Kategoriarkiv: Artikler

Inspiratoriet på Samsø

Af Cecil Rye Olsen

Vi har haft rigtig mange besøgende i skovhaven – både aftalte grupper, besøgende på de åbne havedage og grupper, der lejer kursuscentret, jeg har ikke skrevet op, men et hurtigt overslag i kalenderen giver mere end 300 besøgende i løbet af vækstsæsonen. Blandt andet har jeg haft besøg af bestyrelsen for Naturfredningsforeningen på Samsø, Rotary, studerende fra RUC, permagrupper osv. altid spændende at udveksle og fortælle. Birgit og jeg har også lavet et undervisningsforløb på Aftenskolen – fire fine dage.

Haven stortrives, selv efter en VIRKELIG tør sommer. Spændende at se hvor forskelligt den reagerer på vejrforholdene efter den vådeste sommer i mands minde 2017 og en af de tørreste 2018. I 2017 havde vi lagrene fulde af de lækreste grøntsager, i 2018 har vi primært høstet bær og frugter – og jeg tror faktisk aldrig, de har smagt bedre <3 Vi har stadig kunnet høste bladgrønt, men det har været mere bittert og mindre af det. I 2018 har jeg haft masser af auberginer, chili og tomater på friland og de blev faktisk meget bedre end dem i drivhuset, så det er værd at sætte de ekstra planter ud, hvis nu solen skulle skinne uafbrudt i 3 måneder igen. 2018 var også første år, der for alvor var mandler på mandeltræerne – viiiildt, og ferskener og abrikoser og 3 forskellige slags figner og…….

Her i efteråret har jeg fjernet det sidste stykke sorte plastic og lavet stier og bunddække, sådan at skovhaven i det store hele nu er færdiganlagt – 5 års spændende og også hårdt fysisk arbejde. Jeg er glad for at være færdig med den del snart – der er masser af justeringer, nye eksperimenter osv. undervejs, men mindre slæb og mere sjov i sigte.

Haven har helt sin egen POWER, det mærker jeg selv hver dag, når jeg arbejder derude, men allermest, når jeg ser hvordan besøgende reagerer på den. Det er rørende og meningsfyldt.

Jeg har lagt et par droneoptagelser/billeder fra da tørken var på sit allerhøjeste i sommers op på Inspiratoriets Facebookside – https://www.facebook.com/inspiratoriet/ Plastikken er væk og der er lavet stier og plantet til. 1200 tulipanløg + det løse blev det også til. Skønhed er også en afgrøde.

Til sommer laver jeg et kursus i praktisk og spirituel permakultur – Living Permaculture, 23.-28. juli 2019. En smuk blanding af meditation, energiarbejde, introduktion til permakulturens etik og principper og hands-on arbejde i skovhaven. Mere info om kurset her: http://www.innerfreedom.dk/wp-content/uploads/2019/01/Learning-from-Nature-July-2019-Inspiratoriet-ENG.pdf

Året der gik i Vrads

Af Agner Thulesen og Hanne  Gustavussen

Her er en lille opdatering på 2018 fra LAND centret Det Grønne Hjem i Vrads:

– Vi har haft 7 rundvisninger fra 4 højskoler med økohold med ca 20 elever pr hold. Vi mærker en stigende interesse fra grupper, der henvender sig og tager bæredygtighed og klimadebatten op.

Hanne har dyrket grønsager på en lejet mark – 3400 m2 på 3. sæson – lige uden for vores matrikel. Det var en tør sommer på sandet jord, der trak tænder ud, men Hanne har solgt grøntsager og æbler til lokale og turister fra en lille bod foran Vrads Købmandshandel.

Hanne havde en kursustime for et af de besøgende højskolehold, hvor de hjælper hende i ½ time på marken.

– Vi har levet med vores grønne husholdning nu i 25 år, og vi har ikke lavet de store forandringer i 2018, bare konstateret at vores permakultur systemer er levedygtige over alle disse år. Vi laver i det små hele tiden nye tiltag, vi spiser nu næsten vegansk, og har opdaget at vi kun behøver små mængder kulhydrater og mælkeprodukter, som supplement til alle de grønsager, frugter, bær. og æg som vi selv dyrker.

De bedste hilsner fra Hanne og Agner, Vrads.

Agner Thulesen forklarer om ovnen i huset, som er en kombineret masse-ovn og komfur.

Vitsøhus permaculture – ornamented farm – paradise garden for the future – review 2018

by Petra and Morten Dall

We made it through the drought!!!

2018 had been a challenging year at Vitsøhus due to the drought that kept us busy with watering at least selected plants to survive as well as moving tons of water from our well on Holmegård into our fishpond to hold a level for the fish to survive.

Our natural Segway track had been changed into a pasture for our alpacas not having enough green grass elsewhere to feed them. Hay we harvested for the wintertime had to be fed from July onward, so extra hay had to be bought. We are grateful that all our beloved animals survived the drought – so did our fruit trees, that are planted in a productive edible forest garden scheme. They benefited from the shadow of each other, mulching and ground cover plants amongst them and from some water applied manually every second day.

We happily managed to finish the reconstruction of an old site caravan with four beds, installed a cosy kitchen redecorated the shower and a toilet which can house 4 trainees during their stay at Vitsøhus. Also our earth storage cellar has been luckily finished and is fully stored with different sorts of apples, cabbage, pumpkins, carrots, parsnips, potatoes, celery (from our garden!), marmalades and home made apple juice. The harvest of berries and apples was magnificent this year; Morten pressed nearly 400 litres delicious apple juice, 75 litre will end as sparkling cider ;-).

About 10 trainees, Wwoofers, Workawayers and internship joined us throughout the year 2018. It has been a pleasure to share some weeks, thoughts, ideas, experiences, work and daily life with each of them during their stay here at Vitsøhus.

We are cooperating with different Steiner Schools in Germany,  AgroCampus “Isaralyon” in France,  Pure-food in Germany, “Efter-skole Ærø” in Denmark and others.

On our mindmap „Vitsøhus Portfolio“ you can see our offers for guests / learners.

During the year 2018 we had around 250 visitors.

We decided not to offer „Detox“ and „Yoga“ any longer and 2018 was the last year the Café had been open on a regularly basis because we two people are not able to put time in only 3 visitors a day, nor in 20 at a time. For 2019 the café is open only for groups of minimum 6 persons.

In 2018 we started 2 new tours for our visitors:

  • “The unforgettable animal tour”: visiting our cute animals, getting into contact, feeding, feeling, touching, talking, information about them, their use in our project / products…
  • “The rosie-tea tour“ about the history of roses, use, breeds, production of roses from the wild / ancient to the modern rose including the subject of usage in medicinal respects (the rose garden consists of around 200 different sorts of roses)

Still on programme

– Herb safari, chasing herbs and getting selected information about particular plants, their history, legends usage…rounded out by a self-made green paleo smoothie

– Guided nature tours on SEGWAY

For 2019 we will also stick to our offers for groups, continuing our animal / rose tours and herb safaris as well as inviting guests to our world unique audio-guided permaculture tours or personally guided tours through our little paradise. We also offer seminars, open space for brainstormers and adventurers as well as retreats for business and private groups.

Concerning our production / shop we are perspectively focussing on herb salt and tea (from our garden), woolen products from our animals and are discussing a new production line in the realm of “recycling” alpaca manure, wool etc. according to the permaculture principles “Catch and store energy”, “Use & value renewable resources & services”, “Produce no waste” and “Use small & slow solutions”.

Contacts and councelling requests in Germany / Austria draw us close to two permaculturists we are planning three workshops / courses together with in 2019: 1. building an outdoor furnace, 2. a portable compost toilet and 3. a “How-to- use-a-scythe-properly-course” in May / June 2019.

During the last season we have been supplying the new and highly recommended restaurant Arnfeldt in Ærøskøbing with speciality herbs, fruit, etc, meat in a small scale like slaughtered ducks and sheep.

Maybe we will try to raise some money by funds to establish our production and for two of the workshops / projects, but we both are ambivalent about getting financed by the government instead of being on the right side of economy on our own terms. Incentives always create a loss of freedom and a dependency to the system.

Woofers, volunteers, internship, guests, visitors, supporters, learners, students, friends and just those who are curious from all over the world are welcome to join us through the season, usually from February until November minimum stay three weeks.

Året der gik på Permakulturhaven Myrrhis – 2018

LAND Centret Permakulturhaven Myrrhis startede som et permakulturprojekt på villa-skala med hus og have, men er i dag vokset til også at omfatte et småskala skovlandbrug i trillebørsafstand fra stedets kerne. Her giver indehaverne Tycho og Karoline en beretning om året der gik.

Af Karoline Nolsø Aaen & Tycho Holcomb, permakulturhaven.dk

2018 var et år med klimaudfordringer, grønne håb og nye bekendtskaber.

For nyudplantede træer og vandelskende dyr var den tørre sommer en svær udfordring. Hvor sprinklerne rækte blev høsten til gengæld gevaldig flot! Fotos: Karoline Nolsø Aaen

Tørken

På såvel haveplan som landbrugsplan er vi i Permakulturhaven Myrrhis i gang med at skabe et modstandsdygtigt, kulstoflagrende landskab, der kan klare klimaforandringer. Årets ekstreme tørke fik understreget behovet for hurtig indsats. Karoline tog sig endda i at stille spørgsmålet: ”Er der overhovedet tid til at skabe de landskaber, som fremtidens generationer behøver for at overleve?”

Året der gik var udfordrende for både unge træer og vores sind. Mange hundrede liter grundvand skulle til for at holde beplantningen i live og endnu flere arbejdstimer blev brugt med vandslange i hånden. Den regn vi fik, nåede at fordampe inden træer og græs kunne suge til sig. I august kom regnen heldigvis tilbage og modet ligeså. Tørken understregede vores overbevisning om, at permanente dyrkningskulturer af træer, buske, urter, græsser og flerårige grøntsager er vejen frem. Og der er tid. Især hvis endnu flere kommer i gang nu.

Praktikanter, biokul & trækonstruktion

Som LAND Center har vi en vigtig rolle som formidlere. Hos os værdsætter vi den direkte overlevering af praktiske færdigheder og erfaringer til praktikanter. Fra den økologiske landbrugsskole i Norge havde vi i april Marie i praktik. Marie var en dygtig arbejdshest, der bl.a. hjalp til med indsamling af hestemøg fra marken til udlægning som jorddække i markedshaven. Sammen formede vi nye gravefri, permanente dyrkningsbede på det ca. 250 m2 areal, der husede græskar i 2017. Marie var også med til en del af vores eksperimentering med metoder til opbygning af udpint landbrugsjord. I dele af markedshaven udlagde vi biokul (biochar), som laves i husets fleksovn i løbet af vinterhalvåret, når vi alligevel fyrer.

Al hjælp er værdsat! Her er det øverst tv. David i færd med trækonstruktion, hesten Ari foran rive i kornmarken (tv.), praktikanten Marie i gang med udlægning af biokul og jorddække (midt), hønseholdet i gang med forberedelse af nye dyrkningsarealer (øverst th.), samt den formidable mosegris-jæger katten Artemis. Fotos: Karoline Nolsø Aaen

Fra slutningen af april til juli, havde vi glæde af David. David var især med til planteskolearbejdet med Tycho, men hjalp os også med lugning i markedshaven, høst af grøntsager og endelig med byggeriet af trækonstruktionen til det kommende gæstehus.

Grøntsager, gæs & vejbod

Permakulturprincippet ”start småt, udvid senere” bruges i særdeleshed hos os i skovlandbruget. Vi ønsker ikke at satse på indkomstområder, der ikke er realistiske. Året der gik var et roligt opstartsår for grøntsagsdyrkning og slagtedyr.

For at undersøge den lokale interesse for lokale afgrøder, har vi solgt lidt grøntsager fra vores lille vejbod. Baseret på årets erfaringer og snakken med potentielle kunder, er vores intention for 2019, at tilbyde et mindre antal familier ugentlig adgang til markedshaven, så de selv kan høste, hvad vi dyrker.

For første gang, solgte vi i år kød til både private og en lokal restaurant. Om vi fortsætter med slagtegæs i 2019 er fortsat uvist. Som følge af tørken løb vi nemlig tør for afgræsningsmuligheder en måned før vores  smukke fugle slagtes. Derfor måtte gæssene fodres med indkøbt økohvede, hvilket ikke er hensigten. Vi vil nemlig gerne skabe kød uden brug af enårige afgrøder dyrket i monokultur. Vores kunder forstod heldigvis udfordringen og gæssene blev alligevel afsat.

Kurser & Workshops

Året bød på to permakultur design certifikatkurser og to havebrugskurser om hhv. gravefri dyrkning til selvforsyning og skovhaven & flerårige grøntsager. Mens solen stod højest og bagte det danske land, afholdte vi en praktisk havebrugsworkshop i Værløse, hvor urtespiral og havedam med spiselige vandplanter blev skabt. Endelig holdte Tycho en hyggelig workshop i naturlig skindgarvning på LAND Centret Kattekærhus.

Formidling af vores aktiviteter omkring bæredygtig livsstil har ført til en del foredrag rundt omkring i landet, og endelig til 18 rundvisninger af både hus, have og skovlandbrug.

Mere end 968 personer gæstede i 2018 vores lille sted til åbningsdage i planteskolen, på Frilandsmessen, arrangerede rundvisninger og kurser. Fotos: Karoline Nolsø Aaen

Et højskoleår

Især højskolerne har gæstet os i 2018. Det glæder os gevaldigt, at der er en stigende interesse for praktiske tiltag og at skolerne kan prioritere at besøge os. Det håber vi fortsætter i 2019. Vi har også igen været på besøg på den økologiske jordbrugsskole Kalø, hvor eleverne inviterede os til at holde et oplæg om regenerativt landbrug.

I 2018 kunne vi for første gang høste af vores skønne stikkelsbærkiwi. Året var et sandt bærorgie! Fotos: Karoline Nolsø Aaen

Træbeplantningen fortsætter

Fra vores planteskole Myrrhis har vi i efteråret udplantet et væld af flere træer. Dels som erstatning for mistede træer i tørken, og dels til etablering af flere rækker af frugt- og nøddetræer. Tycho har startet flere nye arter, som vi både skal dyrke selv og tilbyde til kunder i fremtiden.

Vi glæder os til at se hvad år 2019 bringer af goder og glæder!

 

Besøgstal på LAND Centret Myrrhis 2018
Dato Gæster Antal Kursus Rund-visning Åbent plantesalg
27-01-2018 Vestjyllands Højskole 31 x x
21-04-2018 Kunder 3 x
25-04-2018 Privat gruppe 1 x
27-04-2018 Åbningsdag, planteskolen x
5-6/5/2018 Havebrugskursus 8 x x
04-05-2018 Åbningsdag, planteskolen x
18-05-2018 Åbningsdag, planteskolen x
25-05-2018 Egå Ungdoms Højskole 16 x
25-05-2018 Åbningsdag, planteskolen x
26-27/5-2018 Havebrugskursus 12 x x
01-06-2018 Åbningsdag, planteskolen x
6-8/6-2018 Holma Folkhögskola 25 x x
08-06-2018 Åbningsdag, planteskolen x
15-06-2018 Åbningsdag, planteskolen x
17-06-2018 Privat gruppe 4 x
PDC forår 21 x x x
20-06-2018 Blandet gruppe 20 x
22-06-2018 Åbningsdag, planteskolen x
24-06-2018 Frilandsmesse 750 x x
26-06-2018 Privat gruppe 5 x x
29-06-2018 Åbningsdag, planteskolen x
29-06-2018 Privat gruppe 5 x
02-08-2018 Privat gruppe 3 x
03-08-2018 Privat gruppe 2 x
03-09-2018 Privat gruppe 1 x
12-09-2018 Uldum Højskole 14 x
PDC efterår 18 x x x
06-10-2018 Kalø Øko Landbrugsskole 15 x
23-10-2018 Privat gruppe 1 x
26-10-2018 Nordfyns Højskole 11 x
966 18 stk

 

Sandmosen 38 – et nyt LAND center i Nordjylland!

Af Cecilie Tapdrup og Tonie Bjørneskov

Det blev en spændende tur til Nordjylland, da vi i år deltog i den
årlige LAND forsamling for LAND centre og andre interesserede. På programmet stod akkreditering af et nyt LAND center. Læs mere om LAND forsamlingen her.

Sandmosen 38 har rigtig mange spændende ting at byde på, hvis man ønsker at se eksempler på skovhave, allédyrkning og markedshave.

Design af Sandmose 38

Designet for Sandmosen 38 bliver gennemgået til LAND forsamlingen. Foto: Karoline Nolsø Aaen.

Først fortalte Jozef om sit arbejde med designet og tankerne med LAND centeret. Se beskrivelsen af Sandmosen 38 LAND center her.

Herefter var der en rundvisning i området. Vi  startede ved den private urtehave. I urtehaven forklarede Jozef om, hvordan han var gået fra højbede til no-dig, om valget af de forskellige grøntsager og plantefællesskaber.

Hønsedrivhus

Et kig ind i hønsedrivhuset, hvor der er flere terasser med planter. Hønsene bor ovenfor og er afskærmet fra planterne med hønsetråd. Foto: Karoline Nolsø Aaen.

I tilknytning til urtehaven står et hønsedrivhus.

Et spændende projekt, hvor Jozef har gjort sig erfaringer med passiv solenergi. Jorden er gravet af, så dyrkningsjordens overflade ligger lavere end jorden udenfor. Højdeforskellen i drivhuset gør, at luften cirkuleres bedre. Jozef fortalte, at de erfaringer  han har gjort sig her, er tænkt med ind i en ny polytunnel.

Som det næste kom vi forbi “børnhaven”. Her har Jozef igennem en årrække haft mindre træer stående til de blev store nok til at plante ud. Alle træer er nu plantet ud og denne sommer har bedet været inddraget til grøntsagsproduktion.

Levende  hegnspæle

Sandmose 38 ligger i et område med mange rådyr. Jozef er derfor nødt til at hegne urtebede og nyplantninger. Jorden er meget vandlidende og der er naturlig opvækst af rødel. Disse graves op, når de når en vis tykkelse og plantes så som levende hegnspæle.

Rødellene står også som nitrogenfikserende træer i det område, der er lagt ud til allédyrkning, men inden vi nåede hertil kom vi igennem
skovgræsningsområdet,  hvor Jozef har plantet nøddetræer af forskellige arter.

I skovgræsningsområdet plantes nøddetræer, blandt andet valnød. Træerne beskyttes godt med jorddække og hegn mod de mange rådyr i området. Foto: Karoline Nolsø Aaen.

Allédyrkning

Området med allédyrkning er udmålt med snore og rødel omplantet i rækker med grøfter imellem. Foto: Karoline Nolsø Aaen.

Vores næste stop på  rundvisningen var et område med rødel, hvor Jozef har gjort klar til allédyrkning, hvor der tydeligt er målt op med snore, hvor rækkerne med 10 meter mellemrum af blandede frugtræer skal stå med 3 meters mellemrum. Placeringen af denne have er nøje planlagt efter de højdeforskelle der er på grunden og det omkringliggende terræn. Planen med træerne er blandt andet, at de skal skærme for den allerede etablerede markedshave, som skal udvides i løbet af næste år og levere de grøntsager Jozef sælger i sin vejbod.

Polytunnel

Der er gravet mange grøfter på grund af den høje vandstand på grunden, som består af skiftende lag af flyvesand og leret, gammel havbund.  Grunden ligger omkring 4 meter over havniveau. Foto: Cathrine Dolleris.

På grund af den vandlidende jord har Jozef valgt at grave grøfter. Sandet herfra er lagt langs den nye polytunnel.  Vandet opsamles i tagrender og slutter i en anordning, hvor der meget let kan justeres om vandet ledes til grøntsagerne indenfor eller til plantesalgsbedene omkring polytunnelen. Om vinteren går der høns, som leverer æg til vejboden.

Polytunnellen har regnvandsopsamling langs med siderne. Regnvandet kan enten opsamles i en tank indenfor eller ledes ud til dyrkningsområdet ved siden af ved at dreje på afløbsrørene. Foto: Karoline Nolsø Aaen.
I polytunellen står om vinteren et mobilt hønsehus, der kan flyttes ud i skovlandbruget om sommeren. Foto: Karoline Nolsø Aaen.

Drivhus

Rundvisningen sluttede i Jozef første drivhus,som han har brugt som undervisningslokale. Her  forklarede Jozef om tomatdyrkning og sine forsøg med stiklinger fra blandt andet figentræer.

Jozef forklarer om stiklinger og opformering i drivhuset. Foto: Cathrine Dolleris

Sandmosen 38 blev akkrediteret til LAND center og  blev stolt fejret af forsamlingen d.  17. november 2018.

LAND netværket drager nytte af støtte fra Erasmus+.

LAND forsamling November 2018

Af Signe Engelhardt Christensen

Årets LAND forsamling blev afholdt i Aabybro hos Jozef og Bente Blockx, Sandmosevej 38 i Aabybro.

Deltagere til LAND forsamlingen anno 2018 hos Jozef Blockx Sandmosen 38. Foto: Karoline Nolsø Aaen

Sarah McCarthy som i øjeblikket indsamler data til sit kandidatspeciale om permakultur i Danmark faciliteterede weekendens første workshop under temaet “mål, udfordringer og løsninger i LAND centrene.” Workshoppen var fint sat op og fungerede godt som opstart til en weekend i samarbejdets navn.

Aftenerne bød på opdateringer fra de tilstedeværende LAND centre og startere. Karensminde, Myrrhis, Kattekærhus, Vestjyllands Højskole og Faery Meadows delte erfaringer om både godt og ondt fra årets løb. Der blev talt tørkehåndtering, øko-renovering og byggeri, samt om personlige og praktiske udfordringer.

Lørdag morgen havde rimfrosten dækket Sandmosen 38 og vi fik en smuk rundvisning på Jozefs skønne sted.

Hønsene nyder friheden og hønsebroer til de forskellige arealer. Foto: Karoline Nolsø Aaen

Deltagerne beundrende de kvælstoffikserende stolper(!!), høns på arbejde med jordbearbejdning, silvopasture, alley cropping, markedshave, planteskole, polytunnel og andre drivhuse. Nogle elementer er helt eller halvt udført, mens andre stadig befinder sig i planlæggelsesfasen. Fælles for hele stedet er at Jozefs design viser sig tydeligt og velgennemtænkt over hele linien.

Lørdag eftermiddag blev brugt på fokuserede og intensive open space diskussioner. Blandt emnerne var

  • Ideer fra besøgende til hvad der er interessant at se på et LAND center
  • Hvorfor være en del af LAND netværket?
  • Hvordan får vi LAND netværket til at vokse?
  • Startpakker til interesserede
  • Kvalitetssikring af LAND centrene
  • Arbejdet med frivillige
  • Lokale netværk omkring LAND centrene

Læs noterne fra Open Space her

Lørdag aften fik Jozef under stor jubel sin velfortjente LAND akkreditering. Se beskrivelsen af Sandmosen 38 LAND center her.

Tycho fortalte rejseberetning fra Kazakhstan og Kirgisistan hvor han og Karoline i september har besøgt æblernes vugge og verdens eneste æbleskov.

Søndag blev brugt på i fællesskab at sætte handling bag lørdagens ord.

Næste LAND forsamling 15-17. november 2019

Jozefs drivhus og tre af LAND forsamlingens deltagere. Foto: Cathrine Dolleris

LAND netværket drager nytte af Erasmus+ midler.

Permakultur kursus på Ridgedale

Af Kristiane Ravn Frost

Min baggrund for kurset

Jeg har undervist i kost og livsstil siden 1982 i Norge, Sverige, Danmark og USA. I 2001 udviklede jeg enkle, men effektive selvreflektion/coaching metoder med henblik på forvandling af dybereliggende programmer, så det bliver lettere at leve i overensstemmelse med det, vi ved er godt for os og den planet, vi lever på. Herudover er jeg én af 4 oprindelige initiativtagere til OASIS, et spirende internationalt & multikulturelt øko-samfund i Danmark. I øjeblikket forhandler vi om at overtage den tidligere Skælskør folkehøjskole samt nabogrund med intentionen om at lave et kombineret øko-samfund, LAND-center, omstillingsinitiativ, folkehøjskole og ’øko-prenørskaber’.

Jeg besøgte første gang Ridgedale Permaculture farm i forbindelse med en Global Ecovillage Networks konference i Sverige i 2017 og blev både imponeret, inspireret og provokeret i løbet af rundturen. Jeg forstod, at kurset ville være godt for mig og ansøgte Permakultur Danmark om at komme med på kurset via Erasmus+ programmet. Mine læringsmål i forbindelse med kurset er og var mangeartede. Dels at kunne designe vort sted bedre, dels at få et certifikatet, dels at udvide mine undervisningsmæssige kompetencer til ikke kun at omfatte kost, livsstil og personlig udvikling, men også dyrkning, idet jeg igennem mange år har været mere eller mindre selvforsynende med grøntsager, og dels at blive en aktiv del af og ressource for permakultur bevægelsen.

Indhold af kurset

Kurset gav mig alt dette og mere til. Desværre var vores projekt ikke et af de projekter, vi arbejdede med på kurset, men så fik min mand og jeg da mulighed for at være med på to forskellige projekter, hvilket gav os et bredere erfaringsgrundlag til at designe vort eget projekt. Kurset startede med, at Richard fortalte, at han i sin praksis har erstattet den måde, permakultur laver målsætning, med ’holistic management’, som er udviklet af Allan Savory. Det går ud på at beskrive den sammenhæng, også kaldet den holistiske kontekst, vi indgår i. Centrale spørgsmål til at afklare vores ”holistiske kontekst” er:

  1. Hvem træffer beslutningerne? At definere beslutningstagerne er et logisk sted at starte.
  2. Hvilke ressourcer findes ud over penge? Han talte om 8 former for kapital, hvoraf penge kun var en. (Se billedet af en af hans slides herunder)
  3. Hvordan ser økonomien ud? Hvor mange penge har vi? Hvor mange penge skylder vi? Hvilke penge kan vi forvente at modtage månedligt eller som engangsbeløb.
Kilde: http://www.appleseedpermaculture.com/8-forms-of-capital/
Kilde: http://www.appleseedpermaculture.com/8-forms-of-capital/

Når disse spørgsmål er afklaret begyndes på næste fase i afklaringen:

  1. Formålsparagraf. Hvad er det vi vil opnå?
    1. Vore grundlæggende værdier. Hvilken livskvalitet søger vi? (Uafhængigt af tid, sted og omstændigheder).
    2. Hvad er vi villige til at gøre for at opnå denne livskvalitet? Hvad skal produceres? Hvad skal gøres? Svarene på disse spørgsmål giver projektet sin konkrete form.
    1. Det fremtidige ressource grundlag. Hvilke ressourcer ønsker vi skal være tilgængelige i fremtiden for os selv, vore børn, vore børnebørn, vore oldebørn osv? Hvordan er jeg/vi nødt til at leve/opføre mig/os for at sikre, at der også i fremtiden er ressourcer? Hvordan skal mit/vores landskab være/passes/behandles for at opnå det?

Følgende syv testspørgsmål bruges til at evaluere større beslutninger/projekter, når den holistiske kontekst er klarlagt.

  1. Årsag og virkning. Sigter denne beslutning mod at håndtere den grundlæggende årsag til problemet? Hvad sker der egentlig her? Hvis der ikke er et problem, er der så en mulighed for vækst?
  2. Det svageste led (socialt, biologisk, økonomisk). Vil denne handling styrke vores fremtidige ressource grundlag?
    1. Socialt. Vil denne handling opløse eller skabe modstand fra mennesker, vi har brug for støtte fra? Kan den skade vores virksomhed på nogen måde?
    2. Biologisk. Har jeg identificeret det svageste punkt i denne organismes livscyklus? Styrker denne handling de svageste led i de organismer, der bliver påvirket?
    3. Økonomisk. Styrker denne handling det svageste led i produktions-kæden? Omdannelsen af ressourcer til produkter? Omsætningen af produkter? Omsætningen af penge?
  3. Marginal reaktion: (når der skal vælges mellem flere projekter). Hvilken handling giver det største udbytte i forhold til vores holistiske kontekst og i forhold til den tid og de penge, vi skal bruge?
  4. Brutto overskuds analyse. Sammenligning af to eller flere projekter: Hvilket projekt er bedst til at dække firmaets omkostninger? Hvilket projekt giver det største netto overskud under hhv dårlige, gode eller optimale forhold? Er egne lønninger medtaget i omkostningerne?
  5. Energi/penge, kilde og forbrug. Kommer den energi/de penge denne handling kræver fra en kilde, der harmonerer med min holistiske kontekst? Er energien udvundet af en begrænset eller ubegrænset kilde og vil forbruget af denne energi være skadelig? Vil måden pengene bliver brugt på styrke eller svække vor holistiske kontekst? Bliver energien/pengene brugt til at skabe infrastruktur, der understøtter vor holistiske kontekst? Skaber vi unødig eller undgåelig afhængighed med denne beslutning?
  6. Bæredygtighed. Vil denne handling styrke eller svække vort fremtidige ressource grundlag?
  7. Samfund og kultur. Hvordan FØLES denne handling nu, når jeg både kender min holistiske kontekst og svarene på testspørgsmålene? Selvom en handling består testen, er det muligt, at det ikke FØLES rigtigt at gøre den og omvendt kan handlingen FØLES rigtig selvom den ikke består testen. Uanset hvad jeg vælger, hjælper disse spørgsmal mig til at balancere evt. negative konsekvenser af min beslutning.

’Holistic management’ blev først udviklet med henblik på at regenerere ørkenlandskaber, idet Allan Savory blev opmærksom på, at både traditionelt dyrehold og dyr i naturreservater bidrager til ørkendannelse i den forstand at muldlaget formindskes. Når dyr derimod holdes på en måde, der efterligner naturen, så er resultatet det modsatte: Så bidrager de nemlig til at forøge muldlaget og skabe større biodiversitet. Vilde dyr lever i store flokke og bliver kun kortvarigt på samme sted. Rovdyrene sørger for at holde flokken samlet. Flokken spiser en del af græsset, nedtramper resten og efterlader gødning, som er mad for larver, som igen er mad for fugle. De vilde dyr KOMMER IKKE TILBAGE IGEN FØR GRÆSSET IGEN ER HØJT. Som foroven, så forneden. Højt græs har dybe rødder. Græs der hele tiden bliver bidt eller slået af, når ikke at sende sukker nok ned i rødderne til at mikroorganismerne får noget at leve af og der kan dannes kulstof i jorden.

Med elektriske hegn til at efterligne rovdyrenes funktion og holde flokken samlet på et minimalt område, og ved at flytte sine husdyr til et nyt område dagligt, har Richard i løbet af fem år tre-doblet sit muldlag fra omkring 10-12 cm til ca 35cm. Vi fik syn for sagen dels ved at grave huller både på steder han ikke havde rørt og på steder, hvor han havde været i gang, dels ved at observere at hans græs var 3-4 gange så højt som naboens, hvor der ingen dyr gik, og hvor der endnu ikke var blevet slået hø.

For mig var dette en øjenåbner. Jeg har været 95% eller mere veganer siden 1979, så pludselig at opdage at husdyr er en del af løsningen er både provokerende og en lettelse af rang. Det er ikke urealistisk, at vi i løbet af en ti-årsperiode kan skabe et gedigent muldlag. Ligesom sunde tarme giver sunde mennesker, så giver et godt muldlag med masser af mikro-organismer og kulstof lagret i jorden gode betingelser for fortsat liv på jorden, idet mere kulstof i jorden binder mere væske, hvilket gør os i stand til at håndtere både større mængder regn og mere tørke, samtidig med at CO2 bliver bundet i jorden, hvor det gør gavn og øger vore afgrøder.

Vi behøver bare gøre det!

Og det er til og med forholdsvis enkelt. Det skal bare sættes i system, og landmændende skal oplyses om det. Folk behøver ikke engang ændre deres livsstil væsentligt for at lave denne forandring. Det efterlod mig dybt ærbødig over jordens fænomenale evne til at regenerere sig og fuld af håb om, at der også vil være en grøn verden for de næste generationer. Vore kroppe fornyer op imod 300 milliarder celler om dagen. Muldlaget kan fordobles på fem år. Fantastisk!

En anden central del af kurset var ’The scale of permanence’. En bestandighedsskala kunne vi vel kalde det på dansk, der ordner de elementer, der påvirker vore biologiske livsvilkår, i forhold til hvor meget vi kan påvirke dem.

  1. Klima
  2. Landskab
  3. Adgang til vand
  4. Eksisterende veje
  5. Træer
  6. Permanente bygninger
  7. Hegn
  8. Jordkvalitet

Richard lærte os at første skridt – inden vi begynder at designe noget som helst – er at bevidstgøre os om, hvordan klimaet har formet landskabet og adgangen til vand og hvilke rammer, det sætter omkring vore design muligheder.

Et grundlæggende princip i Richard’s tilgang er, at naturen er perfekt, som den er og at det er et komplekst system, hvor alle elementer påvirker hinanden. Det handler om, at vi skal finde vores plads i den, så vi styrker de positive sider og minimerer de skader, vi laver. Han bad os indlede ethvert design projekt med  spørgsmålet: hvor lidt er det nødvendigt at gøre, for at optimere vore livsvilkår, dvs at starte nedefra på skalaen.

Først arbejde med at forbedre jordkvaliteten, sætte hegn på passende steder, designe bygninger og plante træer. Dette passer godt sammen med Fukuoka’s one straw revolution, som i princippet også handler om at indgå i naturen fremfor at bruge den.

Og så tog vi ellers fat i at forstå skalaen oppefra. Richard er som et omvandrende leksikon. Vi fik udleveret hans 500GB store harddrev med referencer til videoer, bøger og andre steder han har sin information fra, så vi kunne gå hjem og fordybe os yderligere. Han fremhævede at dette kursus kun var begyndelsen. For mig gav det et rigtig godt udgangspunkt.

Først forstå alt det, vi ikke kan påvirke: Sol, vind, nedbør, temperaturer, forurening. Mennesker. Ildebrande, oversvømmelser og andre naturkatastrofer, idet det skaber rammerne omkring det, vi kan påvirke. Derefter kortlægge hældninger, skyggeområder osv i landskabet. Alle landskaber består i princippet af tre komponenter, primær højderyg, sekundære højderygge og dale. Gennem at kortlægge dem følger en forståelse af hvor vand findes og hvordan det naturligt bevæger sig. Vi så hvordan P. A. Yeomans, manden bag keyline design og keyline ploven, havde brugt denne forståelse til at optimere flowet af vand, så et tørt australsk landskab blev frodigt. Vi lærte også, at når dette bliver brugt uden fuld forståelse, kan det være meget ødelæggende, idet en ændring af landskabet fører ændringer med sig hele vejen ned gennem systemet. Han fortalte, at flere dygtige permakulturister verden over forlader bevægelsen for ikke at blive identificerede med nogle få entusiaster, der  uden en tilbundsgående forståelse af ’the scale of permanence’ promoverer swales, også på steder og måder, hvor det skaber erosion.

Endnu en overraskende indsigt kom idet denne forståelse gjorde det tydeligt at elektricitet skabt ved opdæmning af vand, bestemt ikke er ’ren’ energi, idet alt det organiske materiale der samles bag dæmningen udvikler metangasser, som er 60 gange værre en CO2 gasser.

Da veje fanger vand er det vigtigt at de placeres en smule skævt af landskabets konturer med et fald/stigning på 1-4 meter per 100 meter. Mere eller mindre vil skabe erosion. Kabler og vandrør hører hjemme langs veje og ikke på tværs af landskabet.

Han vendte tingene på hovedet ved at bede os tænke på, hvordan vi kan tage vandet til dyrene, istedet for at tage dyrene til vandet, som man plejer at gøre.

Da træer beskytter toppen af bjergrygge og vejene mod erosion, giver det mest mening at placere træer i landskabet på samme måde som veje. Så kan vi se hvor bygninger med fordel kan placeres. Sætte hegn om det, vi ikke vil, at der skal trampes på.

Richard gjorde os opmærksom på at det ikke er muligt at bevare status quo. Bæredygtighed er en illusion. Intet naturligt system er stabilt. Enten så regenererer et naturligt system sig eller også degenerer det. Naturlige processer/systemer er eksponentielle/logaritmiske. Intet er lineært i naturen. Når historier bliver fortalt som om naturlige processer er lineære, som f.eks at Kina’s økonomi vokser stabilt med 7% om året, forvirrer det begreberne. Det lyder ikke af så meget. Men det er en forvridning af sandheden, som er eksponentiel/logaritmisk. For at give os et greb om hvordan eksponentielle/logaritmiske funktioner virker, brugte han et billede baseret på to-tals logaritmen. Billedet beskriver den nuværende situation i verden ret godt.

Hvis vi har en krukke med en enkelt amøbe i kl 9 og amøben deler sig i to hvert minut og krukken er fuld kl 9:45, hvornår var krukken så halvfuld?

Bare et minut tidligere. KL 9:44. For amøben deler sig i to hvert minut. Dvs at antallet fordobles hvert minut. Dette billede gav stof til eftertanke! For det betyder at ethvert system ser rimeligt normalt ud indtil kl 9:44. Det er først mellem 9:44 og 9:45, at det bliver tydeligt, at det er ved at kollapse. Det vil sige, at når vi kan se at ting falder fra hinanden, så er forfaldet meget langt fremskredet.

Efter jeg kom hjem, har jeg tænkt, at det samme gælder den modsatte vej rundt. Vi er mange, der har gjort meget positivt for verden i mange år. Selvom det endnu ikke er slået helt igennem er der meget der tyder på at klokken også her er 9:44. Jeg tænker, at vi lever i en spændende tid, hvor det gamle system er ved at falde fra hinanden, samtidig med at der vokser et nyt og sundere system frem. Jo flere der vælger side, jo hurtigere går det 🙂

Richards opskrift på et regenerativt landbrug kan opsummeres således:

  1. Holistisk management
  2. Opbygning af jordens muldlag
  3. Efterligne naturlige økosystemers processer
  4. Lokal beslutningstagning. Lokale input/output.
  5. Lavt forbrug af fossile brændstoffer, finanser og teknologi
  6. Certificeret af kunder (fremfor organisationer)
  7. Overskud af multiple former for kapital
  8. Vind-vind for alle involverede.

Konklusion

Det overraskede mig, at vi kom så langt omkring. Jeg havde forventet, at vi skulle holde os mere til ren dyrkning, og at det ville være mindre altomfattende. Alt vi lærte kan bruges på livet som helhed og et hvilket som helst projekt, idet det mere end noget andet handler om at forstå og anerkende at naturlige systemer er komplekse og eksponentielle i sin natur. Det viste sig, at flere af de projekter, vi designede i virkeligheden var meget enkle, hvad angår designet af det dyrkningsmæssige, samtidig med at designet af det forretningsmæssige og personlige kom til at fylde en del i de fleste projekter. Alt i alt kan jeg kun anbefale kurset, uanset om du er interesseret i permakultur eller ej. For optimalt udbytte anbefaler jeg at sætte tid af til at læse Richards bog, ’Make Small Farms Work’ før kurset og til at bearbejde kurset efter.