful.

The language immersion has been an opportunity to learn specialized terms and grammar and at the same time has forced me to express myself in English, the basic language of the course, reminding me of the importance of this language in order to connect with international networks. Somehow I think I’m beginning to appreciate the English language a lot more than I did before.

To conclude, I would like to tell you that Portugal is a very interesting, unique and mysterious country to which we do not usually give all the attention it deserves.

 

Permakultur i praksis, – livsforandrende dage på Ridgedale

Tekst: Signe Højmark, Fotos: Fabio Teixeira

Gennem 10 dage har jeg oplevet, lært og iagttaget på det aktive, regenerative landbrug Ridgedale, center for Permakultur sammen med folk fra hele verden.  Her arbejdes der fra tidlig morgen til sen aften med jordforbedring på en måde, der kan beskrives som ”realiseret idealisme”. Her er både økonomisk og grøn bæredygtighed fundamentet for en sprudlende produktion af animalske og vegetabilske fødevarer højt mod nord i Skandinavien.

Kombinationen af idealisme og forretningsplan er grunden til, at jeg drog afsted til Ridgedale i juni 2018. Jeg havde året før lært begrebet permakultur at kende. Med vores 4 hektar land i Nordjylland blev jeg tiltrukket af begreber som skovhave, selvforsyning og en høj næringsværdi. Mit første permakulturkursus gav en masse ideer til permakulturens centrale begreber, men jeg manglede, som relativ have novice, mere hands-on anvisninger til hvordan jeg rent faktisk selv kunne gribe det an.

Richard Perkins ”Farmscale PDC course” på Ridgedale tilbyder en levende demonstration af effektive, skalerbare, og regenerative arbejdsområder med hver sin forretningsplan. Da jeg får muligheden for at deltage via Erasmus Plus programmet, er jeg derfor begejstret.

Internationalt miljø:

På den svenske togstation Kil møder jeg flere andre folk på vej til Ridgedale. Vi genkender hinanden på den store oppakning vi medbringer til 10 dages campingliv på gården. Her var der folk fra Hawaii, New Zealand, Danmark, Tyskland, Hong Kong, England, Portugal mm. Fremme ved gården er mit første indtryk et frodigt, travlt og aktivt sted. En hurtig intro rundvisning giver indtryk af et sted, der kører effektivt og planlagt efter et nøje program.  Stedet drives af Richard og hans kone Yohanna sammen med en gruppe ansatte og praktikanter.

Kurset foregår i to yourter, den ene som spisesal og den anden som undervisningslokale.  Vi er på vej mod midsommer og så højt oppe i Sverige, at det ikke bliver mørkt om natten.

Ridgedale har en “no nonsens” præget tilgang til permakultur, som er formet af praktiske erfaringer. Alt er reguleret med henblik på tidsoptimering og opfyldelse af formål, så arbejdsprocesser glider let. Den første aften er der introduktion til stedet og til kurset og vi har en runde, hvor folk præsenterer sig og fortæller om deres motivation for at komme til Ridgedale.  Vi er ca. 25 deltagere og 8 ansatte/frivillige som får det hele til at glide.

Det er bemærkelsesværdigt, at der er meget stor spredning i faglig baggrund og motivation. De fleste har et ret seriøst formål med kurset og der er meget få, der ”bare vil snuse til det”. Her er arkitekter, højskolefolk, økologer, management folk der vil lære om Holistic Management, som er en fremtrædende del af programmet, afhoppere fra konventionelt gårdbrug osv. Sammen med en stor spredning i alder og nationaliteter giver det et spændende spektrum af folk, som de næste 10 dage skal tilbringes med.

Richard Perkins underviser i Keyline design og landskab i marken

Jordopbygning i teori og praksis

Dagene er struktureret 100 %: VI er inddelt i 5 hold, og hver dag starter med en arbejdstjans i halvanden time før morgenmad. Allerede her mærker man det praktisk anvendelige princip, der gennemsyrer kurset. Her møder vi forskellige dele af den virksomhed Ridgedale udgør og ser hvordan de forskellige principper virker i praksis. Vi skifter mellem ”Places”: opvask og rengøring, kvæg- og grispasning på marker med holistisk planlagt græsning, kyllingeproduktion der kører i sommerhalvåret med holistisk græsning og hønsetraktorer, markedshave som producerer til restauranter og abonnementer på grøntsagskasser, og endelig æglæggerhøns i æg mobiler.

Richards undervisning baseres på regenerering af jorden. Han refererer til Savorys teorier om ørkendannelse og genopbygning af humus ved hjælp af dyrehold. Det er en pointe for ham, at dyrene er en vigtig del af et regenerativt arbejde med jorden. Han gennemgår sammenhængene mellem dyrehold og jordens trivsel, og viser hvordan dyr, planter, vand og jord hænger sammen i en cirkel og påpeger en forfejlet opfattelse af, at det er dårligt at holde dyr. I stedet handler det om at anvende den rigtige balance og ikke lade dyrene overgræsse de arealer, de går på.

Næste morgen kan vi i praksis se, hvordan grise, høns og køer indgår i en nøje afstemt helhed hvor græsskifte lader afgrøder og jord bygge sig op og skaffe mere næring til dyr og dermed tilbage til jorden igen.

 

No nonsens og kritik af perma-dogmer

I forhold til permakulturbevægelsen er Richard Perkins både kritisk og omfavnende. Han forholder sig især kritisk til det, han betegner som frelsthed, og urealistiske drømme i en søgen mod en bedre måde at forvalte jorden på. Han opfordrer til en praktisk og realistisk tilgang, der giver et reelt livsgrundlag og en reel jordforbedring, fremfor en mere sværmerisk tilgang af mere symbolsk karakter. Han opfordrer til, at man rent faktisk måler de resultater, man arbejder med, for at finde den reelt mest regenerative måde at arbejde på.  Hans overordnede mission med stedet er primært at hjælpe folk i gang med at opbygge en virksomhed indenfor det regenerative landbrug. Det gibber lidt i flokken, da Richard gør lidt grin med urtespiraler som et eksempel på en lidt unyttig symbolsk praksis, som ikke rigtig rykker noget i det store billede. Eller når han taler stærkt kritisk overfor hele praksissen omkring ”swales”, som af mange anses for en ret fundamental del af permakulturens praksis. Han refererer til undersøgelser, der viser hvordan jorden snarere bliver ødelagt end genopbygget, og opfordrer til at man går i dybden med de undersøgelser der ligger, før man selv kaster sig ud i at grave swales.

Personligt er det et scoop både at gennemgå kursusdelen ”Holistic Management” og at få hands on læring ude i marken. Det gør, at jeg rent faktisk føler mig klædt på til selv at måle højdekurver, forstå keylineprincipperne og være i stand til at anvende det i praksis, samt giver en god introduktion til, hvad det rent faktisk vil sige, at arbejde med de forskellige forretningsområder, vi gennemgår på vores morgen skift.

Selve kombinationen af teori og praksis er stedets og undervisningens helt store styrke. Jeg oplever en meget overbevisende forbindelse mellem det fortalte og det demonstrerede.  Ridgedale udgør en sjældent velorganiseret model for forskellige mulige praksisser. Undervejs gennemgår vi også økonomiske overvejelser i forhold til konkrete steder og muligheder.

Æg mobile systemet i praksis

Management begrebet er hele tiden i spil på Ridgedale. Hvordan opnår vi de bedste resultater i forhold til tid og ressourcer, og får en god levevej ud af det?  Sidste år deltog jeg i et PDC kursus i Nordjylland, hvor fokus lå på teori og ideer, og tavleundervisning. Jeg manglede virkelig at se ideerne omsat i praksis, og det er præcist hvad jeg oplever på Ridgedale.  Bæredygtighed betyder for mig også, at man kan leve af sine aktiviteter, og dette bliver meget synligt demonstreret på Ridgedale.

Fordi stedet både er et produktions- og undervisningssted understreger Richard, at de mange sideløbende forretningsområder tjener et undervisningsformål. Hvis det alene handlede om at han og hans familie skulle leve af produktion, så ville han vælge enkelte områder og fokusere på dem, som fx æglægningshøns eller grøntsagsproduktion.

Da vi taler om vandets bevægelser og optimale måder at lede vandet rundt på et område i forhold til topografien, er udgangspunktet P.A. Yeomans teori og afprøvede praksis omkring keyline design. Efter en teoretisk gennemgang lærer vi ude på marken, hvordan man i praksis afsætter keylines med hhv. vandslange princip og en digital højdemåler.

Richard Perkins gennemgår planteverdenens ”Line of succession” i yurten. Step by step lærer vi om naturens egne principper for etableringen af biotoper.

Livsforandrende klosterliv og kollektiv

Dagene føles som en blanding af klosterliv med strengt overholdte tidspunkter for aktiviteter, og et kollektiv, hvor vi sammen hjælper hinanden med opgaver og læring. Undervejs kommenterer flere at kurset har et livsforandrende perspektiv ved både at gå så tæt ind på den enkeltes muligheder, og ved at folk, der opsøger kurset allerede, har gang i en forandringsproces. Det giver alt i alt et meget inspirerende miljø, som det er skønt at deltage i. Efter 7 dage er det vores tur til at vise, hvad vi har lært. Deltagerne har undervejs præsenteret forskellige cases, som de ønsker at arbejde med derhjemme efter kurset. Vi vælger os ind i grupper omkring fem cases og arbejder de sidste dage med at lave et design, ud fra en designproces baseret på holistiske principper.

Gruppedesign og undervisning i en holistisk kontekst

Jeg deltager selv i en gruppe omkring et norsk projekt, hvor en slægtsgård skal føres videre som både et regenerativt landbrug, et arkitektstudie med kreative udviklende workshops og gårdsturisme.  Jeg har selv planer, der går lidt i samme retning, så det er et givende stykke udviklingsarbejde at deltage i.  Den sidste dag fremlægger vi cases og får respons. Vi har været super effektive i gruppen og når ret langt på kort tid ift. en analyse af stedet og mulighederne og en måde opgaven kan gribes an på, når der er tale om et komplekst sted med flere forretningsområder, der skal i spil sammen. Vi slutter af med en svensk midsommerfest og et PDC-bevis.

Undervisningsformen på Ridgedale passer fint med de forventninger og ønsker jeg kom med. Jeg kan godt lide Richards “no nonsense” tilgang til tingene og fokus på at blive både selvhjulpen og fokuseret på det der virker, fremfor et mere sværmerisk fokus. Derudover er han et omvandrende leksikon med en både bred og dyb viden, som han generøst deler ud af. Hans morale er, at han ikke ønsker at missionere, men støtte maksimalt op om dem, der gerne vil gøre dette til en levevej og vise gennem eksemplet.

Markedshaven på Ridgedale er et eksempel på en forretningsplan i praksis lige fra frø til plantelevering.

Jeg kan varmt anbefale Ridgedale, for de der har lyst til at skabe en sund forretning baseret på regenerative principper.  Kurset fungerer som en prisme, man kan måle og veje sine drømme imod, og afklare hvad der er kernen i det, man gerne vil praktisere i sit eget projekt. De afsluttende cases giver en god fornemmelse af, hvad der skal til for at skabe et meningsfuld holistisk design af meget forskellige projekttyper, lige fra en støttet familiedrevet gård i Devon til danske økolandsbyer.